Hewlett

Tak for Jeres svar ! Jeg synes nu selv hun kommer rimelig meget "ud" .. Så sendt som i lørdags kom hun en tur med til tisvildeleje, hvor min veninde skulle klippes hos sim moster. Hun er også tit med hos min far, og min kærestes forældre. Jeg kan godt mærke at hun var lidt mere oppe på dupperne, men hun lægger sig ellers altid så fint på hendes medbragte tæppe, når hun har undersøgt stedet. Men det er helt sikkert at hun blev forskrækket over at der lige pludselig kom en mandsperson ind ad døren. Jeg tror slet ikke der havde været noget hvis han også havde været der da vi ankom. Til Lonny: Det var nemlig også min tanke! Hun fik skåret sin pote ret slemt kort efter nytår på en flaske der lå gemt under sneen. Dyrlægen fik først syet det sammen, men da vi troede vi skulle have fjernet stingene var poten slet ikke helet, og det løse potehud var dødt. Så dyrlægen fjernede huden, og Ninja havde nu et rent men forholdsvis stort kødsår på poten. Vi har skiftet forbinding hver dag uden problemer, og igår om aftenen, da vi skulle skifte, var hun ret sart og trak poten mere til sig end hun plejer - men såret så fint ud og er næsten vokset sammen. Vi var sidst til dyrlægen for en uge siden, og skal snart derned igen så han kan se hendes pote ...

Hej :blink: Jeg håber der sidder nogen derude der kan hjælpe mig med at kaste lidt lys over Ninjas opførsel igår. Jeg var taget hjem til en veninde med hende, fordi vi stadig ikke vil lade hende være alene hjemme når der er forbinding på poten (hun slikker meget på den, og vi vil heller ikk risikere at hun bider forbindingen af og slikker direkte på såret) Vi kommer hjem til min veninde, og Ninja logrer glad med halen selvom hun ikke kender min veninde. Hun snuser lidt rundt i lejligheden og lægger sig så på sit tæppe med et ben jeg har taget med. Pludselig begynder hund at pive, og jeg tænker ikke nærmere over det, da hun har tisset på vejen over til veninden. Hun falder så til ro, men begynder så at knurre/gø - først af skærmen på min venindes bærbare, og derefter af et spejl der står på gulvet. Kort efter går hun ud i gangen og tisser en tår (og det er ca. 3 mdr siden hun har haft uheld indenfor). Okay - nu kunne hendes piveri forklares. Hun lægger sig derefter til ro på sit tæppe i en halv times tid, og begynder så at søge over til mig der sidder i sofaen. Hun sætter sine poter først på mine lår, og derefter op på mine skuldre hvor hun lægger hovedet og bare står ... og krammer. Jeg skubber hende ned fordi min veninde ikke ville have hende i sofaen, og jeg vil ikke risikere noget. Men selvom jeg siger nej og skubber hende ned bliver hun ved. Altså .. jeg vil næsten kalde der "morsyge" i en sådan grad at hun ikke ville lade mig være! Hun begraver også hovedet i mit skød, og står bare sådan i et halvt minut, hvorefter hun igen prøver at komme op og kramme. Jeg tænker straks om hun har ondt, eller har det dårligt. Min veninde siger så at hun godt må komme op og ligge på sit tæppe i sofaen, og ligeså snart hun kommer op falder hun i søvn. En times tid efter komme venindes kæreste så hjem. Straks døren bliver åbnet ude i entreen knurrer og gør Ninja, og hun bliver ved, selvom kæresten snakker sødt til hende, sætter sig ned på hug osv. Ninja ryster og klaprer tænder ! Hun har ikke haft en dårlig oplevelse med fyre/mænd, og jeg har aldrig set hende reagere sådan før. Jeg var faktisk bange for om hun ville have bidt ham hvis han havde rakt hånden frem til hende. Han går ud i køkkenet og rumsterer, og hun stopper med at gø. Kort efter beslutter jeg mig for at vi skal hjem, og da vi står ude i gangen prøver han at logge hende med et stykke kylling, som hun ikke tør gå hen og tage ... Da jeg kom hjem tænkte jeg om det måske kan have noget at gøre med at det snart er tid til at hun skal have sin første løbetid .. Kan det forklare hendes angst for en pludselig "indtrængen" og ekstreme syge for at komme tæt på mig ? Det skal måske lige nævnes at det ikke er noget nyt at hun giver besked når der kommer nogen hjem hos os. Alt fra ringeklokken til børn der larmer ude på opgangen kan få hende til at gø, men ikke helt hysterisk. Hun giver bare lige besked om at hun altså er der. Men kommer der fremmede gæster kan hun godt gå lidt længere tid af dem, også efter de har hilst på hende. Hvis I har bare en idé om det her skyldes noget, eller om det er noget vi skal arbejde på, må I meget gerne give Jeres bud!

... og beskidte

Ninja kan være ekstremt underdanig og sende dæmpede signaler overfor store hanhunde, hvor selv jeg næsten synes det er for meget, men har aldrig oplevet at de har tisset på/op ad hende:vedikke:

Ja ! Flove er nemlig det helt rigtige ord ! Jeg oplevede at hun pruttede idet jeg tog hende op, da jeg skulle bære hende ned af trapperne. Hun blev helt forfjamsket, og lavede alle mulige dæmpende signaler mens hun overslikkede mine mundvige ... Skøre hund :stupid: Den bedste var dog da hun lavede en siver, og straks stak snuden under halen - hvad faaaa'en var det nu for en lugt ??? Hun rejste sig dog ret hurtigt og forlod "gerninsstedet" ..

Ninja gør altid når der enten bliver banket på eller ringet på, men det er uanset om det er min far der kommer forbi, eller postbudet. Ligemeget hvad spiller hun stor og farlig, men skal så meget gerne ud på trappeafsatning og hilse uanset hvem det er. Noget vi genkender fra hendes mor :slem: Men engang imellem lukker vi altså lige døren ind til værelset før hun når at rende med ud - det kan være svært at stå og styre en hund MENS man modtager en pakke

Overhovedet ikke :blink: Vi købte ikke ligefrem Ninja som allergi-hund. Men når man står med hundehår over det hele (hun fælder helt utroligt meget lige for tiden) kan man da godt misunde dem der har allergi-venlige hunde Jeg er helt enig med søsterlagkage i at det vigtigste er sundheden, både fysisk og psykisk - og bliver der ikke gået på kompromis med denne, generer det mig ikke at nogle opdrættere prøver at få labradoodles/goldendoodles, men i mine øjne er det bare en blandingshund. Man aner ikke om man står med en pudel i labrador-klæder, eller en labrador i pudelkrop (som måske endda fælder). Og så er jeg dybt uenig i at man ikke burde have hund fordi man har allergi. Hvis jeg fik allergisk reaktion overfor Ninja imorgen, ville det da godt nok være en trist tilværelse aldrig mere at skulle have hund, på trods af at der findes SÅ mange forskellige racer med vidt forskellige personligheder, som jeg ville kunne tåle.

Lige med hensyn til labradoodles tror jeg desværre mange folk vælger racen fordi den ikke fælder .. Men så vidt jeg har læst mig frem til, kan et enkelt kuld både indeholde fældere og ikke fældere .. Men ok, "blandingen" er også forholdsvis ny. Men jeg tror måske at folk savner STORE hunde der ikke fælder. Lige på stående fod er de eneste jeg kan nævne kongepudlen, og så måske også Lagotto Romagnolo (selvom den ikke er stor stor)

Ok, min fejl at jeg lige overså den linie i startindlægget :stupid::blink:

Tja, nu har vi ikke have, så vi måtte jo ned på gaden hver gang hun skulle Det er det jeg kalder "ture" ..

Må hun komme godt over regnbuebroen :ae:

It is .... :slem: (har allerede købt mig to par støvler til halv pris.. Det ene par står fremme, det andet par har jeg gemt i skabet for min kæreste...:blink:)

Narj, desværre ikke - men det er tæt på. Jeg har den 29. januar :blink:

Du ligger jo også med hovedet liiiiige i position til kæmpekysser jo

Jamen hvis man kalder aber for dyr, så er vi så bestemt også dyr selv :blink: Nej, men har nu aldrig bundet en hest så stramt, at den ikke havde mulighed for at flytte sig. Ikke nødvendigvis bakke, men i det mindste bare flytte sig.

Jamen jeg har heller aldrig fået noget andet indtryk, end at alle muskelhunde-racer er ekstremt glade for mennesker :hjerte: Så det skulle da ikke komme bag på mig ...

Åååh ! Du bliver overfaldet :hjerte: Det ligner et af de der overfald, hvor man faktisk har svært ved at få luft, og ihærdigt prøver på ikke at få hundetunge ind i munden.... Ergo, man kan ikke råbe om hjælp

Er du sikker ?? :hmm: Jeg har hørt noget om at hunde der får lov til at sove i sengen har store planer om at overtage verdensherredømmet ... Og med to hunde i huset tænker jeg mere på at de måske har gang i noget sammensværgelse ? :hmm:

Ja, dyr har en hel særlig evne til at trøste når man er ked af det, men jeg tror egentlig ikke at dyrets hensigt er at trøste. Jeg tror mere på at f.eks. hunden kan mærke at du ikke er dig selv, og derfor søger din opmærksomhed for ligesom at finde ud af hvad der er los. Lægger du dig f.eks. ned på en græsplæne og hyler og skriger, vil hunden også komme farende for at se hvad søren der sker. Det er jo ikke for at trøste.. Men igen er der jo enkelte hunde og også heste, som er ekstra fintfølende, og som kan oplæres til at omgåes handicappede og andre former for bevægelseshæmmede eller psykisk ustabile mennesker. ... Jeg er helt med på at man skal respektere dyrs grænser, men nogengange kan man altså komme til at ramme et ømt punkt, eller være nødsaget til at røre dyret på en måde der ikke lige just er behageligt, og der vil jeg til hver en tid foretrække at dyret bakker væk, fremfor at bide eller sparke.

Jeg ville aldrig acceptere at en hund følte sådan et beskytterinstinkt over for et andet levende væsen. Jeg tror der har været en grund til at Lulu har været så meget på vagt når du var i nærheden, og det kan selvfølgelig være svært for dig at svare på hvorfor, din alder dengang taget i betragtning. I mine øjne havde Lulu et usundt forhold til dig, med sit overdrevne beskytter instinkt, og selvom det var en god ting at hun angreb og forsvarede i dén ene situation (med hundende der angreb), nytter det ingenting at hun var hoppet på et menneske der var kommet til at skubbe, eller på anden måde havde virket truende overfor dig. F.eks i et skænderi, hvor råben og aggressivt kropssprog helt sikkert stresser hunden enormt. Jeg kom sammen med en fyr på et tidspunkt hvis mor, da han var mindre, havde en kæreste som var i hundepatruljen hos politiet. Hans "partner", en hvid schæffer, fungerede også som familiehund. En dag var min ekskæreste og hans mor alene med hunden, og pludselig får hunden flyttet min ekskæreste op i en krog, og vil ikke lade moren komme i nærheden af ham. Han fortalte at moren ikke var i tvivl om at hunden ville angribe, eller ihvertfald bide, hvis hun prøvede at komme forbi og tage ham. Det ente med at hun måtte ringe til sin kæreste, som kom hjem, tog hunden og kørte til dyrlægen for at få den aflivet. Barsk historie, især fordi det sikkert er mennesket der har fået hunden til at påtage sig denne beskytterrolle.

Haha, ikke endnu .. eller.. hmm materialisme .. Materiel .. Betyder det så at jeg rent faktisk har en undskyldning for at gå januar-udsalg shoppe amok ? For så kunne jeg nok godt leve med at være stenbuk :slem: Hvornår har du fødselsdag ??

Gad vide hvordan min mor nu vil forklare at vi aldrig har kunnet sammen .. Hendes teori er jo at bølgerne altid går højt mellem vandbæreren og tyren :hmm: "...Det er fordi du er vandmand!" "Jamen .... Jeg er stenbuk :drille:"

Læs lidt om hvert stjernetegn, vurder hvilket et af dem der ville gøre dig til et bedre menneske, og tag dig den frihed at vælge :slem: Man må godt ... Det siger stjernerne.

Ninja er og har altid været en meget forsigtig hundepige, så vi har helt sikkert også fået en del af indkaldet foræret. Desuden har vi siden hvalpetræningen (vi lærte det af Irene) vendt om hver gang vi synes hun kommer for langt væk fra os. Hun kender grænsen nu, og stopper altid liiiiiige inden vi ville vende om, og venter på os. Møder vi andre hunde på afstand løber hun altid 5 meter, venter til vi er kommet op på siden af hende, løber 5 meter videre, venter ... osv - indtil hun enten er nået helt op til den anden hund, eller den anden hund er kommet hende i forkøbet. Vi burde vel egentlig begynde på at udnytte det til at lære hende at spørge om lov først, inden hun render hen til fremmede hunde. :hmm:

Stenbuk .