Hop til indhold

Min gamle Smukke.


Gæst MariePylaia
 Share

Recommended Posts

Gæst MariePylaia

Da jeg var knap et år kom hun.

Emma hed hun, de første år af hendes liv. Og både hende og jeg blev født i 1988. Jeg var jo lille - klædte hende ud, puttede solbriller på hende, ind i bilen og få sikkerheds-sele på og andre ting som børn gør ved deres firbenede bedste ven, i aller bedste mening. Hun fandt sig i det hele, og lå ALTID under min dyne og sov fra dag et, til den sidste dag.

Hun troede vist lidt hun var et kat, og så længe jeg kan huske var det ligeså plausibelt at finde Emma i sofaen, som det var at finde hende blandt blommer og bananer i frugskålen på køkkenbordet. Hun var helt særlig.

Senere, fik vi hund nummer to - som kom til at hedde Grimme ( en cavalier, der som hvalp ikke var det visuelt smukkeste ), og hvad var mere passende end at Emma blev til Smukke? Smukke og Grimme. Og JA, vi elskede dem lige højt! :)

 

Efter Smukke havde slugt et par kameler, tog hun Grimme under sine vinger - og de blev naturligvis uadskillelige. Men Smukke havde stadig den ganske særlige plads i mit hjerte. Vi havde vokset op sammen, bogstavligt talt, hendes hvide små krøller har suget mange af mine barndomstårer - og hendes chokoladeknappe-øjne har reddet min dag, flere gange end jeg kan beskrive.

Herlighederne blev ved. Og ved. Og ved. Smukke blev gammel.

Men stadig sov hun under min dyne hver eneste nat. Stadig var vi de bedste venner!

 

Jeg vågnede en morgen i mit og Smukkes 21 årige liv. Blodpletter på gulvet..

Smukke havde tisset store mængder blod over hele gulvet. Uanset hvad der var til grunds, kunne jeg mærke det var tid. Hun var gammel, hun var træt. Jeg tog hende op, krammede hende hudløs, og tog til stranden med begge hunde. De næste 24 timer foregik i totalt symbiose med min gode, gamle ven. Næste morgen kom dyrlægen. Hun fik sprøjterne ude i køkkenet, i mine arme - kæmpede ikke imod, og tog sit sidste åndedrag.

 

Jeg sad lidt med hende, efter dyrlægen kørte. Kyssede hende de sidste gange. Jeg pakkede hende ind i hendes tæppe. Gravede et hul i haven.. Lagde min Smukke i jorden, og begravede hende.

 

Se hende! Se min smukke Smukke - min loyale ven!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst ThomasTBO

Tak for historien. Det er en af den slags man kunne bruge, hvis man en dag stødte på en hundehader, som vrissede "Hvad ser I dog i de hunde?"... "Dette!", kunne man så svare, og præsentere din historie, for den fortæller alt om, hvad det vil sige at vokse op med hund, gennem tykt og tyndt!

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 month later...

Wow det er ikke smart at læse den historie, mens man sidder til kursus - kan næsten ikke holde tårerne igen! :megaked:

 

:megaked: :hjerte: :megaked: Hvor er du heldig, at have haft en så skøn ven i din opvækst!

 

Og ja, det er præcis sådan en historie man fortæller, når folk spørger hvorfor man har hund - selvom jeg desværre tror min far er en "lost cause" hvad det angår! :cry::roll:

 

Men mine børn skal i hvert fald have en hund at vokse op med hvis det er muligt, for jeg er oberbevist om, at de kan give et barn utroligt meget! :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

hold da op.. jeg har aldrig i mit liv hørt en hund blive så gammel, hvor er det dog fedt.. du har været mega heldig altser.. trist at miste vovsen, men det er en gave at kunne ha haft hende så længe.. waw..

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst MariePylaia

Maria24 - Ja, jeg var meget heldig. Jo mere jeg tænker over det, jo mere fantastisk er det at hun var der - og var der i så mange år. :lun:

 

n1nna og Karina1 - I er søde, tak for jeres hilsener.

Jeg kom selv lige til læse historien og se billederne, og er igen ramt af dybt savn der føles knivskarpt gennem min krop. Jeg græder, og mindes. Men jeg er kun lykkelig for at have haft hende, og under hende bestemt hendes fred.

Link til indlæg
Del på andre sites

marie.. du er også så heldig.. jeg fik en labrador da jeg var tolv og bliver 25 i næste mdr og har ham stadig (HAN BOR HOS MIN MOR).. ville ønske han kunne blive så gammel også.. men kan godt forstå du savner din hund, det er det værste ved at have en hund, at man på den ene eller anden måde mister dem igen. :( men hun fik da et dejlig langt liv..:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...