AnjaCS

Man skal i hvert fald sætte sig ind i, hvordan den ender som voksen

Damn! Som hvalpekøber er det om at følge med, ellers kan man da ikke kende sin hund, når den skal flytte ind hahaha

Wow! Går det virkelig så stærkt???

En fin tavle er vel en tavle hvor anerne har flotte premieringer og gode resultater både i ringen og til prøver hvis det er en brugshund? Og så er jeg ellers enig. Jeg tror næppe en "rigtig" opdrætter ville skrive "fin stamtavle" men derimod skrive hvem forældredyrene er, og hvor deres stamtavler kan ses.

Du kan jo sige at du har bemærket at hun af og til har svært ved at komme ud med hunden, og så foreslå at tage den med på en tur for hende. Hvis hun er en ældre kvinde, er det jo ikke nødvendigvis en fornærmelse, eller kritik, men blot en slags kendsgerning at det kan være svært med de lange gåture. Du kan jo også ringe på og sige at hendes hund virker så sød, så om de ikke vil med ud at gå en tur sammen med jer, og har hun ikke lyst til det, kan du så tilbyde at lufte hunden for hende. og så er det ærgerligt at hun har valgt en størrelse hund, som hun er så usikker på.. det er sådan en skam, når folk laver fejlmatch med deres hunde. Men det er flot at I viser interesse og gerne vil hjælpe den

Hvor er det bare voldsomt med de knuder altså. stakkels vuf.. Hun ser dejlig lettet ud, og når det er blevet lidt længere så hun kan få en "rigtig" frisure, bliver hun SÅ fin!

Der er i øvrigt en lille hyggelig indhegning i Boserup - den er ikke så stor men der er træer, buske og masser af buskads. Nu sidder hun jo ikke længere fast i noget

Hvor er det bare dejligt at høre! Iiiih, hvor må hun bare være lettet! Hvor var det godt, at I kunne gøre det for hende, og at du gjorde det, selvom hun ikke er din Du fortjener total god karma - både herinde og i virkeligheden!

Og det er da positivt at der "kun" var det ene sår.. Havde frygtet lidt at I ville komme ind til en helt rød og svampet hud, fordi den har været så indelukket. Jeg håber det sår hurtigt bliver pænt og fint igen

Fiine Jessie! Jeg er sikker på at hun bliver rigtig glad, når hun først opdager hvor fri hun er. Hvor er det dejligt at hun kunne blive klippet helt ned, og wow! i kg er godt nok også meget! Det bliver spændende at høre hvordan hendes ejere reagerer når de ser hende. Hvor er det altså godt at I kunne gøre det, både at du Charlotte "turde" selvom du kun passer hende, og at du ville bruge en hel dag på det Missing. Hun har da været en heldig kartoffel i dag hende Jessie :5up:

Søde Jessie, som virkelig bare er SÅ flink! Synes stadig det er flot at vi overhovedet fik lov at rode sådan ved hende. Hun har ondt, er ikke vant til den slags håndtering, og vi var totalt fremmede. jeg glæder mig rigtig meget til at høre hvordan det er gået i dag, og se billeder. Og endnu mere til at høre om i morgen når narkosen er helt væk og hun kan bevæge sig! er sikker på at hun vil danse rundt, ligesom når dyr kommer på græs om foråret!

Især fordi de jo var mine naboer, og jeg havde IKKE et rend af mænd overhovedet. Jeg kunne måske have forstået det hvis var kom en ny mand ud af min lejlighed hver dag (og så havde det stadig ikke vedrørt dem). Men ja, folk er lidt mærkelige nogle gange..

Wuhu!! Må komme og løfte ham en dag! :banan: Jeg gik også tit og bar rundt på Basse! Min venindes rotter er dog alt alt for tunge, selvom jeg egentligt tror at de ville ELSKE det!

det er godt nok også respektløst! Det er ALLE udsagnene men især det synes jeg, børnene er jo hverken dumme eller døve, og det er da en rigtig grim ting at høre på??? Utroligt hvad folk bilder sig ind! Da jeg var alene og gravid, spurgte flere af naboerne også om jeg vidste hvem faderen var

Ja, jeg ville da også straks frygte for de hunde.. Man kan nok snildt antage at de har givet en ridetur eller to. Øv øv, kan godt forstå at du så ikke tager nogle chancer efterfølgende. Måske det har været kombination af træls pige og endnu mere træls dreng? Hehehe, problemet med at hilse på rottweilere er at de er SÅ svære at løfte! (ja, jeg løfter alt jeg kender - har engang drukket mig fuld og forsøgt at løfte naboens bulldog på 40 kg - han gloede bare dumt på mig!)

Neeej, men hvis den er stor nok til at gå rundt i butikken, eller kravle, så må man åbenbart gerne Hahahaha!! Hvor er det vildt at forsøge at RIDE på hunden! Vidste de at det var en hund??? Total gak-gak mand. Ååååh, jeg ELSKER at løfte på små hund! Bevares, jeg går ikke hen og samler en fremmed hund op. Men jeg sætter mig ned, og håååber den kravler op på mig De første 5-10 gang jeg er sammen med nogle med små hunde, har jeg dem gerne på armen så meget som de overhovedet gider. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg ELSKER bare at løfte på små hunde.. Det er tosset, I know! Nåh, men hvis vi skal være saglige kan jeg godt se problematikken i det. Da Basse var hvalp boede jeg på Frederiksberg hvor vi naturligvis mødte en masse søde og rare mennesker på gåturene - og hvalpe er søde, så derfor skal der hilses. Og hvis man på en gåtur møder 500 mennesker, og 100 af dem hilser, sætter sig ned, lader hunden hoppe op, smutter ind på cafeer efter bacon og den slags, så er det virkelig virkelig svært at lære hunden at de resterende 400 ikke skal hilses på. Det ER en stor udfordring! Det endte faktisk med at Basse gik i superkort line, og altid på plads, indtil vi nåede hen til lidt mere åbne steder, for ellers for hun hen og hoppede op af alle. Og det er sødt når amstaffen er 4 måneder, men ikke når den er to år. I øvrigt hilser jeg altid altid på hunde hvis jeg må. Ofte spørger jeg om hunden må sige hej. Men hvis den selv opsøger mig, og ejer ikke siger noget til det, går jeg ud fra den gerne må, og så sætter jeg mig ned eller klapper den lidt.. Det ved jeg ikke om er forkert, men kan ikke se det forkerte, når ejeren lader den være opsøgende.

Hvornår? :hmm: Jeg så dem i Bilka for omrking 3 uger siden. men jeg kan godt forstå det. de elsker sikkert hinanden men de er bare SÅ forskellige steder i livet, med meget forskellig bagage og livserfaringer, så helt chokerende er det ikke ligefrem.

Om jeg ville betale ekstra? Jaaa, det ville jeg nok egentligt. Var det den hund, som jeg var forelsket i, og mente var HUNDEN for mig, så ville jeg nok bare punge ud, selvom jeg ville være ret ærgerlig over at betale det ekstra. Farven er selvfølgelig ikke det vigtigste ved en hund, men jeg synes helt sikkert også det spiller en rolle, blandt de racer som kommer i flere farver. Dengang jeg undersøgte Aussie var jeg ikke i tvivl om at jeg ville have en rød merle. Er man opsat på en bestemt farve, må man jo så blot vente på at den rigtige kombination, ender ud med den farve. Men jeg synes de røde merle-aussies er SÅ smukke! Jeg ved ikke helt hvilken side jeg læner mod. På den ene side kan jeg godt følge argumentet om at alle hunde er lige gode og har lige meget værdi, men samtidig synes jeg altså også selv at udstillingfejl bør udløse et nedslag i prisen. Man køber vel tavlehund af flere årsager. Man køber for at kunne se bagud på anerne, og såvidt muligt sikre sig hvad man får i hænderne. Men man køber også med tavle for at få en hund som passer til en standard, og for at have muligheden for at deltage i konkurrencer og udstillinger. Og den mulighed forsvinder altså, når hunden har en udseendemæssig fejl, som kan komme i vejen for den slags planer.

Jeg har også en klam baby! Som er meget vant til hunde. Dog mest store hunde, små hunde kigger han bare forvirret på, mens han griner!

Hmmm.. Har hr. Jensen altid boet der? For da jeg boede på Frb. mødte vi tit en ældre hundeherre ved navn Hr. Jensen :hmm: Jeg ved ikke hvor underlige de er, men hundene på min barndoms vej hed Smut og Futte

Bum bum.. Arv eller miljø..

Altså, jeg ved det jo ikke. Det er jo heller ikke sikkert at han løj. da jeg var i erhvervspraktik i 9. klasse var jeg i en af de lokale børnehaver. En af pigerne sad og snakkede med alle drengene og fortalte hvordan hendes storebror bankede hende, og ødelagede hendes dukker og bamser, og sagde at de drenge skulle banke storebroderen. Hendes bror gik i min klasse, og var derfor en del år ældre (10 år). Og han forgudede hende! De var "kun" halvsøskende, men jeg er overbevist om at han dengang (og også nu) ville gøre alt for hende uden tøven. og aldrig aldrig nogensinde ville lægge hånd på hende eller hendes dukker, tværtimod legede han nok jævnt ofte teselskab, for hendes skyld. Jeg blev ret overrasket, og følte mig altså nødsaget til at forklare de voksne at jeg på ingen måde kunne forestille mig ham i sådan en situation, og det vidste de jo godt, for han var så vild med hende, og hentede hende ofte (af lyst, ikke af pligt). Det var bare en ret underlig oplevelse, og jeg var rimelig chokeret over at se et lille barn lyve sådan, så det er en oplevelse der sidder fast.

Hahha, same here.. altså, Vito er tyk, en anelse rødhåret, hans far kan nærmest lette uden hjælp (flyveører), og hans mor er den eneste på begge sider af familien som kan undvære briller. Til gengæld har han arvet min smækre kropsbygning, så han har superkorte ben og så fede fødder at han allerede i en alder af ET ÅR har svært ved at finde sko og støvler.. Men smuk, det er han fandme! Som Umulia siger vil mobbere altid finde noget at mobbe med. Problemet er ikke undskyldningen for mobningen, men den behovet for mobningen. Jeg blev da mobbet i folkeskolen af et par drenge, jeg blev kaldt alt muligt grimt, svinet til, kaldt tyk og fed. lidt buttet var ejg, senere var jeg ret undervægtig, det handlede aldrig om min vægt, men om et par drenge som havde det rigtig rigtig svært derhjemme og fagligt. jeg kan i øvrigt tilføje at en af dem en dag så mig gå ud fra skolepsykologens kontor, og jeg troede jeg skulle dø - nu ville mobningen aldrig stoppe. Han sagde aldrig mere noget grimt til mig. I øvrigt Shii, jeg skal ikke undskylde for den mor, og der er ingen tvivl om at børn lærer de ting vi siger, især de ting de IKKE skal lære. Men nogle børn lyver altså. Og de kan lyve om totalt vanvittige ting..

Hahha, det ER lidt spøjst! Basta. Vi jokede med at hvis min søn tog efter min far, ville folk tro at pigen var min og drengen min søsters hehe Typisk at han er mutant. Det er dog kun en anelse rødt, sådan rødblond, men stadig anderledes end alle andre på fars og mors side. Jeg troede i øvrigt at rødt var superarveligt og altid arveligt. så at rødhårede mennesker ALTID fik rødhårede børn. jeg havde en stamkunde på mit gamle arbejde. Hende og manden var leverpostej og deres tre unger havde knaldrødt hår - det har jeg moret mig ret meget over.. Du nævnte noget med øjenfarver, som også var muterede hvis de var grønne? hvor grønne skal de være? Og hvorfor skifter øjne farve? (nu antager jeg at du er gen-ekspert og vi kører tråden ud i en masse forskellige retninger!)

Stine gravid. Med hvem? - Babygalleri.dk Det er totalt uofficielle kilder, men de plejer at vide det før alle..