Er det også ok "bare at være hund"?

[Nollike]

Du skal ikke undskylde, hvor skulle du vide det fra

 

Mit hoved var nærmest, så dette var nok en af grundene til at det var her han markerede.

Men jeg har også læst at når hunde går efter ansigtet, så er det ren skræmmetaktik og er fuldt ud bevist.

Grunden til dette er, at på alle (både dyr og mennesker) er det altså mere skræmmende at få smækket et par tænder lige op foran øjnene, end at få en blid markering på benet.

Jeg har rent faktisk læst, at når man læser at hunden gik efter struben, så passer dette ikke, en hund der seriøst angriber går efter ben og arme, så den kan få gjort dig ude af stand til at flygte. Så når folk oplever at den springer op efter ansigtet, så er det altså "kun" en kraftig advarsel.

 

Ok, den har jeg ikke hørt før :hmm:Så det vil jeg undlade at forsøge at gøre mig klog på

 

Tilgengæld har jeg lige en lille edit til mit ovenstående indlæg, for jeg stod faktisk og tænkte, at selv om jeg i min hjerne synes at det er ok, så er jeg egentlig lidt ambivalent, for jeg ville selv synes at det var dybt ubehageligt hvis min hund gjorde det ved mig Nu var det kun dig der var der, så du er bedst til at vurdere om det var en behersket reaktion i situationen, hvis du kan sige ja til det, så var det ok, hvis ikke, så var det ikke ok. Forstår du hvad jeg mener?

Eksempel: Futte var noget af det blideste man kunne komme i nærheden af og jeg forventede faktisk ikke at der var den mindste smule hjælp at hente i ham, hvis det skulle blive nødvendigt Men engang hvor jeg sad på et tæppe med Futte ved siden af ham og drillede min træner som bukkede sig hurtigt ned og tog fat i kinderne på mig, hapsede Futte ud efter ham. Det var en tydelig advarsel og der skete ikke mere da Jan slap øjeblikkeligt, men omvendt efterlod det heller ikke tvivl om, at hvis ikke Jan havde reageret med at slippe og fjerne sig, så var det blevet værre... Altså var det en behersket reaktion i forhold til situationen, en advarsel og det skete aldrig igen. Kan du følge mig? Hvis det har været det samme med Baldur, så synes jeg faktisk at det er ok, han giver en advarsel om at grænsen er overtrådt og hvis ikke det bliver respekteret, så falder der brænde ned...

[Lonny]

Ok, den har jeg ikke hørt før :hmm:Så det vil jeg undlade at forsøge at gøre mig klog på

 

Tilgengæld har jeg lige en lille edit til mit ovenstående indlæg, for jeg stod faktisk og tænkte, at selv om jeg i min hjerne synes at det er ok, så er jeg egentlig lidt ambivalent, for jeg ville selv synes at det var dybt ubehageligt hvis min hund gjorde det ved mig Nu var det kun dig der var der, så du er bedst til at vurdere om det var en behersket reaktion i situationen, hvis du kan sige ja til det, så var det ok, hvis ikke, så var det ikke ok. Forstår du hvad jeg mener?

Eksempel: Futte var noget af det blideste man kunne komme i nærheden af og jeg forventede faktisk ikke at der var den mindste smule hjælp at hente i ham, hvis det skulle blive nødvendigt Men engang hvor jeg sad på et tæppe med Futte ved siden af ham og drillede min træner som bukkede sig hurtigt ned og tog fat i kinderne på mig, hapsede Futte ud efter ham. Det var en tydelig advarsel og der skete ikke mere da Jan slap øjeblikkeligt, men omvendt efterlod det heller ikke tvivl om, at hvis ikke Jan havde reageret med at slippe og fjerne sig, så var det blevet værre... Altså var det en behersket reaktion i forhold til situationen, en advarsel og det skete aldrig igen. Kan du følge mig? Hvis det har været det samme med Baldur, så synes jeg faktisk at det er ok, han giver en advarsel om at grænsen er overtrådt og hvis ikke det bliver respekteret, så falder der brænde ned...

 

Baldurs reaktion var 110% behersket, han vidste præcist hvad han gjorde og hvor han ramte, det tog 1/10 sekund og derefter lavede han den mest underdanige position han var i stand til stående på en A-frame, for ligesom at understrege overfor mig, at han havde absolut ikke tænkt sig at starte et slagsmål.

[Nollike]

Baldurs reaktion var 110% behersket, han vidste præcist hvad han gjorde og hvor han ramte, det tog 1/10 sekund og derefter lavede han den mest underdanige position han var i stand til stående på en A-frame, for ligesom at understrege overfor mig, at han havde absolut ikke tænkt sig at starte et slagsmål.

 

Det var ikke det jeg mente med "en behersket reaktion i forhold til situationen". Jeg er klar over at den har været behersket, ellers havde du været ilde tilredt i dag, men var den behersket i forhold til den situation han var sat i? Eller føler du at det var en overreaktion? Igen i forhold til Futtes eksempel: Jeg var ikke et sekund i tvivl om hvordan den situation havde set ud fra hans vinkel, selv om det bare var for sjov = behersket reaktion i forhold til situationen. Havde det nu været at Jan havde bukket sig ned i et langsommere tempo klappet mig oven på hovedet og Futte havde reageret som han gjorde, så var jeg blevet bekymret. Det er det jeg mener med at du kender din hund, du var i situationen, du er reelt den eneste der kan bedømme om det var en ok reaktion i forhold til den situation Baldur blev sat i

[Nollike]

Tillægsspørgsmål: Hvad sagde adfærdsbehandleren til det???

[Lonny]

Det var ikke det jeg mente med "en behersket reaktion i forhold til situationen". Jeg er klar over at den har været behersket, ellers havde du været ilde tilredt i dag, men var den behersket i forhold til den situation han var sat i? Eller føler du at det var en overreaktion? Igen i forhold til Futtes eksempel: Jeg var ikke et sekund i tvivl om hvordan den situation havde set ud fra hans vinkel, selv om det bare var for sjov = behersket reaktion i forhold til situationen. Havde det nu været at Jan havde bukket sig ned i et langsommere tempo klappet mig oven på hovedet og Futte havde reageret som han gjorde, så var jeg blevet bekymret. Det er det jeg mener med at du kender din hund, du var i situationen, du er reelt den eneste der kan bedømme om det var en ok reaktion i forhold til den situation Baldur blev sat i

 

Til at starte med der syntes jeg at han overreagerede, vi gjorde ham jo ingenting og vi hjalp ham bare med at holde balancen...

 

Dagen efter forstod jeg ham lidt bedre og tænkte at det skyldes at træneren var for tæt på.

 

Men efter at have tænkt over dit spørgsmål er jeg nået frem til at sådan her må det have set ud med Baldurs øjne:

 

Baldur står på et skævt brædt hvor han har svært ved at få fodfæste, jeg står med en hånd under hans mave (hvilket jeg aldrig har gjort før) samt på hans lår.

På den anden side af ham, der står en person han har mødt 3 gange, denne person holder fast i hans halsbånd.

Begge personer får, i forsøget på at hjælpe ham med at holde balancen, lænt sig ind over ham og afspærrer mere eller mindre alle muligheder for at komme væk. Han tør ikke gå ned fordi brættet ifølge ham er for usikkert, vi forhindrer ham i at gå op, og vi blokerer hans mulighed for at springe ud til siden....

 

Så efter at have set situationen med Baldurs øjne, så syntes jeg egentlig ikke at han overreagerede.

 

Tak fordi du spurgte, det fik mig til at tænke på situationen fra Baldurs synspunkt og ikke kun mit, og nu forstår jeg ham endnu bedre :5up:

[Zaz-zaz]

Det undre mig ikke at Baldur sagde fra. Fred med det. Det gør vi jo også selv af og til. Det, der undre mig er, at han valgte sit menneske fra / valgte at udtrykke sin utilfredshed / usikkerhed overfor sin ejer fremfor overfor det fremmede menneske som jo ret beset er det, han ikke bryder sig om.

 

Nå, men sket er sket og hvad. Det er vel ikke værre end så meget andet de søde dyr og vi selv finder på at diske op med mellem år og dage.

[Ascha]

Men lige sådan noget som usikkerhed over for mennesker vil måske være smart lige at tage en vurdering af INDEN man trænger sig ind på hunden når den i forvejen er i en situation den har svært ved? :blink:

 

 

 

Jeg forstår ikke hvad du mener?? Altså hvad du henviser til af adfærd.

Jeg forstår ikke helt ovenstående citat, hvad mener du med: Desuden, når jeg læser hvordan Baldur reagerer, kan jeg faktisk godt forstå at adfærdsbehandleren vælger at gå ud fra sin egen vurdering.

 

Ih altså, I skal da også til at lære at læse mine tanker, for det her går jo ikke.

 

Jeg kunne huske noget om en tråd hvor folk, herinde fra, havde været på besøg og læste beskrivelsen af Baldurs adfærd. Udfra den beskrivelse kan jeg måske godt forstå hvis vedkommende ikke lige havde fanget at det havde med usikkerhed at gøre.

 

Resten: Det er da ikke umuligt, den slags sker jo herinde :blink: Det kunne være interessant at høre den anden side af sagen. Indtil da holder jeg stædigt fast på mit

Godt. Ellers havde jeg da også troet at du havde fået solstik.

Var faktisk også min tanke da jeg begyndte at læse dit indlæg

 

Det kan være at vi skal kopiere tråden og gemme den som bevis. :blink:

 

Det tror jeg, at du har fuldstændig ret i. Jeg tror meget ofte at en adfærdsbehandler er ude for at det ejeren tror er problemet, slet ikke er det rigtige problem. Så jeg kan såmænd godt forstå dem, man skal bare ikke blive så kynisk i sin vurdering af sine medmennesker, at man aldrig hører efter... Men i dette tilfælde der tror jeg bare ikke at hun troede at det var så alvorligt som jeg gjorde det til, især fordi at jeg jo er lidt af en pylremås :blink:

Selvfølgelig skal man da høre efter, for det er jo ejeren man skal have de fleste informationer af.

 

Føler du at hun/ han har været sådan, for så skal du da finde en anden at træne hos. Ellers forstår jeg ikke hvorfor du skriver det med rødt. Jeg siger jo ikke at man skal lade være med at lytte til folks følelser, for de kan ofte give en masse informationer om hundens og ejerens indbyrdes forhold, også selvom ejeren ikke har fat i den rigtige årsag.

[Ascha]

Nu lavede jeg ikke indlægget for at lægge adfærdsbehandlerens metoder ud til spot og spe.

Sådan har jeg slet heller ikke opfattet det. Min reaktion gik udelukkende på den harme det satte igang hos de øvrige debattører.

 

er det ok at en hund også reagerer uhensigtsmæssigt på denne måde?

Der må jo have været en grund. Så uhensigtsmæssigt,... bob bob, det har det vel ikke været for Baldur.

 

I mine citater kan vi jo se, at når vi mennesker gør det, så er det ok, fordi vi er jo nu engang kun mennesker. Er det også ok når en hund nu en gang kun er en hund?

Du har fat i noget rigtigt her. Imo har vi faktisk mindre "ret" til at overreagere fordi hunden ofte er underlagt os vores handlinger. Ikke omvendt.

Så jeg ville bare høre om jeg er den eneste der syntes at det også er ok at "en hund også kun er en hund"?

 

Det er du ikke.

 

Hvad ville I have gjort hvis det var jeres hund, altså ud over at lade være med at sætte ham i den situation :blink:

Har selv prøvet at blive markeret i hånden af Thailo, da jeg skulle give ham mad første gang efter at jeg havde hentet ham i en pension. Jeg satte mig ned og tudede og græmmede mig over at kunne have taget sådan fejl af folk.

[luckyluna]

Nu lavede jeg ikke indlægget for at lægge adfærdsbehandlerens metoder ud til spot og spe. Jeg mener stadig, at vi begge lavede en fejl og jeg har som sagt stadig tiltro til hende.

 

Mit spørgsmål gik mere på om I ville have handlet som jeg gjorde, er det ok at en hund også reagerer uhensigtsmæssigt på denne måde?

 

I mine citater kan vi jo se, at når vi mennesker gør det, så er det ok, fordi vi er jo nu engang kun mennesker. Er det også ok når en hund nu en gang kun er en hund?

 

Jeg skal ærligt indrømme at lige da han gjorde det, der syntes jeg bestemt ikke at det var ok. Og det tog mig da lige en dags tid at nå frem til, at det han havde gjort hverken var værre eller bedre, end når jeg overreagerer over for ham.

Jeg havde nok ikke skulle have brugt lige så lang tid hvis han havde markeret i min arm, men nu valgte han altså mit ansigt og det føltes en lille smule mere skræmmende :blink:

 

Grunden til mit spørgsmål er, at jeg har set mange tråde (måske mest på HG), hvor folk straks ville have anbefalet aflivning eller adfærdsterapeut hvis nogen har været ude for det samme.

Så jeg ville bare høre om jeg er den eneste der syntes at det også er ok at "en hund også kun er en hund"?

 

Hvad ville I have gjort hvis det var jeres hund, altså ud over at lade være med at sætte ham i den situation :blink:

 

Tja, så skulle sheila have været aflivet en masse gange... Hun er også utryg ved folk og derudover har hun haft dårlige oplevelser til træning tidligerer der gør at hun kan stresse helt vildt op og så kommer der forskellige overreaktioner.

Fejl sker, både hos Baldur, hos dig og hos adfærdsbehandlere uden at NOGEN skal aflives for det:blink: Det Kan være meget svært at bedømme hvor meget alle parter kan holde til, hvornår man burde stoppe ovs

 

Og mht hvad jeg gør hvis sådan noget sker, så siger jeg " skattepige kom herhen og hyg dig med mig og så tager vi en kæletur. Så forsvinder den der, åh nej, hvordan reagerer mor på den fejl jeg lavede følelse hurtigt:blink:

[sonja77]

Jeg kan godt forstå, at det var lidt skræmmende for dig i situationen med Baldurs reaktion. Men jeg er enig med de andre, jeg synes, at det var en helt ok reaktion fra hans side ud fra din beskrivelse af situationen.

 

Og så kan jeg trøste dig med, at du ikke er den eneste, der er kommet til at presse din hund for langt, selvom den har prøvet at fortælle dig, at nu er det ved at være nok.

[Ascha]

men VI er enig IGEN... det er faktisk lidt skræmmende :hmm: så tit plejer vi ikke at være næsten 100 % enige om noget som helst :hmm:

 

holder fri fra job nu, kan ikke klare det

 

Håber ikke de to afsnit skal forstås i samme sammenhænge, for så skal jeg da virkelig til at arbejde med nogle ting.

 

Men det ender sikkert med at vi to bliver nødt til at blive venner, hvis enigheden fortsætter. Sådan hænger det vist sammen herinde..... eller er det den anden vej rundt.

[Nollike]

Til at starte med der syntes jeg at han overreagerede, vi gjorde ham jo ingenting og vi hjalp ham bare med at holde balancen...

 

Dagen efter forstod jeg ham lidt bedre og tænkte at det skyldes at træneren var for tæt på.

 

Men efter at have tænkt over dit spørgsmål er jeg nået frem til at sådan her må det have set ud med Baldurs øjne:

 

Baldur står på et skævt brædt hvor han har svært ved at få fodfæste, jeg står med en hånd under hans mave (hvilket jeg aldrig har gjort før) samt på hans lår.

På den anden side af ham, der står en person han har mødt 3 gange, denne person holder fast i hans halsbånd.

Begge personer får, i forsøget på at hjælpe ham med at holde balancen, lænt sig ind over ham og afspærrer mere eller mindre alle muligheder for at komme væk. Han tør ikke gå ned fordi brættet ifølge ham er for usikkert, vi forhindrer ham i at gå op, og vi blokerer hans mulighed for at springe ud til siden....

 

Så efter at have set situationen med Baldurs øjne, så syntes jeg egentlig ikke at han overreagerede.

 

Tak fordi du spurgte, det fik mig til at tænke på situationen fra Baldurs synspunkt og ikke kun mit, og nu forstår jeg ham endnu bedre :5up:

 

Selv tak og så har du jo selv besvaret dit spørgsmål :5up:

[guanomo]

Håber ikke de to afsnit skal forstås i samme sammenhænge, for så skal jeg da virkelig til at arbejde med nogle ting.

 

Men det ender sikkert med at vi to bliver nødt til at blive venner, hvis enigheden fortsætter. Sådan hænger det vist sammen herinde..... eller er det den anden vej rundt.

betyder det så vi skal være i samme indercirkel eller i 2 ydrecirkler der overlapper hinanden

 

Og jo tog fri pga. dig mødte 15 for sent og tog fri 1 time før tid, er jo varmt at sidde på kontor i afkølet kælder, eller nowet :pift:

 

Det var vist det OT

[Lonny]

Det undre mig ikke at Baldur sagde fra. Fred med det. Det gør vi jo også selv af og til. Det, der undre mig er, at han valgte sit menneske fra / valgte at udtrykke sin utilfredshed / usikkerhed overfor sin ejer fremfor overfor det fremmede menneske som jo ret beset er det, han ikke bryder sig om.

 

Nå, men sket er sket og hvad. Det er vel ikke værre end så meget andet de søde dyr og vi selv finder på at diske op med mellem år og dage.

 

Træneren mente at grunden til at han lod det gå ud over mig var, at han ikke turde overfor hende, da han jo ikke vidste hvordan hun ville reagere. Han var jo netop ikke ude på at starte et slagsmål, og derfor valgte han den person hvor han var rimelig sikker på ikke at ryge ind i en endnu større konflikt når nu han sagde fra.

[Lonny]

Selvfølgelig skal man da høre efter, for det er jo ejeren man skal have de fleste informationer af.

 

Føler du at hun/ han har været sådan, for så skal du da finde en anden at træne hos. Ellers forstår jeg ikke hvorfor du skriver det med rødt. Jeg siger jo ikke at man skal lade være med at lytte til folks følelser, for de kan ofte give en masse informationer om hundens og ejerens indbyrdes forhold, også selvom ejeren ikke har fat i den rigtige årsag.

 

Det er ikke min opfattelse at netop hende her ikke hørte efter, men med andre har jeg oplevet at hans racebeskrivelse ligesom fik folk til at overhører når jeg sagde noget der ikke passede ind i netop denne beskrivelse.

Og når jeg har følt det, så har jeg selvfølgelig valgt en anden træner/dyrlæge/adfærdsterapeut derefter

[Lonny]

Tja, så skulle sheila have været aflivet en masse gange... Hun er også utryg ved folk og derudover har hun haft dårlige oplevelser til træning tidligerer der gør at hun kan stresse helt vildt op og så kommer der forskellige overreaktioner.

Fejl sker, både hos Baldur, hos dig og hos adfærdsbehandlere uden at NOGEN skal aflives for det:blink: Det Kan være meget svært at bedømme hvor meget alle parter kan holde til, hvornår man burde stoppe ovs

 

Og mht hvad jeg gør hvis sådan noget sker, så siger jeg " skattepige kom herhen og hyg dig med mig og så tager vi en kæletur. Så forsvinder den der, åh nej, hvordan reagerer mor på den fejl jeg lavede følelse hurtigt:blink:

 

Markeret med fed, hvor har du bare ret, og hvor er jeg glad for at høre netop det

 

Efter det skete og jeg lige havde trukket vejret, så satte jeg mig også bare ned på jorden og ventede på, at Baldur var klar til at hilse på mig igen.

Grunden til at jeg satte mig ned, var fordi at jeg på denne måde tydeligst kunne signalere til Baldur at jeg var helt ok med situationen og ikke bag nag. Men det tog ham alligevel 5-10 minutter før han var klar til at sige det samme til mig.... Men det kan jo så også skyldes at træneren stod lige ved siden af mig, fordi vi jo sludrede imens vi ventede?

[Gæst wsg]

Nu lavede jeg ikke indlægget for at lægge adfærdsbehandlerens metoder ud til spot og spe. Jeg mener stadig, at vi begge lavede en fejl og jeg har som sagt stadig tiltro til hende.

 

Mit spørgsmål gik mere på om I ville have handlet som jeg gjorde, er det ok at en hund også reagerer uhensigtsmæssigt på denne måde?

 

I mine citater kan vi jo se, at når vi mennesker gør det, så er det ok, fordi vi er jo nu engang kun mennesker. Er det også ok når en hund nu en gang kun er en hund?

 

Jeg skal ærligt indrømme at lige da han gjorde det, der syntes jeg bestemt ikke at det var ok. Og det tog mig da lige en dags tid at nå frem til, at det han havde gjort hverken var værre eller bedre, end når jeg overreagerer over for ham.

Jeg havde nok ikke skulle have brugt lige så lang tid hvis han havde markeret i min arm, men nu valgte han altså mit ansigt og det føltes en lille smule mere skræmmende :blink:

 

Grunden til mit spørgsmål er, at jeg har set mange tråde (måske mest på HG), hvor folk straks ville have anbefalet aflivning eller adfærdsterapeut hvis nogen har været ude for det samme.

Så jeg ville bare høre om jeg er den eneste der syntes at det også er ok at "en hund også kun er en hund"?

 

Hvad ville I have gjort hvis det var jeres hund, altså ud over at lade være med at sætte ham i den situation :blink:

 

Hvis det var min hund, der havde gjort det, så ville jeg i nævnt rækkefølge:

 

- blive chokeret.

- blive ked af det.

- miste tilliden til hunden.

- begynde at tænke over situationen og kommet frem til samme konklusion som dig.

- få en grum samvittighed over at have presset hunden for meget.

- sparket mig selv bag i for ikke at have tænkt længere i situationen.

- lært af det, så jeg ikke gjorde den fejl igen.

- givet min vovse et stort smækkys og forkælet den udover alle grænser velvidende, at kræet overhovedet ikke fattede hvorfor.

 

Vi mennesker begår fejl fra tid til anden og naturligvis skal vi gøre alt for at undgå at det går ud over andre levende væsener og så skal vi naturligvis lære af vores fejl, når vi har begået dem.

 

Da Mollie bed mig i armen under en slåskamp i oktober sidste år, fik jeg også ret mange hårde kommentarer med på vejen, da jeg nægtede pure at aflive hende.

Det var et forsøg fra hendes side på at holde den anden hund fast, så den ikke bed hende mere, men desværre havde jeg stukket armen imellem og hun opfattede ikke, at det var mig - det kostede mig 1 uges sygemelding og næsten 2½ måned med smerter bagefter (hendes hjørnetænder var helt i bund).

 

MVH

Wivian.

[guanomo]

Hvis det var min hund, der havde gjort det, så ville jeg i nævnt rækkefølge:

 

- blive chokeret.

- blive ked af det.

- miste tilliden til hunden.

- begynde at tænke over situationen og kommet frem til samme konklusion som dig.

- få en grum samvittighed over at have presset hunden for meget.

- sparket mig selv bag i for ikke at have tænkt længere i situationen.

- lært af det, så jeg ikke gjorde den fejl igen.

- givet min vovse et stort smækkys og forkælet den udover alle grænser velvidende, at kræet overhovedet ikke fattede hvorfor.

 

Vi mennesker begår fejl fra tid til anden og naturligvis skal vi gøre alt for at undgå at det går ud over andre levende væsener og så skal vi naturligvis lære af vores fejl, når vi har begået dem.

 

Da Mollie bed mig i armen under en slåskamp i oktober sidste år, fik jeg også ret mange hårde kommentarer med på vejen, da jeg nægtede pure at aflive hende.

Det var et forsøg fra hendes side på at holde den anden hund fast, så den ikke bed hende mere, men desværre havde jeg stukket armen imellem og hun opfattede ikke, at det var mig - det kostede mig 1 uges sygemelding og næsten 2½ måned med smerter bagefter (hendes hjørnetænder var helt i bund).

 

MVH

Wivian.

:5up: godt formuleret og helt enig.

 

Og mht. din egen episode? jeg havde gjort det samme som dig og hellere aldrig overvejet aflivning

[Lonny]

Hvis det var min hund, der havde gjort det, så ville jeg i nævnt rækkefølge:

 

- blive chokeret.

- blive ked af det.

- miste tilliden til hunden.

- begynde at tænke over situationen og kommet frem til samme konklusion som dig.

- få en grum samvittighed over at have presset hunden for meget.

- sparket mig selv bag i for ikke at have tænkt længere i situationen.

- lært af det, så jeg ikke gjorde den fejl igen.

- givet min vovse et stort smækkys og forkælet den udover alle grænser velvidende, at kræet overhovedet ikke fattede hvorfor.

 

Vi mennesker begår fejl fra tid til anden og naturligvis skal vi gøre alt for at undgå at det går ud over andre levende væsener og så skal vi naturligvis lære af vores fejl, når vi har begået dem.

 

 

Den tankeprocces du beskriver er præcis magen til den jeg gik igennem lige fra start til slut, og det er rart at andre kan genkende min tanker her :5up:

 

Og jeg ville heller ikke aflive en hund der bider mig ved et uheld, som det jo var i dit tilfælde.

Måske ville tanken strejfe mig i den første chock periode, men så ville jeg nok følge din beskrevne tankeprocess og nå frem til samme resultat som dig.

[Gæst topsytop]

Tjaeh, for mig er dette bare endnu et eksempel på hvor ofte såkaldte "adfærdsbehandlere" gør mere skade end gavn. :cry:

Det er desværre ikke første gang jeg hører historier om hunde der bliver udsat for forkert behandling af en såkaldt "uddannet adfærdsbehandler".

Og nej jeg synes altså ikke der er nogen undskyldning for hende! Hun burde sørme kunne se, at hunden bl.a. var alt for træt. Når man netop påberåber sig at være specielt dygtig til at have med hunde at gøre, så er det bare ikke godt nok, at lave sådan noget som det der her skete med Baldur. :evil:

[Gæst Any]

Jeg synes det var ok, det Baldur gjorde. Han havde ligesom ikke andre valg.

 

Hvad jeg derimod ikke synes er OK, er den type adfærdsbehandling, du har været til. Jeg er før blevet temmelig meget uvenner med en adfærdsbehandler inde på HG, som bl.a. lavede øvelser hvor en GD skulle op at sidde i en trillebør, gå på en stige osv. Det skulle ikke undre mig om det er hende, du går hos.

 

Jeg synes det er en grov misforståelse af begrebet tillid, at sætte hunden i ekstreme situationer, den normalt ellers aldrig ville komme i, og på den måde prøve at overbevise det stakkels dyr om at mor/far passer på.

Det kan let gå galt, som du nu selv har oplevet, og resultatet var at du mistede din hunds tillid i stedet for. Hvis nogen har kvajet sig er det adfærdsbehandleren.

 

Tilliden skal (efter min mening) grundlægges i hverdagen, og hunden skal stole på at dens ejer ikke tvinger den ud i situationer, den ikke kan klare.

Det andet virker direkte modsat.

 

Jeg giver nok Umulia ret. Synes at kunstigt opstillede tillidsøvelser virker forkert. For hundefører kan det virke som et mål, der skal nås og man bliver derfor lettere presset eller opsat på at gennemføre. Det mærker hunden og reagerer derefter.

 

For mig er tillid noget man 'leger med' hver dag hele tiden i alle mulige små situationer. Op på en træstamme (faktisk uden at kalde på hunden - Hun følger jo bare med mig). F.eks. i går blev min bil vasket i en vasketunnel. Jodie og jeg stod udenfor og kiggede på. Jodie var lettere urolig over al larmen og sprøjteriet. Da vasken var færdig skulle jeg jo ind i vasketunnelsen og hente min bil.

Jeg går ind som om det er det naturligste i verden uden at kalde på Jodie. Hun følger jo bare med lettere trykket. PÅ gulvet er der vådt og der er tremmegulv. Jeg åbner bilens bagsmæk og beder Jodie (fuldstændig som jeg plejer når hun skal ind i bilen) om at hoppe ind. Hun går forsigtigt over tremmegulvet og hopper op.

Det er det jeg mener med dagligdagens tillidsøvelser. Hunden deltager bare i min hverdag, som mine børn jo også gør det.

 

Tillidsøvelser handler for mig også om at lade være med at drille sin hund. Ser tit de her mennesker der kaster en bold (uden at kaste den og gemmer den i stedet på ryggen) Hunden render forvirret rundt og leder efter den ikke kastede bold, mens menneskerne griner af den. Det er bare ikke ok! Og den slags drillerier ødelægger hundens tillid til os.

[Lonny]

Jeg giver nok Umulia ret. Synes at kunstigt opstillede tillidsøvelser virker forkert. For hundefører kan det virke som et mål, der skal nås og man bliver derfor lettere presset eller opsat på at gennemføre. Det mærker hunden og reagerer derefter.

 

Det har du meget ret i, man bliver ofte så optaget af processen at man glemmer at holde øje med hunden, præcis som jeg gjorde...

 

Tillidsøvelser handler for mig også om at lade være med at drille sin hund. Ser tit de her mennesker der kaster en bold (uden at kaste den og gemmer den i stedet på ryggen) Hunden render forvirret rundt og leder efter den ikke kastede bold, mens menneskerne griner af den. Det er bare ikke ok! Og den slags drillerier ødelægger hundens tillid til os.

 

Igen fuldstændig enig, og jeg kunne aldrig finde på at drille min hund på den måde!