Fremskridt, eller?

[PinPoynter]

Vi er interesserede i input fra nogle af jer med erfaring indenfor adfærd of rehabilitering. Det drejer sig om vores lille dreng Merlin, som bor i pensionen hvor jeg arbejder, indtil hans ejer finder ham et hjem.

Desværre har omstændigheder gjort at han ikke har oplevet ret meget, og hele verden er ny for ham.

Han er ca 1 år i disse dage, og blev kastreret i foråret. Blanding af rottweiler og ?? ca 60 cm og jeg vil skyde på 26-28 kilo. Flot foderstand. Han bliver fodret med aktiveringsbolde, kongs etc, og elsker at ligge på sk¢det af en, mens han tygger i leget¢j.

Han kan nu gå langs trafik uden at reagere for trafikken (i starten trykkede han sig ned til jorden hver gang en bil kom forbi), han hopper nu gladeligt ind i vores bil for at k¢re en tur, han er god med vores hunde! -respektere ikke altid et nej fra Indy eller Lex, men altid fra Akita. Han er legesyg, og faktisk ikke voldsom i sin leg, hans baggrund taget i betragtning.

Han er lidt nysgerrig med vores katte, og der bliver holdt stramt opsyn, som regel har vi ham i snor hvis kattene er i haven/huset sammen med ham. Men han har ikke vist nogle aggresive tendenser overfor kattene overhovedet, og heller ikke jagtet dem (han får ikke muligheden for at tænke i de baner).

Hans store problem nu, er mennesker. Han har set de samme mennesker i pensionen, og er super god med alle han kender, men til gengæld reagerer han meget kraftigt på fremmede. Det viser sig som knurren, meget dyb rungende g¢en (kommer helt fra maven) og "aggressiv" fremtoning (bryst og forben skudt frem, rejste b¢rster, halen rejst i en h¢j bue over ryggen. Normal halef¢ring er en fin bue fra rygh¢jde og let opad.

Det hender at vi m¢der nogle af de unge mennesker der har weekend jobs i pensionen, heroppe i byen, når vi har ham med, og et par gange har det taget Merlin mindst et minut at genkende hhv en pige og en dreng. Drengen er endda enormt glad for ham, og har brugt rigtig meget tid sammen med ham i pensionen, så Merlin kender hans stemme og duft godt.

Han reagerer også på b¢rn (meget!) hunde, cykler, ja alt hvad der ikke lige "passer ind" i hans billede af verden, som jo ikke er enormt stort.

Han har været socialiseret en smule som lille, dvs han er ikke vokset op i kennel-milj¢, men været der fra han var ca 4-5 mdr (julen).

 

Når vi tager ham ud, starter han med at stresse allerede på vej ud af porten. Det er jo en forretning hvor der kommer folk og henter/afleverer hunde, og det er ikke altid til at komme ind og ud uden at st¢de på mennesker. Han forventer nu hver gang at der er fremmede dernede, og begynder at stresse op allerede f¢r lågen, men er man heldig at der ikke er nogen mennesker, går han fint ud. Der er ingen anden vej ud, så ingen alternativ rute.

 

Da han f¢rst lige begyndte at komme med op til byen, var han meget mere stille, og hvis noget gjorde ham utryg, gemte han sig bag os. Det er som om at hans voksende mod og selvtillid g¢r at han f¢ler han kan udtrykke sig selv med masser af lyd og "display" (mangler det danske ord). Vores egentlige sp¢rgsmål er, om I mener det er en positiv udvikling?

Vores mål er selvf¢lgelig at han skulle færdes uden at g¢re udfald mod andre (han reagerer forresten på samme måde ved m¢der med mennesker i naturen), men vi er klar over at det kommer til at tage tid.

 

Vores måde at håndtere ham på er masser af ros og godbider/leg. Afledning når det er muligt.

Han er klikkertrænet, men det er ikke altid praktisk at have en klikker med (nogle gange tager vi ham og Indy ud sammen, bare en enkelt af os), så ordet "good" er et "klikkerord" og betyder altid en godbid. Vi bruger det især når han tager ¢jenkontakt. Han er begyndt nogle gange at tilbyde ¢jenkontakt (til os) når han ser en person på gaden, dette bliver selvf¢lgelig bel¢nnet. Al rolig adfærd bliver bel¢nnet verbalt, og hvis han begynder at stirre, giver vi en lille lyd til at fange hans opmærksomhed, og roser hvis han "kommer tilbage" til os. Bliver det til knurren, stopper han for det meste hvis man giver et hurtigt let ah-ah, og derefter roser for opmærksomhed. Hvis det går så vidt at han g¢er og farer frem, skifter vi hurtigt retning og da han gerne vil se tilbage og blive ved at reagerer, beder vi ham EFTER vi har passeret eller vendt godt væk fra det han reagerer på, om et par enkle sit ¢velser ell. lign. som han er meget god til, og dette reagerer han positivt på, og falder hurtigere ned, end hvis han selv skal "deale" med det.

At lade ham se tingene an, er ikke en mulighed, da han k¢rer op over det, og derved næste gang han ser det, ligesom kun husker at han var bange og bekymret, ikke at han fik noget godt ud af det overhovedet, hvorimod hvis vi med lys stemme siger "kom så, glem du bare alt om det" og går videre, glemmer han hurtigere at han reagerede, men reagerer ikke helt så slemt efter nogle gange.

 

Man skal huske på at han lever i kennelmilj¢, og derved det meste af tiden er influeret af en hvis mængde stress, og ikke altid kan sammenlignes med en hund i et hjem, som kan slappe af 100% af tiden mens den er indenfor, og "kun" stresse når den er udenfor matriklen.

[Ascha]

Mit umiddelbare input ville være at holde ham så langt fra de ting han reagerer på, at han slet ikke reagerer og så forstærke hans manglende reaktion. Med tiden kan man så øge de påvirkninger han udsættes for. Det var meget kort beskrevet og måske lidt svært at praktisere. Tænker at han måske slet ikke er klar til at komme "ud i verden" endnu.

 

Stakkels hund, han lyder da til at være noget af et projekt.

[Gæst ThomasTBO]

Jeg kan (desværre) nikke genkendende til rigtigt meget af det du beskriver...

 

Vi fik engang en hvid schæfer ind. Hun var ca 1 år gammel og havde tilbragt sit liv hos en person, der var aldeles ude af stand til at magte opgaven (jeg kan/må desværre ikke komme ind på detaljer), men hunden (lad os kalde hende Z) var ekstremt understimuleret, overhovedet ikke socialiseret, hun var blevet råbt meget af og havde stået bundet til en radiator meget af tiden. Da hun kom ind, var hun totalt apatisk, fuldstændigt tom og lå bare og stirrede ud i luften - der var ingen kontakt overhovedet. Vi gav hende DAP halsbånd på, og satte hende desuden på angstdæmpende medicin i et forsøg på at kunne 'nå ind til hende'. Halsbånd og medicin begyndte at virke og vi fik kontakt. Lidt efter lidt kom hun ud af sin skal og hendes selvtillid begyndte at vokse... godt, mente vi.

 

Desværre begyndte situationen at vende. I takt med at Z fik mere selvtillid og begyndte at turde ytre sig, kom hendes mening om verden til udtryk. I starten var det en bestemt som tog sig af hende og hun knyttede sig meget til ham - ikke rigtigt til nogen anden. Men da denne person rejste udvalgte hun to nye personer som yndlinge: undertegnede plus en kollega. Hun begyndte at 'dyrke' os som afguder - det blev virkelig ekstremt: så hun os på gaden blev hun helt ustyrlig og ville intet andet end at komme over til os. Kom vi ned til hende i boksen hoppede og dansede hun rundt i ellevild jubel og var flere minutter om at falde bare en anelse ned. Men i takt med, at vi blev mere og mere populære, valgte hun så i stigende grad alle andre fra. I starten gad hun bare ikke hilse på kunder, men efterhånden begyndte hun direkte at fortælle dem, at de kunne altså godt smutte! De andre på internatet, blev også mere og mere uønskede: hun havde sine to favoritter og så kunne alle andre bare rende og hoppe. Vi prøvede alverdens ting, men til ingen verdens nytte. Til sidst var hun direkte livsfarlig overfor kunder og flere på internatet begyndte også at føle sig temmelig utrygge ved hende. Vi havde ikke anden udvej end at sige stop, for det gik bare ikke.

 

Noget næsten tilsvarende har vi også oplevet med en rottweiler. Hun var så helt vild med personalet, men absolut ikke med kunder. Også hun var startet med at være meget stille og indelukket, men fik gradvist mere selvtillid og begyndte at føle sig hjemme... og så kom vagtinstinktet i den grad op i hende. Her måtte vi sige stop, da flere kunder efterhånden spurgte, om vi godt var klar over vi havde en sindssyg, psykopatisk dræberhund stående. Hun kastede sig mod tremmerne med fråde om munden.

 

Der er desværre endnu flere eksempler end ovenstående, men jeg tror det må række.

 

Vagthunderacer + traumatisk fortid + længerevarende ophold på internat/kennel, har desværre virket som en yderst kedelig cocktail. De vil beskytte og jo mere træls en fortid, desto mere (flere) vil de beskytte imod.

 

Naturligvis skal man anerkende, at vagthunde har vagtinstinkter, men det kan også gå over gevind.

 

Måske andre kan bidrage med mere positive input?

[PinPoynter]

Mit umiddelbare input ville være at holde ham så langt fra de ting han reagerer på, at han slet ikke reagerer og så forstærke hans manglende reaktion. Med tiden kan man så øge de påvirkninger han udsættes for. Det var meget kort beskrevet og måske lidt svært at praktisere. Tænker at han måske slet ikke er klar til at komme "ud i verden" endnu.

 

Stakkels hund, han lyder da til at være noget af et projekt.

Det er ikke muligt at holde ham så langt væk fra alting, da der er mennesker alle vejne, og mange steder rundt om pensionen kun fortov på den ene side, eller forholdsvis smalle stier etc.

Det sker jo også dagligt at han reagerer på andre hunde, eller mennesker der kommer for at blive vist rundt, mens han er udenfor (alt sammen noget der ikke kan kontroleres).

Han begynder også hurtigt at tænke for meget over tingene, så for meget venten og hængen omkring, g¢r at han ofte tror der er noget at reagerer på. Hans opf¢rsel er ene og alene fordi han er vokset op i kennelen, og fordi ejeren (som har fundet nye hjem til MANGE hunde, men ikke hvalpe) i de f¢rste mange mdr ikke ville lade os tage ham og broderen som vi også havde, udenfor matriklen. Havde vi måtte tage dem ud dengang, havde det aldrig udviklet sig til hvad han er nu. Og hvis han ikke er klar til at komme ud i verden nu, så bliver han det aldrig. Han har jo alligevel gjort store fremskridt, fra ikke at turde gå op ad vejen overhovedet, til at traske troligt afsted, han letter ben og snuser til ting nu, det turde han aldrig i de f¢rste rigtig mange uger.

 

 

Jeg kan (desværre) nikke genkendende til rigtigt meget af det du beskriver...

 

-------

 

Måske andre kan bidrage med mere positive input?

Rigtig triste historier Men ikke helt sammenlignelige, da Merlin ikke er traumatiseret, bare ikke holdt ved lige i sin træning og socialisering.

Han er blevet klikkertrænet hele vejen igennem og elsker den kontakt det giver at han skal l¢se opgaver, og selvom det tager ham et m¢de eller to med nye mennesker i pensionen, for at acceptere dem, så er der så snart han kender dem, ingen problemer.

Han er en kælepotte, og der er ikke problemer med at nå ind til ham som sådan!

 

Her et par billeder af udyret

 

sl¢ret billede, men her kan han sidde længe og tygge leget¢j eller ben

 

et par billeder tilbage fra maj, den f¢rste gang han var ude sammen med en anden hund, siden han blev skildt fra sin bror.

Også den dag han blev venner med Martin

 

 

 

 

Dertil kan jeg tilf¢je at han er renlig indend¢re når vi har haft ham her. Han l¢ber ud i haven hvis han skal tisse (han er ikke renlig i sin kennel). Han reagerer ikke på vaskemaskine, st¢vsuger, tv, radio etc overhovedet. Han k¢rer nogle gange lidt op, men vi leder ham ind i Lex' bur med nogle legesager, og ignorer ham lidt og så leger han enten for sig selv, eller falder i s¢vn.

[Lonny]

Nu har jeg jo ikke den store viden om internat hunde, men jeg tillader mig alligevel at komme med et input :blink:

 

Efter dit sidste indlæg, hvor du beskriver en funktionsdygtig hund hjemme hos jer selv, der sidder jeg og tænker, at måske vil projektet ikke kunne lykkedes før han flytter fra internatet.

Måske er han bare ikke i stand til at leve i det stressede miljø der er på et internat, og så længe han er her, så får han aldrig fred til at fordøje sine oplevelser, og kan derfor heller ikke udvikle sig.

 

En hund skal jo helst have pauser i mellem disse meget krævende træningssessioner, så de har en chance for at få stressniveauet ned igen, og har en mulighed for at fortolke det der er sket under træningssessionen. Men det får Merlin jo aldrig mulighed for, fordi at han konstant er i det højeste alarmberedskab, og dette er altså ikke de bedste forudsætninger for indlæring...

 

Har I mulighed for at sende ham i aflastningsfamilie i en periode, så han kan få den fred og ro han har brug for, samtidig med at en kompetent person forsætter træningen?

[Gæst Ninjamor]

Jeg mener ikke, det er en heldig udvikling Merlin er inde i omkring sine opvisninger overfor mennesker.

 

Hans større selvtillid gør nu, at han tør vise hvad han egentlig mener og derfor synes jeg, der skal arbejdes utrolig meget mere på tillid end på selvtillid med sådanne hunde.

 

Tillid, tillid og atter tillid, så han ikke føler behovet for at vise at han tør gå ud og markere sit synspunkt.

 

Det er ofte selvtilliden man får arbejdet med og dette mener jeg er den forkerte rækkefølge af lige præsic de årsager du beskriver

[Gæst Ninjamor]

Glemte: Afreaktionen før næste indtryk er utrolig vigtig og hvis overhovedet muligt ville jeg ikke lade ham komme ud af lågen før han var helt afslappet, hvilket nok ikke er ladsiggørligt, som du beskriver forholdene.

[PinPoynter]

Nu har jeg jo ikke den store viden om internat hunde, men jeg tillader mig alligevel at komme med et input :blink:

 

Efter dit sidste indlæg, hvor du beskriver en funktionsdygtig hund hjemme hos jer selv, der sidder jeg og tænker, at måske vil projektet ikke kunne lykkedes før han flytter fra internatet.

Måske er han bare ikke i stand til at leve i det stressede miljø der er på et internat, og så længe han er her, så får han aldrig fred til at fordøje sine oplevelser, og kan derfor heller ikke udvikle sig.

 

En hund skal jo helst have pauser i mellem disse meget krævende træningssessioner, så de har en chance for at få stressniveauet ned igen, og har en mulighed for at fortolke det der er sket under træningssessionen. Men det får Merlin jo aldrig mulighed for, fordi at han konstant er i det højeste alarmberedskab, og dette er altså ikke de bedste forudsætninger for indlæring...

 

Har I mulighed for at sende ham i aflastningsfamilie i en periode, så han kan få den fred og ro han har brug for, samtidig med at en kompetent person forsætter træningen?

Han er ikke på internat, han bor i en hundepension, så vi kan ikke "give ham til nogen". Ejeren magter ikke at have ham i sit hus, hun er en ældre dame med gigt, og har kun normalt små hunde. Jeg har heller ikke meget lyst til at have ham her mere permanent, da Akita og Lex ikke rigtig gider ham.

 

Jeg mener ikke, det er en heldig udvikling Merlin er inde i omkring sine opvisninger overfor mennesker.

 

Hans større selvtillid gør nu, at han tør vise hvad han egentlig mener og derfor synes jeg, der skal arbejdes utrolig meget mere på tillid end på selvtillid med sådanne hunde.

 

Tillid, tillid og atter tillid, så han ikke føler behovet for at vise at han tør gå ud og markere sit synspunkt.

 

Det er ofte selvtilliden man får arbejdet med og dette mener jeg er den forkerte rækkefølge af lige præsic de årsager du beskriver

Har du nogle ideer til hvordan vi kan arbejde mere med tilliden? Det skal siges at det ikke er hver gang han ser nogen, at han laver udfald. Skal vi lave et st¢rre nummer ud af at han ikke reagerer? Altså mere ros, leg eller what ever, når han passerer nogle uden at hidse sig op?

Han falder også hurtigere ned nu, end han gjorde i starten.

[Lonny]

Han er ikke på internat, han bor i en hundepension, så vi kan ikke "give ham til nogen". Ejeren magter ikke at have ham i sit hus, hun er en ældre dame med gigt, og har kun normalt små hunde. Jeg har heller ikke meget lyst til at have ham her mere permanent, da Akita og Lex ikke rigtig gider ham.

 

Nu er jeg lidt forvirret, bor han på en hundepension, fordi at ejeren ikke vil af med ham, men dog stadig ikke er i stand til selv at have ham?

 

Hvis ja, hvorfor dog det? Hvis nej, hvad så?

[Gæst Ninjamor]

Har du nogle ideer til hvordan vi kan arbejde mere med tilliden?

 

Det kan kun blive generelt, da jeg ikke har set Merlin, men jeg ville, i den optimale situation, arbejde på, på afstand at betinge synet af fremmede personer med noget positvt (klick) og sørge for, at det altid er ham der nærmer sig og ikke omvendt, så han føler han har kontrol med situationen.

Han oplever ikke kontrol (frihed til at kunne gå sin vej) hvis han føler sig trængt.

 

Ligeledes ville jeg opstille situationer hvor han ikke både skal forholde sig til disse fremmede og andre ting på samme tid, så han helt kan fordybe sig i de fremmede og ikke pludselig føler sig overrumplet af deres tilstedeværelse fordi han har været optaget af andet.

 

Han skal "studere" dem på tryg afstand så han bliver neutral overfor dem og dernæst gradvist positiv.

Imens han "studerer" og viser neutralitet skal han belønnes og også gerne opleve andet rart f.eks. nogle nemme øvelser som kan belønnes eller lidt leg.

 

Han bliver næppe helt tryg hvis han gang på gang føler sig nødsaget til at sende afstandsøgende signaler og risikoen er jo, at han opdager at disse virker fordi folk bliver forskrækkede og derfor fjerner sig.

Så de afstandsøgende signaler/udfald bliver dermed selvforstærkende og på et tidspunkt kan de blive til en indgroet vane.

 

Det er et kæmpe job, men hvis tillliden ikke kommer fra hans side vil man aldrig kunne være sikker på hans reaktion.

 

Giver det mening?

 

 

Det skal siges at det ikke er hver gang han ser nogen, at han laver udfald. Skal vi lave et st¢rre nummer ud af at han ikke reagerer? Altså mere ros, leg eller what ever, når han passerer nogle uden at hidse sig op?

Han falder også hurtigere ned nu, end han gjorde i starten.

 

Jeg ville aflede, men først efter han har konstateret de fremmede, så han vælger afledningen til og dermed negativiteten overfor de fremmede fra.

 

Passeringen bør ske på så god afstand at Merlin ikke føler sig det mindste presset hvis hans holdning skal ændres.

[Umulia]

Hans større selvtillid gør nu, at han tør vise hvad han egentlig mener og derfor synes jeg, der skal arbejdes utrolig meget mere på tillid end på selvtillid med sådanne hunde.

 

Jeg er meget enig her, men måske vil Ninjamor ikke være enig i den metode jeg bruger, når Vinnie gør udfald efter mennesker (det gør hun nemlig nogle gange - især gamle damer )

Jeg går fysisk ind foran hende, gør mig "bred" (hvilket siger en del når det er mig ), og siger NEJ, meget bestemt.

Dermed signalerer jeg - mener jeg da selv - at det her er noget jeg bestemmer, og jeg beskytter dig (hunden), ikke omvendt.

Synes egentlig hun reagerer tilfredsstillende på det.

[Ascha]

Jeg er meget enig her, men måske vil Ninjamor ikke være enig i den metode jeg bruger, når Vinnie gør udfald efter mennesker (det gør hun nemlig nogle gange - især gamle damer )

Jeg går fysisk ind foran hende, gør mig "bred" (hvilket siger en del når det er mig ), og siger NEJ, meget bestemt.

Dermed signalerer jeg - mener jeg da selv - at det her er noget jeg bestemmer, og jeg beskytter dig (hunden), ikke omvendt.

Synes egentlig hun reagerer tilfredsstillende på det.

Det kunne jeg også finde på at gøre hvis jeg var sikker på at hunden ikke reagerede fordi den var usikker eller bange. Den omtalte hund virker dog sådan og så synes jeg man skal passe på med at irettesætte, for en adfærd. Det kan jo forstærke hundens følelse af at det er noget ubehageligt den oplever.

[Gæst Ninjamor]

Jeg er meget enig her, men måske vil Ninjamor ikke være enig i den metode jeg bruger, når Vinnie gør udfald efter mennesker (det gør hun nemlig nogle gange - især gamle damer )

Jeg går fysisk ind foran hende, gør mig "bred" (hvilket siger en del når det er mig ), og siger NEJ, meget bestemt.

Dermed signalerer jeg - mener jeg da selv - at det her er noget jeg bestemmer, og jeg beskytter dig (hunden), ikke omvendt.

Synes egentlig hun reagerer tilfredsstillende på det.

 

Jeg bruger det selv i akutsituationer. Situationerne skal jo stoppes, men hvor meget hundene lærer af det må være individuelt.

[PinPoynter]

Nu er jeg lidt forvirret, bor han på en hundepension, fordi at ejeren ikke vil af med ham, men dog stadig ikke er i stand til selv at have ham?

 

Hvis ja, hvorfor dog det? Hvis nej, hvad så?

Ejeren tager hunde ind og finder nye hjem til dem. Hun tog disse to små drenge da de var 3-4 mdr, og havde dem i en plejefamilie i ca 2 mdr, hvor der var andre dyr og hunde. De kunne så ikke længere have dem, og de kom til pensionen.

Hun har senere overfor Martin indr¢mmet at hun ikke har erfaring med hvalpe, eller store hunde. Hun er lidt speciel, men med hjertet på rette sted. Desværre er de jo gået glip af en masse, som ikke ville have haft den store betydning for en voksen hund, som allerede var færdigudviklet mentalt, og med en masse god bagage. Hun vil af med ham, men kun til det helt rigtige hjem, hvilket hun jo desværre i kraft af sine handlinger har gjort sværere og sværere at finde.

 

 

Ninjamor, tak for uddybning. Vender tilbage til dig senere, jeg er kun lige hjemme til frokost :5up:

[PinPoynter]

ok, vi har pr¢vet at stykke en ny træningsplan sammen. Nogle af tingene er allerede indf¢rt og afpr¢vet, andre er nye.

Ninjamor, jeg har det hele skrevet ned på Engelsk, ved ikke om du er mand (kvinde) for at tage et kig? :blink:

 

Training plan for Merlin

For a while now we have been rewarding random offered eye contact, when out and about. From now on, we will be working on putting a cue word on this, and only work on it in non-distracting environments for a while (our house), until he understands it.

We will only reward random eye contact on walks, with fuss or game of toy or verbal praise, saving the click/treat for issue-work.

As Merlin has developed a bit of a “thing” about going through the gates at the kennels (he expects strangers to be there, so is very tense and noisy), we will be doing this from now on:

If Merlin reacts at the gates, we turn around and wait for him to calm down. When there is no one waiting at reception, we go through. Not worrying about sitting at gates etc, just want him out in a calm state of mind.

From now on, we will not be walking up through the village, but putting him straight in the car, and driving to our house. He loves going in the car! So this is a positive thing for him. At our house, he gets a sniff around, a wee in the garden and then after practicing his eye contact on command, has his lunch in an activity ball in the crate, followed by a good sleep. This seems to make him more receptive to working with us out on a walk in the village.

The new plan for tackling his issues out on walks:

As soon as he sees person, start click/treat. Continue to click treat for the whole time he is approaching person. Make sure not to approach head on, but arch around, giving Merlin plenty of space. Stop click/treat when person has passed. Do a few simple exercises as sit/paw, to keep focus on us, then walk on.

Importance put on Merlin never getting to the stage where he feels the need to react by growling/barking etc.

Bring toy, and have little games when no one is around. Merlin sometimes remembers that something scared him at a certain place. In this situation, and if no one is around ,we will be distracting him with toy-games and/or a little trot around, as that usually brings him out of his self-conscious state .

[Gæst Ninjamor]

ok, vi har pr¢vet at stykke en ny træningsplan sammen. Nogle af tingene er allerede indf¢rt og afpr¢vet, andre er nye.

Ninjamor, jeg har det hele skrevet ned på Engelsk, ved ikke om du er mand (kvinde) for at tage et kig? :blink:

 

Training plan for Merlin

For a while now we have been rewarding random offered eye contact, when out and about. From now on, we will be working on putting a cue word on this, and only work on it in non-distracting environments for a while (our house), until he understands it.

We will only reward random eye contact on walks, with fuss or game of toy or verbal praise, saving the click/treat for issue-work.

 

As Merlin has developed a bit of a “thing” about going through the gates at the kennels (he expects strangers to be there, so is very tense and noisy), we will be doing this from now on:

If Merlin reacts at the gates, we turn around and wait for him to calm down. When there is no one waiting at reception, we go through. Not worrying about sitting at gates etc, just want him out in a calm state of mind.

From now on, we will not be walking up through the village, but putting him straight in the car, and driving to our house. He loves going in the car! So this is a positive thing for him. At our house, he gets a sniff around, a wee in the garden and then after practicing his eye contact on command, has his lunch in an activity ball in the crate, followed by a good sleep. This seems to make him more receptive to working with us out on a walk in the village.

 

The new plan for tackling his issues out on walks:

As soon as he sees person, start click/treat. Continue to click treat for the whole time he is approaching person. Make sure not to approach head on, but arch around, giving Merlin plenty of space. Stop click/treat when person has passed. Do a few simple exercises as sit/paw, to keep focus on us, then walk on.

Importance put on Merlin never getting to the stage where he feels the need to react by growling/barking etc.

 

Bring toy, and have little games when no one is around. Merlin sometimes remembers that something scared him at a certain place. In this situation, and if no one is around ,we will be distracting him with toy-games and/or a little trot around, as that usually brings him out of his self-conscious state .

 

Hurtigt: Det ser umiddelbart fint ud, jeg vender tilbage omkring sidste afsnit, men jeg er på vej ud ad døren til træning nu

[PinPoynter]

tak

[Gæst Ninjamor]

Bring toy, and have little games when no one is around. Merlin sometimes remembers that something scared him at a certain place. In this situation, and if no one is around ,we will be distracting him with toy-games and/or a little trot around, as that usually brings him out of his self-conscious state .

 

Ok, jeg læste det forkert første gang, som om der skulle leges for at distrahere ham i en urolig situation.

Der ville jeg nemlig hellere bruge længere tid på at få ham til ro.

 

Jeg synes det ser fint og velgennemtænkt ud :5up:

[PinPoynter]

Nu er det bare komme i gang så! :blink: Tak for gennemlæsning :5up:

[Gæst Ninjamor]

Nu er det bare komme i gang så! :blink: Tak for gennemlæsning :5up:

 

Selv tak. God træning