hilse på andre i snor...

[Gæst sandraia]

Ja, nu blev jeg lige inspireret af en anden tråd, hvor der stod at der var nogen hunde der ikke var særlig gode til at hilse på andre hunde i snor...

 

Vi har sådan set samme problem... men det gælder ikke bar hunde... hvis bølle får gå uden snor er han meget social. med det samme han kommer i snor og der er mennesker og hunde omkring så piver han voldsomt.

(vi bor på landet, så herhjemme går han aldrig i snor)

 

Men vi kan ikke rigtig have ham med nogle steder, fordi han piver og bliver kanon stresset.

Hvorfor reagere nogen hunde sådan når de eri snor?

 

For vi kan sagtens introducere bølle for et nyt sted, uden problemer, hvis bare han kan gå uden snor. (hvilket jo ikke er mulig ret mange steder)

 

findes der en forklaring??

[Gæst Potemis]

Den vil jeg godt lytte med på..

Cookie kan være noget så hidsig hvis hun møder en anden hund der ikke er i snor, når hun selv er det.

Jeg har efterhånden løst det ved at memorere de fleste andre hundes navne herude så når vi møder en går jeg så snart jeg ser den, og siger "Neej nu kommer BØLLE, søøde bølle.. Bølle er sååå SØD, nej hvor HYGLIGT at BØLLE kommer.. Så skal vi HILSE pænt på ham" Med tryk på de "store" ord. Så er det som om hun forstår at Bølle = hygge, sød og hilse.

Det ville være nemmere uden snor, for vi møder jo stadig fremmede hunde af og til. Og jeg kunne godt tænke mig at vide hvad det egentlig er der sker med hunden når den har den dumme snor på!

(Jeg synes jo også snoren er ENORMT træls, men vi må ikke have hunde løs herude, og desuden har hun tendens til at rende efter katte)

[DKWiechert]

Det er velsagtens fordi han aldrig har lært at gå med snor. (ja... den slags skal indlæres, hvis ikke man helt fra start af har lært den det ad bagvejen så at sige)

[Gæst mk101]

For TS vil jeg mene det bunder i manglende impulskontrol. At hunden ikke har lært, at den ikke kan være behovsstyret. Så når den bliver stækket i sin mulighed for at gøre som den har lyst (hilse på andre hunde), bliver den frustreret. Alt efter stressniveauet ville jeg foreslå at det trænes ind roligt. Eventuelt startende hjemme, hvor der bare trænes i det at være i snor. Og hvis det går fint, så tag ud nogle steder og træn kontaktøvelser i snor i en sådan afstand til det spændende at hunden er bevidst om det, men ikke kører så meget op at der ikke kan skabes kontakt.

 

I forhold til indlæg to tænker jeg det handler om, at hunden er bevidst om sine indskrænkede muligheder for flugt når den er i snor, og nervøsiteten vises ved ønske om afstand til andre hunde. Flere træningssteder mener man i øvrigt, at hunde ikke bør hilse på hinanden når de er i snor.

[Gæst sandraia]

Bølle kan sagtens gå i snor... når jeg er ude og løbe med ham går han perfekt, så længe det er langs landevejen, eller i en skov... sådet har nokmeremed impulskontrol at gøre...

 

men hvordan træner man så den??

[Gæst n1nna]

Mio er også kommet i en "stress-periode" - og han har altså gået i snor siden han var 2mdr!

 

Jeg har fået at vide, at det er fordi han er "oversocialiseret" - han har været vandt til at hilse på alle de hunde han har mødt på gåture (han voksede op i et "hundekvarter" hvor alle hunde hilste pænt både i og uden snor).

 

Det resulterer i at han nu, hver gang han ser en hund, stresser helt vildt op, og hvis det går for langsomt med at komme hen og hilse, eller hvis den anden hund ikke har lyst til at hilse, så skaber han sig og gør som en anden gal hund! Way to make new friends! :stupid:

 

Heldigvis er vores søde træner ved at hjælpe os med problemet - synes det er vildt flot, at man melder sig til Rally og så får adfærdsbehandling overni! :5up:

 

Så jeg tror at MK101 er inde på det rigtige her med "behovsstyring" -

Det gælder om, at aflede hunden inden den når at stresse op, men jeg ved det er lettere sagt end gjort, for Mio stresser så hurtigt op, at han totalt ignorerer godbidder der tilbydes i snuden på ham og simple kommandoer!

 

Det med at blive agressiv i snor, tror jeg enten handler om en dårlig oplevelse eller som MK101 også nævner - det der med at være "flugtberøvet".

[Dinah]

Mio er også kommet i en "stress-periode" - og han har altså gået i snor siden han var 2mdr!

 

Jeg har fået at vide, at det er fordi han er "oversocialiseret" - han har været vandt til at hilse på alle de hunde han har mødt på gåture (han voksede op i et "hundekvarter" hvor alle hunde hilste pænt både i og uden snor).

 

Det resulterer i at han nu, hver gang han ser en hund, stresser helt vildt op, og hvis det går for langsomt med at komme hen og hilse, eller hvis den anden hund ikke har lyst til at hilse, så skaber han sig og gør som en anden gal hund! Way to make new friends! :stupid:

 

Heldigvis er vores søde træner ved at hjælpe os med problemet - synes det er vildt flot, at man melder sig til Rally og så får adfærdsbehandling overni! :5up:

 

Så jeg tror at MK101 er inde på det rigtige her med "behovsstyring" -

Det gælder om, at aflede hunden inden den når at stresse op, men jeg ved det er lettere sagt end gjort, for Mio stresser så hurtigt op, at han totalt ignorerer godbidder der tilbydes i snuden på ham og simple kommandoer!

 

Det med at blive agressiv i snor, tror jeg enten handler om en dårlig oplevelse eller som MK101 også nævner - det der med at være "flugtberøvet".

 

Det kunne være Cleo :5up:

[Gæst mk101]

Kender absolut godt selv problemet med en ung hund, der syntes den skal det den vil. Netop fordi man i socialiseringsperioden gør alt for, at de skal finde nye venner og lader dem hilse på det meste og de fleste. At det går nogenlunde smertefrit her, tror jeg mest af alt skyldes, at jeg i efterhånden lang tid har besluttet mig for, at det er ikke alle hunde man må hilse på.

 

Der er selvfølgelig dem den har haft små dårlige oplevelser med, men derudover er det lidt plat eller krone om man får lov at hilse. Mange tror jeg syntes det er lidt fjollet, for hundene kan jo godt sammen, men det har været for at lære den mindste, at det ikke er hver gang resultat bliver som ønsket. Derudover træner vi flere forskellige ting (lydighed, jagt, løbetræning og ringtræning) - alle situationer hvor man ikke bare kan få lov at hilse som man lyster. Og dét hjælper absolut på det.

 

Impulskontrol kan man begyndende indlære hjemme. Og misforstå endelig ikke, følgende forslag har intet med den tidligere forståelse af dominans at gøre (jeg er leder ergo gør jeg ting først), men er et spørgsmål om at lære hunden, at den skal tøjle begejstringen. Det kan eksempelvis være, at den skal vente på et "værsgo" inden den får lov at løbe ud af døren der åbnes. At den skal vente på "værsgo" inden den må spise maden, at den ikke får lov at hoppe ud af bilen inden der er givet tilladelse.

 

Det indlæres hurtigt og enkelt ved, at "forbryder" hunden sig på det tilladte - forsøger at løbe ud af døren inden den har fået lov - tages det ønskede fra den. Eksempel: hav hunden siddende foran døren, og åbn den forsigtigt. Gør hunden mine til at rejse sig og løbe ud, lukkes døren igen. Sådan fortsætter du til hunden respekterer det og venter på sin tilladelse. De forstår det som regel lynende hurtigt. Det samme gælder for de andre nævnte tilfælde. Hav hunden siddende og vente på maden. Rejser den sig når skålen kommer, fjernes den igen og man prøver endnu engang.

 

I forhold til andre hunde, er det et spørgsmål om at finde et sted, hvor man ved der er andre hunde. Eksempelvis en træningsplads. Gå så langt I kan komme i nærheden af de hunde, hvor din egen reagerer med interesse på dem, men ikke bliver så overgearet, at den ikke kan koncentrere sig om øvelser og belønning. Lav nogle små øvelser som hunden kan udføre (sit er altid populært, for den sidder som noget af det første og mest indøvede hos de fleste).

 

Gør det et par minutter og afslut for denne gang. Gå lidt væk igen og brug fem-ti minutter på at snuse og lave ting uden krav. Derefter kan I gå tilbage og prøve igen. Se om I kan komme bare en lille smule tættere på, men undgå at blive overmodig og gå for tæt på. Alt efter hvor gammel hunden er, og hvor god impulskontrollen ellers er (hvilket jeg også finder er meget aldersrelateret), vil fremskridtet være enten ganske hurtigt eller en smule langsommere. Så hvor lang tid og hvor mange gange det skal trænes er forskelligt fra hund til hund. Bare husk ikke at klø for hårdt på, og slut på en succes.

 

Ovenstående har virket fint for mig og den yngste, der syntes børn i alderen 2-9 var noget værre møg, som man ikke kunne bruge til alverden. De skulle have et vrrrooouufff med på vejen, for så opdagede de nok ikke, hvor hamrende utryg hun var ved dem. Nu bor vi heldigvis i nærheden af en institution og en skole, så der var rig mulighed for at komme tættere og tættere på de mærkelige dyr, uden at de kom rendende for at ville klappe og kæle. I dag er hun så "ligeglad" med børn at de enten ikke ænses eller at de gerne for et kys på vejen hvis de ikke selv kommer og søger det.

[Gæst n1nna]

Kender absolut godt selv problemet med en ung hund, der syntes den skal det den vil. Netop fordi man i socialiseringsperioden gør alt for, at de skal finde nye venner og lader dem hilse på det meste og de fleste. At det går nogenlunde smertefrit her, tror jeg mest af alt skyldes, at jeg i efterhånden lang tid har besluttet mig for, at det er ikke alle hunde man må hilse på.

 

Der er selvfølgelig dem den har haft små dårlige oplevelser med, men derudover er det lidt plat eller krone om man får lov at hilse. Mange tror jeg syntes det er lidt fjollet, for hundene kan jo godt sammen, men det har været for at lære den mindste, at det ikke er hver gang resultat bliver som ønsket. Derudover træner vi flere forskellige ting (lydighed, jagt, løbetræning og ringtræning) - alle situationer hvor man ikke bare kan få lov at hilse som man lyster. Og dét hjælper absolut på det.

 

Impulskontrol kan man begyndende indlære hjemme. Og misforstå endelig ikke, følgende forslag har intet med den tidligere forståelse af dominans at gøre (jeg er leder ergo gør jeg ting først), men er et spørgsmål om at lære hunden, at den skal tøjle begejstringen. Det kan eksempelvis være, at den skal vente på et "værsgo" inden den får lov at løbe ud af døren der åbnes. At den skal vente på "værsgo" inden den må spise maden, at den ikke får lov at hoppe ud af bilen inden der er givet tilladelse.

 

Det indlæres hurtigt og enkelt ved, at "forbryder" hunden sig på det tilladte - forsøger at løbe ud af døren inden den har fået lov - tages det ønskede fra den. Eksempel: hav hunden siddende foran døren, og åbn den forsigtigt. Gør hunden mine til at rejse sig og løbe ud, lukkes døren igen. Sådan fortsætter du til hunden respekterer det og venter på sin tilladelse. De forstår det som regel lynende hurtigt. Det samme gælder for de andre nævnte tilfælde. Hav hunden siddende og vente på maden. Rejser den sig når skålen kommer, fjernes den igen og man prøver endnu engang.

 

I forhold til andre hunde, er det et spørgsmål om at finde et sted, hvor man ved der er andre hunde. Eksempelvis en træningsplads. Gå så langt I kan komme i nærheden af de hunde, hvor din egen reagerer med interesse på dem, men ikke bliver så overgearet, at den ikke kan koncentrere sig om øvelser og belønning. Lav nogle små øvelser som hunden kan udføre (sit er altid populært, for den sidder som noget af det første og mest indøvede hos de fleste).

 

Gør det et par minutter og afslut for denne gang. Gå lidt væk igen og brug fem-ti minutter på at snuse og lave ting uden krav. Derefter kan I gå tilbage og prøve igen. Se om I kan komme bare en lille smule tættere på, men undgå at blive overmodig og gå for tæt på. Alt efter hvor gammel hunden er, og hvor god impulskontrollen ellers er (hvilket jeg også finder er meget aldersrelateret), vil fremskridtet være enten ganske hurtigt eller en smule langsommere. Så hvor lang tid og hvor mange gange det skal trænes er forskelligt fra hund til hund. Bare husk ikke at klø for hårdt på, og slut på en succes.

 

Ovenstående har virket fint for mig og den yngste, der syntes børn i alderen 2-9 var noget værre møg, som man ikke kunne bruge til alverden. De skulle have et vrrrooouufff med på vejen, for så opdagede de nok ikke, hvor hamrende utryg hun var ved dem. Nu bor vi heldigvis i nærheden af en institution og en skole, så der var rig mulighed for at komme tættere og tættere på de mærkelige dyr, uden at de kom rendende for at ville klappe og kæle. I dag er hun så "ligeglad" med børn at de enten ikke ænses eller at de gerne for et kys på vejen hvis de ikke selv kommer og søger det.

 

Vi har heldigvis trænet "sid/stå pænt" og vent på værsgo' siden han var lille, så den er Mio helt med på. Hvis maden er alt for lækker, skal det dog lige opfriskes en gang med "nej" eller "sit" :blink:

 

Men det med afstanden er vi så småt begyndt på - så det var rigtig fint lige at få det forklaret lidt i detaljer - det giver lidt mere mening nu synes jeg - mange tak MK101! :5up:

[Gæst sandraia]

Ja, vi har også altid trænet på at vi skal først ud af døren, og han skal sidde før maden bliver serveret... (synes godtnok han er begyndt at blive lidt likeglad nu,så han skal mindes om det meget tit)

 

men tak for dendetaljerede beskrivelse...

 

vi vil prøve...

 

Men jeg vil sige det er lidt svært, fordi jeg kan slet ikke tage ham med ind til butikken, fordi han får nærmest et angstanfald når jeg går fra ham. og han skaber sig helt vildt og uhæmmet...

(vi døjer meget med separations angst.oghjemme alene træningen er først liiiige gået i orden...)

 

og jeg går på barsel, og har en søn på 2 mdr, så når vi går ind til byen , er det for at handle... hehe... tiden er liiige lidtknap i disse dage...

Men synes det er underlig opførsel... fornår jeg har ham med ud til min svigerinde, kan han få en komando påat blive (han må ikke komme med ind) også ligger han bare udenfor og slapper af. men så snart han får kommandoen "bliv" i snor, ja så falder hans verden sammen..

(men det har nok også nogetmed larmen rundt ham at gøre)

Men vi har bare altid haft ham med, så han er jo socialiseret.

 

argh.... hvorfor skal et problem bare overlappes af et andet...

 

Men jeg vil helt sikkert tage rådet til mig, og gå i gang....

tusind tak!

[Gæst PPP-Pero]

Jeg har fået at vide, at det er fordi han er "oversocialiseret" - han har været vandt til at hilse på alle de hunde han har mødt på gåture (han voksede op i et "hundekvarter" hvor alle hunde hilste pænt både i og uden snor).

 

Det resulterer i at han nu, hver gang han ser en hund, stresser helt vildt op, og hvis det går for langsomt med at komme hen og hilse, eller hvis den anden hund ikke har lyst til at hilse, så skaber han sig og gør som en anden gal hund! Way to make new friends! :stupid:

 

 

Pero gør præcis det samme Mega træls! Hvilke råd har I fået til at fjerne den uvane??

[Gæst n1nna]

Pero gør præcis det samme Mega træls! Hvilke råd har I fået til at fjerne den uvane??

 

Vi har lige været til træning idag, og det er faktisk lidt hen ad det som MK101 skrev:

I forhold til andre hunde, er det et spørgsmål om at finde et sted, hvor man ved der er andre hunde. Eksempelvis en træningsplads. Gå så langt I kan komme i nærheden af de hunde, hvor din egen reagerer med interesse på dem, men ikke bliver så overgearet, at den ikke kan koncentrere sig om øvelser og belønning. Lav nogle små øvelser som hunden kan udføre (sit er altid populært, for den sidder som noget af det første og mest indøvede hos de fleste).

 

Vi træner "mor er meget sjovere end den hund eller den person der kommer".

Det er vildt svært, men vi har fx fundet ud af at Mios "favorit"-kommando er "dæk" - den lystre han faktisk på 9/10 gange, selvom han er stresset og opkørt.

Jeg klikker og belønner for den mindste kontakt til mig, og faktisk også når han kigger på den anden hund/person men er rolig. Og hvis han begynder at virke uintersseret i mig, skynder jeg mig at give ham kommandoen "dæk" og fortsætter med at belønne - sætter evt. en "gi pote" på, for at han ikke keder sig og derved får tankerne på den anden hund/person igen.

 

Hvis han (og det gør han ofte) alligevel kører op, begynder at gø og ignorerer mig, så fjerner jeg mig (eller personen vender ryggen til og går lidt væk).

Det er sådan noget med 1 lille skridt frem, et til og så lige et tilbage. Og det kræver timing så det vil noget, men det er jeg heldigvis ved at blive bedre til. :blink:

 

Vi har også fået at vide, at Mio fokuserer meget på øjenkontakt - han ser muligvis øjenkontakt som en invitation til hilse/leg. Så når vi træner "Træner Pia må godt komme hen og sige hej, uden du skal hilse på hende", så prøver hun fx at undgå øjenkontakt, så han ikke ser det som en invitation.

 

Og jeg som har læst at øjenkontakt hos hunde er truende - det har Mio altså åbenbart ikke læst!

 

Men der er rigtig meget man skal fokusere på, så det går stille og roligt. Skal nok berette tips, hvis vi får et "break-through" i træningen! :5up:

 

God vind til Jer der træner/skal træne adfærd, nu forstår jeg virkelig hvor hårdt det er! :ae:

[Gæst PPP-Pero]

Vi har lige været til træning idag, og det er faktisk lidt hen ad det som MK101 skrev:

I forhold til andre hunde, er det et spørgsmål om at finde et sted, hvor man ved der er andre hunde. Eksempelvis en træningsplads. Gå så langt I kan komme i nærheden af de hunde, hvor din egen reagerer med interesse på dem, men ikke bliver så overgearet, at den ikke kan koncentrere sig om øvelser og belønning. Lav nogle små øvelser som hunden kan udføre (sit er altid populært, for den sidder som noget af det første og mest indøvede hos de fleste).

 

Vi træner "mor er meget sjovere end den hund eller den person der kommer".

Det er vildt svært, men vi har fx fundet ud af at Mios "favorit"-kommando er "dæk" - den lystre han faktisk på 9/10 gange, selvom han er stresset og opkørt.

Jeg klikker og belønner for den mindste kontakt til mig, og faktisk også når han kigger på den anden hund/person men er rolig. Og hvis han begynder at virke uintersseret i mig, skynder jeg mig at give ham kommandoen "dæk" og fortsætter med at belønne - sætter evt. en "gi pote" på, for at han ikke keder sig og derved får tankerne på den anden hund/person igen.

 

Hvis han (og det gør han ofte) alligevel kører op, begynder at gø og ignorerer mig, så fjerner jeg mig (eller personen vender ryggen til og går lidt væk).

Det er sådan noget med 1 lille skridt frem, et til og så lige et tilbage. Og det kræver timing så det vil noget, men det er jeg heldigvis ved at blive bedre til. :blink:

 

Vi har også fået at vide, at Mio fokuserer meget på øjenkontakt - han ser muligvis øjenkontakt som en invitation til hilse/leg. Så når vi træner "Træner Pia må godt komme hen og sige hej, uden du skal hilse på hende", så prøver hun fx at undgå øjenkontakt, så han ikke ser det som en invitation.

 

Og jeg som har læst at øjenkontakt hos hunde er truende - det har Mio altså åbenbart ikke læst!

 

Men der er rigtig meget man skal fokusere på, så det går stille og roligt. Skal nok berette tips, hvis vi får et "break-through" i træningen! :5up:

 

God vind til Jer der træner/skal træne adfærd, nu forstår jeg virkelig hvor hårdt det er! :ae:

 

Tak - det er meget det samme som jeg er blevet rådet til, men det er bare svært at træne, når det kun er hvis man direkte passerer en anden hund, at han gøer og skaber sig... Men jeg må prøve at finde en bænk på en sti, så hundene kommer tæt på. Problemet er så bare, at det er svært at styre andres hunde Lidt svært at træne "ikke-hilse-træning" hvis den anden hund bare kommer direkte hen til én.

[Gæst Dogue1]

Tak - det er meget det samme som jeg er blevet rådet til, men det er bare svært at træne, når det kun er hvis man direkte passerer en anden hund, at han gøer og skaber sig... Men jeg må prøve at finde en bænk på en sti, så hundene kommer tæt på. Problemet er så bare, at det er svært at styre andres hunde Lidt svært at træne "ikke-hilse-træning" hvis den anden hund bare kommer direkte hen til én.

:ae:

Vi vil da gerne hjælpe hvis det er!? Lexus er ved at være godt vandt til at "arbejde" med andre hunde med passerings-problemer...

[Gæst n1nna]

Tak - det er meget det samme som jeg er blevet rådet til, men det er bare svært at træne, når det kun er hvis man direkte passerer en anden hund, at han gøer og skaber sig... Men jeg må prøve at finde en bænk på en sti, så hundene kommer tæt på. Problemet er så bare, at det er svært at styre andres hunde Lidt svært at træne "ikke-hilse-træning" hvis den anden hund bare kommer direkte hen til én.

 

Ja det kan jeg godt se, men en mulighed er, at aftale med en hundeejer at i ikke skal mødes..

 

Fx som Douge1 så flinkt tilbyder! :5up:

[Gæst PPP-Pero]

:ae:

Vi vil da gerne hjælpe hvis det er!? Lexus er ved at være godt vandt til at "arbejde" med andre hunde med passerings-problemer...

 

Tak Det er rigtig sødt af dig og bestemt en mulighed!:5up: Jeg tror dog jeg skal starte med hunde i mellem-størrelsen, da han reagerer kraftigere på store hunde (garanteret en cocktail af både frustration over at ville hilse og samtidig usikkerhed)... Jeg sender en pb når/hvis vi får brug for gigant-terapihunden

[Gæst Dogue1]

Tak Det er rigtig sødt af dig og bestemt en mulighed!:5up: Jeg tror dog jeg skal starte med hunde i mellem-størrelsen, da han reagerer kraftigere på store hunde (garanteret en cocktail af både frustration over at ville hilse og samtidig usikkerhed)... Jeg sender en pb når/hvis vi får brug for gigant-terapihunden

Jamen jeg er faktisk ret så rar, også selv om jeg har monster hund:engel::lol::lol::blink:

I siger bare til, så kommer vi straks flyvende;-)