Hvad mener I om måden man handler på?.

[Gæst mk101]

Men bare fordi man evt. afstår fra at bruge tvang, er det jo ikke ensbetydende med 'fri dressur' som du kaldte det. Træning og et godt forhold mellem hund og handler vil gøre en kæmpe forskel, det vil bare ikke udrydde den sidste lille restrisiko for at hunden får en 'klovnedag' eller en regulær offday. Det er denne lille restrisiko jeg personligt mener man bør lære at leve med, for sætter man fordele og ulemper (for både menneske og hund vel at mærke) i hver sin vægtskål, synes jeg man er så uendeligt meget bedre stillet ved at undgå tvang.

 

Jamen, jeg er ganske enig.

 

Det med klovnedage mm. vokser de som regel fra, når de forstår hvad de skal i den givne situation. Og ja, det gælder altid om lade lysten drive værket, og nogle gange må man bare lade hund være hund. Det prøvede jeg med hvalpen så sent som i søndags, hvor jeg måtte give op på showmanship og lade hunden rende rundt i ringen med snoren i munden og halvgallop. Men sådan måtte det blive, for en god oplevelse skal det være.

 

Hvis vi ikke fremstår enige, er det fordi jeg p.t. ikke formår at udtrykke mig korrekt (der er gulddækken på hjernen...).

[Gæst lillefod]

Ascha, hvad er det du så gerne vil se i en udstillingsring ? Skal vi sige en 8-10 junior berner hanner, der har modtaget nul ringtræning og bare flagrer rundt som de finder det for godt indenfor en snors længde og en dommer, der tripper rundt om de her kræ for at se vinkler, få fat i hunden, så vedkommende kan mærke ryglinie, lårenes bygning, skulderpartiet konstruktion etc ? Den, der fremstilling a la naturens hånd kan jeg egentlig kun se for mig som det rene cirkus.

 

Ja tænkt sig om man så rent faktisk ville få en reel bedømmelse af hunden istedet for handleren og hans/hendes evner! (eller særlige "fortrin") :blink:

 

SKRÆKKELIGT!!!!

[Petrine]

Jeg kender en hund der får fine præmier og placeringer gang på gang, hvor handleren lige så ofte bliver trukket til side af dommeren og besked om at det er den mest elendige handling dommeren nogensinde har set. Og til tider står det også i bedømmelsen - så jeg tror måske vi skal passe på med at undervurdere dommerne, de kan nok gennemskue handlerne, uanset hvor man hiver og skubber på hunden.

[luckyluna]

God tråd!

 

Som en nævnte, der er mange der mangler at træne med hunden.... Jeg kan simpelthen blive helt arrig over visse udstillingsmenneskers holdning til træning af hunden! Uh, nej, den må ikke lære at sitte, for så kan den ikke stå inde i ringen:roll:

Sikke noget vrøvl! Lær din hund at stå som du mener den skal stå, sæt signal på og ha stimulus kontrol på adfærden, så STÅR hunden sgu inde i ringen uanset om den kan sitte, dække eller spille død:evil:

 

Men nej, der findes alt fopr mange dovne mennekser, undskyld, som ikke træner mere end lige kort løb frem og tilbage for sig selv i haven og så bliver det jo en hiven g sliden når de kommer ind i ringen.

 

Jeg synesogså der er alt for meget snyd med i udstilling.. Bare tænk på øre, der lige skal have tyggegummi i et par dage før, hunde der trænes til at bære halen lavtved at daske dem over halen, hvis de løfter den ovs ovs.

Det er jo fuldstændigt latterligt, taget i betragtning at udstilling er avlsbedømmelse hvor der kigges udseende og snydesdermed hundens reelle udseende, så er det jo svie til opdrætters egen røv på sigt, da det jo skader racen.

Vil man feks ikke have høj haleføring hos en hunderace, så hjælper det jo ikke at der snydes på det punkt, for så bliver hundene med høj haleføring jo dømt til at have korrekt haleføring... Håber nogen forstå hvd jeg mener:blink:

Så jeg kan helt klart bedst lide at se fri handling og se en hund der både kan stå og løbe selv;-)

[Gæst mk101]

Jeg kommer lige til at gentage mig selv: en udstilling er et show. Også selvom det for mange racers vedkommende, er en nødvendighed for at kunne opnår stambogsføringsret.

 

Heldigvis kan de fleste dommere gennemskue smart handling, men det ændrer ikke ved, at man kan handle en middelmådig hund god og den anden vej rundt.

 

Det er også i mine øjne noget sludder, når nogen mener, at man ikke kan lære en hund andre færdigheder end stå, blot fordi den skal på udstilling. De er ikke dumme vores dyr, og kan sagtens lære, at de har forskellige "kasketter" på alt efter hvilken situation de står i. Min ved sgu godt om vi er i en udstillingsring, en tur i skoven, til lydighedskonkurence eller på jagt. Hun begynder ikke pludselig at sætte eller lægge sig ned i en ring, fordi hun har lært, at det kan kroppen også. Så er helt enig: at hunden skal lære at stå som det første og eneste, er noget sludder.

 

Der er meget snyd med i udstilling, netop fordi det er et show. Derfor nytter det heller ikke som hundeejer med hvalpeplaner, blot at tage den første og bedst præmierede hund at avle på, fordi det reelt ikke siger meget om hundens faktiske genetiske egenskaber. Her skal man se den med egne hænder, og selv være i stand til at kunne se hund.

 

Der er da ingen tvivl om, at skulle det være mest fair, så indleverede vi hundene fredag aften, for derefter at afhente dem dagen efter, hvor dommeren i god ro og mag havde dannet sig et indtryk over de indleverede hunde, og havde præmieret dem efter sin overbevisning. Så var toppen af det subjektive og udefra kommende input taget af, og der var tale om reel vurdering af hunden - og intet andet.

[Ascha]

Ascha, jeg er da ked af, at du opfatter det som værende en kritik, at jeg spørger om det tidligere har været oppe at vende. Og at jeg ikke formår at svare dig på dine spørgsmål (selvom det syntes jeg nok at jeg gør her og der).

 

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor man ikke synes at hunden præsenterer sig bedst, som den er skabt fra naturens hånd og i sin egen ballance.

Hunden (her specifikt springeren) præsenterer sig - i mine øjne (og husk på, at udstilling er subjektivt også hos dommeren) - bedst når den har attitude og har en vis strunk gang. Får springeren lov at vise sig i løs line, vil den have tendens til at sænke hovedet ned på linje med overlinjen, hvilket får den til at miste lidt af sit showmanship.

 

Hvem "man" er, kan jo så diskuteres. Her svarer jeg som "man", men hvis man ser generelt på det, er "man" vel dommerstanden og udstillere i en stor sammenblanding. Så når "man" ser at "man" placerer sig godt via en bestemt måde at trimme eller handle på, vil "man" have en tendens til at kopiere dette.

 

Og derfor kan man skjule en helt masse ting for dommeren. Er det meningen med udstilling?. Jeg troede det var hundens avlværdi der blev bedømt, ikke folks evne til at snyde sig til et godt resultat.

Ja, man kan skjule en masse ting for dommeren (tro ikke, at man ikke også kan gøre det ved racer, der freehandles, eller man kan trimme sig ud af fejl). Og ja, det er meningen med en udstillingen. Det er et show. Hundens avlsværdi bedømmes individuelt i den enkelte kritik, men placeringerne er her hvor showdelen kommer til sin ret.

 

Racetypisk?, jeg har da aldrig set Thailo løbe sådan og vil man have det, bør man da avle en hundeudgave af Tennessee walking horse.

Jeg tror du misforstår. Det er en racetypisk måde at bevæge sig på (læs standarden), og den fremhæves ved at handle på denne vis. Den fremkommer ikke kun når der handles sådan, men det fremhæves.

 

Næh du, noget racetypist er den konstant vrikkende hale, noget jeg ikke synes det vrimler med i udstillingsringene. Synes tit at halerne bare hænger lodret ned når de ikke holdes.

Der tager du fejl - hvis vi nu går direkte efter standarden. Springeren har ikke samme tendens til at vise glæde og munterhed via logren, som cockeren har. Hos springeren står: "Venligt og muntert gemyt, føjelig". Ved cockeren: "Muntert væsen med altid logrende hale" og hos flatten: "Den demonstrerer sin optimisme og venlighed ved en entusiastisk logren". Springeren forventes altså ikke at have en konstant vrikkende hale (og mine har det heller ikke altid hjemme. Især ikke den store, der er nærrig med halevrik også i situationer, hvor hun har overstrømmende glæde). Så jeg tror du får blandet nogle racer sammen. At springeren står med hængende hale, har intet at gøre med manglende lyst, at være trykket eller lignende.

 

Jeg synes da ikke at resten kun er show. Det er da ikke almindeligt at man vælger en hanhund til sin tæve, der kun har en 1. præmie.

En hundeudstilling (dogshow) er et show, og det kan vi ikke komme uden om. Ja, man vælger sjældent et avlsdyr, der kun har førstepræmier, men jeg tror til dels, at det beror mest på, at de fleste dygtige opdrættere selv kan se hund, og derfor kan se, at en førstepræmiehund har flere fejl eksteriørmæssigt end en hund, der konstant får CK eller er champ. Men det går jo heller ikke mod min påstand om showdelen af en udstilling. Hvad folk vælger at parre med, har intet at gøre med det at man placerer hundene i en BIR konkurrence.

 

Men spørgsmålet er stadig, hvem bestemmer hvordan hundene skal handles og hvordan kan en dommer skrive sådan noget i en kritik, hvis hundens racetypiske bevægelser ikke bliver vist?

Det syntes jeg, at jeg har fået svaret på tidligere, men måske ikke tydeligt nok? Der er ikke andet end moden, der bestemmer hvordan hundene fremvises. Det er sjældent man møder dem, men der er nogle dommere, der ikke vil se hundene fremvist i stram line. Men det ses også modsat.

 

Dit spørgsmål om hvordan en dommer kan skrive hvad i en kritik, er jeg ikke helt med på. Går ud fra du mener, at der skrives hunden er velvist? Tilbage til tidligere svar: hunden vil stadig gå i det rigtige bevægelsesmønster hvis du fremviser den i løs line, men den shower mere og fremstiller sig selv tydeligere/bedre når den handles. Og så for at stikke en kæp i hjulet: til tider (og jeg siger IKKE at det er tilfældet i dine kritikker) oplever jeg som ringsekretær, at en dommer tilføjer kommentarer om fremvisning, for at bløde lidt op på resten af kritikken. Men hunden kan også sagtens være velvist, selvom den ikke handles voldsomt (og der er i øvrigt også et begreb som overhandling).

 

Jeg har som end også certer på min gamle tæve, selvom jeg ikke vidste en skid om at handle, så det kan jo ikke udelukkende være handlerens evne til at snyde sig fra fejl, der afgør hvem der vinder klasserne.

Nej, heldigvis ikke. For en rigtig god hund, kan være svært at handle virkelig skidt. Og en rigtig godt konstrueret hund vil typisk også placere sig bedre end de, der er dårligere konstrueret. Min pointe er bare, at man kan få en middelmådig hund til at være super god via god handling, og man kan få en super god hund til at være middelmådig med dårlig handling.

 

Hvis vi ikke vil anerkende, at en udstilling er et show, behøver vi vel heller ikke at vaske og børste vores hunde. Spaniels er jo jagthunde, så de skal vel i ringen med kviste i ørene, og filter under armene... Man klargør hundene får at få et godt resultat, og man handler hundene af samme årsag.

 

Og er ellers enig med wsg om, at det handler om træning, som til så mange andre konkurrencer.

 

Tak, anden omgang gav mig lidt flere svar. Dog vil jeg da lige understrege at jeg bestemt ikke har blandet racerne sammen. Hvis du læser lidt længere ned står der om springerens hale: Godt behæng og ivrige bevægelser. Det betyder vel ikke at halen skal hænge slapt ned, heller ikke når den bliver stilllet i en udstillingsring. Måske har jeg bare været heldig med min logrende springer, for min trimmer klager faktisk over at det er svært at klippe halen fordi den hele tiden er i bevægelse. :blink:

 

Selvfølgelig handler det da om træning, det er jo heller ikke det jeg ikke forstår. Jeg forstår ikke at det ikke fremgår nogle steder, hvordan racerne bør vises, (med en forklaring på hvorfor) og hvorfor det er så forskelligt fra race til race, for hvis det kun er mode..... så er der altså nogle undervisere i ringtræning der ikke burde undervise. Dér hvor jeg gik i sin tid, blev jeg næsten bortvist, fordi jeg ønskede at træne freestyle (eller hvad det kaldes).

 

Jeg synes at det er noget skidt at udstillinger er blevet så betydningsfulde for opdræt, da de udelukkende beskæftiger sig med hundens udseende, som handlerne alligevel kan fifle med. Måske jeg egentlig savner en bedømmmelse der virkelig kan vise hundens avlsværdi. Så fik vi almindelige hundeejere måske lidt sundere hunde der levede noget længere. Og ærlig talt, så er det jo stort set alle hunde der sælges som almindelige familie hunde men det er sørme en høj pris vi betaler fordi nogle dyrker udstilling som sport.

[Ascha]

Ascha, hvad er det du så gerne vil se i en udstillingsring ? Skal vi sige en 8-10 junior berner hanner, der har modtaget nul ringtræning og bare flagrer rundt som de finder det for godt indenfor en snors længde og en dommer, der tripper rundt om de her kræ for at se vinkler, få fat i hunden, så vedkommende kan mærke ryglinie, lårenes bygning, skulderpartiet konstruktion etc ? Den, der fremstilling a la naturens hånd kan jeg egentlig kun se for mig som det rene cirkus.

 

Selvfølgelig skal en dommer jo kunne bedømme en hund og det kan vedkommende jo ikke i et scenarie som du beskriver. Jeg ønsker bare at hunden bliver vist uden for megen manipulation. At den løber i løs line og ikke bliver holdt i, når den står stille. På den måde synes jeg hundene får de mest lige vilkår.

[chr68866]

Tak, anden omgang gav mig lidt flere svar. Dog vil jeg da lige understrege at jeg bestemt ikke har blandet racerne sammen. Hvis du læser lidt længere ned står der om springerens hale: Godt behæng og ivrige bevægelser. Det betyder vel ikke at halen skal hænge slapt ned, heller ikke når den bliver stilllet i en udstillingsring. Måske har jeg bare været heldig med min logrende springer, for min trimmer klager faktisk over at det er svært at klippe halen fordi den hele tiden er i bevægelse. :blink:

 

Selvfølgelig handler det da om træning, det er jo heller ikke det jeg ikke forstår. Jeg forstår ikke at det ikke fremgår nogle steder, hvordan racerne bør vises, (med en forklaring på hvorfor) og hvorfor det er så forskelligt fra race til race, for hvis det kun er mode..... så er der altså nogle undervisere i ringtræning der ikke burde undervise. Dér hvor jeg gik i sin tid, blev jeg næsten bortvist, fordi jeg ønskede at træne freestyle (eller hvad det kaldes).

 

Jeg synes at det er noget skidt at udstillinger er blevet så betydningsfulde for opdræt, da de udelukkende beskæftiger sig med hundens udseende, som handlerne alligevel kan fifle med. Måske jeg egentlig savner en bedømmmelse der virkelig kan vise hundens avlsværdi. Så fik vi almindelige hundeejere måske lidt sundere hunde der levede noget længere. Og ærlig talt, så er det jo stort set alle hunde der sælges som almindelige familie hunde men det er sørme en høj pris vi betaler fordi nogle dyrker udstilling som sport.

 

Udstilling har kun den betydning du selv giver den, og ser vi på det samlede billede af hunde i DK, så er det langt fra de højest præmierede hunde der tegner hundeavlen.

 

I min egen race fødes der 4-500 hvalpe om året. Hvis du kigger på de forældredyr der er brugt, er der langt mellem bling-bling champions. Faktisk er der en større tendens til at bruge "kun avlsgodkendte" hunde end der er til at bruge højt præmierede hunde. Men at det så kun er de sidste du hører om, det skyldes at afkom af præmierede hunde ofte udstilles, det gør "bare familiehunde" ikke.

 

Hvis du har en mindre god tæve, så får du ikke nødvendigvis pænere hvalpe af at bruge årets glitterdiamant bling bling hund. Det hele afhænger af kombinationen.

 

Da jeg skulle lave mit kuld i efteråret på min tæve (der er champion), valgte jeg en hanhund i udlandet der har været udstillet 6-7 gange, og med en placering i BIK, som bedste resultat, resten flad 1. og en enkelt 2 pr. Jeg kendte heller ikke de mennesker der havde hanhunden i forvejen, men jeg ville bare have ham, fordi han havde en masse andre gode egenskaber som han også gav videre.

 

En hunds avlsværdi kan du ikke se på en udstilling, den får du reelt set kun ved at se afkommet.

 

Eks havde vi i min race en top dollar mega-bling champ, som fik lidt over 200 hvalpe over en 13 årig periode. 2 eller 3 af afkommet er blevet udstillingschampions selv, hvilket er forsvindende lidt i forhold til de kvaliteter han selv havde.

 

andet eksempel...

 

Sidste år fik en hanhund i DK knap 200 hvalpe på noget nær rekordtid. Hanhunden selv.... udstillet 4 gange, 3 med flad 1. pr., 1 gang med 2 pr.

 

Til sammenligning fik den mest vindende hanhund i DK.... 1 kuld hvalpe. (frit fra hukommelsen, for jeg er egentlig i tvivl om han blev brugt overhovedet)

 

Så nej, jeg synes du tillægger udstillinger en alt for stor værdi for avlen set i forhold til hvad den reelt set er.

 

At du så stort set kun hører og ser om udstillingshundene, det er en anden sag, men det skyldes at det er klubbernes væsentligste indtægtskilde og derfor får de mest spalteplads. Rent faktisk er udstillingståberne dem der får specialklubberne til at overleve.

[Ascha]

Så nej, jeg synes du tillægger udstillinger en alt for stor værdi for avlen set i forhold til hvad den reelt set er.

Og alligevel har de opdrættere jeg har besøgt, eller talt med i tidens løb, næsten udelukkende fortalt om hundenes udstillingpræstationer. Så ved jeg ikke om det er tilfældigheder.

[tacora]

Næh du, noget racetypist er den konstant vrikkende hale, noget jeg ikke synes det vrimler med i udstillingsringene. Synes tit at halerne bare hænger lodret ned når de ikke holdes.

Der tager du fejl - hvis vi nu går direkte efter standarden. Springeren har ikke samme tendens til at vise glæde og munterhed via logren, som cockeren har. Hos springeren står: "Venligt og muntert gemyt, føjelig". Ved cockeren: "Muntert væsen med altid logrende hale" og hos flatten: "Den demonstrerer sin optimisme og venlighed ved en entusiastisk logren". Springeren forventes altså ikke at have en konstant vrikkende hale (og mine har det heller ikke altid hjemme. Især ikke den store, der er nærrig med halevrik også i situationer, hvor hun har overstrømmende glæde). Så jeg tror du får blandet nogle racer sammen. At springeren står med hængende hale, har intet at gøre med manglende lyst, at være trykket eller lignende.

 

Hvis du læser hele standarden for engelsk springer spaniel så står der under punktet Hale foruden vel behængt og så livlig aktion !!!

 

Venlig hilsen

 

Steen Stenild

[tacora]

Og alligevel har de opdrættere jeg har besøgt, eller talt med i tidens løb, næsten udelukkende fortalt om hundenes udstillingpræstationer. Så ved jeg ikke om det er tilfældigheder.

 

Ascha har en god pointe og det er ikke tilfældigheder hun næsten udelukkende hører om hundenes udstillingspræstationer. Det hænger jo helt klart sammen med at flertallet af opdrættere af spaniels har udstilling som hovedinteresse !

 

Venlig hilsen

 

Steen Stenild

[Zaz-zaz]

Selvfølgelig skal en dommer jo kunne bedømme en hund og det kan vedkommende jo ikke i et scenarie som du beskriver. Jeg ønsker bare at hunden bliver vist uden for megen manipulation. At den løber i løs line og ikke bliver holdt i, når den står stille. På den måde synes jeg hundene får de mest lige vilkår.

 

Nåe ikk´ andet. Jamen så er vi jo stort set på lige linie mht det her udstillings-halløjsa. Selvfølgelig skal hunden løbe i slap linie og selvfølgelig skal den have lært at stååååååå af sig selv.

 

Jeg synes heller ikke det ser for fedt ud, når vovse præsenteres med halsbåndet oppe bag ørerne, fordi så er den, som mange ved, lettere at have med at gøre, fordi den har det drøn ubehageligt.

 

Er det med den på, kunne man egentlig lige så godt blive hjemme, for så går det altså over gevin.

 

Næ, ringtræning, ringtræning og atter ringtræning og så accepten af at lige gyldigt, hvor meget vovse trænes, så er den levende og kan finde på ting, man virkelig ville ønske var sket for de andres hunde og ikke ens egen

[Gæst bibi]

Jeg har her et billed hvor det er tydeligt hvad denne unghund syntes den ville vise dommeren

 

Aldrig har jeg grinet så meget , hver gang dommeren skulle se på den , smed den sig ned , nu skulle der hygges , og ikke om handleren kunne få den til at rejse sig

 

Det var ikke en rigtig udstilling men l et show , og det havde den dejlige hund slet ikke misforstået

[Zaz-zaz]

Jeg har her et billed hvor det er tydeligt hvad denne unghund syntes den ville vise dommeren

 

Aldrig har jeg grinet så meget , hver gang dommeren skulle se på den , smed den sig ned , nu skulle der hygges , og ikke om handleren kunne få den til at rejse sig

 

Det var ikke en rigtig udstilling men l et show , og det havde den dejlige hund slet ikke misforstået

 

 

Aha ha ha...dygtig vovse !!! Af og til må man korse sig over, hvad de søde dyr dog finder på !!!!

[Gæst bibi]

Aha ha ha...dygtig vovse !!! Af og til må man korse sig over, hvad de søde dyr dog finder på !!!!

 

Jeg syntes det er så herligt når de får sådan et , flip ud , det viser de også har deres mening om det vi gerne vil have dem til

[Ascha]

Nåe ikk´ andet. Jamen så er vi jo stort set på lige linie mht det her udstillings-halløjsa. Selvfølgelig skal hunden løbe i slap linie og selvfølgelig skal den have lært at stååååååå af sig selv.

 

Jeg synes heller ikke det ser for fedt ud, når vovse præsenteres med halsbåndet oppe bag ørerne, fordi så er den, som mange ved, lettere at have med at gøre, fordi den har det drøn ubehageligt.

 

Er det med den på, kunne man egentlig lige så godt blive hjemme, for så går det altså over gevin.

 

Næ, ringtræning, ringtræning og atter ringtræning og så accepten af at lige gyldigt, hvor meget vovse trænes, så er den levende og kan finde på ting, man virkelig ville ønske var sket for de andres hunde og ikke ens egen

 

Jep. :5up:

[chr68866]

Og alligevel har de opdrættere jeg har besøgt, eller talt med i tidens løb, næsten udelukkende fortalt om hundenes udstillingpræstationer. Så ved jeg ikke om det er tilfældigheder.

 

 

Det ved jeg heller ikke, måske er det anderledes i jeres race end i min. Jeg kan bare se ud af de registreringer der er, at langt hovedparten af de hvalpe der registreres er hvalpe af forældre der kun har været udstillet 1-2 gange i forbindelse med avlsgodkendelsen eller af forældre der ikke har opnået ekstraordinære gode resultater på udstilling.

 

Eksempelvis som tidligere beskrevet hanhunden med 5 middelmådige resultater der på rekordtid når matadoravlsgrænsen på 200 hvalpe. -og det på tæver der ligeledes har middelmådige resultater/en enkelt præmiering i forbindelse med avlsgodkendelsen.

 

I min race sælges 85-90 % som "familiehunde", og langt de fleste opdrættere går efter at lave familiehunde, ellers var ovenstående ikke tilfældet. -at hunden så den ene gang den skulle avlsgodkendes fik en første præmie eller et CK, hvorfor skal man undlade at fortælle det til hvalpekøberne? Hunden har jo præsteret noget godt, det er da kun naturligt at fortælle det uden man er psyko-freak udstillingsgeek.

[tacora]

Det ved jeg heller ikke, måske er det anderledes i jeres race end i min. Jeg kan bare se ud af de registreringer der er, at langt hovedparten af de hvalpe der registreres er hvalpe af forældre der kun har været udstillet 1-2 gange i forbindelse med avlsgodkendelsen eller af forældre der ikke har opnået ekstraordinære gode resultater på udstilling.

 

Eksempelvis som tidligere beskrevet hanhunden med 5 middelmådige resultater der på rekordtid når matadoravlsgrænsen på 200 hvalpe. -og det på tæver der ligeledes har middelmådige resultater/en enkelt præmiering i forbindelse med avlsgodkendelsen.

 

I min race sælges 85-90 % som "familiehunde", og langt de fleste opdrættere går efter at lave familiehunde, ellers var ovenstående ikke tilfældet. -at hunden så den ene gang den skulle avlsgodkendes fik en første præmie eller et CK, hvorfor skal man undlade at fortælle det til hvalpekøberne? Hunden har jo præsteret noget godt, det er da kun naturligt at fortælle det uden man er psyko-freak udstillingsgeek.

 

Efter et kort blik på hundeweb kan man se der var 36 kuld springerhvalpe i 2008 og i 2/3 af tilfældene var faderen til kuldet indehaver af en ch tittel og altså udstillet en del. Et par stykker af disse går endda igen på flere kuld.

Jeg har ikke haft tid til at kigge tæverne igennem; men forklaringen er helt sikkert som jeg tidligere har skrevet, at dem som opdrætter spaniels først og fremmest er interesseret i udstilling !

 

Venlig hilsen

 

Steen Stenild

[Gæst mk101]

Efter et kort blik på hundeweb kan man se der var 36 kuld springerhvalpe i 2008 og i 2/3 af tilfældene var faderen til kuldet indehaver af en ch tittel og altså udstillet en del. Et par stykker af disse går endda igen på flere kuld.

Jeg har ikke haft tid til at kigge tæverne igennem; men forklaringen er helt sikkert som jeg tidligere har skrevet, at dem som opdrætter spaniels først og fremmest er interesseret i udstilling !

 

Venlig hilsen

 

Steen Stenild

 

Jeg kan nu ikke tilslutte mig den opfattelse. Men det er nok som statistik er generelt, man kan vende og dreje den for at få den til at underbygge den ønskede sandhed.

 

Min yngste hund er efter årets mest vindende springer, men er ikke valgt KUN fordi han har gjort det godt på udstilling, men fordi jeg har henvendt mig til andre, med hvalpe efter ham, for at høre hvordan de var trænings- og arbejdsmæssigt. At jeg så kender ham godt, og syntes han er en dejlig hund, tæller på plussiden.

 

Så kunne det måske være, at en hund med en CH titel rent faktisk var en god hund som HELHED, og ikke kun på udstilling? Måske kender de, der bruger denne han mere om hunden, end der fortælles om via hans udstillingsresultater på hundeweb?

 

Der er ikke nødvendigvis mange hunde, hvor du kan tjekke deres arbejdsevner på hundeweb, fordi ejerne ikke går på prøver, men alene bruger hunden på praktisk jagt. Sådan er det med flere af hvalpene efter min ældste tæve. De er super vellidte jagthunde både herhjemme og i udlandet, men ingen af dem går på prøver, og får derfor ikke deres goder vist frem på samme måde, som hvis prøver var deres primære underholdning.

 

Der er flere måder at se den hele hund på, end hvad hundeweb kan vise os.

[Zaz-zaz]

Jeg kan nu ikke tilslutte mig den opfattelse. Men det er nok som statistik er generelt, man kan vende og dreje den for at få den til at underbygge den ønskede sandhed.

 

Min yngste hund er efter årets mest vindende springer, men er ikke valgt KUN fordi han har gjort det godt på udstilling, men fordi jeg har henvendt mig til andre, med hvalpe efter ham, for at høre hvordan de var trænings- og arbejdsmæssigt. At jeg så kender ham godt, og syntes han er en dejlig hund, tæller på plussiden.

 

Så kunne det måske være, at en hund med en CH titel rent faktisk var en god hund som HELHED, og ikke kun på udstilling? Måske kender de, der bruger denne han mere om hunden, end der fortælles om via hans udstillingsresultater på hundeweb?

 

Der er ikke nødvendigvis mange hunde, hvor du kan tjekke deres arbejdsevner på hundeweb, fordi ejerne ikke går på prøver, men alene bruger hunden på praktisk jagt. Sådan er det med flere af hvalpene efter min ældste tæve. De er super vellidte jagthunde både herhjemme og i udlandet, men ingen af dem går på prøver, og får derfor ikke deres goder vist frem på samme måde, som hvis prøver var deres primære underholdning.

 

Der er flere måder at se den hele hund på, end hvad hundeweb kan vise os.

 

 

Må jeg lige indsparke et amatør-spørgsmål her: Kunne man forestille sig en super god jagthund være en dårlig prøve-hund eller en hund, der susede igennem diverse prøver, men som ikke var noget at råbe hurra for ved praktisk jagt ? Altså er prøve-situationen identisk med jagt ude i virkeligheden eller er det sådan lidt mere en opvisnings-ting ? I lighed med at en supergod lydighedshund jo sagtens kan være rædselsfuld udenfor træningsbanen...

[chr68866]

Må jeg lige indsparke et amatør-spørgsmål her: Kunne man forestille sig en super god jagthund være en dårlig prøve-hund eller en hund, der susede igennem diverse prøver, men som ikke var noget at råbe hurra for ved praktisk jagt ? Altså er prøve-situationen identisk med jagt ude i virkeligheden eller er det sådan lidt mere en opvisnings-ting ? I lighed med at en supergod lydighedshund jo sagtens kan være rædselsfuld udenfor træningsbanen...

 

 

Ja, det kan man godt forestille sig.

[Freudika]

Jeg bliver nødt til at svare på det med at lære hunden at sitte - eller rettere ikke at lære hunden det ... jeg ville ikke lære Bimsen at sitte, før hun havde styr på sin stå ... nu kan hun sitte og stå og dække og sådan noget almindeligt hverdagsnoget ... men en hvalp har jo altså bare en meget lille hjerne - og selvom jeg satte komando på hendes "Stå" ... hvis vi havde trænet andre ting - så ville hun jo prøve dem af også - hvis hun ikke fik godbiden hurtigt nok - og det gør hun ikke nødvendigvis når hun er i ringen ...

 

Og at der er snyd og overgreb (ud over dem vi lærer hunden er i orden, når f.eks en dommer skal kigge tænder) i udstillingsverdenen er der vist ingen tvivl om ... og ja - man kan få en række sære råd som både omhandler tegnestifter i halsbåndet og at "tabe" hunden fra bordet ... Vi må bare sætte vores lid til, at dommeren godt kan skille skidt fra kanel når det kommer til det ...

[Belzique]

En hunds avlsværdi kan du ikke se på en udstilling, den får du reelt set kun ved at se afkommet.

 

Eller omformuleret, det er ikke en hunds avlsværdi der bedømmes på en udstilling, det er dens forældres avlsværdi der bedømmes.

[chr68866]

Eller omformuleret, det er ikke en hunds avlsværdi der bedømmes på en udstilling, det er dens forældres avlsværdi der bedømmes.

 

 

Præcis :blink:

[Gæst mk101]

Ja, det kan man godt forestille sig.

 

Dog mener jeg ikke, at du vil kunne se en super prøvehund, gøre sig ufatteligt dårligt på jagt. Efter min opfattelse, vil det snarere være den anden vej rundt.

 

Der er forskellig opfattelse hos de enkelte omkring hvad der gør en god jagthund, men hvis hunden ikke har interessen for at finde vildt, og forstår at arbejde godt med sin næse, vil den hverken fungere på prøver eller på praktisk jagt. Hvad der dog ofte ses er, at hunde der har brugt en sæson på praktisk jagt, falder i gennem på prøverne, fordi lydigheden er gået af dem.

 

Kan se det på min egen, der efter en sæson som driver har tendens til at søge for stort. Primært fordi hvor vi fungerer som drivere er meget tæt bevokset, og jeg derfor har svært ved at holde hende inden for de 25 meter, da jeg ikke kan se når hun går for langt ud. Derfor lader jeg hånt om lydigheden, for ikke at ødelægge hendes drive og dermed ender med en hund, der ikke arbejder selvstændigt og i stedet går og "pudser støvler". Derfor er det ofte nødvendigt at genindlære noget af den basale lydighed igen, hvis man vil af sted på prøver, da hunden her skal vise at den villigt lader sig føre men også arbejder selvstændigt.