Hvad mener I om måden man handler på?.

[Ascha]

Nu skal der jo endelig ikke være for meget spas på dette forum, så jeg vil lige tage et meget alvorligt emne op, :blink:..... handling på udstillinger.

 

Jeg har haft en flatter og nu en springer, som jeg har udstillet, og undrer mig egentlig over den store forskel der er på disse to racer. Gad vide hvem der bestemmer hvordan hundene skal handles?, for det står der jo (så vidt jeg ved) intet om nogen steder.

 

Personligt bryder jeg mig ikke om den amerikanske handling (hvor hunden næsten bliver kvalt til døde) og slap faktisk afsted med at handle min springer i "fri dressur", uden at holde hverken hèr eller dér, med udtalelsen: velvist. Inden, havde jeg til ringtræning fået at vide, at jeg spildte mine penge hvis jeg ikke hankede op i min hund og holdt ham i læben og halen hvilket så viste sig at være usandt.

 

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor man ikke synes at hunden præsenterer sig bedst, som den er skabt fra naturens hånd og i sin egen ballance. Det virker som om flere og flere racer skal underlægges denne grimme måde at udstille en hund på, og desværre er alt for mange for dårlige til at gøre det, uden at hunden synes det er ubehageligt.

[Gæst bibi]

Nu ved jeg ikke hvordan en Flatter blir handlet , det er jo meget forskelligt , alt efter racen

 

Men står der ikke noget i udstillingsreglerne hvordan de enkle racer skal handles

 

Jeg har aldrig set en Newfer blive holdt med magt når de bliver udstillet , de fleste ved præsis hvordan de skal stå , i hvert fald når de når op i juniorrækken , de små kan godt lave lidt fis og ballade i ringen , men de lærer ved at blive lokket med godbidder , pivedyr og masser af ros

 

Og min mening er at hvis en hund ikke har lyst/mistet gnisten , så stopper man eller giver dem et ½ års fri , vores hunde bliver kun udstillet så længe de brænder for det , den dag de ikke har lyst mere , ja så skal de heller ikke

 

Henny har altid kunne finde på at lave numre i ringen , også som voksen , pludselig kunne hun finde på at springe rundt som en skade , og hun var bestemt stolt når hun gjorde det , det grinede vi lidt af , bare hun syntes det var sjovt , det har altid været det vigtigste for os , mange syntes det var forkert , bare synt for dem

[DKWiechert]

Jeg ved ikke h vordan det HAR væet, men det er da meget normal at handle retrieverne "frit".

 

Ikke noget stakning og hiven og sliden hér.

Ja det passer så heller ikke, men jeg oplever ikke folk blive dømt ned for ikke at hive i hunden. Tværtimod.

[Gæst ThomasTBO]

Øh altså, nu har jeg ikke en brik forstand på handler-regler, så jeg kan ikke udtale mig om forskelle, men derfor har jeg alligevel en mening:

 

Vi er igen (har også været oppe i tråde om andre emner) ude i det med "100% kontrol", at den eneste måde man kan sikre sig såkaldt fuld kontrol, er ved brug af tvang, vold og/eller magt (fysisk eller psykisk). Dette gælder, hvadenten vi taler om dyr eller mennesker - så snart man har med INDIVIDER at gøre, har disse INDIVIDUELLE følelser/tanker/drifter/påfund/indfald osv. - alle ting der, under de rette omstændigheder (eller forkerte, skulle man måske sige), kan medføre afvigelser fra det forventede/ønskelige. Bemærk ordet KAN - det lader vi lige stå et øjeblik.

 

Velkommen tilbage, hvor var vi? Jo, ved individet. Alle disse uønskede risikofaktorer kan kun sættes ud af spil, hvis man sætter noget endnu stærkere i stedet - enten forhindrer man fysisk individet i at handle 'forkert', eller man 'slukker' enhver form for egeninitiativ, ved at lære individet, at fejltrin får katastrofale konsekvenser. Jeg husker en tråd engang, muligvis på et andet forum, hvor man debatterede 'udslukte hunde' i udstillingsringe, viljesløse robotter der vadede rundt som zombier, og jeg fik indtryk af fra den tråd, at det absolut ikke var et særsyn (mener specielt det var en bestemt race der var fokus på, og ikke en af de to nævnte af TS).

 

Hvis man nu vender tilbage til det magiske ord fra før: KAN! Det KAN gå galt, men det betyder sandelig ikke, at det BEHØVER gå galt... og nu begynder jeg omsider at nærme mig noget der er bare en smule relevant Min personlige mening er, at hvis man udnytter/drager fordel af et levende væsen, så bør man som et absolut minimumskrav gengælde ved, at anerkende den anden som ET LEVENDE VÆSEN - et INDIVID med alt hvad dette indebærer (se ovenfor). Nogle gange kan hunde være vores venner, af og til er de vores tjenere (hvad enten det drejer sig om brugshunde eller vores jagt på rigdom og berømmelse), men jeg kan ikke etisk acceptere, at vi gør dem til rendyrkede slaver, og det er lige præcis hvad jeg mener er tilfældet med føromtalte 'udslukte' hunde.

 

Rent bortset fra det, så er der også et andet aspekt, som jeg egentlig finder ganske væsentligt og relevant, for er der da ikke også en form for signalværdi i, hvordan hunden opfører sig i ringen MED personligheden intakt? Siger det ikke noget om både hundens temperament og væsen og om vores (handleres og hundens daglige omgivelsers) evner til at opdrætte, træne, 'skabe' gode, solide, pålidelige hunde?

 

Nej, jeg er ikke udstillingsdommer og jeg ved godt der lægges stor vægt på eksteriør, men ligesåvel som der kommer øget fokus på avlshundes sundhedsmæssige arvemasse (hofter, albuer, hjerter, øjne osv.) ville det i mine øjne være skønt, hvis der også kom øget fokus på hundenes væsen, og her taler jeg ikke om det obligatoriske 'bissekig', men mental balance, ligevægt, sind, livsglæde... hvad er det egentlig hunden udstråler i ringen? Det betyder for mig personligt 100 gange mere end hvorvidt en fane sidder 100% korrekt og præsenteres 100% perfekt. Men som sagt... jeg er jo ikke udstillingsdommer

Redigeret Februar 20, 2009 af ThomasTBO
stavefejl... avshunde :) er det nogle der har ondt?

[Gæst mk101]

Har det her ikke været oppe at vende før, eller har jeg bare sludret så meget om det i andre tråde, at jeg bliver forvirret?

 

Thomas, må indrømme jeg gav en smule op på dit indlæg, men jeg tror det skyldes, at det er fredag og det er morgen. Vil blot undskylde, hvis jeg går lidt forkert til sagen.

 

I det store hele, syntes jeg vi kan se at vi "tvinger" vores dyr til en helt masse. Vi kan af gode grunde ikke gå gennem livet i fri dressur, og ønsker man at deltage i konkurrencer med sine dyr, er der visse forholdsregler, man skal lære sig selv og dyret. Vi "tvinger" jo også dyret ind i en korrekt plads, eller tvinger den til at gå lineføring etc. Jeg tror snildt man kan finde mange hunde uden gnist til forskellige former for konkurrence. Også udstilling.

 

Til spørgsmålet om handling: der er ikke nogle direkte regler for, hvordan man skal handle de forskellige racer. Andet end at det er baseret på mode, og hvordan dommerne gerne ser hunden fremstillet. Så altså også et spørgsmål om vane.

 

Springerne (generelt gruppe 8 spaniels) "stacker" man. Altså har fat i hoved og hale, hvorved man strammer hunden an. Faktisk er det lidt snyd, for man kan med de racer handle sig til meget på kort tid. Det er lettere at fremtvinge vinkler på en hund der stackes, end på en freestanding.

 

At man kvæler spaniels ved at holde dem oppe, mener jeg er en skrøne, som af en eller anden grund for lov at overleve. Ja, hovederne holdes oppe, men ikke med vold og magt, og ikke så hunden lider af åndenød. Årsagen til at de handles sådan: man får bedre vist de meget racetypiske bevægelser, hvor forbenene kastes frem fra skulderen.

 

Vi må ikke glemme, at alt udover præmieringen på en udstilling er show. Og det er i mine øjne hér handlingen virkelig kommer til udtryk og har sin virkelige betydning. Hvis det var ligegyldigt hvordan hunden blev præsenteret, burde der ikke være basis for den hær af professionelle handlere, der eksisterer.

 

I øvrigt har jeg selv kritikker liggende fra den gang, hvor jeg alt andet end handlede min hund, men blot havde den med ind i ringen. Her står der også "velvist" rundt omkring. Men det er først efter jeg har lært at handle, at der nu også tilføjes placeringer i bedst i køn.

[Gæst Tanten]

Hmmmm - Jeg har set handlere der i mine øjne er hårde osv. men jegn har også set handlere der gør et godt job i samarbejde med hunden.

 

Den race jeg bevæger mig rundt med nu er generelt ikke en race der "stilles op" med hjælp fra hænderne. Men jeg har daogså set opdrættere der retter benene til (mere eller mindre) blindt ved at korrigere med deres egen fod. Selv har jeg altid selv stillet hunden op frit, kan man vel kalde det.

Jeg vælger så at træne med hunden inden udstillinger og håber at jeg på den måde finder en metode i samarbejde med hunden der får den til at vise sig bedst muligt. Forlader den "opstillingen" ja så bliver den korrigeret ved at lade den gå et par skridt.

 

Jeg har arbejdet med Golden og Flatter der gjorde meget i udstillinger (både i DK og i andre lande). Disse hunde var akkurat som andre hunde pjattede og lallegalde og dumme hjemme. Men i kraft af deres træning vidste de også hvad der blev forventet af dem i en udstillingsring.

 

Altså et samarbejde mellem hund og handler. Det kan jo sammenlignes med sit, stå og dæk-øvelser - selv om hunden kan disse til UG - betyder det ikke at de ikke har personlighed.

 

Jeg har da også selv set hunde der lignede lort og som jeg ikke havde lyst til at nærme mig idet jeg syntes de havde øjne der var fuldstændig blottet for "følelser". Men dette er ikke noget der er kommet i udstillingsringen eller i forbindelse med handlingen - det er en fejl i den generelle omgang med hunden og evt. avlen (linjerne).

 

Min egen hund har da på en kritik feks. stående, at den har et godt temperament.

 

Min mening er at hvis en hund skal handles ordentligt, så kræver det et samarbejde mellem hund og fører - ellers mangler "gnisten" ved begge individer.

[Gæst wsg]

Har det her ikke været oppe at vende før, eller har jeg bare sludret så meget om det i andre tråde, at jeg bliver forvirret?

 

Thomas, må indrømme jeg gav en smule op på dit indlæg, men jeg tror det skyldes, at det er fredag og det er morgen. Vil blot undskylde, hvis jeg går lidt forkert til sagen.

 

I det store hele, syntes jeg vi kan se at vi "tvinger" vores dyr til en helt masse. Vi kan af gode grunde ikke gå gennem livet i fri dressur, og ønsker man at deltage i konkurrencer med sine dyr, er der visse forholdsregler, man skal lære sig selv og dyret. Vi "tvinger" jo også dyret ind i en korrekt plads, eller tvinger den til at gå lineføring etc. Jeg tror snildt man kan finde mange hunde uden gnist til forskellige former for konkurrence. Også udstilling.

 

Til spørgsmålet om handling: der er ikke nogle direkte regler for, hvordan man skal handle de forskellige racer. Andet end at det er baseret på mode, og hvordan dommerne gerne ser hunden fremstillet. Så altså også et spørgsmål om vane.

 

Springerne (generelt gruppe 8 spaniels) "stacker" man. Altså har fat i hoved og hale, hvorved man strammer hunden an. Faktisk er det lidt snyd, for man kan med de racer handle sig til meget på kort tid. Det er lettere at fremtvinge vinkler på en hund der stackes, end på en freestanding.

 

At man kvæler spaniels ved at holde dem oppe, mener jeg er en skrøne, som af en eller anden grund for lov at overleve. Ja, hovederne holdes oppe, men ikke med vold og magt, og ikke så hunden lider af åndenød. Årsagen til at de handles sådan: man får bedre vist de meget racetypiske bevægelser, hvor forbenene kastes frem fra skulderen.

 

Vi må ikke glemme, at alt udover præmieringen på en udstilling er show. Og det er i mine øjne hér handlingen virkelig kommer til udtryk og har sin virkelige betydning. Hvis det var ligegyldigt hvordan hunden blev præsenteret, burde der ikke være basis for den hær af professionelle handlere, der eksisterer.

 

I øvrigt har jeg selv kritikker liggende fra den gang, hvor jeg alt andet end handlede min hund, men blot havde den med ind i ringen. Her står der også "velvist" rundt omkring. Men det er først efter jeg har lært at handle, at der nu også tilføjes placeringer i bedst i køn.

 

Skrønen får lov at overleve af to årsager:

 

1. Uvidenhed og manglende indsigt i den gode handler af dem, der kigger på.

 

2. Fordi det stadig forekommer fra tid til anden - jeg har i "meget nyere tid" set en Springer i ringen, der blev holdt så hårdt op, at den løb på neglene på forbenene og jeg kan godt se forskel på en Springer, der løber for hårdt frem og bliver holdt tilbage og en Springer, der bliver for hårdt holdt op.

Om dette bliver gjort, fordi en uerfaren "handler", der tror det er sådan det gøres eller om det bliver gjort af en eller anden årsag, skal jeg lade være usagt.

 

MVH

Wivian.

[Gæst wsg]

Jeg kan jo kun svare for mig selv og jeg har det fint med den måde Rosie blev handlet på og den måde Jessie bliver handlet på også selvom det indebære opstilling og løb med en strakt snor....

 

Grunden til, at jeg har det fint med en måde, som for den uerfarne tilskuer virker hård og som ophængning/kvælning, er, at jeg har gidet at sætte mig ind i handlingens svære kunst og jeg gider at træne det på lige fod med lydighedstræning.

Alt for mange forsøger at kopiere de gode handleres stil uden at have indfølingen med hvornår snoren er for stram og hvornår hunden stritter imod fordi det er ubehageligt eller gør direkte ondt.

 

Jeg er blevet verbalt tævet rundt i en træningsring af undervisere, der virkelig har lagt vægt på behagelighed for hundene, men som samtidigt har undervist i show-delen af en udstilling.

Jeg har brugt timer på at føle mig direkte latterlig til ringtræning, hvor man skulle løbe som om man var på månen, hvor den korrekte skridtlængde blev indlært gennem endeløs gentagelse både med og uden hund og hvor begge parter lærte, at det skulle være sjovt.

Derudover har jeg i mange år redet dressur og uddannet unge heste, hvor en hård hånd er noget snot for at sige det mildt.

 

Prøver man at stille en veltrænet Springer op (trænet med venlighed osv.), så vil man få en meget sjov fornemmelse - langt de fleste står selv og bruger egentligt bare handlerens hænder som støtte; mine egne slapper fuldstændigt af og bliver "tunge" i hånden.

Det samme gør sig for en stor dels vedkommende gældende under løb - den veltrænede "showhund" vil selv fortælle dig hvad tempo er det bedste og om du skal lette bagdelen eller sætte tempoet ned.

 

Men kodeordet er træning og atter træning - alle ved, at man skal lægge timer af træning i en hund, der skal op til lydighedsprøver, men alt for mange træner aldrig ringtræning og så er det man ser de hårde/kedelige ekvipager i udstillingsringen.

 

Og som i alle andre former for hundesport: træningsmetoderne varierer fra bløde til den hårde skole og det afspejles i slutresultatet.

 

Og ja, jeg har set handlere i både freestyle og min egen metode, der aldrig skulle have bevæget sig ind i en ring sammen med hunden.... Bare fordi man bruger freestyle/engelsk handling, så er det ikke ensbetydede med, at hunden synes det er behageligt. Og bare fordi man bruger opstillingsmodellen, så er det heller ikke ensbetydede med, at hunden har det ad helvedes til eller bliver hårdt behandlet.

 

MVH

Wivian

[Ascha]

Har det her ikke været oppe at vende før, eller har jeg bare sludret så meget om det i andre tråde, at jeg bliver forvirret?

Det er i hvert fald gået min næse forbi. Ellers havde jeg heller ikke spurgt om flg: Gad vide hvem der bestemmer hvordan hundene skal handles?, for det står der jo (så vidt jeg ved) intet om nogen steder. Eller: Er der nogen der kan forklare mig hvorfor man ikke synes at hunden præsenterer sig bedst, som den er skabt fra naturens hånd og i sin egen ballance.

 

Det synes jeg stadigvæk ikke jeg har fået svar på.....

 

Springerne (generelt gruppe 8 spaniels) "stacker" man. Altså har fat i hoved og hale, hvorved man strammer hunden an. Faktisk er det lidt snyd, for man kan med de racer handle sig til meget på kort tid. Det er lettere at fremtvinge vinkler på en hund der stackes, end på en freestanding.

Og derfor kan man skjule en helt masse ting for dommeren. Er det meningen med udstilling?. Jeg troede det var hundens avlværdi der blev bedømt, ikke folks evne til at snyde sig til et godt resultat.

 

At man kvæler spaniels ved at holde dem oppe, mener jeg er en skrøne, som af en eller anden grund for lov at overleve. Ja, hovederne holdes oppe, men ikke med vold og magt, og ikke så hunden lider af åndenød. Årsagen til at de handles sådan: man får bedre vist de meget racetypiske bevægelser, hvor forbenene kastes frem fra skulderen.

Racetypisk?, jeg har da aldrig set Thailo løbe sådan og vil man have det, bør man da avle en hundeudgave af Tennessee walking horse.

 

Næh du, noget racetypist er den konstant vrikkende hale, noget jeg ikke synes det vrimler med i udstillingsringene. Synes tit at halerne bare hænger lodret ned når de ikke holdes.

 

Har du nogensinde set på flatterne?,.... i deres ring er halerne jo ved at falde af, af at logre og det er tydeligt at hundene generelt synes det er sjovt (altså viser det også lidt om racens mentalitet). Spaniels er også meget livsglade hunde men det er ikke det indtryk man får som tilskuer.

 

Vi må ikke glemme, at alt udover præmieringen på en udstilling er show. Og det er i mine øjne hér handlingen virkelig kommer til udtryk og har sin virkelige betydning. Hvis det var ligegyldigt hvordan hunden blev præsenteret, burde der ikke være basis for den hær af professionelle handlere, der eksisterer.

Jeg synes da ikke at resten kun er show. Det er da ikke almindeligt at man vælger en hanhund til sin tæve, der kun har en 1. præmie.

 

I øvrigt har jeg selv kritikker liggende fra den gang, hvor jeg alt andet end handlede min hund, men blot havde den med ind i ringen. Her står der også "velvist" rundt omkring. Men det er først efter jeg har lært at handle, at der nu også tilføjes placeringer i bedst i køn.

 

Men spørgsmålet er stadig, hvem bestemmer hvordan hundene skal handles og hvordan kan en dommer skrive sådan noget i en kritik, hvis hundens racetypiske bevægelser ikke bliver vist?.

 

Jeg har som end også certer på min gamle tæve, selvom jeg ikke vidste en skid om at handle, så det kan jo ikke udelukkende være handlerens evne til at snyde sig fra fejl, der afgør hvem der vinder klasserne.

[Biene]

Man bestemmer selv, hvordan en hund skal "handles", og det skal gøres, så hunden viser sig bedst muligt.

 

Der er ingen faste regler, men man skal have hunde på venstre side og følge dommerens anvisninger. og man må ikke genere de andre udstillere eller dommeren.

Man skal opføre sig pænt:lol:

 

Men hvordan hunden skal vises, bestemmer man selv.

[Gæst mk101]

Ascha, jeg er da ked af, at du opfatter det som værende en kritik, at jeg spørger om det tidligere har været oppe at vende. Og at jeg ikke formår at svare dig på dine spørgsmål (selvom det syntes jeg nok at jeg gør her og der).

 

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor man ikke synes at hunden præsenterer sig bedst, som den er skabt fra naturens hånd og i sin egen ballance.

Hunden (her specifikt springeren) præsenterer sig - i mine øjne (og husk på, at udstilling er subjektivt også hos dommeren) - bedst når den har attitude og har en vis strunk gang. Får springeren lov at vise sig i løs line, vil den have tendens til at sænke hovedet ned på linje med overlinjen, hvilket får den til at miste lidt af sit showmanship.

 

Hvem "man" er, kan jo så diskuteres. Her svarer jeg som "man", men hvis man ser generelt på det, er "man" vel dommerstanden og udstillere i en stor sammenblanding. Så når "man" ser at "man" placerer sig godt via en bestemt måde at trimme eller handle på, vil "man" have en tendens til at kopiere dette.

 

Og derfor kan man skjule en helt masse ting for dommeren. Er det meningen med udstilling?. Jeg troede det var hundens avlværdi der blev bedømt, ikke folks evne til at snyde sig til et godt resultat.

Ja, man kan skjule en masse ting for dommeren (tro ikke, at man ikke også kan gøre det ved racer, der freehandles, eller man kan trimme sig ud af fejl). Og ja, det er meningen med en udstillingen. Det er et show. Hundens avlsværdi bedømmes individuelt i den enkelte kritik, men placeringerne er her hvor showdelen kommer til sin ret.

 

Racetypisk?, jeg har da aldrig set Thailo løbe sådan og vil man have det, bør man da avle en hundeudgave af Tennessee walking horse.

Jeg tror du misforstår. Det er en racetypisk måde at bevæge sig på (læs standarden), og den fremhæves ved at handle på denne vis. Den fremkommer ikke kun når der handles sådan, men det fremhæves.

 

Næh du, noget racetypist er den konstant vrikkende hale, noget jeg ikke synes det vrimler med i udstillingsringene. Synes tit at halerne bare hænger lodret ned når de ikke holdes.

Der tager du fejl - hvis vi nu går direkte efter standarden. Springeren har ikke samme tendens til at vise glæde og munterhed via logren, som cockeren har. Hos springeren står: "Venligt og muntert gemyt, føjelig". Ved cockeren: "Muntert væsen med altid logrende hale" og hos flatten: "Den demonstrerer sin optimisme og venlighed ved en entusiastisk logren". Springeren forventes altså ikke at have en konstant vrikkende hale (og mine har det heller ikke altid hjemme. Især ikke den store, der er nærrig med halevrik også i situationer, hvor hun har overstrømmende glæde). Så jeg tror du får blandet nogle racer sammen. At springeren står med hængende hale, har intet at gøre med manglende lyst, at være trykket eller lignende.

 

Jeg synes da ikke at resten kun er show. Det er da ikke almindeligt at man vælger en hanhund til sin tæve, der kun har en 1. præmie.

En hundeudstilling (dogshow) er et show, og det kan vi ikke komme uden om. Ja, man vælger sjældent et avlsdyr, der kun har førstepræmier, men jeg tror til dels, at det beror mest på, at de fleste dygtige opdrættere selv kan se hund, og derfor kan se, at en førstepræmiehund har flere fejl eksteriørmæssigt end en hund, der konstant får CK eller er champ. Men det går jo heller ikke mod min påstand om showdelen af en udstilling. Hvad folk vælger at parre med, har intet at gøre med det at man placerer hundene i en BIR konkurrence.

 

Men spørgsmålet er stadig, hvem bestemmer hvordan hundene skal handles og hvordan kan en dommer skrive sådan noget i en kritik, hvis hundens racetypiske bevægelser ikke bliver vist?

Det syntes jeg, at jeg har fået svaret på tidligere, men måske ikke tydeligt nok? Der er ikke andet end moden, der bestemmer hvordan hundene fremvises. Det er sjældent man møder dem, men der er nogle dommere, der ikke vil se hundene fremvist i stram line. Men det ses også modsat.

 

Dit spørgsmål om hvordan en dommer kan skrive hvad i en kritik, er jeg ikke helt med på. Går ud fra du mener, at der skrives hunden er velvist? Tilbage til tidligere svar: hunden vil stadig gå i det rigtige bevægelsesmønster hvis du fremviser den i løs line, men den shower mere og fremstiller sig selv tydeligere/bedre når den handles. Og så for at stikke en kæp i hjulet: til tider (og jeg siger IKKE at det er tilfældet i dine kritikker) oplever jeg som ringsekretær, at en dommer tilføjer kommentarer om fremvisning, for at bløde lidt op på resten af kritikken. Men hunden kan også sagtens være velvist, selvom den ikke handles voldsomt (og der er i øvrigt også et begreb som overhandling).

 

Jeg har som end også certer på min gamle tæve, selvom jeg ikke vidste en skid om at handle, så det kan jo ikke udelukkende være handlerens evne til at snyde sig fra fejl, der afgør hvem der vinder klasserne.

Nej, heldigvis ikke. For en rigtig god hund, kan være svært at handle virkelig skidt. Og en rigtig godt konstrueret hund vil typisk også placere sig bedre end de, der er dårligere konstrueret. Min pointe er bare, at man kan få en middelmådig hund til at være super god via god handling, og man kan få en super god hund til at være middelmådig med dårlig handling.

 

Hvis vi ikke vil anerkende, at en udstilling er et show, behøver vi vel heller ikke at vaske og børste vores hunde. Spaniels er jo jagthunde, så de skal vel i ringen med kviste i ørene, og filter under armene... Man klargør hundene får at få et godt resultat, og man handler hundene af samme årsag.

 

Og er ellers enig med wsg om, at det handler om træning, som til så mange andre konkurrencer.

[DKWiechert]

Og ja, jeg har set handlere i både freestyle og min egen metode, der aldrig skulle have bevæget sig ind i en ring sammen med hunden.... Bare fordi man bruger freestyle/engelsk handling, så er det ikke ensbetydede med, at hunden synes det er behageligt. Og bare fordi man bruger opstillingsmodellen, så er det heller ikke ensbetydede med, at hunden har det ad helvedes til eller bliver hårdt behandlet.

 

MVH

Wivian

 

Sjovt du siger freestyle/engelsk handling....

Jeg aner tæt på ingenting om udstillingsverdenen, men de engelske udstillere (retrieverracer) herunder også dommere, som jegs nakker med i ny og næ syntes det er en god idé det med "freestyle", og at de gerne så det indført i England

[Gæst mk101]

Sjovt du siger freestyle/engelsk handling....

Jeg aner tæt på ingenting om udstillingsverdenen, men de engelske udstillere (retrieverracer) herunder også dommere, som jegs nakker med i ny og næ syntes det er en god idé det med "freestyle", og at de gerne så det indført i England

 

Springerne handler man, også i England, via toppin'n'tailin' - mens retrieverracerne står frit. Det er min opfattelse, at dommerne blot skal kræve det, og så vil udstillerne hurtigt følge efter.

[Gæst Tanten]

Springerne handler man, også i England, via toppin'n'tailin' - mens retrieverracerne står frit. Det er min opfattelse, at dommerne blot skal kræve det, og så vil udstillerne hurtigt følge efter.

 

Det markerede: Er det måske muligt at få det oversat til dansk

[Gæst mk101]

Sagtens: griber dem i hoved og røv. Dybest set. Men altså understøtter hoved og holder i halen. Top og tail. Giver det mening, eller burde jeg lige gå på jagt efter et billede (og pokkers, skal en tur tilbage på kontoret, for har da glemt Spiderman blokke på arbejde...)?

[Gæst Tanten]

Sagtens: griber dem i hoved og røv. Dybest set. Men altså understøtter hoved og holder i halen. Top og tail. Giver det mening, eller burde jeg lige gå på jagt efter et billede (og pokkers, skal en tur tilbage på kontoret, for har da glemt Spiderman blokke på arbejde...)?

 

Ja - Prøv du at se om du tør komme i morgen uden sådan en blok

 

OK - Så er den feset ind på lystavlen her, jeg ville bare være sikker på jeg ikke sad og lavede helt forkerte billeder i mit yndige hoved Så du behøver ikke finde billed for min skyld

[chr68866]

Sagtens: griber dem i hoved og røv. Dybest set. Men altså understøtter hoved og holder i halen. Top og tail. Giver det mening, eller burde jeg lige gå på jagt efter et billede (og pokkers, skal en tur tilbage på kontoret, for har da glemt Spiderman blokke på arbejde...)?

 

 

aaaaaaaaaaaaaj, det har du bare ikke:evil:

[Gæst mk101]

Skal nok nå ned efter dem inden i morgen. Det er liiiige rundt om hjørnet, og skal vist også lige bruge deres printer inden søndag, så det går nok. Skal prøve at huske dem, men hjælp mig gerne på vej!

[Gæst mk101]

OK - Så er den feset ind på lystavlen her, jeg ville bare være sikker på jeg ikke sad og lavede helt forkerte billeder i mit yndige hoved Så du behøver ikke finde billed for min skyld

 

Der er ellers en masse gode af slagsen. Især hvis de tages lidt bagfra, for springerne er lige præcis i den højde, hvor man kommer til at stå med røøøøven i vejret når man handler!

[Gæst Tanten]

Der er ellers en masse gode af slagsen. Især hvis de tages lidt bagfra, for springerne er lige præcis i den højde, hvor man kommer til at stå med røøøøven i vejret når man handler!

 

Ja - til tider ser handleren mere adræt ud end hunden :blink:

[Zaz-zaz]

Nu skal der jo endelig ikke være for meget spas på dette forum, så jeg vil lige tage et meget alvorligt emne op, :blink:..... handling på udstillinger.

 

Jeg har haft en flatter og nu en springer, som jeg har udstillet, og undrer mig egentlig over den store forskel der er på disse to racer. Gad vide hvem der bestemmer hvordan hundene skal handles?, for det står der jo (så vidt jeg ved) intet om nogen steder.

 

Personligt bryder jeg mig ikke om den amerikanske handling (hvor hunden næsten bliver kvalt til døde) og slap faktisk afsted med at handle min springer i "fri dressur", uden at holde hverken hèr eller dér, med udtalelsen: velvist. Inden, havde jeg til ringtræning fået at vide, at jeg spildte mine penge hvis jeg ikke hankede op i min hund og holdt ham i læben og halen hvilket så viste sig at være usandt.

 

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor man ikke synes at hunden præsenterer sig bedst, som den er skabt fra naturens hånd og i sin egen ballance. Det virker som om flere og flere racer skal underlægges denne grimme måde at udstille en hund på, og desværre er alt for mange for dårlige til at gøre det, uden at hunden synes det er ubehageligt.

 

 

Ascha, hvad er det du så gerne vil se i en udstillingsring ? Skal vi sige en 8-10 junior berner hanner, der har modtaget nul ringtræning og bare flagrer rundt som de finder det for godt indenfor en snors længde og en dommer, der tripper rundt om de her kræ for at se vinkler, få fat i hunden, så vedkommende kan mærke ryglinie, lårenes bygning, skulderpartiet konstruktion etc ? Den, der fremstilling a la naturens hånd kan jeg egentlig kun se for mig som det rene cirkus.

[Gæst Aussies for ever]

Jeg må indrømme at jeg også synes handling har taget alt for meget om sig.

 

Inden for min race gør der historie om en temmelig berømt han, som blev fremvist af en meget berømt og anderkendt handler. Denne han vandt alt på udstillinger - inklusive flere særdeles prestigefulde internationale placeringer.

Af årsager jeg ikke kender skiftede denne hund handler til - jeg tror faktisk det var ejeren, men jeg er ikke sikker. Efter dette skifte vandt denne hund intet af betydning og faldt hurtigt i glemme bogen på den internationale scene.

 

Inden for min race er fremvisning allá amerikansk model meget populær, men det er ikke mærkelig efter som langt de fleste af de hunde som gør sig gældende her hjemme er amerikanske importer og ofte også trænet og fremvist i USA først.

I USA skal man free-stacke hunden under den individuelle bedømmelse, dvs. at man ikke må berører hunden for at rette på hundens placering af ben mv. De amerikanske showhunde er derfor trænet intensivt i at stå korrekt og rette deres ben på tegn fra handlerens side.

Stacking er dog yderst anvendt og en hel videnskab i sig selv. Hundene er selvfølgelig trænet til at stå i utrolig lang tid i disse stillinger uden at flytte sig.

Man stacker hunden for at fremvise hals, fremhæve nakkens hvælving, ved at tvinge hovedet op på hunden strammer man samtidig ryglinjen, ligesom hundens proportioner kommer til sin ret. Placering af benene fremhæver blandt andet vinkling.

Korrekt stacket kan fejl ligeledes skjules for dommeren, f.eks. kan man træne hunden til bakke ned i hasen, således at den ser bedre vinklet ud, man kan stramme en lidt blød ryglinje op ved at hæve hovedet osv.

 

Hos Aussien foretrækker man at hunden fremvises således at den bevæger sig frit, den skal sænke hovedet noget under bevægelse. Men som med andre racer er tempo afhængig af hundens bygning og tilpasning af hastighed kan være med til at skjule fejl.

 

Her under er vist et billede på meget nær perfekt stacket hund.

 

 

 

Personligt interesser udstilling mig ikke særlig meget og jeg er meget ked af at se at "min" race er gået fra at være en brugshund til en showpony

[Gæst ThomasTBO]

Har det her ikke været oppe at vende før, eller har jeg bare sludret så meget om det i andre tråde, at jeg bliver forvirret?

 

Thomas, må indrømme jeg gav en smule op på dit indlæg, men jeg tror det skyldes, at det er fredag og det er morgen. Vil blot undskylde, hvis jeg går lidt forkert til sagen.

 

I det store hele, syntes jeg vi kan se at vi "tvinger" vores dyr til en helt masse. Vi kan af gode grunde ikke gå gennem livet i fri dressur, og ønsker man at deltage i konkurrencer med sine dyr, er der visse forholdsregler, man skal lære sig selv og dyret. Vi "tvinger" jo også dyret ind i en korrekt plads, eller tvinger den til at gå lineføring etc. Jeg tror snildt man kan finde mange hunde uden gnist til forskellige former for konkurrence. Også udstilling.

 

Til spørgsmålet om handling: der er ikke nogle direkte regler for, hvordan man skal handle de forskellige racer. Andet end at det er baseret på mode, og hvordan dommerne gerne ser hunden fremstillet. Så altså også et spørgsmål om vane.

 

Springerne (generelt gruppe 8 spaniels) "stacker" man. Altså har fat i hoved og hale, hvorved man strammer hunden an. Faktisk er det lidt snyd, for man kan med de racer handle sig til meget på kort tid. Det er lettere at fremtvinge vinkler på en hund der stackes, end på en freestanding.

 

At man kvæler spaniels ved at holde dem oppe, mener jeg er en skrøne, som af en eller anden grund for lov at overleve. Ja, hovederne holdes oppe, men ikke med vold og magt, og ikke så hunden lider af åndenød. Årsagen til at de handles sådan: man får bedre vist de meget racetypiske bevægelser, hvor forbenene kastes frem fra skulderen.

 

Vi må ikke glemme, at alt udover præmieringen på en udstilling er show. Og det er i mine øjne hér handlingen virkelig kommer til udtryk og har sin virkelige betydning. Hvis det var ligegyldigt hvordan hunden blev præsenteret, burde der ikke være basis for den hær af professionelle handlere, der eksisterer.

 

I øvrigt har jeg selv kritikker liggende fra den gang, hvor jeg alt andet end handlede min hund, men blot havde den med ind i ringen. Her står der også "velvist" rundt omkring. Men det er først efter jeg har lært at handle, at der nu også tilføjes placeringer i bedst i køn.

 

Vil lige starte med at sige, at jeg ikke har læst tråden til ende, så hvad der evt. bliver sagt senere, ved jeg endnu ikke. Med hensyn til det at vi generelt tvinger hunde til en masse og det med 'fri dressur': det er jo et spørgsmål om, hvornår man mener tvang kan retfærdiggøres. Nogle gange er det jo nødvendigt, hvis hunden f.eks. er på vej til at løbe ud foran en bil, eller hvis den er syg o.lign. Andre gange er det mere gråzoneagtigt, det gælder ikke mindst når vi (mennesker) vil bruge hunden til at opnå et eller andet. Er det f.eks. ok at bruge tvang, fordi vi higer efter præmier og kåringer? Det spørgsmål vil jeg lade stå åbent.

 

Men bare fordi man evt. afstår fra at bruge tvang, er det jo ikke ensbetydende med 'fri dressur' som du kaldte det. Træning og et godt forhold mellem hund og handler vil gøre en kæmpe forskel, det vil bare ikke udrydde den sidste lille restrisiko for at hunden får en 'klovnedag' eller en regulær offday. Det er denne lille restrisiko jeg personligt mener man bør lære at leve med, for sætter man fordele og ulemper (for både menneske og hund vel at mærke) i hver sin vægtskål, synes jeg man er så uendeligt meget bedre stillet ved at undgå tvang.

[Zaz-zaz]

Vil lige starte med at sige, at jeg ikke har læst tråden til ende, så hvad der evt. bliver sagt senere, ved jeg endnu ikke. Med hensyn til det at vi generelt tvinger hunde til en masse og det med 'fri dressur': det er jo et spørgsmål om, hvornår man mener tvang kan retfærdiggøres. Nogle gange er det jo nødvendigt, hvis hunden f.eks. er på vej til at løbe ud foran en bil, eller hvis den er syg o.lign. Andre gange er det mere gråzoneagtigt, det gælder ikke mindst når vi (mennesker) vil bruge hunden til at opnå et eller andet. Er det f.eks. ok at bruge tvang, fordi vi higer efter præmier og kåringer? Det spørgsmål vil jeg lade stå åbent.

 

Men bare fordi man evt. afstår fra at bruge tvang, er det jo ikke ensbetydende med 'fri dressur' som du kaldte det. Træning og et godt forhold mellem hund og handler vil gøre en kæmpe forskel, det vil bare ikke udrydde den sidste lille restrisiko for at hunden får en 'klovnedag' eller en regulær offday. Det er denne lille restrisiko jeg personligt mener man bør lære at leve med, for sætter man fordele og ulemper (for både menneske og hund vel at mærke) i hver sin vægtskål, synes jeg man er så uendeligt meget bedre stillet ved at undgå tvang.

 

Ærligt talt, jeg tror ikke, at du kan finde en udstiller, der ikke har oplevet at vedkommenes hund har haft en klovn- eller offday. Vi har i hvert fald endnu tilgode, at møde det evige dydsmønster i den sammenhæng.

[Gæst ThomasTBO]

Ærligt talt, jeg tror ikke, at du kan finde en udstiller, der ikke har oplevet at vedkommenes hund har haft en klovn- eller offday. Vi har i hvert fald endnu tilgode, at møde det evige dydsmønster i den sammenhæng.