Forskel på træning af hunde

[Lonny]

Er der nogen af jer herinde der har prøvet at træne både hunde der er "lette" at træne og hunde der er "svære" at træne?

 

Her tænker jeg f.eks. på forskellen mellem at træne en schæfer og på at træne Airedale Terrier.

Forskellen på at træne en labrador og på at træne er Amstaff.

 

Er der virkelig så stor forskel og kræver nogle hunde bare meget mere end andre, elller er det kun noget os med de "svære" hunde som bruger det som en undskyldning for ikke at være nået så langt :blink:

[PinPoynter]

Ikke sådan rigtigt, men jeg får da et lille indblik i det i mit arbejde. Folk kan jo købe små aktivititets-sessioner (klikkertræning, 15-20 minutter pr session) til deres hund mens den er i pension hos os, og der får man jo lidt indsigt i hvordan forskellige hunde lærer den samme ting.

For eksempel laver jeg ofte en lille ¢velse hvor de skal ende med at l¢be i 8-tal mellem to kegler. "Pie", en krydsning mellem staffy og ?? som var MEGET ivrig og top-motiveret, tog ca 3-4 lektioner for rigtig at forstå det, mens de 2 forskellige springer spaniels jeg har haft for nylig, tog 5 minutter hver . En chihuahua tog ca 10 minutter.

[Gæst tanita]

Jeg kan mærke meget stor forskæl på Rollo der var en blanding af lab og flat. og så Danny der er setter. Rollo var helt klar meget nemmere at træne han var en meget lærer glad hund hvor danny har mere nok i sig selv... Der ved ikke sagt at hen ikke vil lærer han har bare ikke den samme glæde ved det og det gør ham svære at arbejde med:-D

[Umulia]

Jeg har haft én hund, der var ekstremt nem at træne (Bo - Lab/Broholmer/Hvid Schæfer), to der var lærenemme og intelligente, men stædige (Bingo - Pudel/Terrier og Chili - Lab/Bullmastiff), én der var dum som en dør og umulig at lære noget (Valde - Golden/Sort Spids) og én der er velbegavet nok, men svær at motivere (Vinnie - Grand Danois).

Jeg regner med at Leroy (DdB) kommer til at høre til den stædige slags, men endnu er han meget lærevillig.

 

Jeg mener absolut at der er store forskelle mellem de forskellige racer, og at det ikke bare er en dårlig undskyldning, at man har en "svær" race.

[Ebenhardt]

Vores første hund, Gleth (tysk langhåret schæfer/lab) var så ekstremt lærenem. Lærte nyt på 5-10 min uanset sværhedsgrad.

 

Vores første d/s, Fie, var også meget lærenem, dog ikke som Gleth. Men kunne indenfor 30 min lære en ny øvelse/"kommando".

 

D/S nr. 2, Trille, var så egenrådig at hun virkede som om hun var dum som en dør Det virkede som om intet sad fast, så ved alle øvelser/kommandoer (også ganske alm. ting som: sit, dæk, kom osv.) hun fik, opførte hun sig som om at det var ganske nyt Vi vidste dog godt at hun var mere intelligent end hun viste os.

 

Mille og Bonnie som vi har nu er begge labber, og selv på de 2 er der stor forskel. Hvor Mille er så uhyggelig lærenem at det skal vises/siges en enkelt gang for at hun kan det, ja så kan det da godt tage L A N G tid for Bonnie at forstå/opfatte/udføre/huske øvelsen/kommandoen.

 

Så hos os er vi enige om at der er stor forskel på at træne hunde uanset om det er samme race eller ej.

[Petrine]

Når jeg siger jeg vil træne agility med min kommende mynde får jeg himmelvendte øjne, så går ud fra at mynder ikke er de nemmeste at træne. Samtidigt er en papillion nok noget af det nemmeste, vi bruger ikke engang godbider når vi træner - så jo, der er uendelig forskel.

 

Kender en schnauzer der ikke var velkommen på fortsætterholdet, udelukkende baseret på dens race (hun er ellers vildt dygtig nu), mistænker at træneren ikke ville have ødelagt sit ry hvis folk så den umulige schnauzer på holder.

[Gæst Any]

Tror ikke man som sådan kan sige at nogle hunde er sværere at træne end andre.

Men nogle racer er bedre til bestemte ting end andre racer.

Og nogle ejere passer bedre sammen med nogle racer end andre.

Og nogle hvalpeopdrættere er bedre til at motivere hvalpene end andre.

 

Jodie bliver aldrig en sporhund. Hun er ikke blevet opfordret til det af opdrætter. Jeg er ikke særlig engageret i det og hun har ikke temperament til det (der skal ske noget nyt hele tiden)

Jodie ville til gengæld være verdens bedste dogdancer. Hun elsker at der er gang i den og hun elsker at der ændres i tingene hele tiden og jeg synes også det er sjovt.

Jodie blev af hvalpeopdrætter trænet i indkald. Hver gang hvalpene fik mad eller der skulle ske noget spændende blev der kaldt med en bestemt lyd. dette har stadig effekt.

 

Altså jeg tror at alle hunde er gode til at lære det de er disponeret for og det som ejer er god til at gøre sammen med hunden.

Min holdning er at alle hunde kan lære alt, men noget kræver særlig meget arbejde fordi det ikke falder ejer og/eller hund naturligt.

Hvis man observerer sin hund og finder dens kompetenceområder og opøver netop det, så får man en superhund.

[Zaz-zaz]

Jeg tror forskellen ligger i om hunden er af den selvstændigt arbejdende type eller om den mere er gearet på at samarbejde med mennesker.

 

Vores første var en jagthundeblandig (flat / golden) og det var muligt for sådan et par unge og hundeuerfarne mennesker som vi var den gang at få en ganske udemærket og velopdragen hund ud af dyret. Han ville gerne samarbejde med os om træningen så godt vi nu kunne gøre det den gang.

 

Berneren vi har nu er temmelig meget anderledes. Han er tydeligvis fabrikeret til at påtage sig opgaver som han skal kunne udføre af sig selv. Han er hylende lærenem...fanger alting med det samme, men jeg må nok tilstå, at selvom han er vores tredie hund, så er jeg glad for at han kom til os i en tid, hvor det at gå til træning, at socialisere sin hvalp osv er moderne ellers ved jeg da ikke helt om vi havde sådan en fredelig basse i dag. Der er bare det mere egenvilje og kant på ham, så det gør absolut ikke noget at omgive sig med folk, der arbejded med den type hunde før.

 

Så jo, jeg synes der er en himmelvid forskel på at træne med de forskellige slags hunde.

[Lonny]

Så er jeg måske alligevl ikke en hel dårlig træner, selvom jeg ikke altid syntes at det er så let at træne en amstaff :blink:

 

Han er meget intelligent og lærenem, men kun når han gider....

Han mister meget hurtig interessen, og det er begrænset hvor meget hans hoved kan rumme, før det nærmest er ved at eksplodere :blink:

Så med Baldur føler jeg, at jeg altid skal være meget kreativ for at fastholde hans interesse og sessionerne skal være ultrakorte :blink:

 

Og hvis vi er ude i den virkelige verden, så kan jeg lige så godt opgive at træne, det eneste han kan ude i den virkelige verden er ting han allerede har lært til perfektion, og som derfor ikke kræver den mindste koncentration fra hans side :blink:

 

Men ovenstående er jo nok meget normalt for en selvstændig arbejdende hund, men nogen gange kan det godt være lidt belastende, og så er det rart at høre at det er racen der er sådan, og ikke mig der er totalt uduelig :blink:

[Zaz-zaz]

Så er jeg måske alligevl ikke en hel dårlig træner, selvom jeg ikke altid syntes at det er så let at træne en amstaff :blink:

 

Han er meget intelligent og lærenem, men kun når han gider....

Han mister meget hurtig interessen, og det er begrænset hvor meget hans hoved kan rumme, før det nærmest er ved at eksplodere :blink:

Så med Baldur føler jeg, at jeg altid skal være meget kreativ for at fastholde hans interesse og sessionerne skal være ultrakorte :blink:

 

Og hvis vi er ude i den virkelige verden, så kan jeg lige så godt opgive at træne, det eneste han kan ude i den virkelige verden er ting han allerede har lært til perfektion, og som derfor ikke kræver den mindste koncentration fra hans side :blink:

 

Men ovenstående er jo nok meget normalt for en selvstændig arbejdende hund, men nogen gange kan det godt være lidt belastende, og så er det rart at høre at det er racen der er sådan, og ikke mig der er totalt uduelig :blink:

 

Det kalder jeg godt nok pænt formuleret. Jeg har nogle gange lyst til at myrde Bassen med koldt blod og de bare næver

[Ascha]

Jeg tror der er meget myte blandet ind i hvilke racer der er lette at træne og hvilke der ikke er. Og så kommer det jo også helt an på den situation man står i. Tror ikke der er ret mange der vil påstå at det er lettere at kalde en hønsehund ind i et vildtrigt område, end en bullmastiff.

 

Så er der også alle de andre faktorer der spiller ind. Når du har købt en race der "ikke kan trænes", så er det vel med en tanke bagved. Altså at man ikke selv er interesseret og så er det jo klart at hunden også bliver "fatsvag".

 

En hønsehund vil gerne samarbejde men er hurtig i både tanke og bevægelse, derfor stiller det større krav til ejerens timing, end en bullmastiff, hvor man har en halv formiddag til at få fyret et klik af.

 

Så er der spørgsmålet om motivation. Har man en race der ikke gider at jagte ting, nytter det jo ikke meget at bruge boldmotivation. Tror at hvis man finder det rette at motivere en bullmastiff med, så er den somend ikke sværere at træne med, end mange samarbejdende racer (hvis vi sammenligner alle situationer i dagligdagen og ikke kun et lydighedsprogram).

[Lonny]

 

Så er der også alle de andre faktorer der spiller ind. Når du har købt en race der "ikke kan trænes", så er det vel med en tanke bagved. Altså at man ikke selv er interesseret og så er det jo klart at hunden også bliver "fatsvag".

 

Jeg tror ikke på at der findes racer der ikke kan trænes, men nogle kræver bare en større indsats fra ejerens side, end andre :blink:

 

Baldur kan skam sagtens trænes, han er som sagt intelligent, og desuden er han også arbejdsivrig (så længe der ikke er noget andet der er mere interessant :blink:).

Men det kræver lidt mere at fastholde hans interesse, end måske gør med en madglad labrador :blink:

 

Og da Baldur er den første hund jeg sådan rigtig træner, så var jeg interesseret i at vide om alle hunde kræver et lige så stort forarbejde som Baldur, og med forarbejde mener jeg min planlægning af træningen, og det at finde ting der motiverer ham og træne på en måde der motiverer ham

 

Til at starte med troede jeg rent faktisk at Baldur var lidt smådum på træningsiden, da jeg simpelthen ikke rigtig kunne få ham til at forstå de basale ting jeg forsøgte at lære ham... Nu har jeg så fundet ud af, at jeg gik alt for langsom frem, han kedede sig simpelthen, og gad da virkelig ikke at gentage den øvelse endnu en gang :blink:

 

Til gengæld har jeg jo så æren af (forhåbentlig) at blive rigtig dygtig til det med at træne, da man virkelig skal tænke sig om for at motivere Baldur :blink:

[Ascha]

Jeg tror ikke på at der findes racer der ikke kan trænes, men nogle kræver bare en større indsats fra ejerens side, end andre :blink:

 

Baldur kan skam sagtens trænes, han er som sagt intelligent, og desuden er han også arbejdsivrig (så længe der ikke er noget andet der er mere interessant :blink:).

Men det kræver lidt mere at fastholde hans interesse, end måske gør med en madglad labrador :blink:

 

Og da Baldur er den første hund jeg sådan rigtig træner, så var jeg interesseret i at vide om alle hunde kræver et lige så stort forarbejde som Baldur, og med forarbejde mener jeg min planlægning af træningen, og det at finde ting der motiverer ham og træne på en måde der motiverer ham

 

Til at starte med troede jeg rent faktisk at Baldur var lidt smådum på træningsiden, da jeg simpelthen ikke rigtig kunne få ham til at forstå de basale ting jeg forsøgte at lære ham... Nu har jeg så fundet ud af, at jeg gik alt for langsom frem, han kedede sig simpelthen, og gad da virkelig ikke at gentage den øvelse endnu en gang :blink:

 

Til gengæld har jeg jo så æren af (forhåbentlig) at blive rigtig dygtig til det med at træne, da man virkelig skal tænke sig om for at motivere Baldur :blink:

 

My mistake. Jeg kom til at skrive: "du har købt" men det var altså ment generelt og ikke til dig personligt. Jeg anser nu heller ikke amstaffen som værende en udpræget ikke samarbejdende race.

[Lonny]

My mistake. Jeg kom til at skrive: "du har købt" men det var altså ment generelt og ikke til dig personligt. Jeg anser nu heller ikke amstaffen som værende en udpræget ikke samarbejdende race.

 

Det er helt i orden, jeg undrede mig nu også lidt over hvorfra at du havde fået ideen at jeg ikke ønskede at træne med min hund :blink:

[BlackGSD]

Jeg har hovedsageligt trænet schæfere, men har også erfaring med terriere og border collie. Alle tre racer har været ret forskellige trænings- og temperamentsmæssigt...

 

Selv de schæfere jeg har haft igennem tiden (Ninja er min 6.) har de været vidt forskellige.

Caisar var på nogle punkter meget let at træne. Han var meget førbar, lærenem og nem at motivere/belønne. Dog kunne han også være noget så besværlig. For da han lærte så nemt og hurtigt, skulle der heller ikke mange fejltrin til, førend der kom fejlindlæring i ham. Men han var en super fed hund at træne med, og jeg har gjort mig rigtig mange erfaringer med ham.

 

Ninja virker indtil videre også meget førbar og søger selv øjenkontakt, og kontakt generelt. Og hun har allerede nu en fin "tænd/sluk knap". Så jeg er spændt på, hvordan den videre træning med hende bliver.

 

Den border collie jeg trænede og konkurrerede med var også meget førbar. Men til forskel fra schæferne, så var den meget følsom overfor lyde - han var panisk angst for klikkeren i starten! Og deres reaktioner på kropssprog er lidt hurtigere end f.eks. hos schæferne.

Og jeg synes også, at de stresser noget nemmere om mere - og har svært ved afreaktion... Noget jeg ikke ligefrem bryder mig om hos racen.

 

Terriere... Hvor skal man starte Man skal have megen humor for at træne en terrier... samt en god portion positiv tilgang og tålmodighed når man skal træne en terrier. Men har man først det, er der ikke grænser for, hvad man kan lære en terrier - det er ikke en hund man kan tvinge til at please en, som man f.eks. ser er muligt med racer som schæfere, og andre hyrdehunderacer.

 

 

Selv foretrækker jeg (sjovt nok) schæferen, det er bare racen for mig :blink: Dog kan jeg bedst lide de grå/sports/brugslinier :5up: :blink:

[Lonny]

Terriere... Hvor skal man starte Man skal have megen humor for at træne en terrier... samt en god portion positiv tilgang og tålmodighed når man skal træne en terrier. Men har man først det, er der ikke grænser for, hvad man kan lære en terrier - det er ikke en hund man kan tvinge til at please en, som man f.eks. ser er muligt med racer som schæfere, og andre hyrdehunderacer.

 

 

Selv foretrækker jeg (sjovt nok) schæferen, det er bare racen for mig :blink: Dog kan jeg bedst lide de grå/sports/brugslinier :5up: :blink:

 

Nu har jeg aldrig prøvet at træne andet end en terrier, så jeg kan godt nikke genkendende til det med at man skal have en vis potion humor, det gør det hele lidt lettere :blink:

 

Til gengæld har jeg den vildeste følelse når han så viser at han forstår hvad jeg vil have ham til, og dette tror jeg skyldes at det kan være så svært at motiverer ham, så når det så endelig lykkedes, så føler jeg mig som verdens bedste

 

Men en eller anden dag kunne jeg godt tænke mig at træne en schæfer eller lignende hund med et pleaser gen, bare for at prøve det og se hvad forskellen helt præcist er

Til gengæld kan jeg godt frygte at en schæfer af en brugslinie vil være lidt for meget for mig, fordelen ved en terrier er jo også at den til dels kan beskæftige sig selv og derfor ikke behøver nær så meget træning for bare at føle sig godt tilpas

[BlackGSD]

Nu har jeg aldrig prøvet at træne andet end en terrier, så jeg kan godt nikke genkendende til det med at man skal have en vis potion humor, det gør det hele lidt lettere :blink:

 

Til gengæld har jeg den vildeste følelse når han så viser at han forstår hvad jeg vil have ham til, og dette tror jeg skyldes at det kan være så svært at motiverer ham, så når det så endelig lykkedes, så føler jeg mig som verdens bedste

 

Men en eller anden dag kunne jeg godt tænke mig at træne en schæfer eller lignende hund med et pleaser gen, bare for at prøve det og se hvad forskellen helt præcist er

Til gengæld kan jeg godt frygte at en schæfer af en brugslinie vil være lidt for meget for mig, fordelen ved en terrier er jo også at den til dels kan beskæftige sig selv og derfor ikke behøver nær så meget træning for bare at føle sig godt tilpas

 

 

Det har meget med både avlen at gøre, samt træning/socialisering, at nogle af de grå linier er virkelig "ekstreme", dvs. stresser meget, kravler på væggene, og kræver mere end f.eks. højavlslinier.

De kræver selvfølgelig en del træning og aktivering, og skal bruges for at trives... Men det er også vigtigt, at hundene kan holde fri... Mine har altid haft "sommerferie" i 1-2 mdr, i sommerperioden. Der bliver de kun gået ture med, og svømmet med (enten i hundesvømmehal eller strand) og gået nogle få spor med. Og jeg har faktisk oplevet, at det har gjort mine hunde endnu mere "på" når vi så startede træningen op igen - men at de også har nydt at have fri og holde pause.

 

Kimba f.eks. krævede ret meget aktivering, og var bare et energibundt - dog fik jeg tit og ofte ros for hendes ro når vi var ude, f.eks. til arrangementer i sch.klubben, tivoli, etc. - men jeg gør også meget ud af, at mine hunde ikke skal stresse unødvendigt og kunne færdes i forskellige miljøer

 

 

mht. terriere - ja man bliver næsten helt "høj" når det bare lykkes, og man kan mærke at ens hund gerne vil fordi den selv har lyst, og man har et samarbejde

[Aussiepower!]

Jo klart er nogen racer nemmere at træne end andre, men hvilke racer man selv anser for nem eller svær, afhænger jo i aller højeste grad af ens eget temperament og smag :blink:

 

Personligt fungere jeg helt klart bedst med hyrdehunderacer, hvilket også er hvad jeg har absolut mest erfaring med. Hvor i mod min tålmodighed overhovedet ikke rækker til at skulle samarbejde med en selvstændig og stædg terrier

 

Men som det er blevet nævnt er der naturligvis også forkel på de forskellige individer inde for hver race.

Begge mine hanhunde fx. besidder nogenlunde samme lyst, inteligens, drive og 'will to please' når det kommer til træning, men alligevel er den yngste af de to, langt den nemmeste at træne med, han har meget større kapasitet i sit hovde og lidt bedre evne til at 'tænke selv' end den gamle har. Den gamles største problem er helt klart mangel på kapasitet til at rumme det hele, hvilket medføre at han meget hurtigt stresser temmelig meget, hvor i mod min unge han er stortset stressfri hvad arbejde/træning angår. Denne forskel på de to skyldes højst sandsynligt, at de på trods af at være samme race, er af helt forskellige linjer; den gamle er ud af næsten 100% rene udstillingslinjer, og uden at fornærme nogen, så kræver udstilling jo ikke så voldsom stor hjernekapasitet af hunden :blink: Den unge der i mod er ud af ca. 75% arbejdslinjer

[Splinten, mor og mig]

Jeg har trænet terrier (Parson Russell) og Border Collie.... og stået som instruktør for et utal af racer ;o)

 

Mine egne har været forskellige, ja.... men jeg synes ikke Robin (terrieren) var sværere at træne end bordertøserne - tvært i mod! Han havde hjernen langt mere med sig og lærte ikke fejl så let. Han stressede ikke på samme måde ved f.eks. at se andre hunde arbejde (ikke udadrettet i hvert fald) og var generelt meget lækker at arbejde med. Han arbejde med et super tempo og stadig meget, meget præcist. Dog havde han jo så andre problemer - han var jo ikke lydig på samme måde som tøserne er.... ville han noget andet end jeg - ja, så gjorde han det og så kunne jeg stampe i jorden alt det jeg ville. Jeg vil ikke påstå, at han var nem at motivere, men det lykkedes mig da at knække koden (hvilket indebar, at jeg altid slæbte rundt med en kuffert fyldt med forskellige godbidder, skind, bidepøller, bolde osv.). Han krævede også helt andre ting inden en prøve en Kimmi f.eks. Rammerne skulle være rigtige, vi skulle have hygget, ligget tæt, talt lidt om tingene, snuset alt af, gået rundt om ringen 20 gange, hygget lidt igen, introduceret alle belønningsdimserne, snuset lidt igen, varmet op i laaang tid og hygget lidt igen ;o)

 

Trods alt besværet var han en lækkker, lækker hund at træne med og har faktisk bestået klasse 3 som den første parson ever i DK ;o)

[Lonny]

Jeg har trænet terrier (Parson Russell) og Border Collie.... og stået som instruktør for et utal af racer ;o)

 

Mine egne har været forskellige, ja.... men jeg synes ikke Robin (terrieren) var sværere at træne end bordertøserne - tvært i mod! Han havde hjernen langt mere med sig og lærte ikke fejl så let. Han stressede ikke på samme måde ved f.eks. at se andre hunde arbejde (ikke udadrettet i hvert fald) og var generelt meget lækker at arbejde med. Han arbejde med et super tempo og stadig meget, meget præcist. Dog havde han jo så andre problemer - han var jo ikke lydig på samme måde som tøserne er.... ville han noget andet end jeg - ja, så gjorde han det og så kunne jeg stampe i jorden alt det jeg ville. Jeg vil ikke påstå, at han var nem at motivere, men det lykkedes mig da at knække koden (hvilket indebar, at jeg altid slæbte rundt med en kuffert fyldt med forskellige godbidder, skind, bidepøller, bolde osv.). Han krævede også helt andre ting inden en prøve en Kimmi f.eks. Rammerne skulle være rigtige, vi skulle have hygget, ligget tæt, talt lidt om tingene, snuset alt af, gået rundt om ringen 20 gange, hygget lidt igen, introduceret alle belønningsdimserne, snuset lidt igen, varmet op i laaang tid og hygget lidt igen ;o)

 

Trods alt besværet var han en lækkker, lækker hund at træne med og har faktisk bestået klasse 3 som den første parson ever i DK ;o)

 

Det lyder også som om du har gjort et stort forarbejde for at finde ud ad hvad der motiverede ham

 

Det er nemlig også det jeg har fundet ud af med Baldur, at hvis jeg sørger for at udskifte belønningerne tit, og sørger for at han syntes at den indsats han gør, bliver belønnet på den rigtig måde, så er der ikke den ting han ikke vil gøre for mig

Men er jeg derimod ikke spændende nok eller har sørget for at han føler sig sikker nok (ved at han har fået lov til at undersøge et evt. nyt område), så kan jeg glemme alt om hans samarbejdsvilje :blink:

Men fordi at han lærer så hurtig som han rent faktisk gør, så kan vi kun træne i meget kort tid ad gangen, da hans hoved ellers er ved at eksplodere :blink: Man kan virkelig se hjulene snore rundt i hovedet på ham, når han forsøger at finde ud af en ny opgave