Hop til indhold

mariesvita

Members
  • Antal indlæg

    468
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Om mariesvita

  • Fødselsdag September 28

Personal Information

  • Lokation
    København
  • Job
    Pædagog!
  • Hundenavn
    Vita

mariesvita's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

9

Community omdømme

  1. Tak. Jeg er så glad for at mine forældre så småt er klar.
  2. Du har helt ret. Boxere har boxerklubben, som deres raceklub og har allerede sukket derinde over de hvalpe, der venter på nye hjem. Vi skal i hvert fald tjekke for spondylose som var det Vita, min forældres gamle boxer, led af. Og jo så er der jo "altid" hd, endnu en fæl sygdom. Tak for hjælp!
  3. Så kom tidspunktet hvor mine forældre blev helt klar til tanken om en ny hund - en ny fræk boxerpige. Det er lidt over et år siden at Vita døde. Deres gamle boxertøs, min første lillesøster:hjerte: Og vi har sørget meget og gør det nu stadig men lidt mindre intenst. Men i går fortalte min mor mig, at nu var hun klar og da min far så var med på atter at få en boxer var hun mere end klar. Men først i sommeren 2013:fornaermet: Åh hvor er der lang tid til. Jeg glæder mig til at skulle få ødelagt mine bukser, blive bidt i fingrene, sukke lettet når krapylet sover og 117 andre skønne ting, der opstår som følge af at en klodset, storpotet, lille boxerhvalp indtager forældrenes hjem og stille indtager mit hjerte. (:megaked:Ok, så savner jeg altså lige Vita lidt nu her med al den hjertesnak) Så nu er jeg gået i tænkeboks. Hvor finder vi bøllen henne? Hvad skal kriterierne være? Hvem kan vi besøge? Hvad skal vi huske? Hvad, hvornår, hvorfor og hvordan og ikke mindst hvorledes og på hvilken måde? Marie - ramt af akut skrukhed og Vita-savn
  4. Det er efterhånden ved at være lidt tid siden at jeg tog afsked med Vita og sorgen kommer lidt i bølger - som i dag, hvor een kommer rullende totalt uventet og jeg bare kan sidde der og være midt i sorgen, som både er fyldt af smerte, tårer men også store smil og grin. Snigende kommer også lysten til at se på alle de mange billeder og bare mindes. 'Oh store hundegud - Fri mig for fotografer' [ATTACH]45173[/ATTACH] Når det var lidt køligt men det alligevel var varmt nok til at tage sol, måtte Vita ud dog med nogle tæpper omkring sig. Denne dag var Vita dog så uheldig at det var mig der skulle lægge tæppet omkring hende. Hendes blik er simpelthen så skønt: 'Det mener du virkelig ikke. Åh altså, hvor svært kan det være...' Hun skulle naturligvis ligge ned inden tæppet kom over hende:fornaermet: [ATTACH]45172[/ATTACH] :kys:mig der fjoller ved siden af Vita [ATTACH]45174[/ATTACH] Min far og jeg er ude og bade og Vita holder skarpt øje med os. [ATTACH]45176[/ATTACH] Vi er ude ved mine forældres båd - Vita passer på sin Kong. Desværre fik vi til tider den frygtelige idé at tage ud i båden, der var altid minimum en tilbage med Vita men det talte ikke. Øj nogle vrede:vuf: sådan en dum båd kan få med på vejen, når den bortførte os ud til havs. [ATTACH]45175[/ATTACH]
  5. I sommers hvor Vita og jeg er ved stranden - en anden hund er lige kommet og jeg har fået kontakt til den dame [ATTACH]38060[/ATTACH] På vej hjem fra stranden - med en bold i munden - og vi kunne lege den evig sjove leg. Vita:"Du må godt få bolden nu - se den ligger lige her under min mule men du kan saaagtens tage den..." Et attack fra min side og "næ hæ du... men nu kan du..." og jeg attacker igen "snyyydt" og Vita spankulerer frejdigt af sted med bolden. En sjov, sjov leg - selv om hun var 8 år:hmm::klap: [ATTACH]38061[/ATTACH] Hjemme på græsplænen - jeg har forsøgt at tage tennisbolden igen igen - men Vita benytter sig af faldteknikken. [ATTACH]38062[/ATTACH] På vej i bilen forrige år til efterårsferie i sommerhus - og Vita tager en slapper:lun: [ATTACH]38063[/ATTACH] Vita og jeg tager en lille pause i en af klitterne - det er ikke så ringe endda [ATTACH]38064[/ATTACH]
  6. Så kom den sidste dag for Vita - vores og min sidste dag sammen med hende. I dag er en lille sejlivet boxerdame på vej til et bedre sted. Vita nåede at blive 8 år - og nåede at kæmpe med spondylose i lang tid og i det sidste stykke tid, noget vi først vidste i forgårs, en nyresygdom, som gjorde at hun fik kvalme og kastede op. Det sidste stykke tid fik hun mere og mere ondt og energien forsvandt ud af hende. Hendes farvel blev ganske stille - min mor, far og jeg var med inde hos hende. Mine brødre fik begge sagt farvel til hende inden. Nu sidder jeg hjemme i min egen lejlighed og enten så bliver tasterne på tastaturet væk eller også så drukner mit tastatur lige så stille. Nogen holder et godt greb om min mave og i min hjerne er der en, der får ordnet det så hver tredie tanke kan drejes hen på Vita. Vita, tak for at du levede så fint op til dit navn så længe, for de gange du puffede til mig med snuden, når du pressede din lille mule ind i mig mens du blev kløet og aet, når du fnyste højt og inderligt, når du hyggesnorkede højlydt med poterne i vejret, når du kurede på ryggen ned af en klit, når du hylede af fremmede langt,langt borte bare fordi..., når du insisterede på at vælge hvilken vej vi skulle gå, når du gik i stå fordi du bare måtte hilse på ham eller hende derovre og når du hilste på mig som var det år og dag siden sidst. Det sidste jeg lærte dig - at være faaarlig - men du mestrede det aldrig helt for du logrede så ivrigt imens og blev en smule forskrækket over at høre dit eget "vuf". [ATTACH]38017[/ATTACH] Tak Vita, mit lille mullehoved. Jeg vil savne dig.
  7. Tak allesammen. Lige nu ligger der en lille boxer og sover her i stuen pakket godt ind i et tæppe. For lidt siden satte hun sig ved siden af mig - og bare sad - så jeg kunne ae hende. En måde vi tit har siddet på sammen. Og jeg ved at hun er træt og har ondt - så det var så ubeskrivelig rart at hun lige valgte dette. I morgen kl.14 er det sidste besøg hos dyrelægen - min far kører os derned og så går min mor og jeg ind sammen med Vita.
  8. Tak for jeres ord og tanker:-) Af uransagelige årsager går tiden ikke langsommere og nu er det pludselig i morgen. Min lille ged, i hendes fjogede og mest stædige øjeblikke, mit bøvlehoved, når hun maser sit lille hoved ind i een når man nulrer hende og når hun kurer på ryggen ned af en klit(en meget særegen kunstart) og min mulle.
  9. Ja, det er rigtig hårdt. Jeg håber, at der er tid til at sige farvel onsdag på en ordentlig måde. Jeg ved at mine forældre er om hende - min far sagde at han vil kigge til hende et par gange i nat og de er begge hjemme i morgen. Jeg håber at hun kan vente til på onsdag med at tage af sted. Og jeg prøver at huske alle minderne, der er mange. Og give hende et kys og bare kigge på hende.
  10. Der er to dage tilbage for Vita. På onsdag d.12/1 skal Vita aflives. Hun har udover sin spondylose, som hun har levet ok med en del år efterhånden, fået konstateret en sygdom i nyrerne i dag. Hun har tabt sig meget det sidste stykke tid, haft meget kvalme og kastet op, haft mere ondt end hun plejer og kun lidt energi. Der er ikke mange måneder til at Vita fylder 9 år, men så langt når hun ikke. I dag hos dyrelægen har hun fået beroligende, noget smertestillende og noget kvalmestillende - så hun lå meget stille der hjemme hos mine forældre. Hun logrede lidt da jeg kom hen og hilste på hende. I morgen skal min far aftale et tidspunkt med dyrelægen. Så nu er det snart - og ingen smilie synes helt at dække smerten. Jeg bruger en masse snotklude - dem elsker Vita at stikke af med, når hun er i hopla. Det har afbrudt mange tudeture gennem årene. Og sådan pibler alle historierne frem og jeg ville ønske at der var mange år endnu til at samle flere historier. Men det er der ikke. Jeg skal med på onsdag - følge Vita af sted.
  11. :vuf:Godt kæmpet :lun:Og dygtige og dejlige lille søde Groa
  12. Øj en god papkasse til dejlige Cujo Hvo ser han sød ud når han ligger der og veeeenter.
  13. Jaaaa:lun: Tak. Og lidt skæg - for hvis hun får vuffet rigtigt bliver hun altid lidt paf:shock: "Hov:confused: Var det mig? hmmm.. Nå vouuuuuuu:vuf:"
  14. Vitas sommer:lun: På vej ned til kineserne eller sandrotterne eller:confused: Det vides ikke men festligt er det:banan: [ATTACH]31768[/ATTACH] Vita forsøger at være faaarlig(knurre/vuffe:vuf:) meeeeen jeg ved sgu ik' [ATTACH]31769[/ATTACH] Her forsøger hun igen:lun: [ATTACH]31770[/ATTACH] "Ja jeg VED godt du har bolden - men kunne jeg måske være mere ligeglad:fornaermet:" Undskyld Vita:genert: [ATTACH]31771[/ATTACH] "Se DET er sjovt!" Vita midt i et indkald:hjerte::klap: [ATTACH]31772[/ATTACH]
  15. Ja jeg var bare lidt ærgerlig fordi det andet havde været lidt nemmere. (kortere alene hjemme tid) Men det andet ved jeg vil virke. Så må hun komme på små visitter på et andet tidspunkt.
×
×
  • Tilføj...