Hunden bider ud efter dig, hvad så?

[Lonny]

Ja det kan jo ske Altså at man læser forkert... Men har markeret det jeg lagde vægt på vedr. tillid når det kom til markering. Måske jeg formulerede mig dårligt.

 

Nej, det var vist ret tydeligt formuleret, det er bare mig der ikke kan læse

[Lykkeliv]

I eksemplet jeg gav havde der været forudgående signaler, som du pga. nødvendighed var nødt til overhører. Problemer er jo lidt, at når hunden hakker ud efter dig, så kan det godt være svært at vide hvornår det går fra markering til et rigtigt bid. I og med at du er nødt til at forsætte det du er i gang med, så kan du jo risikerer at hunden går fra markering til bid, fordi at signalerne slet ikke bliver respekteret.

 

Hvad er "gå vidt", hvor langt er det?

 

"Gå vidt" er jo helt og aldeles subjektivt fra hund til hund Jeg gør bare mit til at "gå vidt" er noget der ikke sker for mine hunde på daglig basis, ved at vænne dem til at have tillid til at jeg har styr på tingene selvom jeg laver voldsomme ting ved dem.

De bliver rykket, trykket, pillet og løftet i alle ender og kanter - altid positivt, altid med godbidder, når de er hvalpe.

 

Da Stella fik et hold i ryggen havde hun så ondt at hun rystede bare hun skulle flytte sig en millimeter. Da jeg løftede hende, føltes det næsten som om hun krampede, og hun gav et hjerteskærende hyl fra sig. Stella siger normalvis IKKE av, så det har været slemt.

På trods af store smerte overvejede hun ikke engang at markere eller bide mig, og heller ikke dyrlægen der senere var nødt til at trykke og rykke for at finde frem til problemet.

 

Det var voldsomt i mine øjne, og der blev gået meget vidt (op - ned -op - ned - op - ind i bil - ned - op - ud af bil - ned på bord = hyl, hyl, klynk og hyl) havde hun markeret / bidt da, havde jeg accepteret det uden at gøre mere ved det.

Det gjorde hun så ikke, og jeg er taknemmelig for at hun stolede nok på mig til at lade mig (og senere dyrlægen) håndtere hende selvom det var forbundet med store smerter.

 

Den ene af de to gange hun har markeret på mig har været i forbindelse med negleklipningen. Jeg har klippet for langt så mange gange, at tilliden til at jeg kunne gøre det ordentligt på daværende tidspunkt var totalt væk. Det var MEGET voldsomt for hende at få klippet negle, fordi det altid betød tillidsbrud fra min side.

 

Dét var i min verden ikke acceptabelt, derfor har jeg arbejdet meget med det og vi er da også kommet så langt at hun accepterer det mod pølsebestikkelse.

Næste skridt er at få brændt hendes negle (når hun alligevel skal bedøves for at blive steriliseret), så jeg kan sørge for at blodkarene får normal længde og jeg aldrig behøver at bryde hendes tillid igen.

 

Summa summarum, meget vidt - det er jo en individuel ting. Jeg synes bare man skylder sin hund at vænne den til så meget som muligt, så den sjældent behøver at opleve at blive overhørt og være nødt til at gå videre!

 

Giver det mening? Er måske lidt usammenhængende kva influenza-plage!

[Lonny]

"Gå vidt" er jo helt og aldeles subjektivt fra hund til hund Jeg gør bare mit til at "gå vidt" er noget der ikke sker for mine hunde på daglig basis, ved at vænne dem til at have tillid til at jeg har styr på tingene selvom jeg laver voldsomme ting ved dem.

De bliver rykket, trykket, pillet og løftet i alle ender og kanter - altid positivt, altid med godbidder, når de er hvalpe.

 

Da Stella fik et hold i ryggen havde hun så ondt at hun rystede bare hun skulle flytte sig en millimeter. Da jeg løftede hende, føltes det næsten som om hun krampede, og hun gav et hjerteskærende hyl fra sig. Stella siger normalvis IKKE av, så det har været slemt.

På trods af store smerte overvejede hun ikke engang at markere eller bide mig, og heller ikke dyrlægen der senere var nødt til at trykke og rykke for at finde frem til problemet.

 

Det var voldsomt i mine øjne, og der blev gået meget vidt (op - ned -op - ned - op - ind i bil - ned - op - ud af bil - ned på bord = hyl, hyl, klynk og hyl) havde hun markeret / bidt da, havde jeg accepteret det uden at gøre mere ved det.

Det gjorde hun så ikke, og jeg er taknemmelig for at hun stolede nok på mig til at lade mig (og senere dyrlægen) håndtere hende selvom det var forbundet med store smerter.

 

Den ene af de to gange hun har markeret på mig har været i forbindelse med negleklipningen. Jeg har klippet for langt så mange gange, at tilliden til at jeg kunne gøre det ordentligt på daværende tidspunkt var totalt væk. Det var MEGET voldsomt for hende at få klippet negle, fordi det altid betød tillidsbrud fra min side.

 

Dét var i min verden ikke acceptabelt, derfor har jeg arbejdet meget med det og vi er da også kommet så langt at hun accepterer det mod pølsebestikkelse.

Næste skridt er at få brændt hendes negle (når hun alligevel skal bedøves for at blive steriliseret), så jeg kan sørge for at blodkarene får normal længde og jeg aldrig behøver at bryde hendes tillid igen.

 

Summa summarum, meget vidt - det er jo en individuel ting. Jeg synes bare man skylder sin hund at vænne den til så meget som muligt, så den sjældent behøver at opleve at blive overhørt og være nødt til at gå videre!

 

Giver det mening? Er måske lidt usammenhængende kva influenza-plage!

 

Det giver mening :5up:

 

Især det markerede, der mener jeg at du har fat i noget der er meget vigtigt (som Jeanett25 også er inde på). Jeg tror så bare at mange hundeejere ikke er klar over hvor vigtigt det rent faktisk er, før det er for sent og de står i en situation hvor hunden netop siger fra. Og her bliver hunden så ofte straffet for noget der reelt set er ejerens fejl...

[Gæst ThomasTBO]

Jeg vil hellere bides til den grænse hvor de laver store blå mærker og buler (meget hårdt legebid eller lignende), end jeg vil kradses, jo. Sådan et bl¢denede kradsemærke ned ad armen giver deeeejligt ar, og den vapper der sidst kradsede mig, rev en ca 20 cm lang flænge på indersiden af mit lår (gennem jeans!), av siger jeg bare

 

Hehe, ja kradsemærker, de kan godtnok være trælse! Jeg har nu været på internatet i 5½ år og er endnu (7-9-13) aldrig blevet bidt 'med vilje' - gnasket i med hvalpesyletænder, ja, ramt af tænder på hoppende/dansende/ustyrlig hund, ja, ramt i nallerne af grådige hunde der lige skulle tage en godbid ja, men ikke bidt bidt.

 

Men kradsemærker, uha! Både de der 'bare' er lange fine røde streger ned af en arm, og så dem hvor der rent faktisk kradses hul - det er tit de kæreste små hvalpe, der med deres ivrigt fægtende poter (med påmonterede barberbladsnegle) jamrer efter kontakt når man går forbi, og hvem kan stå for sådan en lille hvalp?

 

Det mest smertefulde var dog, da jeg blev ramt lige i øjet af en hvalpepote da jeg skulle sige farvel og god weekend som den sidste handling en fredag eftermiddag. Det kløede som ind i helvede hele weekenden og øjet løb i vand... av!

[Agnete87]

Hehe, ja kradsemærker, de kan godtnok være trælse! Jeg har nu været på internatet i 5½ år og er endnu (7-9-13) aldrig blevet bidt 'med vilje' - gnasket i med hvalpesyletænder, ja, ramt af tænder på hoppende/dansende/ustyrlig hund, ja, ramt i nallerne af grådige hunde der lige skulle tage en godbid ja, men ikke bidt bidt.

 

Men kradsemærker, uha! Både de der 'bare' er lange fine røde streger ned af en arm, og så dem hvor der rent faktisk kradses hul - det er tit de kæreste små hvalpe, der med deres ivrigt fægtende poter (med påmonterede barberbladsnegle) jamrer efter kontakt når man går forbi, og hvem kan stå for sådan en lille hvalp?

 

Det mest smertefulde var dog, da jeg blev ramt lige i øjet af en hvalpepote da jeg skulle sige farvel og god weekend som den sidste handling en fredag eftermiddag. Det kløede som ind i helvede hele weekenden og øjet løb i vand... av!

Avs, du kan som en af de få sige at du har fået en hund i øjet, nu:lol:

 

Hundeklør er væmmelige, men når katte de kradser så er det noget rigtigt bæ der gør pisse ondt flere dage efter:shock:

[Gæst ThomasTBO]

Avs, du kan som en af de få sige at du har fået en hund i øjet, nu:lol:

 

Hundeklør er væmmelige, men når katte de kradser så er det noget rigtigt bæ der gør pisse ondt flere dage efter

 

Ja!!!! Hvorfor tror du jeg er hundemenneske?

[Agnete87]

Ja!!!! Hvorfor tror du jeg er hundemenneske?

Nogle skulle jo passe de der kattedimser når ingen andre gad:rolleyes: Og nu kan jeg næsten lide kattzen:mrgreen:

 

Men put aldrig en pattegris imellem benene så den kan bide dig i inderlårne:shock: Så bliver man blå/gul/grøn på hele inderlåret:megaked:

[Gæst ThomasTBO]

Nogle skulle jo passe de der kattedimser når ingen andre gad:rolleyes: Og nu kan jeg næsten lide kattzen:mrgreen:

 

Men put aldrig en pattegris imellem benene så den kan bide dig i inderlårne:shock: Så bliver man blå/gul/grøn på hele inderlåret:megaked:

 

Pyha, vi har heldigvis ikke pattegrise på internatet!

[Agnete87]

Pyha, vi har heldigvis ikke pattegrise på internatet!

Vi fik faktisk jævnligt grise ind på værnet, aner ikke hvad folk i kbh. dog vil med sådanne:confused:

 

UNDSKYLD OT:oops:

[Splinten, mor og mig]

"Gå vidt" er jo helt og aldeles subjektivt fra hund til hund Jeg gør bare mit til at "gå vidt" er noget der ikke sker for mine hunde på daglig basis, ved at vænne dem til at have tillid til at jeg har styr på tingene selvom jeg laver voldsomme ting ved dem.

De bliver rykket, trykket, pillet og løftet i alle ender og kanter - altid positivt, altid med godbidder, når de er hvalpe.

 

Da Stella fik et hold i ryggen havde hun så ondt at hun rystede bare hun skulle flytte sig en millimeter. Da jeg løftede hende, føltes det næsten som om hun krampede, og hun gav et hjerteskærende hyl fra sig. Stella siger normalvis IKKE av, så det har været slemt.

På trods af store smerte overvejede hun ikke engang at markere eller bide mig, og heller ikke dyrlægen der senere var nødt til at trykke og rykke for at finde frem til problemet.

 

Det var voldsomt i mine øjne, og der blev gået meget vidt (op - ned -op - ned - op - ind i bil - ned - op - ud af bil - ned på bord = hyl, hyl, klynk og hyl) havde hun markeret / bidt da, havde jeg accepteret det uden at gøre mere ved det.

Det gjorde hun så ikke, og jeg er taknemmelig for at hun stolede nok på mig til at lade mig (og senere dyrlægen) håndtere hende selvom det var forbundet med store smerter.

 

Den ene af de to gange hun har markeret på mig har været i forbindelse med negleklipningen. Jeg har klippet for langt så mange gange, at tilliden til at jeg kunne gøre det ordentligt på daværende tidspunkt var totalt væk. Det var MEGET voldsomt for hende at få klippet negle, fordi det altid betød tillidsbrud fra min side.

 

Dét var i min verden ikke acceptabelt, derfor har jeg arbejdet meget med det og vi er da også kommet så langt at hun accepterer det mod pølsebestikkelse.

Næste skridt er at få brændt hendes negle (når hun alligevel skal bedøves for at blive steriliseret), så jeg kan sørge for at blodkarene får normal længde og jeg aldrig behøver at bryde hendes tillid igen.

 

Summa summarum, meget vidt - det er jo en individuel ting. Jeg synes bare man skylder sin hund at vænne den til så meget som muligt, så den sjældent behøver at opleve at blive overhørt og være nødt til at gå videre!

 

Giver det mening? Er måske lidt usammenhængende kva influenza-plage!

 

 

Ih, vi er så dejligt enige

 

Her træner jeg ikke så meget på at pille og sådan - jeg gør det bare..... og lader være med at gøre et større nummer ud af det. Neglene skal jo klippes - også på hvalpe. Jeg har heldigvis kun klippet for langt en gang - og det var på Robin Med ham oplevede jeg dog, at trimning skulle tages i etaper - ellers blev det simpelthen for meget. Det blev så også accepteret (og endte i den berømte puddeltrim ).

 

Kimmi hader hader hader at få klippet negle, fordi hun har verdens mest kildne trædepuder.... men det bliver gjort og hun siger undskyld, undskyld, undskyld hele vejen Jeg er nok meget sådan, at det her skal vi, og så sørger jeg for, at det ikke gør mere end nødvendigt ondt på hunden.

 

Kimmi knækkede en negl under rundering i lørdags - da vi kom hjem kunne jeg sagtens få lov at klippe den til, så den ikke skulle flække yderligere. Ligesom jeg kunne få lov at pille den her grimme, grimme splint (nej, ikke den Splint ) ud af poten på hende uden at hun så meget som trak poten til sig.... tror bare hun stoler på mig, den lille tosse

 

[Lonny]

Ih, vi er så dejligt enige

 

Her træner jeg ikke så meget på at pille og sådan - jeg gør det bare..... og lader være med at gøre et større nummer ud af det. Neglene skal jo klippes - også på hvalpe. Jeg har heldigvis kun klippet for langt en gang - og det var på Robin Med ham oplevede jeg dog, at trimning skulle tages i etaper - ellers blev det simpelthen for meget. Det blev så også accepteret (og endte i den berømte puddeltrim ).

 

Kimmi hader hader hader at få klippet negle, fordi hun har verdens mest kildne trædepuder.... men det bliver gjort og hun siger undskyld, undskyld, undskyld hele vejen Jeg er nok meget sådan, at det her skal vi, og så sørger jeg for, at det ikke gør mere end nødvendigt ondt på hunden.

 

Kimmi knækkede en negl under rundering i lørdags - da vi kom hjem kunne jeg sagtens få lov at klippe den til, så den ikke skulle flække yderligere. Ligesom jeg kunne få lov at pille den her grimme, grimme splint (nej, ikke den Splint ) ud af poten på hende uden at hun så meget som trak poten til sig.... tror bare hun stoler på mig, den lille tosse

 

 

Jeg sidder og tænker på, her i min morgentræthed, så bær over med mig hvis det er helt åndsvagt :blink:

 

Kan der være forskel på racer, i forhold til hvor meget man skal træne dette med berøring? Jeg tænker at nogen racer, er mere reserverede end andre, at er derfor måske hurtigere til at sige fra. Nogle racer er mere slevstændige end andre, og er måske derfor hurtige til at sige fra?

 

Jeg har ingen erfaring med emnet, men det var bare noget jeg lige kom til at tænke på, om det er noget man skal tage med i sine overvejelser når man køber hund.

[Lykkeliv]

Ih, vi er så dejligt enige

He - ja, sådan lige for en gangs skyld

 

:lol::lol: Splint i Splint :lol::lol:

Ej, dårlig sygdoms-humor - beklager Ser træls ud, godt du fik den ud!

[Lykkeliv]

Jeg sidder og tænker på, her i min morgentræthed, så bær over med mig hvis det er helt åndsvagt :blink:

 

Kan der være forskel på racer, i forhold til hvor meget man skal træne dette med berøring? Jeg tænker at nogen racer, er mere reserverede end andre, at er derfor måske hurtigere til at sige fra. Nogle racer er mere slevstændige end andre, og er måske derfor hurtige til at sige fra?

 

Jeg har ingen erfaring med emnet, men det var bare noget jeg lige kom til at tænke på, om det er noget man skal tage med i sine overvejelser når man køber hund.

Nu ved jeg godt du ikke spurgte mig, men jeg tillader mig lige at svare alligevel

 

Ja, der er stor forskel på racerne og hvor store "kropszoner" de har. Dog vil her altid være tale om arv kombineret med miljø og en god slat personlighed.

[guanomo]

Jeg sidder og tænker på, her i min morgentræthed, så bær over med mig hvis det er helt åndsvagt :blink:

 

Kan der være forskel på racer, i forhold til hvor meget man skal træne dette med berøring? Jeg tænker at nogen racer, er mere reserverede end andre, at er derfor måske hurtigere til at sige fra. Nogle racer er mere slevstændige end andre, og er måske derfor hurtige til at sige fra?

 

Jeg har ingen erfaring med emnet, men det var bare noget jeg lige kom til at tænke på, om det er noget man skal tage med i sine overvejelser når man køber hund.

Måske til hvis grænse mht. race og tilvænning, ellers er der måske der kræver mere tilvænning: hmm:

 

, cujo fik en torn/splint i trædepoten på en gåtur, han humpede hen til mig, jeg tog hans pote og tog en splint/torn ud på knap 2 cm og så gik vi videre, men skal han have klippet negle er han ikke meget for jeg rører trædepuderne, så der tager vi 2-3 stk. om dagen.

[Gæst Any]

Skal en hund bide? NEJ. MÅ den forsvare sig? JA!

 

Fuldstændig enig.

Tænker at en hund der forsvarer sig med bid hos dyrlæge eller ved negleklipning ikke har fået tingene ordentligt indlært. Begge dele skulle meget gerne være gode oplevelser.

Tror man starter i det små. I øjeblikket får Jodie f.eks. hele tiden sådan nogle små klistrede frø i pelsen og det gør ondt på hende når de skal fjernes, men med masser af ros og nusning kan det lade sig gøre. En tæge kan fjernes med ros og evt. med lidt afledning. En skål med leverpostej på gulvet foran hunden kan få den til at tænke på noget andet end smerten. Den har i stedet noget at glæde sig til.

Negleklipning bør klart opfattes som en hyggestund mellem hund og ejer. Hunden skal tro at det er helt fantastisk godt, at den kan stå stille mens man klipper.

Kan dog forstå hvis en hund hapser når den skal have fjernet sting eller noget hos dyrlægen - Det ville jeg skisme også gøre

 

Hvis min hund af en eller anden grund bare bed mig ud af det blå, ville min impulsstyring ikke være optimal og der ville komme én tilbage lige med det straks.

Dette har jeg dog aldrig oplevet

 

Har engang oplevet min manglende impulsstyring, da jeg skulle tage en steg ud af ovnen og derfor stod med hovedet helt nede ved lågen. Min dengang 1-årige dreng synes så åbenbart pludselig at ovnen skulle lukkes og knaldede lågen lige op i min kæbe. Øj hvor blev jeg gal/forskrækket og kom til at skubbe drengen så han faldt bagover

[Lonny]

Har engang oplevet min manglende impulsstyring, da jeg skulle tage en steg ud af ovnen og derfor stod med hovedet helt nede ved lågen. Min dengang 1-årige dreng synes så åbenbart pludselig at ovnen skulle lukkes og knaldede lågen lige op i min kæbe. Øj hvor blev jeg gal/forskrækket og kom til at skubbe drengen så han faldt bagover

 

Jeg syntes da bare det er imponerende at du ikke fik gjort mere, for nøj hvor må det have gjort ondt

 

Jeg tror du har ret i resten af det du skrev.

 

Nogen gange tror jeg også at hunde kan opbygge en skræk for noget bestemt, uden egentlig at have oplevet smerte i den situation, men måske bare ubehag. Lige som mange mennesker er vildt bange for tandlægen, og hvor angsten som oftest er meget værre end den smerte der rent faktisk er ved selve behandlingen.

 

Baldur er f.eks. vildt bange for at få dyppet sine fødder i vand, og jeg kan altså på ingen måde forestille mig at det gør ondt, men han opfører sig som om jeg har tænkt mig at dyppe hans fødder i kogende vand

[Gæst Ninjamor]

Har engang oplevet min manglende impulsstyring, da jeg skulle tage en steg ud af ovnen og derfor stod med hovedet helt nede ved lågen. Min dengang 1-årige dreng synes så åbenbart pludselig at ovnen skulle lukkes og knaldede lågen lige op i min kæbe. Øj hvor blev jeg gal/forskrækket og kom til at skubbe drengen så han faldt bagover

 

Pyhaa, det kunne være gået galt med jer begge!

[Gæst Any]

Jeg syntes da bare det er imponerende at du ikke fik gjort mere, for nøj hvor må det have gjort ondt

 

Det gjorde det!! Havde faktisk et kæmpe blåt mærke på kæben flere dage efter. Min dreng har til gengæld haft respekt for ovnlåger lige siden

 

Baldur er f.eks. vildt bange for at få dyppet sine fødder i vand, og jeg kan altså på ingen måde forestille mig at det gør ondt, men han opfører sig som om jeg har tænkt mig at dyppe hans fødder i kogende vand

 

Vand kan være meget farligt. Uha da...