BassilBerner

Jamen jeg er helt enig - han kan ikke selv løse det og derfor er det mit/vores ansvar. Kommer dog lige til at tænke på de par gange hvor min far har besøgt os. Min far er typen - både mht. børn og hunde - som mener at de kommer når de er klar. Han har været her to gange - begge gange over en forlænget weekend - med ½ år imellem. Begge gange har han ignoreret hunden fra 1. minut og efter ca. 1 times tid har det fjogede kræ siddet og læææænet sig op af ham og vil nusses Så det er ikke 'alle'

Jeg har overvejet det - både behandler og om jeg/vi gør noget forkert i de her tilfælde.

Nej - vi har ikke andre hunde end Bassil. Han har jævnligt omgang med andre hunde - 4-5 gange om ugen.. Han har absolut ingen problemer med hundene - dem elsker han, så meget at han kan trække mig afsted hvis det er glat eller fedtet.. Nogle af hundeejerne får endda lov at give ham godbidder, og enkelte at nusse ham lidt også.. men dem ser han jo også rimeligt tit. Har da overvejet en behandler, men ved jo også hvilket besvær det er, at overtale kæresten til 'sådan noget' - han er jo den gammeldags type

Nej - vi træner ikke lige for tiden. mest fordi jeg/vi har så forbandet travlt. Jeg ville også bare være glad hvis han bare 'accepterer' deres tilstedeværelse - alternativt holder op med at gø, når jeg fortæller ham at det her har 'vi' styr på.. Vil jo heller ikke have en + 50 kg hund, der hopper op ad folk, vel.. :slem:

Bassil er lige blevet 1 år Vi har haft ham fra han var 4½ måned Da vi besøgte ham hos opdrætter virkede han ikke bange for os - hans hunde-far og hunde-mor var der jo også.. Desværre ved jeg ikke hvordan hans socialisering udenfor hjemmet har været - dog boede de langt ude på landet og jeg tror ikke han har været 'med' ude i samfundet som sådan. Store forsamlinger af mennesker er helt tosset - han gør og gør.. ikke som at gø interesseret, men mere stressen op.. Nu var min beskrivelse: Fra ekstremt reserveret til meget højlydt (og bange) en beskrivelse af hvordan han kan opføre sig - altså ikke at han i starten var det ene og nu det andet - sorry - hvis det gav lidt forvirring. Så der har ikke været noget skifte, han er bare mere bange nogen gange end andre.. Jeg vil ikke sige at han ikke 'tør op' - men gæster kan ikke røre ham osv.. det har de egentlig aldrig kunnet, han er altid smuttet væk.. Han går heller ikke ud og lægger sig ret længe af gangen og han SOVER I HVERT FALD IKKE!.. han er meget 'alert' hele tiden. Det er nu heller ikke så meget for min skyld - eller andre menneskers skyld - men absolut mest for hunden. Jeg vil gerne lære ham at mennesker ikke er farlige sådan pr. definition.

Edit: svar på Petrines indlæg -glemte at citere: Den har jeg kun prøvet med min søn (han er 195 høj og maaaajet farlig, synes Bassil..) - han lagde sig dog ned på ryggen, men ignorerede ham.. han turde så godt snuse til hans fødder (wonder why :slem:)..Det var dog indendørs.. Min søn har han dog accepteret, efter han og kæresten har passet ham herhjemme nogle gange (så er man tvunget eller hva? :slem:) - der går dog stadig lidt tid før han nærmer sig frivilligt.. :hmm: Selv personer der sætter sig på hug, med siden til (ingen kiggeri eller smilen) tør han ikke gå til..

Han tager ikke imod godbidder, desværre. og den med at smide nogle på gulvet og bare ignorere ham, har vi også prøvet. og :blink: - hvis naboerne skal kaste inden han gør - så skal de dælme kaste langt. Han gør jo af dem, bare de går forbi (prøver selvfølgelig at stoppe ham inden, men det kræver at jeg opdager dem først..) Men hvis de så stopper op og snakker, så går han fuldstændig i gø-monster-mode.. Det samme med dem vi møder på gåture - det eskalerer hvis jeg taler med dem..

Slet ingen bud?

Bassil er jo desværre bange for mennesker han ikke kender - altså gående fra ekstremt reserveret og tilbageholdende til ekstremt gøende. Hvis vi får gæster, sniger han sig rundt langs væggene, finder ingen ro nogen steder. Kropssproget viser en duknakket holdning og halen er lav/under maven. Udendørs viser det sig ved at han gør helt vildt (også af mennesker der bare står i deres egen have), og faktisk fremturer en smule - jeg skriver en smule, da han indtil videre ikke ender fremme hos personen, men et par meter væk. Hvis de går fremad mod ham, forsøger han at stikke af - bakker væk - men stadig gøende. Han vil dog gerne lige forsøge at snuse dem 'bagfra', når de bare går videre. Hvis jeg forsøger at gå ind foran ham - for ligesom at vise at jeg har styr over det, er han hurtigt rundt om mig igen. Jeg kan godt få ham med mig videre - han skal dog lige give et par vrouff's med på vejen. Hjemme i haven, kan vi ikke tale over hegnet med naboer osv, uden at han står og gør og gør hele tiden (4 m væk). Da han jo altså er en stor krabat, ville jeg gerne ændre denne adfærd, da 90% jo altså bliver bange for ham og jeg selv godt kan se at min: Han gør ikke noget, han larmer bare.. ikke længere holder. Så hvis nogen har en alt fra 'god' til 'fremragende' ide, vil jeg blive glad for hjælp. Jeg ved godt at han nok aldrig bliver den mest menneske-glade hund i verden, men hvis han blot kunne få nok selvsikkerhed til bare at ignorere dem, ville vi jo være nået langt.

Nu kan jeg jo altså ikke løfte Bassil, (+50kg) så jeg indrømmer at når han derud hvor al kontakt er dømt ude, så bliver han slæbt afsted.. BASTA!

Tak - har faktisk overvejet det både hos Bassil og hos kusines labrador, som ikke har spist i flere uger (hun er meget tynd efterhånden - og hun er en af dem som spiser hundelort) Jeg hører naturligvis dr. dyr om muligheden på torsdag også og alt efter udfaldet, må jeg jo samle nogle afføringsprøver sammen. :5up:

Vil lige opdatere: Morgenmaden rører han stadig ikke - den bliver så fjernet når den har været på gulvet en halv time. Til gengæld reagerer han konstant på køleskabet osv i løbet af dagen. Men mor her er sej og tåbelig i hans øjne :slem: Til gengæld ryger aftensmaden så ned Mette Vuns Så han er jo egentlig på halv døgnration, men ser ikke ud til at tabe sig synderligt. Vi må se hvad vægten siger torsdag hos Dr. Dyr og nåh ja... kæresten fik BESKED på at han ikke skal have noget oveni - og det blev sku fulgt..

Det er også der, Bassil starter.. og hvis man ikke er hurtig går alarmen igang :stupid: Det er værst hvis de 'formastelige' tillader sig at tale sammen i HANS BY!

Bassil er vel 70 cm over skulderen og vi bor i et nybygget rækkehus med 'ny' have, så hækken ligner noget der er løgn (bøgepinde i jord) Vi har indhegnet haven med 90 cm. grønt dyrehegn og det er indtil videre nok - tror ikke han ved at han kan vælte det/komme over :slem: Nu er han ikke som sådan alene i haven, da han jo mener at han skal gø af alt lige fra mennesker, hunde til visne blade i vinden :stupid: så vi har altid døren åben og holder hele tiden øje med ham.

Der er vist grobund for lidt intensiv træning her

Jeg har lige taget den væk Nu skal jeg så bare fjerne kærestens mad når han nu fylder noget lækkert i senere på dagen? :banan:

Nu er Bassil jo kastreret, så han burde ikke tage sådan imod på damernes dufte. I alt fald burde hans egen 'drift' jo være sat en del ud af spillet. Men ellers et godt bud :5up:

Synes lige jeg skrev at han var gammeldags... Kæresten laver squtte mad - heller ikke til hunden! :slem: Og Bassil bliver 1 år, om 10 dage :klap: - så måske er han bare lidt 'depri' Jeg har stadig ikke fjernet skålen - og han har ikke rørt den - han har bare sovet med få afbrydelser i løbet af dagen (når 'vækkeuret' ringer?) - vækkeuret er nemlig køleskabsdøren Han har dog intet fået, overhovedet :5up:

Jeg behøver ikke fjerne skålen, når han går fra maden - for han kommer slet ikke i nærheden af den - han kigger på skålen på flere meters afstand - giver et 'fornærmet' (undskyld, ved godt han ikke er fornærmet, men som forklaring) blik - og går et andet sted hen. Har forsøgt at give hans 'gamle' foder som aktivering og godbidder på gåture, men de kommer bare ud igen - også selvom jeg forsøger at snyde ved at give en mini-frolic og et stk. tørfoder på samme tid. Tørfoderet bliver spyttet ud og frolic'en glider ned. :slem: Han har altid 'slugt' sin mad - det har taget max. 2 minutter.. men nu 'gider' han ikke overhovedet.

Er jeg egentligt osse :slem: Men hvad hjælper det, når kæresten så 'snyder' og smider alt muligt i den skål for at få kræet til at spise? :damn: Han er jo så 'gammeldags' at en lykkelig hund, er en hund, der spiser :stupid:

Ja måske - eller også så han at det ikke var det samme mad, det plejede at være og har tænkt: YAAAIII!! og efter to dage konstateret at der nu kun kommer noget andet 'det samme' i skålen to gange om dagen? :damn: I dag har han indtaget 4 mini-frolic på morgen gåturen og et lille gnav på sit ude-i-haven rå ben (Bedste har knappet hovedet af en ko og leveret en 'madpakke' bestående af skiveskåret ko-ben.. mmmmm..) og vand.. Han 'bør' være skrupsulten

Verdens mest madglade hund har nu pludselig besluttet at mad ingen interesse har. I hvert fald hvis vi taler om hundemad :slem: Jeg troede egentlig bare at det var 'Jeg er træt af det mad, for det har jeg spist i 11 måneder' - men har nu skiftet til andet mærke, som gled fint-fint ned de første 2 dage.. så var det ligesom slut Han spiser gerne tyggeben (hud) - og rå ben, så det er ikke bisserne den er gal med. En frossen kong med opblødt hundemad og leverpostej/torskerogn går også som varmt brød :damn: og hvis man (som kæresten) taber noget andet ned i skålen - altså leverpostej, pålæg eller andet guf, kan der da godt ryge lidt hundemad med i købet - men tømme skålen - det gør han ikke.. Så hvad gør jeg? - lader skålen stå så han lærer på den hårde måde at det er det i skålen man spiser - og så udelader alt andet? Der er 'normalt' fast udfald fra bagenden, så mavsen fejler ikke noget (jeg kan se..) Han vejede 49.6 kg den 22.4 og vi skal til kontrol med øjnene på torsdag, hvor jeg lige vejer ham igen, for at se om han taber sig, men kæresten er helt befippet over han ikke gider æde :stupid:

Bassil har spist flere kilo tomater uden nogen effekt på forhudens snask. Vi har også brugt klorhexidin, direkte indsprøjtet i pistolen samt brintoverilte - også direkte indsprøjtet (husk at holde godt fast i pistolen - for det skummer helt vildt) Efter måneder - hvor han i mellemtiden blev kastreret, da for stor hormonproduktion også kan have en indvirkning - fik jeg besked på at lade hans pistol være i fred, da jeg faktisk kunne irritere slimhinden mere end godt var. Så det prøver vi så nu - jeg finder nogen gange lidt snask-dryp på gulvet - men ikke i de mængder, der var før.. Ellers kan man købe noget forhudsrens til formålet. Men Aslan er jo ikke kastreret, så 'hormonella' og damer i farvandet kan have en indvirkning på problemet.

Hvis hun ved at trække, pruste, stønne og være uden for rækkevidde rent mentalt får lov til det hun gerne vil - altså hilse eller lege, så har hun jo nu lært hvordan man får adgang til det? Helt forfra, vil jeg sige: 1. INDEN hun starter - dvs. du skal se hunde og mennesker før hende - skal du kræve kontakt - STOP OP og VENT - jeg ville ikke sige noget, blot vente.. (det kan godt tage lang tid i starten) 2. Hver gang snoren bliver stram - STOP OP og VENT til hun kontakter dig Hun skal naturligvis belønnes MEGET når hun giver kontakt.. Jeg ved det ser sjovt ud når man kun når 2 skridt hver gang - men det virker Og generel kontakt træning - igen og igen - vil hjælpe hende til at forstå at hun skal være obs på dig hvis stop-op metoden ikke dur, må du ud i at vende rundt og gå den anden vej - altså fjerne hende fra situationen.

Mit sommerhus var også loppebefængt da jeg købte det og fik katte for at slippe for musene :hmm: Det var helt vildt.. de sad med 5-6 cm mellemrum på gulvene i hele huset jeg måtte sprøjte huset og forlade skuden i en weekend (kattelemmen blev lukket så kattene ikke kunne komme ind)