Hop til indhold

Øv familie, hvad gør jeg nu?

Amocca
 Share

Recommended Posts

Min svigerinde og hendes familie har fået en hund... det var jeg så ikke klar over før min svigermor fortalte mig det i torsdags... :roll: Den er nu 5 måneder...

Vi ser ikke min mands storesøster særlig tit - dels fordi de bor uden for lands lov og ret og dels fordi min mand og hans søster ikke er helt enige om forskellige ting... Hun er meget "alternativ" . det er min mand ikke, de kan rigtigt få hinanden kørt op :roll:

Nå, men dem om det... Hun er meget flink som sådan og det er hendes mand og børn såmænd også, og den smule vi ser dem kan jeg såmænd sagtens holde dem ud....

Nå, men tilbage til hunden. Svigermor fortæller at den er såååå sød og bamset (det er et mix af rottweiler og schæfer) men den er så forfærdeligt bange for alting... og no wonder - den er selvfølgelig købt fra et staldopdræt et eller andet bizart sted derude på landet... Nå, men det med at den var bange for mennesker var så åbenbart blevet bedre...

Nu havde den så været med på besøg hos svigerne og var blevet skrækslagen for svigernes hund - men det var der jo ikke noget at sige til, for det var første gang den havde set en hund, siden den flyttede ind hos dem :shock:

For helvede da også - hvorfor er der bare ingen tankevirksomhed i disse mennesker?

Nu er skaden jo ligesom sket, det er for sent diplomatisk at forklare dem, at man ikke skal købe en hund der er vokset op i en stald... Det er også for sent at forklare dem om det vigtige 4 måneders vindue... så nu må vi se fremad herfra...

Essie (som den hedder) bliver en ordentlig bamse, det kan der vist ikke være tvivl om... Træning og aktivering går jeg ud fra er en by i Rusland, når jeg kigger på de øvrige fakta vedr. denne hundeanskaffelse... Så jeg går ud fra, at det kommer som et chok for dem når Essie engang bliver en stor arbejdsmaskine af en hund, som keder sig bravt og evt. begynder at finde egne jobs...

Men deres hundehold bliver desværre på et tidspunkt mit problem, eftersom hundene altid er med når vi tager på besøg hos hinanden i denne familie... og om ikke før så er der jo påsken med familiefrokoster om ikke så længe...

Har en hund som Essie et sprog der er til at læse for andre, når hun ikke har mødt en hund før (siden sine søskende og mor)? Fatter hun hvad andre hunde "siger" til hende?

Hvordan skal jeg introducere min Karla til hende? Karla er jo sikkert allerede meget mindre end Essie....

øv altså, hvor jeg synes det er en træls situation at stå i... jeg fatter ikke, at de ikke har spurgt om bare en lille smule gode råd - om ikke fra mig, så da fra deres forældre, som har haft hunde hele deres liv... og som måske ikke er 100% up-to-date i deres viden, men som i det mindste kunne have fortalt dem om hvor vigtigt det er, at den bette kommer ud og oplever verden....

Link til indlæg
Del på andre sites

Var det ikke en ide at tage ud og besøge de der folk ? Pakke alle fordomme og "fordømmelser" ned i en papkasse og stille den op på loftet indtil der evt bliver brug for dem og så introducerer hundene for hinanden nu her mens de er unge ?

Muligvis den hund er købt et skidt sted, men derfor behøves den jo ikke at være en skidt hund og muligvis den familie ser anderledes på visse ting, men derfor kan det jo godt være en ok familie.

Jeg vil sige: Væk med forudindtagetheden og ud og besøge de der folk. Bagefter kan du danne dig en mening om, hvorvidt det er selskab for Karla og om der overhovedet er et problem med de to hunde i samme stue.

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg skal nok love at gemme fordommene væk når jeg møder Essie, men det var egentlig mere det med sproget jeg var interesseret i... kan godt læse jeg fik mig formuleret noget forudintaget og besk deroppe :oops:

Hvor stor er "skaden" sprogmæssigt når hunden ikke er blevet socialiseret? Vil / kan den respektere andre hundes signaler? og kan de forstå hendes?

Der må vel være noget instinkt bag sproget også, eller hva?

Og jo, jeg skal nok proppe forudindtagetheden ned i en kasse og lade være med at tage den med i bilen derud ;-)

Jeg bliver bare lidt muggen, når man anskaffer sig sådan en stor hund - af to brugshunderacer - og så ikke tænker nærmere over det....

Det lyder vitterlig heller ikke total velovervejet, men lad os nu se...

Mht sproget, så tror jeg godt Essie kan forstå Karla...eller ret hurtigt lærer det. Vores nr 2 var også sådan en staldkøter (hvad vidste man for en 15-20 år siden) og han havde det ok med andre hunde. Det var ikke problemet. Jeg tror egentlig rolig at du kan lade dem møde hinanden. Du skal selvfølgelig have et øje på dem og da ikke mindst fordi Essie allerede nu må være en stor kolos i forhold til Karla og så er den jo bare en forfløjen hvalp, men forstå hinanden, det tror jeg ikke der bliver problemer med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun var 5 mdr ikke?

Så er det ikke for sent. I hvertfald ikke for de fleste hunde. Jeg har haft mange hvalpe til træning i den alder, som ikke har set hunde indtil da og som efter få træningsgange er lige så glade for andre hunde, som deres jævnaldrende.

Og netop at lade hende møde en sprogsikker hund som Karla, vil jo være en god start;-)

Så jeg synes du skal ringe til dem og sige nej, næ og nåh over at de har fået hund og så få sneget ind af bagdøren hvor vigtigt det er at de NU, kommer ud med den hund.

For hvis de fremover vil have hende med rundt på besøg, så må hun være vandt til hunde og til at komme ud i verden. Sagt på en pæn måde.

Hvis i ikke bor alt for langt væk fra hinanden, kan du jo godt tage forbi dem med karla, men ellers må i jo vente til påske og så håbe at den er mere sammen med svigerforældrenes hund eller andre inden:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Åh, hvor jeg kender frustrationen. Min kusine på 11 fik plaget sig til en Coton, som hun naturligvis hurtigt mistede interessen for. Forældrene kan ikke forstå, at den ikke bliver renlig - hvilket jo ikke kan overraske, hvis man bare har helt basal viden om hunde, eftersom den kun bliver luftet 2 gange om dagen :roll:

De har heller ikke børstet den eller klippet negle på den, og først da den var helt filtret kom den til en hundeklipper, som da heldigvis sørgede for, at de fik læst og påskrevet, så den bliver klippet jævnligt nu.

De er megafrustrerende, når man gerne vil dele ud af sin viden og erfaringer, og folk bare ikke gider at høre på det. Og jeg fatter ikke, at de ikke er interesserede - jeg ville da ønske, at jeg havde haft nogen, der kunne give mig råd, da jeg var en grøn hundeejer.

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg skal nok love at gemme fordommene væk når jeg møder Essie, men det var egentlig mere det med sproget jeg var interesseret i... kan godt læse jeg fik mig formuleret noget forudintaget og besk deroppe :oops:

Hvor stor er "skaden" sprogmæssigt når hunden ikke er blevet socialiseret? Vil / kan den respektere andre hundes signaler? og kan de forstå hendes?

Der må vel være noget instinkt bag sproget også, eller hva?

Og jo, jeg skal nok proppe forudindtagetheden ned i en kasse og lade være med at tage den med i bilen derud ;-)

Jeg bliver bare lidt muggen, når man anskaffer sig sådan en stor hund - af to brugshunderacer - og så ikke tænker nærmere over det....

Det er nok svært at sige, men kan hundene og i ikke mødes på neutral grund inden påsken?

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...