Hop til indhold

Stresset hvalp (over- understimuleret / noget andet?)


Barmanda
 Share

Recommended Posts

Hej alle,

Det er første gang jeg poster herinde og jeg håber meget på nogle gode indspark. Vi hentede i søndags vores nye dejlige puddel/labrador/cocker spaniel blanding på nu 9 uger og han er så dejlig, sød og lyttende. MEN om morgenen fra 6-8 og om aftenen fra 20-22 bliver han helt ude af den, løber rundt, smider sig i kurven, gør/piver, vil bide ansigt, hænder og hvad han ellers kan komme til. Han er slet ikke til at komme i kontakt med når han er sådan. Resten af dagen er han super sød og fin at komme i kontakt med. Vi prøver at ignorere når han er sådan og så snart han gør noget godt så roser vi roligt men det hjælper ikke rigtigt.

Vi har i dag købt et transportbur som vi ligeså stille skal vænne ham til i håbet om vi kan bruge det som et dejligt time out sted for ham. Vi spreder hans mad rundt i stuen og køkkenet så han skal lede lidt efter det. Vi prøver at gå ned og tisse, give ham stimulerende ting og ikke lege med ham når han er vild men intet virker rigtigt for os. Vi kan ikke få ham til at sove længere end kl 6 så han får ikke så meget nattesøvn. 

Hans dag ser cirka sådan her ud:

24 - Går i seng (tager ham cirka 15 min at falde til ro her)

04 - Nattetis

06 - Han vågner og vil ikke sove mere 

06.05 Vi går ned og tisser 

06.10 Han får morgenmad 

6.30 Tissetur og lidt snusen på græsset

~7-9 Turbomus 

~9 Han tager dagens første lur og vi går ned og tisser når han vågner 

~11.30 Mad 

~11 Lur og så tissetår 

~13 Noget stimulans i form a tyggeben, Kong med fyld eller slikkemåtte 

~15 Lur og tissetår 

~16 5 min træning (vi øver sit og fokus)

~16.30 Mad og tissetår når han har slået mave 

~17 Lur og så tissetår med snusen 

~20 Mad og tissetår når han har slået mave 

~21-23 Turbomus vi prøver at få ro på

23.45 Aften tur med snusen 

Håber i har nogle input til hvad vi kan gøre mere af eller mindre af. Vi kan ikke rigtigt have ham løs udenfor da vi bor i lejlighed. Han har kun tisset 2-3 gange indenfor i alt og 2 af gangene var vi på vej ned og tisse. 

Mvh en fortvivlet hvalpemor 
 

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Først og fremmest - så er turbomus helt almindeligt og bedre kendt som... Ulvetimen. Det er forskelligt, hvor voldsom det er, fra hvalp til hvalp, men alle har det.
Min egen hvalp var ret ekstrem, især fordi han let påvirkedes af ændringer. Da jeg startede arbejde, aflærte han (til trods for, at han ikke var alene) nærmest komplet at sove og jeg kæmpede for bare at få 12-13 timers søvn i ham (normalen er 16-20 timer for en hvalp). Jeg kunne komme hjem efter en 10 timers vagt, til en hvalp, der kun havde sovet i 1-1½ time og bruge 2-3 timer på at coole ham ned, inden jeg lærte metoden med ham.

Jeg synes ingenlunde din hvalp lyder overstimuleret i form af det, du tilbyder ham i sig selv - men i form af hans manglende evne til at falde til ro, kan man måske kalde det det. Prøv at planlægge din dag lidt efter, hvornår han bliver turbo, hvis det er ret præcist - giv ham fx en Kong liiige just inden eller når han viser de første, spæde takter.

Jeg er personligt imod bur til andet end, når man er afsted (fx. kursus eller udstilling, hvor man ikke kender nogen, der kan holde hunden), men kunne finde på at anskaffe en hvalpegård til min næste hvalp. Her kunne jeg sætte den, når den skejer ud og jeg selv har svært ved at holde temperamentet i ave til at træne ro - der ville være et sted at ligge og 1-2 stykker legetøj. Ellers bruger jeg for det mest at enten sidde med hvalpen og få den i ro. Med min nuværende hund blev det et ret stort projekt, ift. min tidligere. Han var nemlig, som antydet, lidt ekstrem. Jeg skulle finde et greb, hvor han på ingen måde kunne få fat i mig med bisserne (for det gjorde sgu ondt) og ikke kunne snørre sig ud og så lå han der, indtil han var faldet til ro, mens jeg snakkede stille og aede ham så godt jeg kunne. Ellers kan man holde hvalpen i halsbånd eller sele, eller binde den og sidde ved den, så den ikke kan løbe rundt. Dette hjalp ikke med min aussie, men udrettede mirakler med min berner, jeg havde før. Til en vis grad skal man dog også lade dem komme af med energien, men 2-3 timer tyder på, at den ikke selv kan styre det!

Du skriver, du går tisseture med din hvalp og træner 5 min. dagligt, samt en Kong eller lign.. Det lyder for mig som ret korte ture, hvor der ikke sker særlig meget og for lidt stimulering. Sørg for, at der sker noget - den får leget med nogle hunde, får set/hilst på mennesker og set trafik, tog osv. Ikke flere ting på én dag, men der skal ske noget, som trætter.

Vil give et eksempel på, hvordan jeg ville indrette min dag med en hvalp, der er flyttet ind for nogle dage siden (så den er faldet lidt til):

Ca. 6:30: Op og ud og tisse en lille tår. Fri leg, mens jeg gør mig i stand og herefter en luftetur på en 20 minutter (måske lidt længere, hvis der ikke sker så meget). Lufteturen består af gå-pænt træning med kontaktøvelser, lidt tid uden line med indkaldstræning eller leg med hunde eller anden socialisering/prægning. Hjemme igen afsluttes gåturen med lidt træning (ca. 5 min., medmindre der er sket meget/turen blev lidt længere) og et lille fodersøg.

7:30 (ca.): Ind og have ro på i et værelse, hvalpen er tryg i, hvorefter den forlades i dette rum ifm. alene hjemmetræning. Den burde nu være træt nok, men forlad den først, når den er helt i ro - når vi snakker mere end få minutters alene træning, ville jeg personligt give en Kong eller lign..

Herefter gerne ro i nogle timer, hvorefter hvalpen vågner og tøffer rundt og har fri leg med dig eller sig selv og sit legetøj, eventuelt får den en lille tyggeting, udforsker hus og have. Eventuelt en lille træningssession og nu og da falder hvalpen gerne om af sig selv og sover lidt.

15/16 tiden ca. Tid til endnu en gåtur på en 20 minutters tids, ala ovenstående, gerne afsluttet med en træningssession igen (afhængigt af turen) og et lille fodersøg (vi snakker om et let fodersøg på kortklippet græs eller en terrasse, vil jeg lige nævne).

 

Igen burde hvaps være træt og snart falde til ro og resten af aftenen forløbe lidt ala tidlig eftermiddag, med en stedvis vågen hvalp, som går rundt og undersøge og leger lidt.

Omkring 9-10 tiden er det så tid til natrutinen, hvilket ville blive en lille natteluftetur, med lidt træning til sidst og et fodersøg. Herefter godnat og sov godt, til man selv står op. Eneste anden årsag er mistanke om tissetrængethed.

 

Hvis hvalpen er aktiv og du føler, at du ved den er (meget) træt, så er det om at hjælpe den til at falde til ro. Min hvalp sov kun 14-15 timer i døgnet, da vi fik rutinen på og det var det, han trivedes med. Alle er individer, selvom det er hårdt at have en vågen hvalp i 10 timer :lol: Og garanteret, at din hvalp har rutine fra opdrætter med, at stå op kl. 6 - og det ændrer man kun på én måde: Køre den træt inden det er nat og så holde stædigt ved om morgenen og ikke belønne den for aktiviteten. Vil dog sige, at med min gamle berner, skulle jeg bare lade ham tisse, give lidt mad i et aktivitetsspil og så var han træt igen (han var i grunden nok bare sulten). Min aussie var, trods alt, faktisk altid god til at sove til jeg stod op :-)

 

Og når I så går i seng, er det om at være stædige - hvalpen skal nok lære det. Min egen mente, at det var en invitation til at æde mit hår. Men da jeg konsekvent gemte mig under dynen med det samme (:lol:), lærte han, at der sker nul-og-nix og for hver gang, gik der kortere og kortere tid til han lagde sig til at sove. Men tror det tog tre uger, før han slet ikke trampede lidt rundt først ;-)

Jeg bruger personligt ikke foderskåle. Foderet bruges som belønning for alt, lige fra at lade ledningerne være, til kontaktøvelser på gåturene og til træning i haven :-) Og så er der nogle udvalgte, lækre godbidder til indkald og "større" ting. 

Derudover, nu ved jeg ikke, hvordan du opdrager din hvalp - men der kan også være nogle ting her, som gør, at den har ekstra svært ved at finde roen. Jeg er ikke opdateret på nyere bøger, men tror faktisk heller ikke, der er kommet nogen til at erstatte dem på dansk. Men kan anbefale Lone Grevas bog "Hvalpen" eller Irene Jarnveds fra Hvalp til Hund. Nok mest Lone Grevas.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

som en tommelfinger regel siger man at hvalpen må gå samme antale minutter som den er uger gammel - altså 9 minutter. Men det er jo ikke kun en gang om dagen.
Måske tre gange om dagen.
Lidt mere træning ville jeg putte ind, bare de små basale ting. Sit, øjenkontakt, give pote eller hvad du nu har lyst til.
Selvfølgelig hundetræning og det kan næsten kun gå for langsomt. Du har vælgt en speciel krydsning af brugshunde, så du får uden tvivl en hund der skal bruges (men det skal alle hunde).
Der skal noget mere søvn ind her - men det tror jeg kommer når du træner og kører hvalpen træt. husk at boldspil og vild leg og løb ikke trætter på samme måde som hjerne aktivitet.
Selvom I bor i lejlighed så må der være en plæne eller park i nærheden, så kan hvalpen løbe i en lang line (pas på med de tynde flex liner, de er livsfarlige).
En tur ud og sidde på en bænk og se på mennesker kan også være træning og ene sådanne ting der giver en dejligt træt hvalp.
Jeg er kæmpe fan af Irene Jarnved, hun er dygtig til de der jagthunde ;-)

 

Men afsted til træning, først hvalpetræning og så derefter evt noget spor, nosework eller hvad der nu fanger jer.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Det der med minuter man må gå er mildt sagt forfærdeligt!! Hvalpe skal bruge sig, de skal styre rundt i naturen, op og ned af bakker og på stranden, de skal IKKE motioneres hverken et minut pr uge eller på andre måder i snor, de skal løbe frit og lege, at træne 5 minuter dagligt og gå korte tiseture det er simpelthen ikke nok til en hvalp af brugs racer, du skal ud i naturen og have hunden i 15 meter Line eller hvis muligt løs, der skal ikke traves på fortovet i kort Line, der skal leges og styrtes rundt løs ;) 

Hvalpe styrter rundt og leger i korte intervaller masser af gange dagligt hvis de bliver hos deres søskende, det skal du som ejer efterligne, at spadserer i 9 minutter i kort snor giver intet! 

Redigeret af Alfen
  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites

Vil også lige give Alfen ret med hensyn til det med minutter pr. uge.

Det har aldrig "føltes rigtigt" for mig (og slet ikke i forhold til den viden, jeg har om anatomi, udvikling osv. ved min uddannelse) og har efterhånden snakket med mange dyrlæger og andre personer, med megen erfaring med hunde (fx en fra Hund og Træning) og en hvalp må hjertens gerne gøre mere. Den skal bare ikke overbelastes, men aktiveres fornuftigt fysisk ift. dens alder og individuelle udvikling.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...