Alt der er opslået af Hewlett
-
At begrænse gøen (langt)
Vi har som skrevet forsøgt at belønne hende når hun efter et gø er stille i ca 3 sek, men du kan dårlig nok nå at sige "dygtig" og give godbid, så har hun gøet igen. Hun er ikke helt umulig at komme i kontakt med, men hun står gerne og giver lyd selvom man har øjenkontakt til hende.
-
At begrænse gøen (langt)
Har ved en fejl oprettet tråden i "Træning", fremfor "adfærd" .. :stupid: I skal føle Jer velkommen til at flytte den :blink:
-
At begrænse gøen (langt)
Jeg ved godt at der sikkert ligger 100 andre indlæg om at stoppe eller i det mindste formindske gøen, men har svært ved at finde en træningsmetode der passer til de situationer hvor Ninjas gøen opstår. Da hun var omkring de 7-8mdr begyndte hun at gø hvis børnene i opgangen stormede op eller ned af trapperne, når trappevaske-firmaet gik i gang med trappen, når folk snakkede højlydt i opgangen, hvis der blev ringet eller banket på vores dør - og sidst men ikke mindst, når vi selv kom hjem og hun IKKE var alene hjemme. Alt dette gør hun umiddelbart stadig af. Vi har prøvet at bede hende tie stille, og så rost for tavshed (her begynder hun så at gø igen kort efter rosen), At guide hende ind på et værelse og lukket døren (så står hun selvfølgelig bare derinde og gør) og at aflede hende med godbidder eller legetøj (hun kommer stadig med små bjæf-gø selvom hun har munden fuld af godbidder - legetøjet er hun ligeglad med). Vi synes det er helt fint at hun markerer når én af os kommer hjem - men vil så gerne at man kan sige "Tak!", eller "Ti stille" for ligesom at tilkendegive at man HAR hørt hendes alarm, og at hun gerne må stoppe nu. Jeg er helt sikker på at det grunder i usikkerhed, for idag kom 2 søde malere forbi og skulle ud og arbejde i vores køkken i 5min. Da de kom måtte jeg lukke Ninja ind til min bror på hans værelse (hvor hun stod og gøede) og herefter høre malerne om det var ok at jeg lod hende komme ud, de kunne bare ignorere hende. Det var helt fint, og hun stormede ud og begyndte at stå og gø med lavt hængede logrende hale, mens hun strakte halsen som en giraf for at snuse til den ene maler der sad på gulvet. Han rakte hånden frem så hun kunne snuse til den, og snakkede roligt og venligt til Ninja. Selv herefter kom hun med små bjæf-gø og var meget usikker på denne fremmede mand. Jeg tog hende så med ind i soveværelset for at de to malere kunne få lidt arbejdsro, og SÅ begyndte hun at gø og knurre, fordi hun stadig kunne høre de to mænd arbejde i køkkenet. Jeg ignorerede det, og efter de var gået gik jeg med hende rundt i lejligheden hvor hun styrtede rundt alt imens hun gøede... Først da hun var sikker på at de ikke længere opholdt sig i lejligheden lagde hun sig , og ligger nu helt udmattet af at rende rundt på den måde. Jeg tænker at vi måske med fordel kunne få en adfærdsbehandler ud og se situationerne så h*n ligesom kan give os en skræddersyet plan der passer til Ninja. Af hvad jeg kan se stresser hun sig selv op bare der bliver larmet lidt i opgangen. Men jeg vil selvfølgelig meget gerne høre Jer, om I har nogle andre råd/træningstips eller erfaringer som vi måske kunne drage nytte af - for som det ser ud nu, er det ikke holdbart at hun larmer så meget. Vi har åbenbart nogle meget tålmodige naboer
-
13 dage med en Rottweilerhvalp
Vi har selv prøvet at miste en hvalp - og selvom man endnu ikke har så mange minder sammen, så gør det helt forfærdeligt ondt ind i hjertet at livet skulle ende så hurtigt. Tusinder af tanker til Jer :ae:Jeg håber I en dag atter får mod på en lille ny.
-
usikker og reserveret hvalp
Som Klüssendorf også er inde på, så tag det i Paws tempo. Sæt dig ned lige uden for gadedøren og sid og betragt "verden" mens du snakker roligt til ham, og ligesom fører en samtale om hvad der kommer forbi (folk vil nok kigge lidt, men altså ) Vi hentede også vores hvalp på landet, og hun var heller ikke blevet socialiseret på "Storbylivet". Også hun var dødsensangst for alt og alle den første uge - alt var jo nyt og anderledes. Idag finder hun en duft langt mere interessant end hvis en ambulance kører forbi med fuld udrykning. Noget du sikkert også vil opleve er at han vil kigge på dig når der sker noget nyt og farligt. Der er det bare supervigtigt at du slet ikke foretrækker en mine, for han kigger efter en reaktion fra dig, om det "noget" nu også er farligt. Jeg håber at han hurtigt lærer at du nok skal passe på ham :5up:
-
halfdan er blevet overfaldet
Hvor er jeg ked af det på både din og især Halfdans vegne Det skal meldes, og det kan kun gå for langsomt .. Det er bare ikke iorden at hunden 1. har gjort det før, 2. har en uansvarlig ejer (med stort U!!!)der ikke kan finde ud af at tage sine forholdsregler når han nu allerede én gang har fået bevist, at hans hund er aggressiv. Jeg håber sådan at I kan møde nogle søde store sorte hunde, og omend Ninja er mørkebrun, stiller vi meget gerne op til noget pæn og rolig hilsning! (dog skal Halfdan nok lige komme sig over det værste chok, Ninja er jo også hvalp og vil så gerne lege)
-
shæfer afhængig af sin ejer
Jamen du skal da have lov at komme med din mening :blink: Men nu spurgte TS jo ikke om det var hunden for dem, men om vi kunne komme med råd og tips til hvad de, og eventuelt hun, kunne tilbyde hunden, så hverdagen blev mere indholdsrig, og hunden ikke længere var så "mor-fikseret". At give gode råd omkring en hund der ikke får den fornødne aktivering er da ikke at pakke tingene ind i vat, og der findes da sikkert stadig aktiviteter der ikke er blevet nævnt.
-
shæfer afhængig af sin ejer
For mig lyder det som om hun får for lidt opgaver hvor hun skal bruge snuden og hovedet. Der findes masser af aktiviteter der kan køre selv den mest aktive hund træt i hovedet. Jeg kan bl.a. nævne spor (hvor du lægger et spor hunden skal følge - f.eks kan man trække et spor at blod fra et dyr) Der er andre herinde der har mere erfaring med det. En omgang fodersøg er også en klassiker. Hvis hun er vant til at få sin mad serveret i en skål, så prøv at spred det ud over en græsplæne så hun må bruge sin næse for at finde frem til den. Det kræver altså ikke ret meget tid, og kan gøres ved alle måltider. Nu ved jeg at du siger din mor har travlt, men mon ikke hun hurtigt ville finde det morsomt at gå en til en hundesport ? F.eks Rally, dogdancing eller noget helt tredje (ved ikke hvor godt schæfere går til agillity:confused:). Oftest er det bare et spørgsmål om at komme afsted, og så finder man hurtigt ud af hvor sjovt det er ! Jeg vil ikke presse på, men har hørt at gåture og andre aktiviteter hvor man morer sig mindst ligeså meget som hunden er rigtig godt mod depressioner :blink:
-
shæfer afhængig af sin ejer
Er det ikke en lidt hård konstatering at sige at "det bare ikke er hunden for dem", uden at komme med ideer eller forslag til hvad de evt. kan gøre, når det nu er det TS efterlyser ? Her tænker jeg da også endnu en hund i omplacering ... Meget lig den tråd du selv startede med at folk ikke har tid til deres hunde. Måske de fleste egentlig bare har brug for råd til den rigtige form for aktivering Men kan da også være jeg er helt galt på den.
-
Hjælp - råd søges!!!
Hej Kathrine, Jeg håber lidt nogle mere erfarne hundeejere kommer på banen, men jeg vil da gerne give mine tanker med Ved I noget om hendes opvækst fra før I fik hende ? Evt. om tidligere ejer(e) måske snakkede med meget store bogstaver til hende, eller måske ligefrem har tyet til fysisk afstraffelse når hun gjorde noget hun ikke måtte ? Jeg kan selvfølgelig misforstå, men i min verden er at "skælde ud" at råbe og/eller skrige mens man har en truende adfærd (her tænker jeg kropssprog). Det er der altså ikke nogen hund i verden der er tjent med, ej heller kommer der noget godt ud af det. Jo, hunden stopper da måske med det den nu har gang i, men det er da absolut også den bedste måde at miste hundens tillid på. Og hvis hun rent faktisk bliver bange og angst når I skælder ud, så er det da klart at hun tisser. I stedet kan I indlære "nej" .. I kan finde masser af forskellige SJOVE måder at gøre det på, bare søg på internettet, eller lån hvalpe/trænings-bøger. Nu har jeg vist læst eller hørt et sted at terriere generelt er svære at træne fordi de er meget selvstændige, men har I prøvet at tage hendes ynglingslegetøj/ting og bruge det som belønning i stedet ? I kan også lære hende at godbidden ikke nødvendigvis kommer fra samme hånd eller sted hver gang, sådan at hun ikke kigger efter belønningen, men rent faktisk har kontakt til dig/Jer i stedet for. Hvis I vil have bedre kontakt til hende, kan det også være en hjælp at træne ordet "kontakt" (bare et eksempel). Det kan så betyde at hun skal kigge Jer i øjnene ganske kort, og så falder belønningen. Og så synens jeg I skal komme afsted til hvalpetræning - Det er altså supergivende, også selvom det måske går helt af H.... til de første par gange. I skal jo også lære at samarbejde :5up:
-
Min Nye Hvalp ;O)
åh nej altså Og hvad sker der lige for Coca Colas nye reklamebillede ??? :klap:
-
Skal snart ud og se min nye hund....endelig!
It won't :slem: Og da slet ikke med sådan en dejlig stor rynket bamse .. han skal da bar' ind under dynen og varme mor og far og snorke lidt :lun:
-
Modehunde
... for ikke at nævne hvor dedikerede de er til deres hunde. Jeg behøver vist ikke nævne navne på medlemmer herinde som især har en hund der er "ramt" af modehunde-fænomenet, men som er gået længere og har arbejdet mere med sin(e) hund(e) end nogen forkælet teenagetøs nogensinde ville gøre.
-
månedens hund februar 2011 - "gaggede udtryk"
Ahha ... kan man stadig nå det ???
-
Schæfer i lejlighed, fair ?
Jeg forstår hvorfor det er irriterende at bo inden for hørevidde af en gøende hund, men mest synd er det da for hunden der er angst for at være alene hjemme Men eftersom TS lyder ganske fornuftig regner jeg da med at denne ved at der skal lægges et stort stykke arbejde i at lære hunden at det er ok når man forlader den, og at man kommer igen.
-
Schæfer i lejlighed, fair ?
Jeg stemmer i med de andre, og ser absolut intet problem i at have hund i lejlighed så længe den bliver aktiveret og stimuleret så meget som racen nu kræver :5up: Vi har selv forholdsvis stor hund (pt. 25kg) i lejlighed på 2. - snart 3. sal. Dog er det med trapperne ikke kun noget der skal tages hensyn til mens hunden er hvalp. Hvis den en dag bliver syg (brækker et ben, får skåret sin pote, steralisering osv.) skal I jo helst kunne bære den op og ned af trapperne når den skal luftes. Nu er jeg ikke schæfer-ekspert, men mener da bestemt de ligger i den tungere ende af vægtskalaen, så der skal nok pumpes nogle jern til nødsituationerne :slem:
-
månedens hund februar 2011 - "gaggede udtryk"
Jeg spørger sikkert lidt dumt men ... hvordan er man med i de her månedens hund konkurrencer ? Altså med billede ...
-
De fantastiske labrador.
De fleste labradors vi har mødt har været rolige, legesyge eller ligeglade med Ninja. Vi har dog én enkelt gang oplevet en labradortæve der gjorde udfald mod Ninja fordi den lå med et æble og mente at Ninja kom for tæt på da hun ville over og hilse på hundens ejer der ivrigt stod og kaldte på hende. Jeg var da ejeren bare sagde "Nå ja, hun er glad for sine æbler. Sådan er det jo med labradors - de er så madglade" .. Jeg kan heller ikke lade være med at mærke et lille prik af irritation når folk omtaler Ninja som "labradoren" ... Især fordi hun faktisk slet ikke ligner labben :hmm: Men det er jo den race folk kender, så skidt med om det havde været en helbrun korthåret hønsehund :stupid:
-
Modehunde
Animal planet sendte igår et program (mener det hed "Puppy Rescue"), om hverdagen på et hundeinternat. Her blev så nævnt de hyppigste årsager til at folk indleverede deres hunde ... Der havde de været ude for at, tro det eller ej, en hund var blevet indleveret fordi den ikke matchede farven på sofaen ...... Her er vist tale om en modehund .. Bogstavelig talt. :evil:
-
Hvad tilsætter du tørfoder?
Ninja får Eukanuba hvalpefoder tilsat lakseolie og Plague-off. Vi har før brugt tobisolie, men synes hurtigt flasken blev klam og klistret ind i olie, så vi købte lakseolie i en smartere doseringsflaske og har oveni købet kunne mærke en forskel i hendes pels. Den er blevet super lækker :5up: Plague-off bruger vi for at holde hendes tænder flotte og sunde.
-
Er det et alene hjemme problem?
Det lyder fuldstændig som Ninja. Har vi "forsømt" hende lidt mht. aktivering, kommer vi hurtigt til at betale prisen - enten i form af et hul i væggen, eller lidt tapet der er revet af. (det er nu også så gammelt at det er begyndt at bukke ud der hvor tapet-banerne mødes ... det ER fristende) :slem: Kæresten og jeg har snakket utroligt meget om det, men er blevet enige om at det altså ikke kan være alene hjemme problemer, men nok nærmere kedsomhed. Hun får altid en kong eller et oksehudsben inden vi går, og hun kigger måske lige op, men er ellers bedøvende med hvad vi siger eller gør. Hun siger ikke en lyd når hun er hjemme (vi lyd-optager hende), og oftest er hun fuldstændig søvndrukken og rolig når vi kommer hjem igen (dog mere frisk hvis vi snakker 5-6 timer) Alligevel er vi kommer hjem til et afgnavet bordben, et hul i væggen og lidt løst tapet der ligger på gulvet. Og man står med det samme og tænker seperationsangst Men når vi så hører optagelsen igennem kan vi se at bøllestregerne står på i 2-5min, hvorefter hun igen lægger sig over og sover .. Så nu har vi indkøbt tabasco-sovs ...
-
Har jeres hunde løst "Snoren og Lygtepælen"?
Vi har aldrig trænet det med Ninja, og alligevel går hun altid den rigtige vej rundt om lygtepæle og skilte. Går hun på den gale side har det altid været nok lige at stoppe op, så ved hun godt den er gal, og går tilbage - rundt om, hvorefter turen fortsætter. Vi var meget imponerede de første gange - især fordi Nike fattede absolut nada af det, dengang vi havde hende.
-
Gå pænt i flok
Jeg er lige med på en lytter her
-
Lader vi vores dyr leve for længe?
Et familiemedlem har en D/S gårdhund på 14 år, som både er blind og døv. Den tuller bare rundt for sig selv på gården, men kan hverken se eller høre noget som helst. Én blev engang bidt af ham, fordi hun bukkede sig ned over for at kramme ham, men det er da klart han bliver forskrækket når intet andet end lugtesansen er intakt - han havde ganske enkelt ikke hørt hende komme ind af døren. De påstår jo at han har det godt og ellers ikke fejler noget, men jeg synes det er på tide at se i øjnene at der altså ikke er meget hundeliv tilbage for ham ..
-
Så skal pigen passes
Hvis der er masser af det, skal jeg nok sende lidt til Danmark :blink: