Alt der er opslået af Hewlett
-
Hovedløse hundejere
Der er da ingen grund til at give op, vi har da en pæn debat Det med fuglene var et eksempel som jeg ikke fik gjort færdigt, kan jeg se Ninja er ikke specielt tændt på fugle, så der kan vi godt kalde hende ind. Det jeg ville have skrevet var at fordi vi 1 gang ud af 100 oplever en situation, som jeg ikke mener vi havde en ærlig chance for at forudse, hvor indkaldet glipper, så synes jeg altså ikke at det betyder at man så skal tænke at hunden så sikkert aldrig vil adlyde igen. Vi var jo trods alt et sted hvor hunde godt må være løs, og hvor det er 'almindelig' fornuft at man bringer en hund der er hverken bange eller agressiv. Som Ninjamor skriver så kan alle hunde have en off dag med indkald. Her var det så en hund der har ligget 'stille' i 10 dage, som simpelthen viste ikke at kunne styre sig. Og så kom hun i snor. Det er helt fint at du undrer dig, det er jo bestemt ikke for at pudse glorie at jeg skrev den historie, og jeg kunne da nemt have undladt at skrive at Ninja blev døv. Det jeg jo egenlig ville fortælle var at det forargede mig at ejerne i første omgang vælger at gå et sted med deres skræmte hund, hvor chancen for andre løse hunde (som er i mindre kontrol end Ninja) er 100%. Og så bliver jeg bare lidt irriteret over at du straks vurderer at så har Ninja ikke noget indkald, og at vi ikke har trænet med distraheringer. Ville du kunne kalde din hund til dig i alle tænkelige situationer ? OGSÅ dem du ikke selv havde set komme ?
-
Hovedløse hundejere
Ibenb: Det er også svært for mig at retfærdiggøre hvad der for dig lyder som en hund der ikke har et godt indkald, når du ikke var i situationen. Ninja leger ofte med hunde der elsker løbelegen, og hun elsker det. Vi har aldrig før haft behov for at kalde hende til os midt i sådan en leg, for der har altid været plads omkring os, og ingen at forstyrre. Når en hund tager kontakt til Ninja, og på et splitsekund vender på en tallerken, for derefter at sætte i den vildeste spurt, ved jeg godt at mine chancer for at nå at gribe ind er små. Vi fandt så ud af at Ninja var for 'tændt' på det hun troede var leg, at hørelsen svigtede. Vi gjorde så det vi kunne gøre, satte hende i snor ligeså snart vi fik chancen. Det var mere end hvad mange af de andre hundeejere gjorde, bl.a den anden hund som 3 gange nåede at jagte Vizlaen. Jeg forstår ikke hvorfor du konkluderer at vi er ligeglade med indkaldet - det er vi bestemt ikke, men jeg tror simpelthen ikke på at nogen hund har et 100% sikkert indkald - uanset hvor 'elite'trænet den så end er. Så nej, jeg har bestemt ikke tænkt mig at sætte lang snor på hende, for det ville jeg finde overflødigt. Og så lige til det med at kaste pind/bold og blive forstyrret af andre hunde. På fritløbsområder synes jeg faktisk ikke at man kan forvente andet end at andre hunde bliver interesseret i det din hund løber efter. Så kan vi så diskutere om hvorvidt det er okay, for det synes jeg ikke selv det er, men modsat ville jeg også undre mig meget over hvis en ejer til en hund med ressourceforsvar, bevidst valgte at hive hundens legetøj med over i en park, hvor det vrimlede med andre hunde.
-
Hovedløse hundejere
Hun har et fint indkald, så den lange line kommer ikke frem foreløbig
-
Hovedløse hundejere
Quote virker ikke på telefonen, men til Iben: Jeg forstår ikke helt hvad det er du mener vi burde have gjort ? Ninja tænder på løbelege, og vi havde ingen ide om at Vizlaen ville reagere på den måde. Havde det været fugle hun tændte af på, ville vi holde hende i snor hvor det nu var muligt at der var fugle. Men det er altså svært at forudse at hunden er så bange, når den selv opsøger Ninja. Især når man tager den med sådan et sted. Misforstå mig ikke, jeg synes ikke det var fedt for den Vizla, og det var også derfor vi satte snor på Ninja da vi fik hende ind.
-
Hovedløse hundejere
Jeg blev simpelthen så forarget over 2 hundeejere idag, og jeg vidste ikke rigtigt hvor jeg skulle fortælle om mine oplevelser, så nu laver jeg en tråd dedikeret til de hovedløse hundeejere som vi møder alt for tit. Del gerne jeres historier hvis I har lyst, og andre må selvfølgelig gerne komme med deres meninger og kommentarer! Klar, parat - START! ---------------------------------------------------------------------------- Efter at Ninja idag havde fået fjernet sine sting fra steriliseringen, tænkte vi at vi ville lade turen hjem gå forbi Bernstorffsparken, for at hun lige kunne få løbet det værste krudt af sig. Det gik fint, og hun gik ikke fuldstændig løbe-rundt-beserk hvilket var helt perfekt. MEN, på vej tilbage mod bilen, kommer der pludselig en stor labradorhan løbende, og han ville smaddergerne lege med Ninja. Brydeleg. Ninja var med på den, og de legede lidt, og pludselig blev det bare lige en tand for vildt, og vi var lidt bekymrede omkring såret, og hev så fat i Ninja for lige at få styr på hende. Ejeren nåede i mellemtiden op til os, og siger 'Hvor er det godt, han trænger også til at blive banket igennem', Casper smiler og svarer at vores desværre ikke har så godt af at det bliver for vildt, for hun er blevet opereret for ikke så lang tid siden. Labradorhannen var stadig hel vild, og ville fortsætte legen mellem benene på Casper, der stadig holdt fast i Ninja som selvfølgelig ikke synes det var skidefedt. Ejerens svar var så 'Nåååå, det var da synd'. Så stod hun ellers og kiggede på Caspers kamp med at holde fast i Ninja, samtidig med at labradoren hoppede og og ned af både ham og Ninja. Ikke engang da jeg trådte ind foran labradoren for at afspærre dens vej til Ninja, fattede hun hentydningen - og den var seriøst så tyk at man nærmest kunne skære i den! Endelig gav labben op, og luntede over for at lege med nogle andre hunde i stedet. Suk. --------------------------------------------------------------------------------------------------- Der kom et par gående med en Vizla, og det så ud som om damen egentlig gerne ville over og gå et sted hvor der ikke var nær så mange hunde, men manden fortsatte henover græsplænen hvor alle hundende rendte rundt. Da Vizlaen så Ninja kom den løbende over, men skiftede så fuldstændig kropssprog da Ninja luntede den i møde, og stak af fra hende med halen mellem benene. Jeg nåede nærmest ikke at se hvad der skete, før Ninja blev trigget af løbe'legen', så hun satte i kæmpe spurt efter den stakkels Vizla. Damen fortalte os så at den igår var blevet overfaldet af en Rhodesian Ridgeback, og at den derfor var blevet bange for store hunde. Casper og jeg reagerede prompte ved at kalde Ninja til os, men hun var fuldstændig døv og fræsede bare efter Vizlaen, som syntes mindre og mindre om sin forfølger. Endelig får vi så fat på Ninja, og tager snor på hende. Parret vælger så at gå videre, og vi går efter med lidt afstand. 100 meter længere nede så vi så igen Vizlaen med en forfølger i hælene, denne gang en hund som den altså ikke lige kunne løbe af sig. Hver gang den anden hund nåede tæt på den, udstødte den små skingre bjæf, og halen var bare HELT under maven på den. Den anden hund nåede så op på siden af den, og får tumlet Vizlaen rundt på numsen, hvor den bare stak i det mest frygtelige hyl. Alt i mens stod ejerne bare og kaldte lidt halvhjertet på den. Den satte så pludselig hen imod Casper og jeg, og jeg valgte at sætte mig på hug, for at få den hen til mig. Den havde skum om munden, øjnene var vilde, og den var virkelig stakåndet. Den ville så virkelig gerne hilse på Ninja, som Casper stod med i snor 2 meter væk. Men hver gang Ninja lagde an til at gå over til den, farede den forskrækket væk igen. Den fandt så hen til sine ejere, som bare gik videre med den som om intet var hændt! Den nåede så lige at blive jagtet af den samme hund igen, før Casper og jeg drejede hen af en sti for at komme til udgangen. Jeg var rødglødende af raseri! Stakkels stakkels hund med sådan et par ..... hovedløse ejere !!!!! Hvad f***** skulle det gøre godt for ?
- DUM
-
Blanding eller ren?
Det du måske skal være opmærksom på, er at nogle mennesker falder for de små racer/blandinger, fordi de nemmere passer ned i en taske. (ja, så er det sagt ). Stod jeg med sådan et kuld, ville jeg nok gå efter folk der var interesserede i at dyrke sport med sin hund - Agility f.eks, eller måske som familiehund og så ellers takke nej tak til den unge pige der bare vil have en hund under armen.
-
Blanding eller ren?
Altså er de begge blevet øjenlyst, og fået foretaget andre undersøgelser, der kan sikre at forældrehundene ikke fejler noget i det skjulte som de kan give videre til hvalpene ? Jeg er ikke imod blandingshunde (har selv én), men jeg har noget imod folk der bevidst avler på deres blandinger, og derefter kalder det designer-hunde eller hvad ved jeg. Folk der for 2. gang lader en blandingstæve parre med en blandingshan, fordi det første kuld blev såååååå flotte og skønne. Min hund er fra en ordentlig UPS'ER på landet, hvor naboens hanhund åbnede hele to døre, for at komme ind til den løbske tæve - Det kan ske, og jeg synes absolut ikke at hundene skal dødsdømmes af den årsag. Mange finder blandingshunde utrolig charmerende, så kald dem det de er, en rundkørsel, og sørg så for at de kommer til gode hjem (de er derude ), og for at køberne er indforståede med blandingen, og ved hvad begge racer kræver.
-
Hund overfaldet på Guldberg Plads!
Forfærdelig situation, og stakkels Jugger. Jeg bliver dog lige nødt til at spørge hvor stor denne 'hundegård' er ? Jeg ville nok ikke gå ind i første omgang hvis der stod 3 knurrende hunde ved lågen
-
Teiturs fødselsdag
Jeg synes han behandler anden pænt Hvor er han sød, og stort tillykke til ham !! :hjerte:
-
Hvad var den sidste film du så???
Planet Terror :slem: ELSKER Quentin ! Det er iøvrigt to film der er 'linket' sammen - Planet Terror og Death Proof. Begge to ALT for fede film!
-
Hvad var den sidste film du så???
Ja, det er meget vigtigt for én af dem i filmene at finde en twinkle kage. Jeg vil ikke afsløre om han nogensinde får den, men uanset hvad må de gå så grueligt meget igennem! Ellers er det ikke en sær film. Det er en Zombiefilm/komedie
-
Hvad var den sidste film du så???
Hehe ja, han lignede jo godt nok også en zombie med sit lakrids smurt ned af mundvigen
-
Store fede sorte satan
Øv en dum situation! Jeg har så oplevet det modsatte i en skov, hvor en dominant boxertæve synes at Ninja skulle ned at ligge, men ejeren var åndsfraværende og gik og snakkede i tlf. 'Ej, hæng lige på 2 sek ... Nej jeg skal lige have styr på Emma. Til os: Ej undskyld, det har hun altså aldrig gjort før!' Nå, jamen så er vi da glade for at have fået æren !!!
-
Hvad har du sidst købt til din hund? :-)
Jeg har sidst købt et bredt og dejligt blødt fleecehalsbånd, der var sat ned til bare 50kr. hos dyrlægen. Dét var et godt tilbud, og Ninja lægger slet ikke an til at skulle klø sig når hun har det på
-
Blandingshunde - billeder af blandingens ophav
Caspers computer har fået depression, så det bliver lige nogle genbrugsbilleder af Ninja Ninja er blanding af: ½ Labrador (Formel 1 fik vi af vide .. meeeeen) 1/4 Kleiner Münsterländer: Samt 1/4 Tysk Korthåret Hønsehund: Resultat: Vi har både mødt folk der mest kunne se Kleineren i hende, folk der mest kunne se Hønsehunden i hende, og sågar en meget racekyndig mand *host host* der helt bestemt kunne se Weimaraneren i hende Fra labben har hun arvet den mere robuste kropsbygning, madglæden, samt det ekstra fedtlag under huden.
-
fristelser....
Jeg er en SUCKER for store dejlige bløde ører, og de to hvalpe her er da bare ALT for skønne! Blanding, hvalpe, 12 uger, ... – dba.dk – Køb og Salg af Nyt og Brugt EDIT: Hehe, studser dog lidt over at de skyder alle hundene til at ende på en 10-15kg ... Om det så er Blodhund eller Basset Hound der lægger ører til hvalpene, så bliver de da noget tungere end det, mon ikke ?
-
Hvad var den sidste film du så???
Med Mel Gibson ? Jeg så sidst Zombieland ... Den var sjåååååv Og dejligt med lidt opfindsomme måde at nakke Zombier på - Jeg er klar hvis verden bliver inficeret !!!
-
Dulletråden
Har iøvrigt lige været nede i pakkeshoppen og hente min pakke fra CopenhagenLuxe ... Total mystisk hjemmeside de har, og jeg tvivlede da godt nok på at de bh'er jeg købte virkelig engang havde kostet i omegnen af 700kr., og nu var sat ned til 149kr. (hjemmesiden ligner mest af alt sådan noget lavpris-noget) Det blev så ikke bedre da jeg hentede pakken, som var en genbrugspapkasse fra en elektronisk pengeboks Nå, hjem og åbne og så ligger der bare de FINESTE CopenhagenLuxe æsker .. Sådan rigtige lækre lingeri-agtige æsker. Og kvaliteten af undertøjet er bare :hjerte: Virkelig flot!
-
Dulletråden
Du ser da total lækker ud i den der !!! Jamen, så lad den skrige noget mere ... Jeg vil også ud og lufte lette sommerkjoler og korte shorts !!! Og bare arme !!! (Ikke så meget min blege hud, men den bliver for fa'en da ikke lækker brun af det her vejr!)
-
Dine krav til en professionel hundelufter
For mit vedkommende har det noget at gøre med det ansvar man har som hundejer. Hunde har tænder, og kan reagere agressivt i situationer som en hundelufter måske ikke lige havde forudset. Ninja bryder sig f.eks. ikke om fremmede mænd der tager kontakt til hende. Hvis en hundelufter bagateliserer denne oplysning og presser Ninja ud i en situation, er det ikke til at sige hvordan hun ville reagere. Jeg ville være RIGTIG ked af hvis Ninja blev krævet aflivet pga. en situation hvor jeg ikke selv var til stede og så, hvad der i virkeligheden skete. Ligesom at jeg ville være rigtig ked af hvis en person var kommet til skade 'på' Ninja, fordi situationen ikke blev tacklet som Ninja havde brug for.
-
Dine krav til en professionel hundelufter
Jeg ville helt klart finde en hundelufter der går med max. 2 hunde. Jeg kan næsten ikke tro, at en person som ikke har ordentligt kendskab til hundenes temperament, luner og glæder, ville kunne holde styr på 4 hunde. Hverken i snor på gaden, eller i et fritløbsområde. HVIS jeg skulle bruge en hundelufter, ville det kun være for lufteturen alene. Jeg ville ikke kræve at hundelufteren også aktiverede og trænede min hund på anden vis. Altså lufteturen i sig selv, og så måske lidt renden rundt på et fritløbsområde ville være fint for mig. Træning og decideret aktivering (som f.eks. spor osv) ville jeg selv stå for. Hvis jeg aldrig selv havde tid til sådan ting, ville jeg slet ikke have hund.
-
Hvad vejer Jeres hund?
27,5kg uden mad i maven Har tabt sig fra 30,2kg.
- fristelser....
- Golden retriever vs schæferhund