Doberfan

Men jeg tror alligevel mit største talent var med de ældre.

Ingen kan da stå for hende her!

Eller børn. Meget gerne børn!

Om det så er en helt fremmed dame til Mardi Gras.

Eller andres skødehund!

Men jeg vil altid være mors skødehund!

Lillesøster Leah mangler en hovedpude, siger du? My ass!

Nååh, Sadie er blevet opereret og skal være i ro. Jeg må hellere ligge her og passe godt på hende.

Gæstesengen er nu heller ikke helt tosset!

Mors lænestol er den bedste!!

OK, det er ikke altid lige sjovt. Men et slangebid kan ikke slå mig ud!

ROFL

Et af de første billeder jeg så af ham. "Hej verden, jeg er klar på hvad som helst!"

Det var Januar 2009 da jeg først mødte Chase. Jeg havde lige mistet min soul-dog Cash i en umulig ulykke, jeg var sønderknust og ikke videre interesseret i at få en ny hund. Men jeg blev nysgerrig, for jeg var tidligere blevet bedt om at tjekke et hjem for Chase's adoption - det faldt dog i jorden før det blev til noget. Formanden for vores rescue spurgte så om jeg ikke ville prøve at tage Chase, om ikke andet som en udfordring, for han havde været i adskillige både pleje- og adoptionshjem og var blevet returneret hver gang, da han var destruktiv. Jeg sagde tøvende ja, da jeg gerne ville have en distraktion fra min sorg over Cash. Chase viste sig at være den nemmeste hund, jeg nogensinde har haft. De sagde han var nødt ti at sove i bur for ikke at ødelægge møblerne. Jeg havde ham i bur et par timer, mens jeg var væk, siden da har han aldrig været i et (lukket) bur. Men han valgte tit at sove derinde, bare fordi. Der gik ikke længe før jeg vidste at Chase var født til at blive terapihund, og vi blev i 2011 godkendt hos Visiting Pet Program og siden i 2013 i Love on a Leash. Chase blev nærmest berømt i terapihunde regi og har modtaget flere fanbreve. Alle hunde og mennesker var øjeblikkeligt hans bedste ven. Jeg har aldrig kendt en hund med et større hjerte. Chase, du ved at du var noget helt særligt, og at du aldrig vil blive glemt. Mængden af hilsner der er kommet ind ad døren, e-mailen, telefonen og på HF er overvældende. Der er endog kommet hilsner fra lokale mennesker der aldrig havde mødt dig men blot hørt om dig. Du er en legende i terapihunde verdenen. Jeg vil lægge mine kæreste billeder af Chase ind her, så jeg altid kan gå tilbage og mindes jordens kærligste dober.

Takker igen - også for alle de søde karmakommentarer. Går lidt rundt i en tåge og får ikke svaret på dem, men I skal vide at de varmer. Har læst i AOI i dag, men husker nada af hvad jeg har læst. Nå, men det bliver bedre med tiden. I morgen skal jeg på langfart med en doberdreng, Valentino, som blev udskudt fra sidste weekend. Bliver sikkert godt med lidt distraktion.

Tusind, tusind tak for alle jeres søde ord, kram og tanker. Nu har jeg været nede på klinikken og betale regningen og hente hans snor og halsbånd. Jeg fik en snak med dyrlægen, som sagde, at der intet som helst var, vi kunne have gjort for at forhindre det. Det endte som en blodforgiftning og han døde af septisk chok, hvilket sker lynhurtigt. Det svækkede hjerte gjorde så, at det gik endnu hurtigere. Det lettede lidt på samvittigheden, for jeg fattede bare ikke, hvordan han kunne være SÅ syg uden at jeg vidste det. Men det er åbenbart typisk, når først de viser symptomer er det allerede for sent. Det, jeg er allermest ked af nu, er at jeg ikke var hos ham, da han døde. Jeg har altid været hos mine hunde, når de kom herfra, men det her var jo helt uventet. Og nu vælter det ind med hilsner og kondolancer fra alle dem der kendte ham gennem besøgene. Tror ikke jeg har nok kleenex til at komme igennem resten af dagen. Er dehydreret og har hovedpine af at tude.

Tusind tak for alle jeres krydsede fingre og søde ord. Desværre virkede det ikke. Chase sov ind her i eftermiddag. Hans hjerte stoppede og de kunne ikke genoplive ham. :megaked: Hans vejrtrækning blev besværet, og de var nødt til at intubere ham - og da fandt de ud af, at han var fuld af en eller anden bakterie, som de også fandt i hans urin. Så det var ikke hjertesygdommen, der var den største synder, men en eller anden uidentificert infektion, som blev en for stor belastning for hans hjerte. Det er ikke gået op for mig endnu. Jeg nægter simpelthen at tro på det, det kan bare ikke passe, at han aldrig mere kommer hjem til mig. :megaked:

Ny komplikation: høj feber. Det er ikke sandsynligt at det er relateret til hjertet, måske en infektion pga. lavt immunforsvar.

Det er dette her jeg har bestilt http://www.agilitygear.com/Tippy-Board-Puppy-Teeter-Wobble-Plank-p/20250.htm

Har lige talt med klinikken. Han har det bedre, blev taget af ilten kl 3 i nat og spiste en smule. Han drikker vand som han skal. Der kommer en ny dyrlæge på vagt om en times tid, så bliver han undersøgt igen og jeg får en ny opdatering.

Det her går godt nok lige pludselig vanvittigt mere stærkt end nogen havde regnet med. Chase måtte i dag indlægges med komplikationer af hans hjertesygdom. Han har været symptomfri indtil i dag. Først virkede han som om han havde mavepine. Men det blev værre, han blev dvask, rystede og ville ikke spise, og så var det afsted til vagtdyrlægen (det er helligdag her, selvfølgelig..). Han har væske i lungerne og omkring hjertet. Lige nu ligger han med ilt, og han får jævnlige indsprøjtninger af noget vanddrivende. De håber på, han er frisk til at komme hjem i morgen, og så skal han fortsætte med dagligt vanddrivende. Det er ikke noget nyrene har ret godt af, så der skal også lige laves blodprøver for at tjekke nyrefunktionen. Jeg havde godt nok forventet at vi ville have ham mindst et år endnu, men nu synes jeg det kommer tæt på. Dyrlægen sagde, at det ikke er usædvanligt, at symptomerne kommer lige pludseligt. Men vi må tage en dag ad gangen og håbe, at han reagerer rigtig godt på det vanddrivende.

Jeg kender en enkelt, den fælder og har eksem. Om den gøer meget, ved jeg ikke. Du kan ALDRIG regne med, at en blanding får det bedste fra de racer den er blandet af, den kan lige så nemt få det værste - eller alt ind imellem.

Kæft hvor surt! Nåede du at blive rigtig bidt af det? Sidder her en kold regnvejrsdag og så kommer man til at shoppe online. Har bestilt flere slalompinde så jeg har 12 og et lille "vippebord" som man både kan bruge til at øve vippe og felter.

Åh, jeg husker godt at have læst om Humle et sted. Dejligt at han stadig har det fint. Men ja, vi ved jo, at tiden kommer hvor de begynder at få symptomer. Chase har det stadig fint. Super, tak for tippet! :5up:

Har kun lige skimmet tråden, men har fået indtrykket af, at mange frygter schæferen, og det undrer mig lidt. Spekulerer på om avlen i DK/Europa er meget anderledes end herovre, for de schæfere jeg møder er som hovedregel meget venlige, eller enddog lidt "tøsede" hvis de bliver konfronteret med andre hunde. Min nabo havde en schæferhan, der blev totalt trynet af hans husky-blanding "søster", og han havde aldrig mod til at bevæge sig over på vores grund. Har aldrig, hverken her eller i DK, mødt en schæfer der gav mig anledning til bekymring, og i terapihundegruppen er der en schæfertæve som totalt er Chase's kæreste. Men det handler jo for os alle om erfaringer og gode/dårlige oplevelser. Den eneste hund jeg oprigtigt frygter, er en "mountain cur" som tilhører nogle mennesker der bor bag ved en anden af vores naboer. Han har bidt mig, har overfaldet Greta og har forsøgt at overfalde Chase. Jeg har sagt til ejeren, at hvis han går løs igen og virker truende, så bliver han skudt. Måske lidt overkill.. Af mine hunde er Chase og Leah sådan at de tror alle hunde er deres nye bedste ven. Greta kan godt være lidt forbeholden - sjovt nok afhænger det af, hvem der holder snoren. Når jeg går med hende er hun totalt kold overfor andre hunde, men når Keith går med hende kan hun godt være lidt afvisende. Så jeg tror at menneskets følelser overfor fremmede hunde også spiller ind.