AnjaCS

I øvrigt, nu vi ser den video, så har jeg flere gange haft brugt Basse som belønning. Hun lugter konstant af f****, og selvom det har hjulpet lidt at hun er blevet steriliseret, er de fleste hanner stadig meeeeget glade for hende!.. Til noget endagskursus var en boston terrier ikke så meget for at hoppe igennem ringen. Basse på den anden side og VUPTI så skal jeg love for at den hund kom hurtigt igennem den ring!!.. En anden underlig belønning jeg bruger af og til, er slikkeri. Basse elsker at slikke, og jeg synes det er klamt og vil IKKE have det. Men af og til får hun lov at slikke på mine hænder og arme som en lille belønning, og af og til endda på min hals. Det kan hun gerne lide

Nu har jeg læst noget af tråden igennem og fulgt lidt med på sidelinien. Med hensyn til hendes dårlige kondition, skal I jo bare i gang Det vil nok tage lidt tid, da hun jo ikke skal presses mere end hvad hendes helbred kan holde til, men i princippet kan en rask hund trænes op til 20 km. tur dagligt, på kun 14 dage.. Så hvis I bare følger hendes niveau mht. helbredet skal det nok komme. Gåture i raskt tempo, svømning, leg osv. får hende sikkert hurtigt i bedre form Legetøj: Basse ELSKER legetøj, men hun er jo en amstaff og er særdeles destruktiv i sin leg. Når hun leger med sin rotteven, kan der snildt dræbes 20 bolde, bamser og reb på en eftermiddag - no problem!. Sidst jeg var i Kenjan fandt jeg denne sag: TØJDYR - m. piv i flapperne - gummibolde i kroppen - ass. farver. | Kenjan hunde & katteartikler Det er meget kraftigt stof syet tæt sammen. "kroppen" er meget hård, og er lavet i massivt plast som ingen af hundene endnu har bidt igennem. Endvidere har den en del arme, så skulle en af dem bides i stykker, er der stadig nogle. Læste at Luna var glad for bamse, så det er måske en ide? Basse og Fadia skulle lige lære hvordan den fungerede, men er nu meget glade for den. Welkom op Facebook | Facebook Noget andet holdbart legetøj er jo en simpel dummy i sisal? Den er i hvert fald holdbar, og nem at bruge. Samtidig er den god at bide i, og hunden kan holde ordentligt fat. Apporten.dk Det er i hvert fald en af de ting Basse tænder på omgående!! Basse har altid elsket alle former for legetøj, men hun har ikke tidligere været interesseret i at lege med det med MIG. Det måtte vi lære. Jeg købte to ens dummier i sisal (eller, jeg troede de var ens, men den ene har sort håndtag og den anden blå - den blå er klart favoritten ). Jeg kastede den ene til hende, som hun så løb rundt og legede med, og morede sig med. Jeg skulle på ingen måde involveres i hendes leg.. Når jeg så lavede en hylende indianerlyd og bevægede mig baglæns, fulgte hun efter mig med dymmien i munden, og når hun kom tæt på mig kastede jeg den anden, således at hun smed den første og løb efter den anden. Det var sådan set for at lære hende at apportere men det blev lige så meget til en øvelse i at lege sammen. I starten var hun i line, den helt almindelig som var gjort så lang som muligt. Med tiden lod jeg den hænge og nu gør vi det uden snor. Det tog en tid hvor vi legede på den måde men hun har fundet værdien i at lege MED folk nu. Vi startede på det sidste forår, og det er nok i løbet af efteråret/vinteren hun helt har opdaget det fede i det.. Vi leger også en del i haven hos de gamle, hvor hun finder en masse legetøj og vi så kaster det. Hun kommer selv nu og er påtrængende og dutter mig med legetøjet.. Jeg ved ikke hvor meget det hjælper, men nogle af de vigtige punkter for os i starten var at det var to identiske ting, så den ene ikke havde mere værdi. For havde hun det mest værdifulde gad hun jo ikke komme efter det jeg havde!.. Og så skulle jeg vise hende at MIT var det mest spændende ved at slå mig på låret med det, løbe, skrige og more mig gevaldigt. Når hun så viste interesse for det smed jeg af helvedes til..

Nemlig!.. Som Carina har forklaret, virker det mest som om Chili er lidt bange for katte. Hvilket nok giver mening hvis hun aldrig rigtig har hilst på en, og derfor ikke helt ved hvad det er.. Men vi sørger for at hun kommer herop nogle gange med Carina, efter en god laaang gåtur, så hun er dejligt afslappet. Så har vi hende i snor, og ser hvordan hun reagerer og belønner alt rolig adfærd.. Mine katte kan både gå igennem og over gitterne, så tror nok det skal gå.. Jeg har altid prioriteret at kattene skal kunne være i fred for hunden når de er alene hjemme, derfor har jeg så mange gitre! hehe..

Lonny, det er Caia og Basse der leger godt sammen Chili og Basse kender hinanden men Chili leger ikke så meget med hende, hun er bare med. Når pigerne løber rundt og jager hinanden, deltager Chili dog lidt i løberiet Jeg har som sagt tre katte. De to af dem er meget sky, og vil helt sikkert ikke være interesseret i at hilse på hunden - jo, måske når den sover Min lejlighed er bygget med en gang. For enden af gangen er mit soveværelse. I venstre side er bad og køkken, og i højre side er stue. Jeg har to børnegitre, og jeg har tænkt mig at sætte begge op. Således at der er gittet til soveværelset og gitter til stuen. Så når vi går rundt kan det til soveværelset være lukket, og om aftenen når vi sætter os i sofaen og har ro på, kan det til gangen være åbent. Så kan kattene komme frit rundt, men skulle Chili føle for at løbe efter dem, bliver hun stoppet af gitteret.. Nu er mine katte heldigvis vant til Hoppebolden, så jeg tror nu nok det skal gå. Mine kattepiger er ikke interesserede i Chili, men Mitte er helt sikkert. Han elsker kontakt med alt, og han er faktisk ekstremt god til at læse Basse. Så han er nu nok bedre til hundesprog end man skulle forvente af en lille kat!.. Jeg regner også med at Chili skal være i snor i starten heroppe, og så kan vi se hvordan hun reagerer på Mitte. Om hun bliver bange, vred eller nysgerrig, og så tager vi den derfra.. Er sikker på at det nok skal gå. Og der er jo lang tid til endnu!..

Åårh, stakkels lille Vufi.. Jeg håber I finder en løsning på det hele snart da.. Men tak for forklaringen, så er jeg helt med på hvad det er nemlig..

Ehm, ved ikke om jeg bør sende dig en PB, men jeg er faktisk ikke helt med.. Ved jo hvem du er fra HG, men har vist ikke fulgt ordentligt med, for udover det jeg har læst her efter jeg blev oprettet, har jeg ikke rigtig hørt om Lunas sygdom? Så, hvad fejler hun egentlig?.. Sådan mere præcist?.. Kan høre at det er noget med luftrøret/svælget eller vejrtrækningen fra blandt andet denne tråd og den med inhalatoren..

Hahahha!!!! Hvor er det konge! Og undskyld mig, men hvis din moar kom med et dejligt lækkert fad mad med en stor fed MUS ovenpå, ville du så æde af det?? Nej vel..

Ååååh, nej, har først lige set denne tråd! Og den kan jeg da slet ikke tåle at læse!!.. Grundet lang vagt og efterfølgende firmafest skal Basse passes hos en veninde fra den 11. - 13. juni. Det er hele TO nætter jeg skal undvære hende!... I al den tid jeg har haft hende, har jeg aldrig sovet uden hende. Det er jeg simpelthen alt for pylret til!.. Min veninde er en dygtig og rigtig værdifuld HF som har to rottweilere Basse elsker. Hun er en formidabel veninde og hundeejer, og jeg er slet ikke i tvivl om at Basse vil være i trygge hænder, og more sig formidabelt. Hun er skudt i veninden og dennes kæreste, samt hundene så hun vil slet ikke opdage at jeg er væk.. Men nøøøøøj, hvor bliver det hårdt at undvære hende!.. Jeg er allerede nu ved at gå i spåner Hvis jeg får samme modtagelse som Luna gav dig, dør jeg...! Satser dog heldigvis på at Basse ser mig og pludselig kommer i tanke om at jeg har været væk!..

Uhaa.... Hvad med en lang tørresnor? I sommerhuset og i de gamles have render Basse i en lang tørresnor på 20 meter. Sidst vi var deroppe, ville far dog gerne have hende med rundt i haven. Så noget af tiden tog vi bare snoren af og lod den hænge efter hende.. Så har vi noget at tage fat i hvis hun stikker af.. Og hun aner ikke at hun er løs..

Især den fremhævede del har jeg også i hovedet konstant. Vi så ikke andre MH i går.. Og altså, en mh kan bare ikke komme til at begå samme fejl som f.eks en labbedelle, for folk bliver skidebange. Og jeg har også altid selv lagt stor vægt på at MH altid skal være i snor, og det siger jeg også altid til alle. De SKAL være i snor. Og jeg føler mig ærligt talt dobbeltmoralsk. Og samtidig er jeg i den grad præget af dårlig samvittighed. Jeg har haft få dårlige episoder hvor Basse er kommet til at skræmme nogle mennesker. Og jeg har det SÅ dårligt over det. Jeg har dårlig samvittighed og føler mig i den grad som en dårlig ejer, og jeg er dybt og inderligt ked af at have bidraget til de fordomme der er!.. Det ligger altid i baghovedet nemlig.. I går hørte vi en dame sige til manden "så tag ham i snor så vi kan komme videre, jeg gider ikke stå her." De andre tænker "nå nå, hun er mopset hva" men jeg tænker omgående "åååhh nej, de kan ikke lide Bassehunde og er slet ikke tryg ved at hun er her".. Det er også så belastende! For det med tilliden til hunden er bare SÅ vigtig og SÅ svær!.. Da jeg gik til træning nægtede jeg at slippe hende under rondering, men havde hende i lang line. Til sidst fik jeg forbud mod den line, for jeg skulle bare stole på hende.. Men iiiiih, hvor er det svært. Og hundene kan altså mærke det!.. De VED det. Hvis jeg slipper hende en dag, men overhovedet ikke tror på hende, så er hendes indkald altså væsentlig dårligere end når jeg tænker "nu kommer hun".. Men det er så skidesvært.

Årh!.. Og man bliver bare SÅ øv af at se hvor gode de andre hunde er.. Og jeg ville altså aldrig turde lade Basse rende løs sådan et ikke-indhegnet sted.. Er der slet ikke nogle steder i nærheden af dig du kan træne? Omme bag blokkene her, er der et stort grønt område som er 100% indhegnet. Det ejes af DSB og er forbudt adgang, men det tjener intet formål. Det er bare græs. Der er lavet et hul i hegnet, godt skjult, som de unge i området så bruger til at gå ind af og sætte ild til stjålne ting osv. Der træner vi, så hun kan vænne sig til fornmemmelsen af at være løs, og selv komme til mig når hun har rendt det af sig.. Dog går jeg kun der i dagtimerne og helst om formiddagen, for det er i "ghettoen" og ovenikøbet ved siden af en form for klub.. Da vi kom ind i Bernstoffsparken i går, slap de andre deres hunde med det sammen.. Meeen, der gik jo et par med deres hunde, så jeg var ikke lige på. Så gik vi videre med Basse i snor.. meeeeen der var jo også liiiiiiiige nogle folk i horisonten.. Efter noget tid fandt vi et område med højt græs, som vi slap hende i, så hun kunne krudte af uden at rende for langt.. Men det er virkelig svært for mig at stole helt på hende, og jeg skal faktisk presses en del!..:damn:

Det er nemlig smaddervigtigt!.. Og da Basse var lille havde jeg bare fokus på leg med andre hunde. Ikke afslapning. Så det har virkelig været noget vi skulle lære, da hun jo er alenehund og kun møder hunde til leg.. Hun er stadig meget fokuseret på at lege, men det går fremad.. Dejlige lange gåture med flokken er skidegodt, for efter noget tid leger de ikke længere, men tuller bare rundt og nyder hinanden.. Og jaaah, som Carina siger har vi en skidegod flok Vi er flere dejlige tøser som i den grad hygger os sammen, og snakker en del sammen!.. Det er lækkert. For selvfølgelig gad vi ikke mødes lige så meget og f.eks grille og lave mad sammen, hvis ikke vi hyggede os sammen.. Det er virkelig skønt at have nogle gode hundetosser som venner :klap:

Nemlig. Og træningen har i den grad båret frugt!.. Hun har fået et langt bedre indkald. Det er ikke 100% perfekt endnu, og der var f.eks nogle mynder hun var helt vilde med (men ejerne brød sig ikke om hende) så der måtte jeg fatte frisbee'en og ellers sætte i løøøøøøøøb!.. Men så kom hun også og vi legede lidt Det største problem lige pt er faktisk at jeg slet ikke tør stole på hende Jeg have snor på hende et godt stykke tid, inden vi fandt det perfekte sted hvor jeg turde slippe hende.. men det gik fint. Jeg tager hende stadig i snor omkring børn, for hun hopper altså op af folk, og det tør jeg ikke udsætte små børn for..

Hehe, ja, som Carina er inde på træner jeg til dels kontakt og indkald. Det har jo lææænge været min kæphest at Basse var fuldstændig uden for hørevidde og umulig at have løs. Det blir stadig bedre og bedre og hele to gange lykkedes det mig faktisk at kalde hende til mig mens hun hilste på andre hunde :mrgreen: Og Basse og Caia er MEGET glade for hinanden og har hele tiden fokus på den anden. De vil konstant lege, og vi bruger meget af tiden sammen på at lære dem at slappe af sammen.. For et halvt år siden kunne de overhovedet ikke være sammen uden at rende og lege konstant. Hvis vi var sammen med hundene og skulle spise efter nogle timers leg, kunne de ikke lægge sig men skulle adskilles fysisk for at slappe af. Og selv da ville de konstant søge den anden. Så et billede hvor Caia ligger og tager en slapper og Basse ruller sig i græsset er helt fantastisk og det er bare SÅ skønt at se dem finde ro helt af sig selv! Hahah, ja, pis, den er lige røget væk kan du ikke se at de øver sig i at spejle hinanden? Det er et trick!...

ooorh, har først lige set tråden her!.. sad og pønsede på selv at lave en så vi kunne flashe billeder!... Kæmpe mega mange tak for en rigtig hyggelig gåtur Basse har været død lige siden.. og det var bare såååå god træning... Her er nogle flere billeder :

Uha, jeg har IKKE læst hele tråden, faldt bare lige over den, og ville da lige svare Håber ikke jeg misser noget vigtigt ved ikke at læse den lige pt. ( og hvor er det ærgerligt at man ikke kan spørge ind til valg af hund, uden at være bange for angreb ) Da jeg i sin tid forelskede mig i muskelbasserne, var det meeeeget klichefyldt. Jeg var lige fyldt 18, og var flyttet sammen med min kæreste i en lejlighed i Ishøj, hvor han var fra. Han havde længe plaget om enten hund eller baby, og noget måtte jeg jo give ham og baby skulle det i hvert fald ikke være Han var vokset op med hund, men trods at jeg altid har været meget glad for dyr, har mine forældre altid sagt nej nej nej nej nej nej. Så vi ville have en hund. Der var mest op til mig at finde den, og jeg brugte laaaang tid på dba.dk. Lars ville have en KAMPHUND, den skulle være stor og stærk, og helst ulovlig!.. Og amstaffen var ulovlig, så den var herresej (viser hvor grundigt han havde sat sig ind i det). Jeg mente nu ikke at vi skulle have en MH, da jeg jo var en alt for uerfaren hundeejer, og var bekymret for om jeg ville have svært ved at opdrage på den. Begynderhund var den jo ikke. Jeg ville gerne have en hund som var middel til stor i størrelse. Kort pels, nem at have med at gøre, selskabelig, forholdsvis nem at træne, og ikke en hund der gøede meget eller var vagthund. Så skulle den være menneskeglad og elske at komme med, og holde til at rende rundt... Mine krav passede jo egentlig til en mh Jeg fandt så en annonce med amstaff/ambull og var SOLGT!. Vi tog til Køge og kiggede vuffer, og samme dag valgte vi en hvalp, og sælger mente bestemt at vi var egnede til at købe den. Ita var to uger, og sov godt med sine 8 søskende. Mor var god og kærlig, og lod os glædeligt komme til vufferne. Vi besøgte Ita 3-5 gange om ugen de næste 6 uger, da vi også blev gode venner med sælger. Eller, det blev min kæreste for de havde en del til fælles (en stor kærlighed for techno-musik og næseguf). Vi var med til at lege med datteren, grille med dem, se hvalpene vokse op, og endda afvise købere som virkede mystiske. Af et dumt og ungt køb at være, var i faktisk meget gode I den tid begyndte jeg at læse MEGET om de pågældende racer, samt sætte mig ind i div. ting og sager omkring dem. I starten mente jeg at de bare behøvede kærlighed og kildevand, men jeg er jo med tiden blevet klogere, og ved at der både er gode og knap så gode sider ved den type hunde På godt og ondt.. Ita var en dejlig og nem vuf, og hun var SÅ nem at træne og omgåes. Vi slog op, og Ita flyttede hjem til svigermor. Det er 3.5 år siden, og jeg føler stadig at mit hjerte lige er blevet knust... Det var en lang historie, men jeg har altid et stort behov for at fortælle hvordan min kærlighed til disse hunde startede på de helt forkerte grundlag, men udviklede sig til hvad jeg selv mener er et sundt hundehold. Der er jo mange hunde med nogenlunde samme egenskaber som f.eks amstaffen, men det er en pakke, og hele pakken er den vi elsker. Jeg har intet imod at snakke om mit valg af hund, det er når spørgsmålet kommer som et angreb jeg har svært ved det. Sidste påske havde jeg været på et tredages kursus primært rettet mod ejere af MH. Min svoger holdt fødselsdagsmiddag den sidste dag, og jeg kom et par timer for sent, da jeg jo skulle til kursus. Det var helt fint, var aftalt. Da jeg kom havde alle spist, men vi sad længe ved bordet mens jeg spiste. Der blev spurgt ind til hvad vi havde lavet, og jeg gik pænt udenom racenavn osv (de ved det alligevel alle, og der er ingen grund til at søge konflikter) så jeg fortæller om de forskellige øvelser os. Ud at det blå spørger faster Inge (min svogers faster som jeg har mødt TO gange før) "hvorfor har du overhovedet sådan en hund?! Hvorfor har du ikke bare fået dig en collie eller en labrador?!".. Det var meget pludseligt, og skamløst, og jeg mener slet ikke at jeg bør retfærdiggøre mit valg af hund. Og da slet ikke overfor en fremmed!.. Endvidere syntes jeg ikke min svogers fødselsdag skulle ende i en diskussion... Den slags opførsel synes jeg er helt uacceptabelt, og e rman nysgerrig kan man spørge pænt, og forsøge at få en god snak i gang..

Når nu det er hjemmebag, er det jo supernemt!.. Du kommer bare dejen i en sprøjtepose, og laver små små klatter som kun skal bages få minutter. Så har du godbidder Jeg ville ikke tøve et sekund med at bruge den slags til træning. Men lige på det punkt, er jeg også meget large. Hvis det ikke er giftigt, eller meget krydret, får Basse det Vi deler alt, og køber jeg f.eks en is på gåturen med hunden og mor, VED Basse at noget af den er til hende.. Yeps, min vufi er meeeeeget forkælet!... Hver jul bager min mor pebernødder efter min afdøde bedstemors opskrift. Det er jordens bedste pebernødder, og jeg har aldrig haft en kollega eller ven som ikke var vild med dem. På min arbejdsplads spørger de efter dem når vi når november Og Basse ELSKER de pebernødder!.. er overbevist om at hun ville lære at danse på tungen for dem.. og de er smækfyldte med sukker!..

Mit ene stoleben står på tæppet så heeeelt langt væk er jeg ikke Tror bare gulvtæpper er en anelse blødere eller også er hun bare trodsig i dag!!.. Kender godt det med legetøj!.. Basse har aldrig fået lov at lege i møbler. Hverken med mig eller legetøj. I møblerne putter vi.. men af og til slæber hun noget legetøj med op i sofaen og tror at jeg ikke ser det.. Tossede hund

Nogle gange undrer jeg mig over om de gør ting udelukkende for at irritere os ejere? Basse har aldrig haft svært ved det der med tyggeting. Skal det tygges mere end to gange, hører det til i kurven. Hudben, kødben, Kong, store kiks - ALT spises i kurven.. Det er skønno.. I øjeblikket står hendes kurv i soveværelset, og buret i stuen. Foran buret ligger et lille lagen, foldet een gang så det er rimelig stort. Der spiser man.. Hun har så fået et dejligt mørnet ben, som har ligget fremme i en have i en uge, og så er frosset ned og nu er lækker mam Men daaaamn, hun har glemt hvor man spiser??.. Hun blir ved og ved at hive det ud fra tæppet, og over på mit hvide tæppe.. Har været henne over 15 gange nu, sagt "neeeej", taget benet hen og lagt det på tæppet og sagt "værsgo!".. Har endda måtte tage karklud og viskestykke med mig ind, så jeg ikke hele tiden skal ud og vaske hænder.. Nu ligger hun en smule længere inden hun rykker sig, så der er da lidt fremskridt.. Hvorfor er det altid de ting der kræver tålmodighed der skal genindlæres?? :damn::damn:

Til jer med fiske-kræsne hunde: fodrer I med hele fisk? Jeg giver som regel Basse fileter.. Bor jo her i byen, og kender ingen fiskere, så når jeg giver fisk er det som regel silde- eller pengasiusfileter på tilbud. Hun får dem frosne, og især sildefileterne er hun helt vild med.. Køber også nogle gange rødspætte- eller skrubbefileter og tøer dem op. Så glider de vitterligt bare ned, hunden sluger dem rå... Nu vi er ved BARF, har jeg et spørgsmål: Har ingen af jeres hunde kvaler med kallun?? Basse kan simpelthen ikke tåle kallun, har prøvet flere slags fra både RHM og DBC, men når hun får det går det X antal timer, så kaster hun det op, helt ufordøjet og har vildt elendig mave i to døgn.. Så det stads rører jeg simpelthen ikke.. Men studser over at min vuf som ellers ikke har sart mave, har SÅ svært ved noget alle I andre fodrer med??

Jeg har en kæmpe tillid til min nuværende dyrlæge, og min gamle dyrlæge.. Da jeg boede på frb. havde jeg dyrlæge i Lyngby. Jeg følte mig altid velkommen, der var god tid, jeg kunne ringe akut og komme til, og der var tid til at snakke og forklare. Jeg blev sat grundigt ind i hvad der foregik, uden at føle jeg blev talt ned til, og ingen spørgsmål var for dumme. Jeg er rimelig pylret, så jeg spørger en del. Da Basse var syg kort efter jeg fik hende var vi OFTE hos dyrlægen. For katten blev også syg. Præsterede at være der tre gange på en enkelt decemberuge, og det mente dyllen var synd for min SU, så oven i alle mine akutte tider, fik jeg endda stor rabat.. Han ringede altid og fulgte op på dyret, spurgte hvordan min kat havde det osv. Og var han i tvivl om en behandling, indrømmede han det blankt. Min nuværende dyrlæge er jeg også virkelig glad for. Hun tager mig også seriøst, men er bestemt ikke en der snakker folk efter munden. Jeg er super glad for at hae fundet hende.. Har heldigvis kun haft en enkelt uheldig episode med en dyrlæge. Basse havde kennelhoste, og havde fået medicin dagen inden vi tog i sommerhus. I sommerhuset virkede hun til at have det skidt, og hendes urin så helt underlig "mælket" ud. Jeg fandt hurtigt en lokal vagtdyrlæge, som krævede 200 (!!!!!) for et opkald. nåh ja, ringede og fortalte og forklarede. Han mente bare jeg skulle droppe medicinen, for så vigtig var den ikke.. Kennelhosten udviklede sig og var MEGET slem, og alt i alt tog det os rigtig lang tid af komme af med.. Da jeg kom hjem og fik snakket med min egen dyrlæge, var han lodret uenig men den jyske, og det endte vist med at han fik opsporet hvem det var, for at snakke med ham... Mht. hvor tit jeg render til dyllen?... Tjae, det er meget forskelligt. Sidste sommer fik Basse et sår ved munden, da hun havde leget med en hvalp med spidse hvalpetænder. Det var ca. på str. med en to-krone. Da det sad med meget bevægelse, var det en evighed om at hele, for det fik aldrig ro.. En del brugere på et andet forum mente at jeg omg. skulle til lægen, men jeg tog blot daglige billeder og sørgede for at det var rent og pænt. Med tiden helede det.. Til gengæld strøg jeg til dyrlægen da min hund i starten af året havde en smule blod i afføringen efter er døgn med dårlig mave. Basse er ekstremt tynd og må IKKE tabe sig det mindste gram, så den slags reagerer jeg prompte på.. Jeg synes selv jeg er god til at vurdere min mavefornemmelse, og er jeg i tvivl ringer jeg og forhører mig med min dylle..

Årh stakkels lillemand.. hvis han er i nogenlunde god stand, ville jeg ikke fodre ham med særlig meget. Måske en lille smule asparges og torskerogn, men kun så der akkurat er noget i maven.. Så ville jeg starte op med lidt mild mad når mavsen har fået det bedre.. Og alle kan overhøre en hund der har det skidt!.. Det skal du ikke have dårlig samvittighed over!.. Da Basse lige startede på barf, skulle hun jo have kallun. Hun fik en portion i den størrelse der var angivet, og senere på aftenen gik vi i seng. Midt om natten vågnede jeg ved at hun lå og pev, og rystede en anelse, lidt ligesom hun gør når hun er spændt eller f.eks meeeeget gerne vil have lov at afbryde dæk eller sit. Bad hende stoppe og bandede lidt over det. Hun har ellers aldrig nogensinde pevet før. Da der var gået en halv time, tænkte jeg at hun måske skulle ud (hun har aldrig i sit liv sagt til). Jeg tændte lyset og Basse kastede op i sengen. Der kom en kæmpe mængde kallun, som faktisk var helt og aldeles ufordøjet selvom det vist var 4 timer siden hun havde spist. Jeg fandt hurtigt tøj frem, men vi nåede akkurat lige til køkkenet før det SPRØJTEDE ud af vufis bag med tyndt, sort, ildelugtende kallun-vand. Det var simpelthen så frastødende, og lugtede så jeg næsten knækkede mig.. Og stakkels Basse var helt og aldeles ynkelig over dels at have det dårligt, og dels at lave sådan noget indenfor :S Heldigvis havde jeg trægulv, så det blev rent igen.. Krævede bare lidt arbejde. Need I say at vi aldrig fodrer med kallun?..

Jeg tror desværre der er en del ældre mennesker, som køber mindre hunde, i forventning om at de intet kræver.. Ofte er små hunde jo hunde der skal trænes, og gravhunde er da bestemt hunde der skal stimuleres og ellers bliv møg-belastende. Ligesom at visse hunde har en alvorlig tendens til at gø af alt der bevæger sig.. Jeg husker af min nabo på Frb. (som ikke var ældre, men bestemt heller ikke unge), altid havde haft større hunde som f.eks labbedeller. Hun købte sig så en DSG for nu var hun ikke så aktiv mere og ville gerne have en stille og rolig hund.. (på det tidspunkt jeg flyttede derind var hunden vist 4-5 år).. Jeg kommenterede at jeg ikke havde oplevet at en DSG nogensinde sov, men altid var klar på action og hun var bestemt enig!.. Hun havde blot kigget på størrelsen.. Den havde det nu fint, og hun havde accepteret at det først blev NÆSTE hund der var en stille sofahund.. Men det viser hvor tit folk blot ser på størrelserne.. Og når man ikke rigtig har forstand eller lyst til at træne og socialisere sin hund, så ender men af og til med nogle bidske bæster... Især hvis det er typer som måske ikke rigtig gider andre hunde og nemt rotter sig sammen.. Og det er lidt mit indtryk af gravhunde, at de ikke er særlig interesseret i den kontakt med andre vuffere?

I øvrigt er to af mine katte ekstremt sky. De elsker mig, og vil meget gerne snakke og kæle ofte, og den ene slæber jeg tit rundt på, hvilket hun nyder... Men når der er andre i hjemmet kan de findes under sengen!... Da min eks og jeg boede sammen, havde han engang en ven med hjem og spise. Der gik omkring 2 minutter, så sad den ene kat på skødet af ham, og rendte ellers rundt om benene på ham resten af aftenen.. Meeeeget spøjst..

Jeg er ikke hundehvisker, men nogle hunde knytter jeg rigtig hurtigt bånd med Til udstilling i Hillerød, hilste mig og veninden på en fila-blanding, hvis ejer vi havde snakket med over nettet.. Vi hyggede og aede, og var begge forelsket i ham i den grad.. Den ene ejer så dog helt forkert ud i ansigtet, og hunden er åbenbart rimelig tilbageholdende og på ingen måde interesseret i kontakt med fremmede mennesker. Det siger den ikke noget... Det var bare ikke lige det indtryk den gav os! hehe.. Dogshow in Hillerød 2'th - may on Flickr - Photo Sharing! Jeg tror bare, at ligesom nogle mennesker har visse sociale talenter og hurtigt bliver dem alle andre holder af, så gælder det samme for hunde.. Nogle mennesker tiltrækker dem, og gør dem interesserede i kontakt