Gæst Stinnemus Skrevet Februar 26, 2009 Rapporter Share Skrevet Februar 26, 2009 Arg, det var så nok årets værste overskrift Ej, jeg har længe tænkt på det med at nogle hunde der ellers er ret sociale overfor andre hunde, men som ser sig sure på lige præcis én bestemt hund. ELler - faktisk har jeg tænkt på det modsatte: om nogle hunde der ikke bryder sig om andre hunde, er bange for dem e.l. godt kan finde en kærlighed til netop én hund? Jeg ser det hos Jason. Han er god som dagen er lang, hans hundesprog er nogenlunde ok, men han er vims og hurtig og alt foregår i supertempo og han er IKKE god til at acceptere andre hundes afstandssøgende signaler i mere end 5 sek. - så "går han på dem" med fornyet styrke og charme:rolleyes: ALLIGEVEL er det lykkes jason som den eneste at vinde min nabos hunds hjerte. Det er en lab/schæfertæve der er højaggressiv mod ALLE hunde, hun flyver i nakken på dem hvis hun får muligheden (ej, ikke helt så slemt, men i kan vel forestille jeg hunden? hun kan ikke lide andre hunde, basta!). Men er det jason piver hun og trækker ejeren med hen til ham og så skal de hilse og snakke og hun piver og er sååååå glad. Ejeren siger at når de skal ud og gå stopper hun op ved min dør, snuser og piver og kan ikke forstå jason ikke kommer ud og siger hej (de leger ikke sammen, har kun hilst i snor) og det samme på hjemvejen. Nede på gaden SKAL hun hen forbi min cykel for at se om jason er der, hopper op ad baghjulet og piver igen når han ikke er der. Vi taler altså om en 6-8 årig tæve der aldrig har brudt sig om hunde, men som har kastet sin kærlighed på jason Til træning har vi en Parson RUssell han der er meget samkønsaggressiv og som ejeren siger så er han sød og mild ved siden af hunden - indtil han kommer tæt nok på til at gå til angreb. De har aldrig hilst før da både ejer og jeg synes det er en dårlig ide at udsætte jason for. Dette er gået godt i over ½ år, men så i går da vi skal underskrive nogle papirer står vi begge med vores hund, ser ikke rigtig hvor vi er i forhold til hinanden indtil vi finder ud af vi står ved siden af hinanden - med hundene der står pænt og snuser til hinanden, ingen aggressioner på trods af at jason var sit sædvanlige selvsikre unghundetossede selv og han snakkede med en samkønsaggressiv hund på i hvert fald 3-4 år:roll: Vi gik dog roligt lidt fra hinanden så det ikke skulle udvikle sig (jason opfører sig virkelig FOR selvsikker overfor andre hanner til at vi turde lade hundene selv klare det ). Parsonens ejer nævner så at hun havde set at han så ud til at være meget glad for jason, men vi er dog enige om at vi ikke skal friste skæbnen og de skal ikke hilse mere. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret Februar 26, 2009 Rapporter Share Besvaret Februar 26, 2009 jeg kan ikke svare dig på det, men kan fortælle at der er 2 hunde i parken som konsekvent nægter at hilse på alle hunde - med undtagelse af Karla... Hende kan de tilbagelægge store vidder med ejer hængende bagefter, for at nå frem til... men hvorfor lige hende? det kan jeg ikke svare på... jeg har tænkt, at det måske kan skyldes 1) at hun har et super tydeligt sprog, 2) at hun har været "hvalp" og dermed ufarlig mens de lærte hende at kende og 3) at hun bare er en knald-glad hund som man ikke kan andet end elske Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret Februar 26, 2009 Rapporter Share Besvaret Februar 26, 2009 Petrine er dybt arrogant og har en stor 'personlig' cirkel (bliv udenfor den eller jeg angriber), hun elsker få udvalgte, og vi tager toget rundt for at besøge veninderne, mens andre bare er idioter som hun ikke værdiger et blik. Undres tit over hvordan og hvorfor hun vælger sine venner som hun gør, for der er ingen sammenhæng i alder / størrelse. Oplever tit at ejerens stress over 'min hun kan ikke lide små hunde' smitter så hunden rent faktisk ikke kan lide Petrine, men er ejeren væk så går det fint Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
stellz Besvaret Marts 4, 2009 Rapporter Share Besvaret Marts 4, 2009 Akira kan med stortset alle hunde.. Pånær en.. en border collie, som bor lige rundt hjørnet.. de to kan simpelthen ikke sammen.. hun plejer gå med hendes løs og vi går med Akira løs, men det går stærkt med at få snor på når vi ser hinanden.. HVorfor de ikke kan sammen aner vi ikke.. for de kan begge med alle andre hunde.. Ved i hvert fald min kan.. Vi plejer nu grine lidt af det, og kommentere det, og det er det.. vi gør ikke noget stort nummer ud af det.. Ved ikke om det er fordi de begge er tæver.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Nollike Besvaret Marts 4, 2009 Rapporter Share Besvaret Marts 4, 2009 Stinnemus, har den PR kendt Jason fra han var hvalp? For det KAN gøre en forskel. Futte kunne bestemt ikke med andre hanner, men dem han havde kendt fra de var hvalpe fungerede han til ug med kryds og slange med = ingen problemer overhovedet Mine venner havde en islandsk fårehund som heller ikke kunne med andre hanner, men han og Futte var bedstevenner. Jeg plejede at kalde ham Barki-legekammerat, for de hyggede sig SÅ meget i hinandens selskab samtidig med at ingen af dem var særlig venligt stemt over for andre Et besynderligt par Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Tanten Besvaret Marts 4, 2009 Rapporter Share Besvaret Marts 4, 2009 Asocial og asocial :hmm:Tjaaa Min egen hund gider ikke andre. Hun har et par stykker der er OK men dem har hun også kendt siden hun var enten hvalp eller unghund. Kun en enkelt voksen hund har hun gidet lege med som hun har mødt som voksen. Jeg trænede på hold med en lettere utilregnelig hanrottweiler engang. Denne hund havde et par grimme overfald på samvittigheden, en dag opdagede jeg at min egen hunh (Rottweilertæve) begyndte at sidde og småknurre og da jeg fandt ud af hvad det var der havde foresaget dette var hendes opmærksomhed rettet mod ham den utilregnelige som sad et stykke væk (han trænede stadig på holdet med den ordning at alt forgik med snor på og vi alle skulle tage hensyn til hinanden så han opholdt sig altid lige et pænt stykke væk). Måske denne hanhund udsendte nogle signaler som vi andre ikke kunne forstå men som hundene kunne - eller måske han ingen, eller blandede signaler sendte som var forvirrende. Men min egen reagerede på ham op til et par gange også selv om han var et pænt stykke væk. Jeg tror såmænd at hunde som os andre har nogle de kan lide, nogle de kan acceptere og nogle som de bare ikke gider bruge deres energi på. Min egen kan overhovedet ikke fordrage hvalpe og der er ikke noget af det berømte hvalpepas her. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Stinnemus Besvaret Marts 4, 2009 Rapporter Share Besvaret Marts 4, 2009 Stinnemus, har den PR kendt Jason fra han var hvalp? For det KAN gøre en forskel. Futte kunne bestemt ikke med andre hanner, men dem han havde kendt fra de var hvalpe fungerede han til ug med kryds og slange med = ingen problemer overhovedet Mine venner havde en islandsk fårehund som heller ikke kunne med andre hanner, men han og Futte var bedstevenner. Jeg plejede at kalde ham Barki-legekammerat, for de hyggede sig SÅ meget i hinandens selskab samtidig med at ingen af dem var særlig venligt stemt over for andre Et besynderligt par nope det har de ikke. Ejer + hund holdt en træningspause på et års tid fra beredskabet og er først begyndt i oktober/november igen - altså da jason er 1+ år Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.