Jeg var jo til 40 års jubilæumsfest hos nogen jeg har kendt hele mit liv. En del af gæsterne er unge på min egen alder (omkring 20-28) og jeg skulle forsvare mit valg at få hund hele tiden.
Snakkede med en fyr, som blev ved at snakke om hvor meget jeg kommer til at gå glip af når jeg bliver studerende med hund - fester, caféture og lign. Det var ham også muligt at se, hvordan jeg skal få en kæreste, når jeg har hunden....
Det var dem alle sammen muligt at forstå at det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet og at Pajko giver mig så meget igen, som jeg ikke ville få, hvis jeg ikke havde ham - i træningskammerater, sjove oplevelser, grin, gåture i naturen og i det hele taget en masse socialt.
Søndag var det meningen jeg skulle til studenterfest med mange af de samme mennesker, men jeg valgte at tage til WDS i stedet for at tilbringe tid med folk, som har samme interesse som mig. For ærligtalt er jeg sg* træt af ALTID at skulle forsvare at jeg har fået hund, når jeg ikke er ældre (er 21)...
Jeg skal ofte forsvare at jeg har valgt hund, når jeg snakker med andre unge (og gamle) både venner og familie.
Er der andre som har det på samme måde som jeg?