hvil i fred Prik 1998 - 2008

[Gæst NikolajK]

jeg vil ikke gøre det her langt da jeg ikke rigtigt kan overskue at skrive for meget lige nu, men jeg bliver simplehent nød til at dele min sorg med nogen der har oplevet det samme, da bekendte syntes det er mærkeligt at jeg er så ked af at have mistet min hund.

 

Idag mistede jeg min hund/bedsteven Prik, jeg har haft ham siden jeg var 8 år, så at mister ham føles lidt som at miste en del af min barndom og mig selv.

 

Han har i længere tid haft det rigtig dårligt, han blev tyndere, kastede op og besvimede også for mig en gang da jeg gik en tur med ham, så på en eller anden plan var jeg vel godt klar over at det skulle ske en dag. Også i dag fik at et opkald fra min bror om at han var død (to timer inden vi skulle have været til dyrelægen og have haft ham aflivet, hvilket jeg var blevet enig med mig selv og dyrelægen om, da det var syndt at han skulle lide mere).

 

Da jeg kom hjem, lagde han vores i gæsteseng (hans ynglings seng) og var død. Jeg er meget ked af jeg ikke fik sagt ordenligt farvel til ham eller var ved ham i de døende minutter.

 

Men på den positive side har man jo alle de fantastiske minder og tanken om at jeg gav ham et godt liv, kærlig pleje og kærlighed hele hans liv gør sorgen en lille smule lettere og bærer, det er jo desværre ikke alle hunde der har været ligeså heldige.

 

Men at se et levende væsen man elskede så meget bliver svagere og svagere og siden hen dø tager hårdt på mig, lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal komme over det.

 

Han vil altid være en del af mig, og jeg vil aldrig glemme ham

Redigeret November 21, 2008 af NikolajK

[Gæst Ninjamor]

Velkommen herind

 

Det kan føles ubærligt i øjeblikket og det er jo som det skal være. Hvad skulle vi med vore hunde hvis vi ikke sørgede over dem, når de ikke er mere?

Det synes jeg er værd at tænke lidt på.

 

Prik er da et ganske herligt navn! Hvad var han for en? Vil du fortælle lidt om ham?

 

Jeg kan godt forstå at det er et kapitel i din barndom/ungdom så nu er overstået og det må føles hårdt og sært.

 

Prøv at tænke på, hvad Prik gav dig i din barndom? Hvor heldig DU var at kunne dele din barndom med en hund.

 

Hvis ikke du allerede har gjort det, tror jeg du måske kan komme lidt nemmere videre ved at lave en lille ceremoni hvor du takker Prik for hvad han gav dig, ønsker ham god rejse op til regnbuebroen, der hvor alle hunde er uendeligt lykkelige, møder gamle venner og har det fantastisk godt.

Og tænker lidt på de gode stunder.

 

Med tiden er den den glade livskraftige Prik du vil huske og du vil opdage at du har et smil på dine læber, når du mindes ham...

 

Tro det, jeg har selv været der flere gange end jeg bryder mig om at huske, men en dag...

 

Mange medfølende tanker til dig :ae:

[Gæst NikolajK]

Mange tak, det hjælper virkeligt med den slags respons lige nu

 

Han var en livlig Dansk/Svensk gårdhund, og han hed prik fordi han havde en sort oval plet på pelsen, jeg er lige ved at finde nogle billeder af ham som jeg vil lægge op så i kan se det

[Gæst Ninjamor]

Billeder, jubiii

[Gæst Ninjamor]

Har du haft gået til træning med Prik?

[Gæst NikolajK]

det eneste træning han fik, var de gåture jeg gik med ham (hverdag), hvilket selvfølgelig også er noget jeg kommer til at savne

Redigeret November 21, 2008 af NikolajK

[Gæst Ninjamor]

det eneste træning den fik, var de gåture jeg gik med den (hverdag), hvilket selvfølgelig også er noget jeg kommer til at savne

 

 

Ja, det er underligt når an lige skal omstille sig til sådan noget

[ridiger]

jeg vil ikke gøre det her langt da jeg ikke rigtigt kan overskue at skrive for meget lige nu, men jeg bliver simplehent nød til at dele min sorg med nogen der har oplevet det samme, da bekendte syntes det er mærkeligt at jeg er så ked af at have mistet min hund.

 

Idag mistede jeg min hund/bedsteven Prik, jeg har haft ham siden jeg var 8 år, så at mister ham føles lidt som at miste en del af min barndom og mig selv.

 

Han har i længere tid haft det rigtig dårligt, han blev tyndere, kastede op og besvimede også for mig en gang da jeg gik en tur med ham, så på en eller anden plan var jeg vel godt klar over at det skulle ske en dag. Også i dag fik at et opkald fra min bror om at han var død (to timer inden vi skulle have været til dyrelægen og have haft ham aflivet, hvilket jeg var blevet enig med mig selv og dyrelægen om, da det var syndt at han skulle lide mere).

 

Da jeg kom hjem, lagde han vores i gæsteseng (hans ynglings seng) med min familie og var død. Jeg er meget ked af jeg ikke fik sagt ordenligt farvel til ham eller var ved ham i de døende minutter.

 

Men på den positive side har man jo alle de fantastiske minder og tanken om at jeg gav ham et godt liv, kærlig pleje og kærlighed hele hans liv gør sorgen en lille smule lettere og bærer, det er jo desværre ikke alle hunde der har været ligeså heldige.

 

Men at se et levende væsen man elskede så meget bliver svagere og svagere og siden hen dø tager hårdt på mig, lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal kommer over det.

 

Han vil altid være en del af mig, og jeg vil aldrig glemme ham

 

 

Det er aldrig sjovt når et elsket dyr skal herfra. Men husk at Prik altid vil leve videre i dine tanker. :ae: :ae: :ae:

 

Og velkommen herinde

[Gæst NikolajK]

Ja det bliver det godtnok

 

jeg plejede egenligt også at løbe med ham, men så var det at han begyndte og blive dårlig

[Gæst beagle-lover]

Hvil i Fred Prik

 

 

Jeg er sikker på han har det godt hvor han er nu

Regnbuebroen.

 

Lige inden man når himlen, ligger der et sted der hedder regnbuebroen.

 

Når et dyr dør, et dyr der har været specielt knyttet til nogen hernede, vil

dyret stoppe ved regnbuebroen.

Der er enge og bakker hvor alle vores specielle venner kan løbe og lege

sammen.

Der er masser af mad, vand og solskin. Alle de dyr der var syge og gamle får

deres helbred og kræfter tilbage. Og de som var sårede og lemlæstede bliver

hele og stærke igen, ganske som vi husker dem fra deres allerbedste alder.

Dyrene er glade og tilfredse på nær en enkelt ting: de savner dem der betød

mest for dem hernede, og som de var nødt til at forlade.

De løber og leger sammen i en stor flok - men der kommer en dag, hvor en af

dem stopper op og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare, blikket intenst

og forventningsfuldt. Den lille krop begynder at skælve.

Den forlader flokken og nærmest flyver over det grønne græs, hurtigere og

hurtigere.

Du er blevet genkendt, du og din elskede ven mødes endelig igen, for aldrig

at skulle skilles mere.

Glade kys regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner det savnede dyr,

og du ser atter ind i din vens tillidsfulde og kærlige øjne. Dit kæledyr har

alt for længe været forsvundet fra dit liv, men aldrig fra dit hjerte.

 

Derpå krydser I regnbuebroen sammen.

 

[bernerazuro]

Hvil i fred Prik :ae:

 

Og trøstekrammer til dig, NikolajK :ae: Det er aldrig rart, når nogen man har kært forlader denne verden, hverken dyr eller mennesker

[a9]

Prik, elsket og savnet

[Gæst wsg]

Sov sødt lille Prik.

 

Og en masse af disse til dig og din familie :ae::ae::ae::ae:

 

MVH

Wivian.

[JeanetteH]

Hvil i fred, Prik

 

Det er det hårdeste ved at have hund:(

[Umulia]

Jeg har også mistet min gamle hund for kort tid siden, og det er faktisk lidt hårdt at folk ikke forstår at man sørger.

Men her forstår vi. Velkommen til!

[Gæst NikolajK]

endnu engang, tak til jer allesammen, dejligt og snakke med nogle ligesindede.

 

der er billeder af ham i min profil, hvis man vil se ham

Redigeret November 21, 2008 af NikolajK

[Gæst beagle-lover]

Rigtige fine billeder. Der er ingen tvivl om, at han var en dejlig hund :ae:

[BlackGSD]

Mange tanker til dig og din familie, ved hvilken sorg du går med lige nu

 

Men jeg er sikker på, at Prik hygger sig på regnbuebroen sammen med min Caisar, og Kimba (som jeg mistede for 2 mdr. siden) + alle de andre dejlige hunde, som vi hver især har måttet sige farvel til.

 

R.I.P. Prik

[Jane]

Velkommen.

 

Det lyder som havde du en rigtig god ven i Prik og det gør ondt at miste en god ven.

 

Prik har det godt nu, han render rundt og leger med de andre hunde på regnbue broen. Frisk, sund og rask, som dengang han var ung. :ae:

[Gæst Pia G]

Det er bare så hårdt at miste sin trofaste følgesvend og at nogle mennesker ikke kan forstå ens sorg - det var jo bare en hund! Det er simpelt hen til at blive godt gammeldags tosset over .

Jeg ønsker dig al mulig held fremover:blink:

[Gæst milder batmusen]

Det er bare så hårdt at miste sin trofaste følgesvend og at nogle mennesker ikke kan forstå ens sorg - det var jo bare en hund! Det er simpelt hen til at blive godt gammeldags tosset over .

Jeg ønsker dig al mulig held fremover:blink:

 

 

uuha hvor er jeg enig

 

mange tanker og trøstekrammer herfra os til dig og din familie:ae:

 

 

skøn hund som er kommet i hundehimlen man bliver helt trist med alle de syge og aflivede hunde

[Gæst ThomasTBO]

Hej Nikolaj

Det gør mig ondt at høre du har mistet Prik og jeg kan godt love dig, at vi herinde nok forstår dig bedre end de fleste. Nogle af os har skullet tage afsked mange gange (undertegnede inklusive), men det bliver altid ved med at være utroligt hårdt.

 

Men jeg vil sige, at jeg tror både du og Prik har været fantastisk heldige - du, fordi du har oplevet at have en hund til at 'føre dig' fra barndommen ind i voksenalderen, lige igennem livets måske sværeste minefelt, puberteten, hvor alt skifter så meget hele tiden. Her har du haft Prik, som altid har været den samme, uanset om du har været glad eller nede... og så er hunde jo ganske fantastiske til at lytte

 

Og Prik? Han har været heldig at have dig. Han er kommet til dig efter du var blevet gammel nok til at forstå, at han ikke var et stykke legetøj, der kunne hives i ører/hale, hujes af, faldes over osv. Og, ikke mindst, har han opnået den store ære, at du idag omtaler ham som 'din bedste ven', så kunne han vist ikke have gjort det meget bedre her på jorden, den lille hund. :5up:

 

Måske du med tiden finder hjerterum til en ny hund, det må tiden vise, men du behøver ikke frygte for, at Priks minde vil blive fortrængt - hver hund har sin plads i hjertet, og specielt en 'barndomshund' vil man aldrig glemme. Jeg kan også godt love dig, at det billede du måske har lige nu af en syg, træt, svag Prik, med tiden vil blegne og vil blive erstattet med minder om Prik i sin 'storhedstid', alle de ting I foretog jer sammen, alle de skøre påfund, som kun en hund kan finde på.

 

Mine varme tanker til dig, og til Prik.

[Gæst snevinter]

Kærligheden til vores hunde er speciel og deres kærlighed til os ligeså.Det lyder til, at Prik har haft et rigtigt dejligt liv sammen med dig. Det tror jeg, du kommer til at glæde dig over en dag. Men jeg kan godt forstå, at det er svært lige nu. Jeg håber, at du får det lidt bedre for hver dag der går, og som nogle siger, pludselig opdager, at du står og smiler over et gammelt minde om Prik.

 

:ae:

[stargirl1970]

Mange varme tanker herfra :ae:

[Gæst tanita]

:ae: varme tanker og en masse knus i denne så svære tid:ae:

kan selv huske da min barndomshund døde... jeg var dog heldig, at holde om hende mens hun sov ind, men hun er stædig efter næsten 20 år i mine tanker:ae: