Hvad forlanger/kræver I af jeres træning?

[Aussiepower!]

Har du prøvet at give ham en lille gave, med et kort som fortæller ham

hvor meget det betyder for dig at han stiller sig til rådighed for dit hundehaløj,

ved du ikke at bestikkelse ( en gave 0g en god middag ) fremmer forståelsen hos os hankøn :engel:

Ros ham og han bliver som din hund, lydig og føjelig, UPS det har jeg aldrig sagt

 

Ha ha Jeg har godt nok ikke slæbt klikkeren fram for at træne ham endnu, men efter 11 år i min 'varetægt' er han næææsten lige så godt opdraget som hundene :blink: Efterhånden så er det mest min samvittighed der sætter hindringer i vejen for hvad jeg vil være bekendt at slæbe ham med til.. To gange indefor rimeligt præcist et år har jeg fx. fået ham til at køre til Belgien, en gang for at hente en hvalp og næsten præcist et år senere for at få en hund parret.. Jeg er jo sådan set lidt strid, jeg fortæller bare at nu skal vi have en ny hund -fra Belgien og jaaa, så bliver det sådan, så jeg kan jo ikke ligefrem klage

[PinPoynter]

Jeg skal måske begynde til træning igen med Indy Hos de trænere der er tilknyttet Martins internat http://www.canine-wizardry.co.uk/

Jeg kan kun gå hver anden l¢rdag pga Martins arbejde, men så kan man jo også rigtig komme til at glæde sig til næste gang!

Agility'en er ikke startet op endnu pga vejrforhold (for meget vand), men Martin vil snakke med Dayle om jeg kan komme på et lydighedshold indtil de starter igen. Ellers må jeg vente til foråret... tror snart Indy er klar til at give agilityen en chance til :blink:

[Gæst Aussies for ever]

Jamen, jeg har jo været god til det en gang... kun sådan lidt spændt dengang jeg gik op med Robin (min klasse 3 terrier)... men med Kimmi? Første gang havde jeg den der spændt/nervøs følelse og den reagerede hun bare rigtig meget på.... og det er simpelthen en ond spiral for os Jo mere jeg prøver på ikke at være nervøs - jo værre bliver det! Vi er efterhånden nået der til, hvor jeg er klar til indlæggelse bare jeg skal op til en for sjov prøve til afslutning i klubben..... suk, altså!

Det lyder som du har det lige som mig. Jeg sidder konstant på tønden allerede dagen før, kan ikke spise før jeg har været oppe og kan være så nervøs at jeg ryster på hænderne. Errinder engang at dommeren spurgte om vi ikke skulle holde en pause, fordi jeg rystede så meget på hænderne at jeg ikke kunne få snoren af

Den første gang jeg skulle op i eliten ... det var simpelthen så flovt ... spørger en af deltagene om jeg er nervøs ... og gæt så hvad jeg gjorde ... jeg stillede mig op og vrælede. Han var nu så sød og prøvede at trøste mig, men kors hvor var det flovt bag efter Husker også at Mads Møller spurgte mig om noget og jeg kom til at bide hovedet af ham - sagde undskyld bagefter, men ... :oops:

Jeg er hamrende nervøs de første gange jeg skal op i en ny klasse eller første gang med en ny hund. Men ved at tvinge mig selv til at starte alligevel, får jeg efterhånden noget prøveerfaring for den klasse og med tiden bliver jeg mere tryg.

[Zaz-zaz]

Det lyder som du har det lige som mig. Jeg sidder konstant på tønden allerede dagen før, kan ikke spise før jeg har været oppe og kan være så nervøs at jeg ryster på hænderne. Errinder engang at dommeren spurgte om vi ikke skulle holde en pause, fordi jeg rystede så meget på hænderne at jeg ikke kunne få snoren af

Den første gang jeg skulle op i eliten ... det var simpelthen så flovt ... spørger en af deltagene om jeg er nervøs ... og gæt så hvad jeg gjorde ... jeg stillede mig op og vrælede. Han var nu så sød og prøvede at trøste mig, men kors hvor var det flovt bag efter Husker også at Mads Møller spurgte mig om noget og jeg kom til at bide hovedet af ham - sagde undskyld bagefter, men ... :oops:

Jeg er hamrende nervøs de første gange jeg skal op i en ny klasse eller første gang med en ny hund. Men ved at tvinge mig selv til at starte alligevel, får jeg efterhånden noget prøveerfaring for den klasse og med tiden bliver jeg mere tryg.

 

Hvis I tager det på den måde, hvor ligger fornøjelsen for hunden (og jer selv) så i det konkurrence-trip ?!?

[Splinten, mor og mig]

Hvis I tager det på den måde, hvor ligger fornøjelsen for hunden (og jer selv) så i det konkurrence-trip ?!?

 

På et meget lille sted - også derfor, jeg ikke kommer afsted længere (

 

Men plejede jo at nyde de der weekender, hvor man var afsted med hunden - og al træningen op til (jeg er nok lidt dårlig til at komme ud og træne, når der ikke er nogen prøver til at motivere mig). Men som det er nu, så synes hverken Kimmi eller jeg, at det er sjovt, så når vi går op til for sjov prøver er formålet udelukkende, at vi skal hygge igennem det, uanset hvad resultatet så må blive.

[Zaz-zaz]

På et meget lille sted - også derfor, jeg ikke kommer afsted længere (

 

Men plejede jo at nyde de der weekender, hvor man var afsted med hunden - og al træningen op til (jeg er nok lidt dårlig til at komme ud og træne, når der ikke er nogen prøver til at motivere mig). Men som det er nu, så synes hverken Kimmi eller jeg, at det er sjovt, så når vi går op til for sjov prøver er formålet udelukkende, at vi skal hygge igennem det, uanset hvad resultatet så må blive.

 

Det er så til at begribe. Det kan umuligt være sjovt for hunden, hvis føreren tager så dramatisk på vej som beskrevet i nogle af de foregående indlæg..

[luckyluna]

hehe, nu i snakker prøver og nærvøsitet...

 

Jeg har ventet 6 år på at sheila stressmæssigt skulle blive prøveklar, så for mig er ALLE prøver for hyggens skyld. Og jeg har ikke tænkt mig at lave det om.

 

Jeg synes det er sjovt at have noget at træne efter, men det må ikke være på bekostning af en god oplevelse;-)

 

Så det vigtigste for mig er at vi begge hygger os og når jeg har den indstilling, så er jeg heller ikke nærvøs i nævneværdig grad.

 

Det var meget værre da jeg gik til eksamen, men det var øvet så meget, hver bevægelse hos mig, helt ned til bevægelse af mine hænder, øjne, kropsvægt ovs, for at undgå at stresse sheila op, så jeg kunne styre min nærvøsistet.. Der var ikke plads til den:lol:

 

Det kan da godt være jeg på et tidspunkt går lidt mere op i konkurrencen, men jeg håber aldrig, det kommer til at betyde så meget, at jeg skælder på min hund, som man indimellem ser til prøver.

 

Jeg forsøger bare at tænke, at det er ligesom almindelig træning og så går det jo fint:5up:

[Splinten, mor og mig]

Det er så til at begribe. Det kan umuligt være sjovt for hunden, hvis føreren tager så dramatisk på vej som beskrevet i nogle af de foregående indlæg..

 

Jeg tager så ikke på vej, men har utroligt svært ved at trække vejret og bevæge mig som normalt - bliver ikke udfarende eller noget ;o) Og Kimmi er MEGET følsom og laver hurtigt overspringshandlinger eller søger mig for tryghed. Og det giver ikke så høje point ;o) Så gider ikke alle de mennesker, der står bagefter og siger "det plejer hun da ikke", "hvis du bare gør sådan eller sådan" eller min hadekommentar "hun ved det er prøve, så hun snyder dig" - ingen, og jeg mener INGEN, skal kritisere min hund lige op i hovedet på mig! Bare fordi vi ikke hiver en masse titler hjem, er hun stadig min drømmehund!

[Aussiepower!]

Jeg tager så ikke på vej, men har utroligt svært ved at trække vejret og bevæge mig som normalt - bliver ikke udfarende eller noget ;o) Og Kimmi er MEGET følsom og laver hurtigt overspringshandlinger eller søger mig for tryghed. Og det giver ikke så høje point ;o) Så gider ikke alle de mennesker, der står bagefter og siger "det plejer hun da ikke", "hvis du bare gør sådan eller sådan" eller min hadekommentar "hun ved det er prøve, så hun snyder dig" - ingen, og jeg mener INGEN, skal kritisere min hund lige op i hovedet på mig! Bare fordi vi ikke hiver en masse titler hjem, er hun stadig min drømmehund!

 

Det er jeg så helt enig i, selvom jeg gudskelov ikke lider af flere prøve/konkurrence nerver end man "skal" have, så hænder det jo også at et eller andet kikser for mig og min hund og måske ikke lige går som det plejer Men for det skal folk squ ikke stå på spring lige udenfor ringen for at give "gode råd" eller komme med "dumme" kommentare, før det første skal jeg uanset hvordan det er gået, først og fremmest tage mig af min hund, også selvom jeg måske ikke er særligt tilfreds med ham lige dén dag, og for det andet skal jeg også selv lige have tid til at fordøje og tænke lidt over de ting der ikke gik så godt, inden jeg bliver "overfaldet"... Har folk så reelt gode råd de gerne vil dele ud af, er det helt fint, men så må de komme hen lidt senere når hund og jeg lige er faldet 'ned' igen og så må de spørge om de må sige noget/komme med nogle råd, INDEN de begynder at hælde vand ud af ørerne! Og i så tilfælde tager jeg da meget gerne i mod gode råd -jeg kan jo selv sotere i hvorvidt jeg rent faktisk syntes at de ER gode

[Gæst Aussies for ever]

Hvis I tager det på den måde, hvor ligger fornøjelsen for hunden (og jer selv) så i det konkurrence-trip ?!?

Det tror jeg du skal have prøvet før du kan forstå. Man bliver afhængig af det.

[Gæst Tanten]

Jeg har ikke læst hele tråden men kan læse at noget af det er om konkurrencenerver.

 

Der er nogen der fjerner den øverste spids af nerverne med en lille en (eller to) til halsen.

 

Selv bruger jeg altid den med at have tyggegummi - det giver mig noget at "afreagere på" og samtidig skjuler det en hel del af de feromoner man får udskildt gennem ens ånde i denne "stresssituation".

 

Der er en del der oplever at det er gået meget bedre til en prøve/konkurrence når jeg har givet dem et af ine "vidundertyggegummier"

[Gæst Aussies for ever]

Så det vigtigste for mig er at vi begge hygger os og når jeg har den indstilling, så er jeg heller ikke nærvøs i nævneværdig grad.

 

Det var meget værre da jeg gik til eksamen, men det var øvet så meget, hver bevægelse hos mig, helt ned til bevægelse af mine hænder, øjne, kropsvægt ovs, for at undgå at stresse sheila op, så jeg kunne styre min nærvøsistet..

Mine hunde er heldigvis ikke særlig påvirket af min nervøsitet til prøver - jeg kan nemlig også blive så frygtelig nervøs bare til træning, hvis jeg skal lave en øvelse foran de andre

Hyrde foran andre har især været et problem. I starten til kurser stillede jeg altid sidst op, så jeg var sikker på at de fleste var smuttet til kaffepause mv.

For et par sommer siden spurgte hende som ejer stedet hvor jeg hyrde træner om jeg ikke ville hjælpe til ved forårsmarked i Nyvang og i tro af at jeg skulle hjælpe til med instinkt-testen mv. sagde jeg ja.

Mand hvor blev jeg overrasket, da opvisningen gik igang og jeg fik smidt en hyrdestav i hånden med med beskeden "så er det din tur" Hun kendte mig så godt at jeg ville have sagt nej hvis jeg vidste det var opvisning jeg skulle lave, men ved at blive smidt ud i det, så blev jeg jo nøden til at gøre det - og jeg overlevede og kom styrket igennem prøvelsen. Nu kan jeg godt hyrde foran andre og har siden også lavet opvisning foran rigtig mange mennesker uden andet end de oblikatoriske sommerfugle.

Sådan er det også med lydighedsprøverne: smaddernerøvs de første gange, men når man bliver mere vant til programmet reduceres nerverne til sommerfugle.

Sidst jeg var oppe var slet ikke nervøs, faktisk totalt afslappet og havde den indstilling at vi skal bare have det rigtig hyggeligt - og jeg tror min hund kunne mærke at jeg manglede den sædvandlige seriøsitet - han var i alt fald ekstrem fjollet og lavede de mærkeligeste ting, som f.eks. at løbe hen til dommeren og gå plads hos ham :stupid:

 

- også en sjov lille slut bemærkning: Jeg elsker at gå til eksamen og savner det faktisk rigtig meget. Underligt ikke

[Gæst Aussies for ever]

Det er så til at begribe. Det kan umuligt være sjovt for hunden, hvis føreren tager så dramatisk på vej som beskrevet i nogle af de foregående indlæg..

Det tror jeg ikke du kan udtale dig om uden at kende hverken mig eller min hund

[Splinten, mor og mig]

Sidst jeg var oppe var slet ikke nervøs, faktisk totalt afslappet og havde den indstilling at vi skal bare have det rigtig hyggeligt - og jeg tror min hund kunne mærke at jeg manglede den sædvandlige seriøsitet - han var i alt fald ekstrem fjollet og lavede de mærkeligeste ting, som f.eks. at løbe hen til dommeren og gå plads hos ham :stupid:

 

- også en sjov lille slut bemærkning: Jeg elsker at gå til eksamen og savner det faktisk rigtig meget. Underligt ikke

 

He he... fjolleriet kender jeg godt ;o) Kimmi ynder at aflevere næsepinden til dommeren - det må jo være ham, der skal have den, når han nu har tabt den der midt i det hele ;o)

 

Og ja, eksamen er noget helt andet - der har man jo selv kontrol over situationen :blink:

[Zaz-zaz]

Det tror jeg ikke du kan udtale dig om uden at kende hverken mig eller min hund

 

Jeg undrer mig blot (og det er vel tilladeligt ?!?) over, hvad fornøjelse en hund har af en konkurrencesituation, hvis det indebærer en fører, der tuder osv...

[Splinten, mor og mig]

Jeg undrer mig blot (og det er vel tilladeligt ?!?) over, hvad fornøjelse en hund har af en konkurrencesituation, hvis det indebærer en fører, der tuder osv...

 

Fuldt ud tilladeligt! Og netop derfor arbejder vi jo også på at komme ud over konkurrencenerverne, så vi stadig kan nyde at komme ud blandt ligesindede og vise, hvad vi kan.... for ja, det er vanedannende, det der med prøver ;o) Men ikke mere vanedannende end at vi for tiden kun tager ud og ser på, at andre er nervøse ;o)

[Zaz-zaz]

Fuldt ud tilladeligt! Og netop derfor arbejder vi jo også på at komme ud over konkurrencenerverne, så vi stadig kan nyde at komme ud blandt ligesindede og vise, hvad vi kan.... for ja, det er vanedannende, det der med prøver ;o) Men ikke mere vanedannende end at vi for tiden kun tager ud og ser på, at andre er nervøse ;o)

 

Jeg vil give dig ret i, at det er sjovt med prøver og udstillinger, og det er nok fordi jeg ikke ejer skyggen af konkurrence-gen, at jeg ikke helt kan følge jer. Jeg synes aldrig vores hund konkurrerer mod de andre hunde. Jeg synes, han viser, hvad han kan (udseendesmæssigt og lydighedsmæssigt) og så kan dommer-dimsen sige noget om ham og hans præstation og det er så det.

[Gæst Tanten]

Jeg vil give dig ret i, at det er sjovt med prøver og udstillinger, og det er nok fordi jeg ikke ejer skyggen af konkurrence-gen, at jeg ikke helt kan følge jer. Jeg synes aldrig vores hund konkurrerer mod de andre hunde. Jeg synes, han viser, hvad han kan (udseendesmæssigt og lydighedsmæssigt) og så kan dommer-dimsen sige noget om ham og hans præstation og det er så det.

 

Det er da en dejlig sund indstilling at have til til det :5up:

 

Selv er jeg konkurrencemenneske, og ligger ikke skjul på at ind til det modsatte er bevist, så fejer min hund og jeg ALLE de andre af banen

[Zaz-zaz]

Det er da en dejlig sund indstilling at have til til det :5up:

 

Selv er jeg konkurrencemenneske, og ligger ikke skjul på at ind til det modsatte er bevist, så fejer min hund og jeg ALLE de andre af banen

 

Hvis du har den indstilling og kan fører den igennem uden at kaste dig om halsen på din hund og bryde sammen i krampegråd på randen af det totale nervesammenbrud, så når du sandsynligvis længere med din hund end jeg på noget tidspunkt ville nå med min...og du vil sikkert også have en hund, der ville give den en extra skalle for jeres skyld.

 

Det er også derfor jeg synes gemalen skal gå med vores til udstillinger og prøver. Han har de der sommerfugle i maven og han tror af uransalige årsager på, at vovse gider og har det i sig, mens jeg sidder og sluprer kaffe og tænker mit. Vaps er ligeglad med, hvem af os der har fat i snoren, og så kan det jo, hvis det overhovedet er muligt, ligesågodt være den af os, der kan oppe sig bare en lille smule...

[Gæst Tanten]

Hvis du har den indstilling og kan fører den igennem uden at kaste dig om halsen på din hund og bryde sammen i krampegråd på randen af det totale nervesammenbrud, så når du sandsynligvis længere med din hund end jeg på noget tidspunkt ville nå med min...og du vil sikkert også have en hund, der ville give den en extra skalle for jeres skyld.

 

Det er også derfor jeg synes gemalen skal gå med vores til udstillinger og prøver. Han har de der sommerfugle i maven og han tror af uransalige årsager på, at vovse gider og har det i sig, mens jeg sidder og sluprer kaffe og tænker mit. Vaps er ligeglad med, hvem af os der har fat i snoren, og så kan det jo, hvis det overhovedet er muligt, ligesågodt være den af os, der kan oppe sig bare en lille smule...

 

Tror sørme jeg skal finde jer på en udstilling engang - Jeg tror næsten ikke man kan tage fejl af hvem der er jer blandt alle de andre

 

Jeg er jo heldigvis også realistisk og selv godt klar over hvis der er en øvelse der halter lidt :blink: men man skal jo tro på det for at kunne opnå det

[Zaz-zaz]

Tror sørme jeg skal finde jer på en udstilling engang - Jeg tror næsten ikke man kan tage fejl af hvem der er jer blandt alle de andre

 

Jeg er jo heldigvis også realistisk og selv godt klar over hvis der er en øvelse der halter lidt :blink: men man skal jo tro på det for at kunne opnå det

 

Jeg synes også du skal finde os en dag...det er os med den fede Berner, mor der hænger med kaffekoppen og far, der springer engageret rundt i ringen

 

Og ja, det er det med at tro på det, det handler om. Og det er måske en af mine helt svage sider: Det går som det går og som det plejer. Det er nok ikke lige på den måde, man får gearet sig selv og sin hund op til at yde det lille extra, der skal til...

[PinPoynter]

Og ja, det er det med at tro på det, det handler om. Og det er måske en af mine helt svage sider: Det går som det går og som det plejer. Det er nok ikke lige på den måde, man får gearet sig selv og sin hund op til at yde det lille extra, der skal til...

Er du ikke præst? Tro burde da være din stærke side

[Gæst scheindel]

tja, jeg ser at diskussionen er blevet lidt OT, men jeg vil alligevel gå tilbage og svare på det oprindelige spørgsmål, for jeg synes det er et vigtigt et.

 

jeg synes det er vigtigt at man stiller ret høje krav til træning. det er ju den måde vi har at sørge for, at de dårlige instruktører bliver bedre, eller forsvinder. det er nu også forholdsvis dyrt at gå til hundetræning. hvis det man køber er så dyrt, skal det vel også være af høj kvalitet.

 

først og fremmest ville jeg ikke gå til en, der rekommenderer brug af kvælerhalsbånd eller lignende metode. hvis noget brugte den metode på min hund, ville jeg forklare personen at h*n er in i*iot og gå derfra.

 

jeg har intet imod at en træner tar min hund for at vise mig hvis jeg gør noget forkert, men jeg synes faktisk også, at man som instruktør skal have lidt indføling med sine "elever". jeg ville blive skuffet, hvis nogen tog min hund uden først at spørge om det er ok. og jeg tolererer slet ikke at der bliver brugt en nedsættende tone over for mig eller nogen af de andre deltagere. det har jeg opplevet til træning i DKK, f ex, og kan man ikke tale pænt til folk, skal man simpelthen ikke undervise.

 

så synes jeg også, at man skal kunne forlange, at man laver fremskrit, som er større, end dem, man ville lave på egen hånd. man går jo til træning for at lære noget. jeg har i de sidste år oplevet hos flere trænere, at få fornemmelsen af at det her kunne jeg klare lige så godt, eller endda bedre, på egen hånd. så er det jo ikke pengene værd.

 

en instruktør ska have meget mere viden end man har selv. de skal også være forberedt på, at alle hunde ikke er ens, og have flere alternative metoder, hvis en hund ikke lige kan finde ud af den metode, man først prøver.

 

det er et problem som jeg især synes er ret almindeligt blandt klikker-instruktører. de har en måde at træne hver adfærd, men hvis ikke den virker, så står de og ved ikke hvad de skal finde på. det har jeg faktisk også selv prøvet i den periode, hvor jeg startede op som hundeinstruktør. jeg regnede med at en metode ville fungere på alle hunde, men så var det selvfølgeligt ikke. nu har jeg lært altid at have flere alternativer på lager, hvis det første ikke virker.

 

det er meget ærgerligt at mange af klikker-folkene har dette problem, for klikkertræningen er meget flexibel, og hvis det ene ikke virker, så kan man nemt tilpasse metoden så den fungerer bedre til den individuelle hund, uden at for den sags skyld gå fra brugen af klikker-filosofien. kan man ikke det, har man ikke forstået fidusen med klikkertræning, og så skal man heller ikke undervise i det.

[tacora]

Jamen, jeg har jo været god til det en gang... kun sådan lidt spændt dengang jeg gik op med Robin (min klasse 3 terrier)... men med Kimmi? Første gang havde jeg den der spændt/nervøs følelse og den reagerede hun bare rigtig meget på.... og det er simpelthen en ond spiral for os Jo mere jeg prøver på ikke at være nervøs - jo værre bliver det! Vi er efterhånden nået der til, hvor jeg er klar til indlæggelse bare jeg skal op til en for sjov prøve til afslutning i klubben..... suk, altså!

 

Må vist snart have noget terapi :blink:

 

Havde vilde planer om at køre ned og træne med jer på et tidspunkt, men med arbejde hver anden lørdag og en masse rallydømning, så blev det aldrig rigtig til noget.... Ville ellers gerne træne ved Åsa! En af Kimmis hvalpe går dernede ;o)

 

Du skulle læse Niina Svartbergs bog Lyckas på tävling- den er ganske vist på svensk; men rigtig god hvis man har problemer med konkurrence nerver !

Venlih hilsen

 

Steen Stenild

[Splinten, mor og mig]

Du skulle læse Niina Svartbergs bog Lyckas på tävling- den er ganske vist på svensk; men rigtig god hvis man har problemer med konkurrence nerver !

Venlih hilsen

 

Steen Stenild

 

Hvis det kan hjælpe, læser jeg gerne svensk!