Ulla H

Når din hvalp piver, er det fordi han føler sig forladt. Det er meget skræmmende for små nye hvalpe at føle sig forladt og alene.Han har jo altid sovet i bunke med sine søskende. I naturen ville det kun ske ved uheld, at en hvalp under 6 mdr.var henvist til at skulle være alene.Instinkttivt er det jo døden for dem, da de slet ikke kan noget selv mht overlevelse. Altså hvis det er om natten bør du lave et sted helt nær dig, så han kan hører, lugte , mærke dig i nærheden. Hvis du fodre 4 gange dagligt, vil kan være godt mæt ved sengetid, sult vækker dem også. Piveriet går over, men det er forskelligt hvor afhængig de har været af mor og søskende. Men det er følelsen af at være alene der gør det. Hvis man f.eks har en hund i forvejen, de kan sove med, er det lettere for dem.Du kan give ham en bamse , et lammeskind eller lignende, så han kan putte.

Har Eberhard Trumler ikke bevist, at indavl skaber svage dyr, det mener jeg da.Også selv om udgangdyrene var sunde. Mener han kaldte det Indavlsdepression.

Mine fire første hunde var slet ikke seksuelt aktive.Jeg havde en gravhund af hver køn og en cavalier af hver køn, i de første år alle fertile. Der var aldrig optræk til parringer hverken mellem de ens racede eller på kryds af racer. Begge hanhunde kom fra kommerlige forhold og begge tæver var købt som hvalpe.Tror simpelhen af tæverne kunne se, at disse hanner ikke kunne leve op til deres niveau. De var ikke machohanner. Så selv, når jeg tog på job i løbetiderne gik de sammen. Dette ville være umuligt med dem jeg fik senere og dem jeg har nu.

Risikoen for at det er fuglevildt han vil ud at opsøge, er nærmest større end hvis det skulle være tæver. Især hvis han før har fået lov til det på åbne marker. Og render rundt på egen pote. Også selv om ejer er med. Har desværre ingen gode råd fraset 100 % indhegning.

Nu har jeg jo aldrig haft fertile hanhunde , der boede her uden der var tæver også.Men fra andre hundeejerers udtalelser´, tror jeg faktisk at disse enligboende hanhunde især i ungdommen stresser mere over duften, end dem, der bor i det. Men for hanhunde der bor med tæver er det meget forskelligt. Min veninde har 2 stk avlshanner, der jo er familiehunde og de er da også vidt forskellige. Den ene stresser op over alt med duft af løbetid, , den anden venter til han ved, om det er ham der må parre en besøgstæve. Og ja , i sådanne tider bliver hanhunde let uvenner.

Jeg fik lavet dette indgreb for over 20 år siden første gang.Netop fordi jeg ikke ville ødelægge min hanhund, der var en nervøs genplaceringshund uden nogen selvsikkerhed.Og gerne ville have han fik en tævekammerat. Jeg har senere fået det foretaget på en anden hanhund, der også boede med tæver.Her voksede sædstrengen, der jo havde fået et stykke fjernet , så sammen igen og han blev fertil. Heldigvis var de begge avlsgodkendt, så jeg fik papirer på kuldet. Ved ikke lige hvad det hedder på dyrlægesprog og har ikke læst om det. Men indgrebet er lille, man fjerner NOK af sædstrengen, til den ikke kan gendannes, og har så en normal hanhund med alt mht hormonproduktion, , ingen pzykiske bivirkninger eller pelsproblemer, bare ikke fertil. Jeg har aldrig hørt om bivirkninger .

Mine er nu Molly 11 år, Laura 8 år, Nana 6 1/2 år, Debbie 5 år , Snoopy 3 år og Freddy på 1 1/2 år. Tætterer alder kræver ofte hunde af hvert sit køn.

Jeg husker ikke den lægelige betegnelse for hvis man bare kotter sædstrengen, men mange kalder jo en kastration for en sterilisation, da hunden jo bliver steril. Der er jo også den mulighed bare at fjerne den testikel, der ligger i bughulen, og kun den. Så er hunde jo stadig fertil.Og uden pzykiske ændringer.

Hvis stenen ikke er på plads i pungen i 9 måneders alderen er det ikke sansynligt at den kommer på plads af sig selv.Alt efter hvor i bughulen den ligger , vil det nok koste lidt forskelligt. Hvor jeg bor ville jeg forvente ca 3000 kr. Jeg ville så nok hverken fjerne den eller lade ham kastrerer, men det er der mange meninger om. Mange dyrlæger påstår, at der ikke er videnskabelige tal på, at kryptokide hanner rammes mere af testikelcancer end fertile. Og indgrebet vil jo ofte ændre hunden pzyke en del. Hvilket jeg ikke ser som positivt.

Det er ikke altid så hyggeligt med 2 hvalpe/unghunde i huset. F.eks er min erfaring, at hvis man korrigerer en f.eks voldsom legeadfærd inde i huset, så glor de på hinanden og så på dig , som siger de, PYT være med hende. Det er betydelig nemmere at opdrage nr 2, når 1ste hund er ovre alle lømmelaldre og fuld kønsmoden.Først da kender man sin hund og ved , hvad svagheder osv den evt har, også mht manglende opdragelse. For nemme hvalpe kan udvikle sig noget anderledes , også omkring 1 1/2 alderen. Så er 2 hunde måske i overkanten at skulle træne op.

Jeg er så ikke så bange for linieavl på et supergodt individ, men trods alt må man tænke på, at alt familieavl indskrænker genpuljen og at afkommet jo netop ofte ender hos folk, der også opdrætter.

Jeg har fået foretaget disse alderbestemte blodprøver, også på mine nu afdøde katte. Eller kan man jo ikke vide om nogle organer er ved at miste deres funktion.Og dyret langsomt bliver svagt eller får smerter. Og så ,hvis der er noget unormalt , kan specialfoder jo ofte nå at gøre resten af hunden/kattens liv leveværdigt.

Jeg har før forstået PTSS som den reaktion, der kommer efter en voldsom hændelse. F.eks hvis vi kommer ud for et biluheld med skader og derefter ikke tør kører i bil mere. Altså her får hypervencilering , kvalme, voldsom hjertebanken ,stor angst,osv Eller en hund, der virkelig har fået tæv af forige ejer, og som efterfølgende meget længe,f.eks flygter ved at høre høje dybe stemme,selv det slet ikke er rettet mod den. Eller flygter fra en person, der løfter armen for evt at kaste en bold i nærheden. Dette er jo ikke tillært hjælpeløshed, for sådan en hund ville vel kaste sig på ryggen og evt urinerer af skræk. For mig at se vil hunde, der har gennemgået en del skidt , og som reagerer udadrettet med forsvarsudfald, når de skræmmes, så være nemmere at få tilbage i mere normal pzykisk balance. Fordi de langsomt, hvis disse udløsende ting kan undgåes, kan glemme at bruge dette forsvarmønster. Gælder desværre ikke alle. Afkodning er en svær ting.

Hovsa ,jeg opfattede det som et dørgitter.

Hej Manse Jeg har ikke erfaring med, at man når nogle vegne med at prøve at træne ophidsede, nervøse hunde.De har ikke tovejskommunikation. De har lukket af. Jeg synes, du skal finde en af de bløde adfærdsbehandleren, som skal lære jer sammen at få tiltro til hinanden og slappe af på jeres ture. det vil tage lidt tid, for der skal kun være positive oplevelser for hunden og senere for dig. Lad hunden knytte bedre bånd til dig , også ved at han sover nær dig.Så han føler, at han er accepteret og ikke lukket ude fra dit liv. Først derefter kan du begynde at forlange mere af ham.F.eks kan det være uoverskueligt for en stresset hund at blive lagt i DÆK og man øger afstanden fra dem. Det lykkes kun med tillid.Og glem alt om, hvem der kommer først ud af døren. Jeg har 6 hunde og i snor kommer jeg sidst ud, for trappen er smal og jeg skal jo låse efter mig. Du skal finde ud af, om du vil fortsætte med din hund og hvis du vil, så glem alle de dårlig råd og start forfra.Han er stadig så ung og I kan få det så godt sammen. Bare med en ændret kurs fremad.

Har een af jer en difinition på dansk af Post traumatisk stress, mit engelske er for dårlig, når det ikke drejer sig om eget fag. Jeg ville nok have svært ved at skelne mellem PTSS og indlært hjælpeløshed. Mine nu afdøde akuthunde fra Danmark har klart haft nok en blanding af disse 2 ting. Og nok fordi de bare blev ved ejer til hunden nærmest hang dem ud af halsen. Eller som Victor , der blev fjernet pga stor mistanke om seksuelt misbrug og fik burkuller på internatet. Men jeg er til stadighed forbløffet over mange hundes store tilpasningsevne, selv om nogle aldrig rettes fuldt op. Især med mange af de udenlandske internathunde. Min veninde hentede i Warshawa en polsk rotweilwr hanhund, på vel 6 år, der havde været på dette overfyldte internat i over 3 år, uden motion, ordenlig kost og i udebure , også om vinteren i høj sne, med ofte kun et intermistisk hundehus. Han var godt nok en stor mundfuld, måtte ligge bundet til hendes seng, så han ikke angreb manden, hvis han skulle tisse om natten osv. Efter knap et år blev han velfungerende, fraset sine gigtproblemer. Så det kan lykkes at få en misrygtet hund på pzykisk fode igen, men sådan een bliver nok aldrig som en , man har haft fra hvalp.

Jeg bruger disse børnegitterer, men hundegitter fåes jo højere end børnegitter.Mit er fra en børneforretning , men Ikeas er vist lige så godt og en del billigerer. Mine kan jo springe over det men med glat gulv på begge sider og så at de ikke må, afholder dem. Men jeg havde nogle græske plejehvalpe på knap 4 mdr for nylig og den ene plankede den over så let. Hun var ellers lille, gravhundeagtig og vejede højst 6 kg.

Hej Jesper Jeg har førhen haft 2 cavalier og har fra racen kom til DK kendt rigtig mange. Ogkender stadig rigtig mange, da jeg møder dem med mine hunde hver. Jeg har endnu aldrig mødt en der havde dominante træk, men selvfølgelig kan de findes. Jeg fatter ikke din opdrætter, som du mener har stor kendsbab til racen.Hvis det er en stor kennel ala hvalpefabrik, så drop alle råd fra den opdrætter. Det råd er overgreb overfor hvalpen, som gør den nervøs overfor jer. Den fatter ikke hvad den har gjort forkert og bliver bare ulykkelig og måske føler sig ensom. Tryghed og positiv kontakt, de er jo som regel meget bløde hunde.

Som jeg ser raceavl, kan man jo se, at udseende og pelskvalitet, størrelse osv er meget identisk, men dog med store udsving. Som de fleste FCI hundes stambog ser ud idag, er deres aner da noget forskellige i forhold til for 50 år siden, idet der inden for mange racer er rigtig mange importhunde i avl.Og har været det gennem nu ,et par generationer tilbage. Jeg ser dette med at import, og transport til den udvalgte hanhund er noget nemmere idag som yderst positiv. Og desuden insermineres der ofte. Så jeg tror ikke på, krydningsfrodigheden gælder mere.

Som Jukl, oplever jeg ikke de hjemmefødte hvalpe bide mig. Kun måske lige i 5-6 ugers alderen, når de lige starter med at kunne løbe og lege vilddyr. De lærer meget hurtig denne bidehæmning, fordi selv om tævemoderen måske er et bløddyr, så finder resten af hundeflokken sig ikke i , at de hænger i hale , ører osv.

Uha da- jeg blev helt forskrækket over , hvor har I dog har dette dominans fra. Jeres Babyhvalp knurrer , fordi den vil fortælle at den er lidt utryg ved, at I måske bøjer jer over den, og vil løfte den og siger bare- jeg ønsker jer på lidt afstand. Kald den istedet op efter søvn med en godbid hen til jer, så I mødes i glæde. Tro mig og alle de andre, den aner intet om dominans eller magtsyge.

Jeg er også noget itvivl om , hvad du/I mener med at din hund er ved at ville bestemme/ tage magten. Hvor gammel er han egenligt.For mig virker det nærmere som omdirigeret stress, altså udløsning for en ophidselse. Mmen har jo ikke mødt ham.

Det er desværre en måde hvalpe leger sammen på , når de er meget unge. Nu har den ingen søskende at lege med, så må den bruge dig. Din hvalp er sikkert en kraftigbygget model med stærke kæber, derfor tager den hårderer fat. Hids den ikke op og lær den , at lege med andre ting, den kan ruske. Alle hvalpe får disse flipture , det går over med alderen. Det tager også lidt tid før den forstår at bidelege ikke er sjove for os. Den er simpelthen for ung endnu. Du må kaste et tov eller lignende, når den starter.

Mener da den mest kendte DKK udstillingshund af racen, netop er en Amerikansk import. Opdrætter er ikke ærlig her, eller omgåes sandheden noget ????, ingen parre en SÅ FIN tæve med en papirløs hanhund, nok så sød. Det stemmer ikke. Risikoen for at de er for svære at sælge, er da for stor.

Hvis din hanhun ikke er steriliseret så har han da klunkerne, bare oppe i bughulen.Og kan også befrugte. Der er stor uenighed vedr hanhundes tilbageholdelse af stenene i bughulen,og jeg er i tvivl om der er ordenlig dokumentation for risico for testikelkræft, eller det er en skrøne.Dyrlæger er også uenige.