Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'sygdom'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
    • Annonce forum
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 104 resultater

  1. Jeg har netop erhvervet mig den sødeste lille hundehvalp. Det er jeg super glad for, men nu er der opstået en ny udfordring. Jeg har nemlig fået øjnene op for, at man skal tegne en forsikring for at undgå bøder m.v. Derfor leder jeg med lys og lygte efter en god hundeforsikring. Jeg har lagt vejen forbi både dyr.dk og vovseforsikring.dk, men det er endnu ikke lykkes mig at finde en tilstrækkelig forsikring mht. indhold. Hvilken forsikring har du til din hund? Hvad indeholder den? Hvad koster den? Jeg har virkelig brug for reelle anbefalinger og input. På forhånd tak og god weekend!
  2. Mille

    Byld eller Chalazion?

    Hej, jeg har lige oprettet mig i det her Forum, da vi har Mille på 4 år og 3 måneder. Mille er en Coton de tulear og er en tæve. Hun har fået noget på det venstre øje, som vi ikke kan finde ud af hvad er? Nogen gode råd derude, eller er det bare hurtigst muligt til dyrelægen. Mvh Anders
  3. Alfen

    Kleo

    Den 7/10 2013 døde Kleo, 9 1/2 pragtfulde år blev det til, Kleo fulgte mig igennem nogle af de sværeste år af mit liv, min fars død, en skilsmisse og min sygdom, altid var hun der min Kleo, stærk og blid, dejlig og uundværlig. vi er kommet videre, men det var svært, jeg savner min Kleo hver eneste dag, farvel lille Kleo, vi ses igen er jeg sikker på.
  4. Sakset fra FB "I opslagsbogen "Vestens sygdomme" fandt jeg en beskrivelse af den alment forekommende sygdom "Hundeejer", latin: Hundus Idiotus - en sygdom med et langt forløb. Hundus Idiotus kan ramme alle uanset køn, alder eller tidligere status i samfundet. Tendenser tyder på, at den i visse tilfælde er arvelig. Langtidsstudier har vist, at heldbredsprocenten er meget lav. Første symptom er et ofte skjult ønske om hund, mange gange med en diffus baggrund. Sygdommen slår for alvor ud, når patienten har købt hund. Da ses de ude uanset vejr; regn, hagl eller sne. Under den bedste sendetid på TV, vandrer de omkring som zombier med deres hunde. Et andet symptom, der er meget almindeligt er, at personen ses springende rundt i skoven med et tomt halsbånd i hånden samt et ansigtssprog som skifter fra en højrød til en blålig nuance - vildt skrigende "kom heeer!" Erfaringer siger, at man ikke skal forsøge at få kontakt med den noget hysteriske hundeejer, da dette er totalt meningsløst i situationen. Ellers ses hundeejere ofte på gadehjørner eller lignende i nær samtale med andre hundeejere trods det, at de beviseligt aldrig har mødt hinanden før. Til højtider køber patienten ofte kødben og hamburger i plast (men indbygget pip) for at pakke det smukt ind i gavepapir, for derefter at gemme dem til jul. Da tages pakken frem under højtidelige former for at foræres til en, begribelig nok, uforstående hund. Meget tid og mange anstrengelser lægges altså i gaverne til jul og til hundens fødsels- og evt. navnedag. På et senere stadium ændres sygdomsbilledes til bl.a. at omfatte søvnvanskeligheder samt en mere letsindig indstilling til penge. Tidligt om morgenen, fortrinsvis på lørdag og søndage, kan patienter ses pakke deres biler med madkurve med ekstra meget mad, rygsække, små sammenklappelige stole, hundetæpper, hunde, søvnige børn, samt modvillige ægtefæller. Efter varierende timers bilkørsel tilbringes dagen som fx: A: Siddende på de medbragte teltstole i flere timer, intensivt opmærksom på andre patienter, som springer rundt i en firkantet ring. Derefter springer de selv et par runder og får forskelligt farvede bånd, som de viser frem på forskellige måder - enten i glæde, sorg, vrede- eller skuffelse. Værdien af båndene er ca. 10-15 øre, og udgifterne til sådan en dag ligger mellem kr. 800 - 1000. B: Siddende på teltstole i flere timer, intensivt opmærksomme på andre patienter. Som robotter går de på fx en græsbane og gør umotiverede stop eller små spring og hele tiden stift stirrende fremefter. Derefter går de med egen hund frem og tilbage på ovennævnte græsplæne nøjagtigt i samme fodspor, selv om de har gået der før. Også her er indtægter og udgifter meget ujævnt fordelt. Behandling: Når ovennævnte beskrivelse af symptomerne genkendes, findes der ingen tvivl om, at sygdommen har fået fæste og behandling kan være resultatløst. For størst mulig effekt af behandling af en person, der er ramt af Hundus Idiotus, bør samtaleterapi sættes ind allerede ved første symptom. Umyndiggørelse er ikke at anbefale, på trods af at det har været almindeligt frem til vore dage. Videnskabelige undersøgelser har vist, at hundeejeren yderst sjældent udgør nogen fare for samfundet og at patienten ikke selv oplever sin sygdom som noget særligt. Da de jo som regel er ganske glade og velfornøjede, kan man med god samvittighed lade dem røre ved en og se på dem som et hyggeligt indslag i vort samfund."
  5. Joppe har jo en form for cauda equina. Dvs. forsnævring der hvor nerverne løber igennem ved korsleddet. Det betyder at han har ondt hvis han ikke er behandlet (blokade eller smertestillende), men tilgengæld kan en blokade holde 1,5 måned selvom den kun er aktiv i 14 dage. Så det virker ret godt. Andre symptomer er hypersensitivitet i hud og især bagben. Fordi flowet i nerverne ikke er korrekt er han nærmest overdrevet følsom og har alt for voldsomme reflekser - han er også overdrevet følsom på krop og hud. Et godt eksempel på det er at det faktisk ikke er muligt at teste propioception hos ham, for når man tager fat i poten eller benet så trækker han det til sig med det samme (og trækker det helt op), simpelthen fordi de impulser der siger han skal trække benet til sig, sender alt for kraftigt til hjernen. Nå men alt det triste til side, for han fungerer heldigvis stadig rigtig godt. Han er glad, arbejder som en drøm, elsker at træne osv. Han er aktiv med de andre på samme niveau, men jeg er opmærksom på at han ikke springer højt eller laver alt for vilde ting. Og så til dilemmaet. I træning springer han lavt over LP-springet og det går super fint. I de to konkurrencer vi har været til siden han fik sin diagnose er han så løbet udenom springet. Der er tre mulige forklaringer: 1. det er en ny spring-øvelse og den er svær fordi vinklen pludselig er helt anderledes. 2. Han husker at han har haft ondt ved springet tidligere. 3. han har ondt. Og her er dilemmaet så - for jeg aner jo ikke hvilken en af de tre det er? Skal jeg fortsætte træning og se om det løser sig, skal jeg helt droppe træning og droppe konkurrencer eller skal jeg vente og se? Altså pt. hælder jeg til helt at droppe træning og konkurrence, men jeg ved det virkelig ikke. Vil kun det bedste for sødeste Joppe!
  6. Nogle mennesker møder på deres arbejde den samme dag som de har fået aflivet deres hund. Tjah, nogle møder også ind to dage efter at have mistet et nært familiemedlem, så selvfølgelig er der forskel på hvordan man håndterer sorg. Jeg forstår ikke at nogle kan klare det, for jeg er opløst af tårer i flere uger bagefter. På min arbejdsplads anerkender man ikke tabet af en hund som værende en gyldig grund for at melde sig syg, så de to gange jeg har mistet hund har jeg brugt af min ferie, men egentlig ikke følt at det var helt retfærdigt. Jeg har taget emnet op et par gange over årene og har altid stået helt alene med mit synspunkt, så jeg vil gerne vide hvordan det fungerer på jeres arbejdsplads og om I synes det er rimeligt at man ikke kan sygemelde sig fordi man har mistet en hund.
  7. Ja det synes jeg er et enormt svært spørgsmål. Hvornår skal man sætte en hund på smertestillende, når det er kroniske problemer der er tale om? Og hunden(e) tilmed er ung! Zazu som fylder 3 år til september, HD med D/E-hofter og spondylose i ryggen. Og så er der Liva, som fylder 4 år til januar, med slidgigt i PL-opereret knæ og slidgigt i modsatte (højre) hofte. Som det er nu er det ingen af dem der er på fast smertestillende. Zazu halter aldrig, hun hopper op i sofa/seng uden problemer og løber gerne og leger også fangeleg/tumler. Hun har nogle kæmpe muller på lårene, så det er jo godt - men der er ingen tvivl om at hun alligevel skåner sine hofter. I skridt går hun nærmest altid pasgang, særligt i højre side. Hun går med sine bagben meget spredt og noget stift. Og vægten ligges fortil. Hendes overskud, ifht fremmede hunde og fremmede mennesker, svinger lidt - og jeg tror det afhænger af om hun er generet af sine hofter den pågældende dag. Hun er den gladeste lille hund. Hun reagere ikke negativt overfor vores hunde, overskuddet er altså ikke så lille at det går ud over dem. Hun er altid frisk på gåtur/træning og stopper aldrig op og ikke vil gå mere. Som det er nu tænker jeg det er ok uden smertestillende? Hun skåner ja, og er sikkert nogle dage mere generet af dem end andre - men så længe hun hopper, løber, leger m.m og aldrig halter, er det så ikke ok hun ikke er på smertestillende? Eller hvad? Liva går også pasgang i skridt. Hun sørger for ikke at ikke at ligge vægten på sin højre hofte hvis hun trækker let fremad - så går hun skævt. Men om det ér reelt eller "blot" en dårlig vane, er der lidt tvivl om. Ligeledes ligger hun enormt meget vægt fortil når hun står - men muskulaturen bagtil er fin, og hun kom sig lynhurtigt efter sin operation for snart 3 år siden og opbyggede hurtigt muskulatur. Hun halter kun i koldt vejr, og her er der indkøbt back on Track dækken, som hjælper hende godt. Hun går også gerne ture og leger, indimellem går hun lidt træt på turene, men så tager vi lige en pause :kys: men jo hun skåner jo altså også sit knæ/sin hofte som der ses på hendes gang og vægtfordeling. Alle hundene herhjemme får dagligt kosttilskud Athlet fra Svensk Djurapotek samt lakseolie. De går til fast kontrol 2x årligt hos Magtor, og ryger ellers afsted ved den mindste forandring - jeg holder meget øje med dem. De har alle Back on Track vinterdækken samt netdækken. Vi går meget i ujævn terræn for at holde muskulaturen ved lige. Og de får alle meget ros for en god muskulatur. Jer med hunde med kroniske problemer, hvornår satte I jeres hunde på smertestillende? Som det er nu tænker jeg stadig det er ok de ikke er det, men hvor meget skal der til før de skal? Hvornår skal man trække grænsen? Det synes jeg altså er et svært spørsmål!
  8. LUNITA

    Efter sygdom mindre appetit

    Alma en af cockeren, har været syg. Først ørene så sår i munden, så ondt i halsen, hun har været under behandling i 4,5 uger, nu er hun meldt rask, ørene er fine og mund og hals også. De første 14 dage spiste hun næsten ingenting, og tabte 300gram. Nu spiser hun igen, men slet ikke med samme appetit, som før hun blev syg. Også mindre, det virker som om hun ikke gider, ellers er hun i godt humør. Skal jeg give hende vitaminer, og håbe på at hun få sin gamle appetit igen.
  9. jetanden

    Nyt hjem søges til Labrador

    Grundet sygdom er jeg desværre nød til at finde et nyt hjem til Valde. Valde er en gul labrador på 2½ år han er en kærlig og aktiv hund..men mangler træning..han vil meget gerne aktiveres, hvad jeg desværre ikke har magtet.. Så jeg håber at han vil få det hjem han fortjener..
  10. Lonny

    Stressbetinget drikkelyst

    Jeg opretter denne tråd fordi jeg aldrig har hørt om emnet før og vil dele min erfaring, og måske høre om andres Tirsdag i sidste uge flækkede Luna sin ulveklo og vi var nødt til at tage til dyrlægen for at få den revet af. Luna kom i fuld bedøvelse, og herefter ville dyrlægen give hende lokalbedøvelse så det ikke ville gøre ondt når hun vågnede igen. Men da dyrlægen forsøgte at give hende lokalbedøvelse vågnede Luna og skreg i et væk. Vi blev enige om at vente til helbedøvelsen virkede lidt bedre, men dyrlægen ville dryppe noget af lokalbedøvelsen på for at gøre tåen mindre følsom til senere når hun skulle stikkes, men igen skreg Luna helt vildt, så dyrlægen måtte stoppe også med dette. Da der var gået et kvarters tid ville dyrlægen forsøge at lokalbedøve igen, men igen vågnede Luna og skreg (på trods af hun virkede fuld bedøvet), så vi besluttede at give hende noget mere helbedøvelse. Efter denne ekstra dosis havde fået lov at virke kunne dyrlægen langt om længe få lov at lokalbedøve uden Luna mærkede noget. Dyrlægen sagde bagefter at han aldrig havde oplevet noget lignende og at hun måtte være meget følsom. Lørdag aften fik vi gæster og i blandt gæsterne var der en lille pige på 3 år med, pigen var rigtig sød og hende og Luna gik fint i spænd, men det var tydeligt at Luna syntes hun var en underlig en og var usikker på hvad hendes pludselige bevægelser og lyde betød. Luna blev til sidst meget træt, hvilket var forventeligt idet hun ikke er vant til gæster, og slet ikke til børn. Natten til søndag tissede Luna i vores seng, ikke bevidst, men hun sover i vores seng og i løbet af natten sev det bare ud af hende. Søndag sev det også ud af hende imens hun sov i vores sofa. Natten til mandag var der ingenting, men natten til tirsdag nåede hun at tisse 4 gange i vores seng og blive lukket ud for at tisse 3 gange. Så tirsdag tog vi til dyrlægen, jeg troede hun havde blærebetændelse, og det kombineret med at hun er lidt inkontinent var roden til hendes ufrivillige tisseri. Men dyrlægen fandt ikke noget i hendes urin (andet end at den var fortyndet), så vi tog en blodprøve for at se om der var nyreproblemer eller sukkersyge. Dyrlægen ringede så i dag og fortalte at der heller ikke var noget at se i blodprøven. Men hun kunne fortælle at der rent faktisk findes en psykisk sygdom der gør at hvis hunden bliver meget stresset, så begynder den at drikke mere, og dermed tisse mere. Jeg kan selvfølgelig ikke huske hvad sygdommen hed, men sammenholdt med Luna's oplevelser i den foregangne uge, så giver det god mening at hun er stresset. Hun har også været lidt mere pylret end hun plejer, men det har jeg tilskrevet ømhed i tåen efter at få hevet neglen af. Men den nat hvor hun ikke tissede i sengen var netop efter en dag hvor vi intet havde lavet, vi havde ingen gæster og vi var heller ikke ude og gå tur, så det med stressen giver god mening. Så nu står den på afslapning og så må vi se om det virker. Men er der nogen herinde der nogensinde har hørt om hunde der begynder at drikke voldsomt pga. stress?
  11. Hej erfarne hundeejere.... Jeg har nu, efter en del års overtalelse, "fået grønt lys" (af chefen i huset) til at anskaffe mig en hund.... Min hustrus opfattelse af en hund stammer fra hendes barndom og ungdom, med hund på landet, det var en "brugsting", og ikke en kælepotte der måske for lov til at tage sig en lur i sofaen. Men, - da vi de senere år, har haft vores voksne børns hunde i pleje i kortere eller længere perioder, er hun nu tøet lidt op. Jeg samlede engang en Golden Retriever op på en tankstation, hvor den tilsyneladende kun havde levet af det olierede vand den kunne finde i vandpytterne. Dette var da jeg var emigrant i Australien tilbage i 70erne. Den fik et varmt bad, noget god mad, og kom ind på mit værelse og overnattede. Den besørgede (selvfølgelig) over det hele i løbet af natten, og var tydeligvis meget ked af det, men kunne ikke holde på det, sikkert på grund af det den havde levet af inden. Den blev(selvfølgelig) ikke skældt ud, og fulgte mig da også tæt i rengøringsfasen, og ville herefter ikke forlade min side, dog var den nød til det når jeg skulle på job, og gemte sig under huset, indtil jeg dukkede op igen, - og sikke en modtagelse, - så hvad tror i jeg kaldte den? - Dino, selvfølgelig Da jeg skulle rejse hjem til Danmark igen, vidste jeg ikke hvordan jeg kunne få den med, - det havde sikkert også været både bøvlet og meget dyrt, - men valgte at få den aflivet, da det at have hund som kæledyr ikke var oppe i tiden dengang(i Australien). Jeg husker tydeligt hvordan den sad på gulvet i bilen, med hovedet på mit skød, og bare kikkede på mig, som om den vidste at vi nu skulle skilles for altid, - ja, nu bliver jeg sku berørt igen, for det var hårdt, men frem for at sende den ned på "tankstationen" igen, så var dette mit valg.......... Men, - vi skal nu have en hvalp, - en gul Labrador, her til foråret Jeg glæder mig usigeligt, men der er så frygteligt mange spørgsmål som jeg gerne vil have på det rene(samlet, derfor dette indlæg). Jeg ønsker det allerbedste for min nye bedste ven, så vil I ikke godt hjælpe mig? Jeg har valgt en han, - da jeg har læst meget om tævers "problemer" omkring bl.a. livmoder betændelse, og de deraf skrækkelige historier om hurtig død, eller langvarig dyr sygdom, med mere. Samt det faktum at det er billigere at få kastreret en han, kontra sterilisering af en tæve(tag det nu ikke ilde op, for differencen kunne jo bruges på hunden, ikke? ). De umiddelbare spørgsmål der ligger mig på sinde er: Hvor placerer jeg dens "domæne" bedst? Vi har overvejet en tilstrækkelig stor transportkasse den kan vokse i, som placeres bagerst i stuen, så den kan trække sig tilbage når den bliver træt og vil have fred, - eller skal det være i nærheden af os, for at den kan føle sig tryg? Transportkasse, - for at den så kender den, når vi skal ud at køre.... Er det i orden, - at lukke transportkassen om natten de første par måneder, så den ikke splitter huset ad før den har lært at møbler ikke er gnaveben? Eller skal den have en plads lige ved siden af sengen på dens eget tæppe, - IKKE I sengen............. Er det i orden at "lukke den inde" i en lille korridor, når vi kun skal på en kort shoppingtur på 20 - 30 minutter? Eller kan den "bare" lukkes inde i sin transportkasse i stuen? Mad, - er der godt nok mange meninger om, - men hvad er det bedste, sammenholdt med en sund økonomi? Og, - hvor tit, og hvor meget skal den have i starten? Træning, - hvornår er det bedst at starte, og hvad kunne jeg selv gør helt fra starten, - lydighed, og specielt det med "pottetræning" ? Leg og "nusseri", - hvor tit, og hvor meget, fra dag et? Motion? - hvor tit og hvor langt går vi i starten? Vaccinationer, - hvor ofte, og hvad koster de? - mere for ikke at få et chok når/hvis dyrlægen siger "det bliver lige 82.000 plus det løse" :stupid: Ja, som I ser, så er der meget, selv en gammel garvet rotte, skal/kan lære, - så lad mig høre om I kan blive enige, så jeg ikke vælger at melde fra på grund af stress
  12. Louisen

    Hundeejernes sparetråd

    Hejsan, Inspireret af mit eget liv, hvor jeg forsøger at spare hvor jeg kan, når jeg er ene forsøger til en hund på SU. Der er selvf. nogle ting, der ikke kan eller bør spares på - specialfoder, dyrlæge ved akut sygdom osv. Mens andre ting, kan der spares på, hvis man er lidt smart... Så kom glad og gerne med jeres bedste spareråd!!
  13. Jeg har været aktiv-borte herinde fra i et par år, dels grundet manglende computer og dels, grundet sygdom. Men nu er her en ny killer-computer på bordet og sygdom er (næsten) helt overstået, så jeg prøver igen-igen herinde Misja er i mellemtiden fyldt 12 år (YAY!!!), et antal år jeg har drømt om at få med hende, men næsten ikke turdet håbe på. Men her er vi, og hun har det godt. 4 år gammel i følge hende selv, men slidt på kroppen der dog hænger fint sammen endnu, på kosttilskud og gigt medicin :hjerte: Et par billeder af min nu gammel-smølf, der ikke længere jager mus og er blevet pensioneret fra al træning og stævner pga. gigt i skuldre og poter. Men, som kommer ud hver dag og får hvad hun har brug for og ellers, dræber gulerødder, piv-bamser og mine fødder - som altid :banan: Fra i sommer 2014:
  14. På vegne af en veninde opretter jeg denne her tråd, i håb om at der sidder nogen derude der kan hjælpe min venindes mor og Tøffe. Tøffe er en 10 mdr. gammel blandingshund (halv Kleiner Münsterländer og halv Golden Retriver) Han beskrives således: Tjek evt. annoncen for billeder og kontaktinformation eller skriv til mig, her i tråden eller privat. http://www.guloggratis.dk/dyr/hunde/hunde/kleiner-munsterlander/annonce/24380797-dejlig-familie-og-jagthund-10-mdr
  15. Trixie83

    Blodmangel - erfaringer?

    Jeg har været ved dr. dyr i dag med verdens allerbedste gammelpot Milo. Det var svært at sige hvad der var galt med ham, var bare urolig for ham - og kombineret med et "anfald" for 2 uger siden hvor han ganske kort mistede balancen og var lidt slinger, ja så skulle han altså tjekkes. Fik taget blodprøver og der blev testet for nærmest alt! Ingen HL-orm, ingen borelia, fine værdier på indre organer - men en ganske svag blodmangel. Blodmanglen var så lidt under normal, at der skal tages en ny prøve på torsdag for at se om det bare var i dag de var for lave - men hold op jeg er nervøs:megaked: Jeg frygter jo straks det værste - og har da også læst lidt rundt omkring at det nok ikke er så godt... Nogen med erfaringer med blodmangel? Ved godt der kan være mange årsager til det - og at anæmi er et syntom og ikke end sygdom i sig selv, men alligevel... Og så lige en mere!
  16. Tullemus

    Ny kampagne : Klar til hund

    Så er der kommet en ny kampagne der skal nedbringe antallet af aflivninger af hunde, som folk har anskaffet sig, uden rigtig, at sætte sig ind i , hvad der kræves af dem, for at have hund. Den sætter fokus på mange vigtige ting, så som økonomi, ferie, sygdom, aktivering af hunden o.s.v Men hvad synes I generelt om testen ?...tror I, at den vil ændre noget ? http://www.foedevarestyrelsen.dk/Kampagner/klartilhund/Sider/default.aspx
  17. Gæst

    Er der nogen med mops fra kennel Danita?

    Jeg er interesseret i at skrive med andre mopsejere som har mops fra kennel Danita. Jeg har selv en mops med forskellige helbredsproblemer og vil gerne i kontakt med andre som har mops fra kennel Danita, der har haft problemer med sygdom?
  18. Gæst

    Nyt hjem søges

    Skal desværre af med min dejlige Border Collie Sif på 3 år, pga. sygdom, opdrættet af mig, alle de andre hvalpe er dejlige hunde, skal have et hjem hvor der er masser af plads og kærlighed, meget kontakt syg, så vil være god til lydighed, men helt rå, da jeg har været syg. Far højt placeret udstilling, mor b hund DCH.
  19. Gæst

    Mops fra Kennel Danita?

    Jeg er interesseret i at skrive med andre mopsejere som har mops fra kennel Danita. Jeg har selv en mops med forskellige helbredsproblemer og vil gerne i kontakt med andre som har mops fra kennel Danita, der har haft problemer med sygdom?
  20. Jeg er lige kommet af med min boxer i en al for tidlig alder pga. sygdom. Knap 2 år. Og jeg skal på et tidspunkt i nærmeste fremtid begynde at lede efter en ny hund. For mig har det at have hund indtil nu kun været som hygge og leg med hunden. Men med boxeren som har krævet mere stimulering og træning end mine tidligere hunde. Er jeg blevet mere tændt på det at arbejde med hunde og konkurrencer. Og der vil det være lidt op af bakke med en boxer. Jeg har læst lidt om en korthåret collie, som det måske kunne være. Men de er lidt sjældne. Jeg har aldrig selv mødt en eller umiddelbart kender nogen der har. Det jeg kan tilbyde er: Daglig træning/aktivering i cirka en time. Nogle dage mere end andre. Et par lufte ture dagligt, hvor der er mulighed for at løbe frit. Alene hjemme mellem 4 og 7 timer ca. 4 dage om ugen. Bor på en nedlagt gård hvor vi er ude stort set altid. Ønsker til hunden. Elske at arbejde og kunne være fokuseret på opgaver. Mildt væsen, der gerne skulle kunne med andre hunde. Da den helst skal kunne slæbes med overalt. Ikke have for mange sygdomme i racen. Ikke være for lille. Over 20 kg Ikke være jagthund. (konens krav) Korthåret (konens krav) Hvis der er noget jeg ikke lige har fået skrevet her, som vil have betydning for jeres råd. Så bare sige til.
  21. Doberfan

    Chase's hjertesygdom

    Jeg har allerede fortalt i A&I at Chase har fået diagnosen Dilated Cardiomyopathy, som er en sygdom der svækker hjertet, den er uhelbredelig og hunden dør på et tidspunkt af hjertestop eller andre komplikationer. Gennemsnitslevetiden fra diagnose er omkring 2 år, men jeg kender nogle stykker der har levet 3-4 år, og heldigvis lyder det til, at vi har fanget det tidligt. Formålet med tråden er ikke så meget at bede om råd (der er ikke så meget, der kan gøres udover medicinering, men har I nogle bliver de selvfølgelig modtaget med kyshånd) eller ynk - jeg vil bruge den som en slags log hvor jeg kan dokumentere hvad der sker hvornår, og hvordan det hele forløber. Jeg skal bl.a. med jævne mellemrum måle hans vejrtrækning og hjerterytme mens han sover, samt måle omfang af bughulen, da sygdommen kan medføre at der lækker væske ind i bughulen. Chase har indtil videre ikke haft nogen symptomer og virker fuldstændig normal og glad. Hidtidige forløb: Januar 2013 - til årligt tjek opdager dyrlægen ved en tilfældighed, at hjerterytmen af og til er lidt ustabil. Han lytter rigtig længe og fanger kun et enkelt "hop". Vi beslutter at få lavet en ultralyd for at være på den sikre side. Ultralyden viser ikke noget alarmerende. Januar 2014 - til årligt tjek opdager dyrlægen en mislyd i hjertet (murmur). Dette er lidt mere alarmerende, og vi får en hjertespecialist til at foretage et echocardiogram, som påviser, at han har begyndende cardiomyopaty - forstørret hjerte. To slags medicin bliver ordineret: Benazepril 10 mg som hjælper med at holde blodårerne åbne, og Vetmedin 10 mg der styrker hjertemusklen. Som sagt er Chase foreløbig helt normal og aner ikke, der er noget galt.
  22. KimC

    Thor, Whippethan 1½ år.

    DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Jeg kender en whippethan på knapt 1½ år som søger et nyt hjem. Han hedder Thor og er næsten helt hvid, med enkelte svage gyldne aftegninger. DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Thor er en alfatype der gerne vil søge indflydelse, men han kan med andre hunde. Han er ikke bange for noget, heller ikke fyrværkeri bortset fra når det er allerværst. Falder der en stabel gryder på gulvet med bulder og brag, viger han to skridt tilbage, men derefter frem igen for at undersøge gryderne. DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Thor søger sit menneskes nærvær og vil være med. Han elsker at ligge i arm, og lystrer sit navn. Hans lugtesans er ikke imponerende, men han gider dog godt søgelege efter spiseligt. Han er hurtig og kunne have glæde af agility. Han har i hvert fald nydt det vi kunne stille op og få til at blive stående her i vinterstormene. Thor er meget karismatisk, og har en stærk personlighed. Han er blevet meget kontaksøgende og kærlig over for mennesker. Han vil ikke egne sig som alenehund, men vil kunne trives i en lille hundeflok. Har han en hund som han er tryg ved, kan han også være alene hjemme flere timer. Vi har ikke kendskab til hvoran han har det med katte. Børn der ved hvordan man omgås en hund har ikke være noget problem. DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Men: Thor er ikke helt stueren. Det har desværre ikke været en del af hans prægning. Det går bedre, men han laver noget markering, muligvis på grund af at han er presset der hvor han bor, fordi de andre hunde ikke vil acceptere ham som alfa. Han kan godt holde sig i ro og holde tæt natten over, men når han så vågner skal han ud og det skal gå tjept. DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Thor har ikke stamtavle, og man kan frygte at han er indavlet ganske meget. Han har nogen misfarvninger på indersiden af begge øjne som kan være øjenkatarakt, hvilket med tiden vil føre til at han bliver blind. Men det kan også "kun" være manglende pigment. DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Hvis nogen skulle tænke: Er han "derfra"? Ja det er han. DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Det betyder så at hvis jeg eller andre bliver udsat for trusler eller chikane, bliver Thor aflivet øjeblikkeligt. Det vil blive optaget, og lagt ind her som bevis på at han er død. Der er mennesker der mener at alt hører hjemme på Facebook, hvilket igen betyder at helved bryder løs for os der har prøvet at hjælpe. Vi har fået vores dosis af ubehageligheder, og nu er det nok. Derfor - fingrene væk fra den f knap. DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Thor er vaccineret og har fået udstedt EU pas d 8 januar i år. Der er enkelte forbehold hvem han sælges til. Salgsprisen er alene omkostningerne til vaccination og EU pas, dvs 850 Kr. Dokumentation for dyrlægeomkostninger til vaccination af ham og hans bror kan forelægges. DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Det var meningen at Thor sammen med sin bror skulle have været til Tyskland. Nu er det lykkedes at finde et hjem til broren - jeg ved ikke hvor, og vil ikke vide det. For at spare en forening der udelukkende drives for indsamlede midler den lange vej for nu kun en hund, prøver "vi" nu at formidle ham her i stedet. Lykkes det ikke vil Thor stadig komme til Tyskland, medmindre vi skal til at se aflivning på Youtube i stedet. Og jeg mener det. DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Jeg håber det går denne gang. Sidte gang gik det jo ikke. Jeg beklager allcaps teksterne. Men det har i lang tid stået i ming signatur at det jeg skriver ikke skal på diverse sociale medier, og se da om det har virket? DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Der er ganske få personer der de sidste måneder har gjort et kæmpearbejde for at redde et stort antal hunde, og måttet forsøge at omgå en person der på ingen måde værdsætter dette. Vi har oplevet en masse råddenskab, en af os er desuden blevet ramt af en livstruende sygdom. Vi kan ikke mere. Derfor den brutale løsning for Thor hvis nogen synes det kune være underholdende med lidt drama en sidste gang. Thor fortjener det ikke. Det gør "vi" heller ikke. Og sådan behøver det heller ikke at gå. DETTE SKAL IKKE PÅ FACEBOOK Henvendelse via PM til mig. Håber ikke vi ses på Youtube.
  23. Jeg har haft oprettet en tråd med emnet herinde før - og vi troede egentlig problemet var løst.. men nej. I sommers skete det første gang, da vi var i sommerhus - Ayo begyndte at bide/slikke meget manisk på sine poter og samme tid pibe. Jeg kontaktede vagtdyrlægen da det havde stået på nogle timer, men han syntes uden tvivl bare jeg var åndssvag fordi jeg ringede pga dét. Jeg forsøgte en anden vagtdyrlæge - som syntes jeg var lige så åndssvag.. Nå, men det fortsatte den dags tid og så var det overstået. Så skete det så igen i efteråret hvor det stod på on/off over 1½ dags tid og vi konsulterede vores egen dyrlæge. Han kunne ligesom os selv ikke så noget som helst på hendes poter - der var ingen feber eller smerte når hun blev trykket på/rykket i rundt omkring. Det eneste han kunne finde, var en løbetid der var på vej. Hun fik en beroligende sprøjte og en gang Galastop - og det stoppede derefter. Derfor forsøgte vi sterilisering, da han troede det kunne være nogle hormoner der forstyrrede hendes lille hoved - altså, ikke at det egentlig var noget han havde oplevet før - men det var ligesom det eneste konkrete vi havde at gå efter... MEN - det var sgu nok nærmere tilfældigt at det stoppede efter Galastoppen. For igår begyndte hun igen... suk. Jeg er helt hundrede på at hvis hun fejler noget så er det ikke noget på poterne vi skal kigge efter. For vi har kigget de poter igennem 100 gange hver gang det her er sket, og der er ikke noget at komme efter. Jeg har også haft badet dem i sæbevand, renset med klorhexidin osv. og der er altså intet. Heller ingen rødme eller lign. som ved allergi fx. Og så er der det, at når hun går i gang med at slikke/bide sådan og pibe, hvis vi så stikker hende vores hånd, så er det nok for hende at slikke på dén - dog meget manisk og hårdt ifht når hun normalvis slikker. Men så kan slikken på vores hånd gøre det - så behøver hun ikke hendes poter. Derfor tror jeg ikke på at der er noget med hendes poter.. Hun kan indimellem også skrige. Jeg ved virkelig ikke hvor man skal starte - og dyrlægen gør heller ikke. Derfor ville jeg høre om nogen herinde har nogle input til hvad man kan kigge efter/undersøge hende for - ville I ikke sætte en yderligere undersøgelse igang?? Og så er der jo lige det at hun er sig selv 100%, hun spiser og drikker som hun plejer, spiser hårde tyggeting (ergo tror jeg heller ikke på at det er noget inde i munden), hun leger vildt med de andre, vil gerne gå ture og har normal afføring. Der er INTET der tyder på noget som helst, udover de her sære "anfald" som kommer med nogle måneders mellemrum, er kortvarige og forsvinder igen uden vi gør noget som helst.. Og er vi på gåtur fx så stopper hun ikke op og skal slikke på hendes poter. Så er der ingenting. Min umiddelbare tanke er, at hvis hun fejler noget fysisk, så virker det mere som sådan nogle pludselig anfald af smerte der kommer, hvor hun ligesom afreagere ved at slikke så manisk på os eller hendes poter. Altså lidt ala hvis vi pludselig får kraftige smerter hvor man ligesom karter rundt og ikke kan sidde stille... Det virker lidt ala sådan. For hun kaster sig lige pludselig ned, piber og bider og slikker på hendes poter.. Sådan meget akut-agtigt. Men for derefter at lege med de andre, gå ud og spise, ville gå tur osv. Så selv ikke i tiden hvor anfaldene står på, er der noget at mærke på hende.. Og så synes jeg jo også, at hvis nu det er noget kronisk mave/tarm sygdom fx, at det ville være underligt om det kunne være startet for over ½ år siden, ikke være blevet behandlet - og det så ikke er blevet værre eller vi har set andre tegn. Ik? Ja, jeg er for første gang fuldstændig på bar bund - har absolut ikke den mindste anelse for om der kan være noget galt og i så tilfælde hvad det kan være.. Hvad ville I gøre? Afskrive det som noget adfærds-værk? Sætte nogle undersøgelser igang hos dyrlægen? Hvis ja, hvor skal man så starte henne? Kom med jeres tanker omkring det, ALT er mere end velkomment!! Hilfe!!!!
  24. Gæst

    Hej hunde-elskere

    Hej med jer. Jeg hedder Anne Mette og er 16 år. (Har tidligere været på H-F, kendt unde navnet annemette09). Jeg havde haft min skønne Lajka(labrador) i 7 år, men hun døde desværre af leversvigt i juli 2013. Grunden til jeg laver en ny bruger er fordi jeg vil starte på en frisk. Jeg har endnu ikke fået en ny hund, da jeg har været indlagt siden april med en kronisk sygdom. Men har ligger lidt på eurasier, og er faldet helt pladask for dem. Når jeg bliver udskrevet skal jeg helt sikkert have en hund igen. God jul til jer alle, og godt nytår for både ejere og hunde Kærligst, Anne Mette
  25. Gæst

    calve legg perthes og genoptræning

    Kære Alle Selv om jeg helst ville være fri for nogenside at skulle oprette en tråd i denne del af forum, er jeg her nu med ønsker om gode råd og vejledning. I fredags har vi fået at vide, at min vovse lider af calve legg perthes (LCP) - en ganske usandvenlig sygdom for Shiba. Vi troede i første omgang at hans halthed skyltes en forvridning, men han fik det dårligere og dårligere for hver dag, der gik. I sidste uge blev der taget røntgenbilleder af hans hofte og billederne blev også sent til Tyskland for second opinion. Så kom dommen. Den 3. januar er der blevet bestilt tid til en undersøgelse med en kirurg og efter alt at dømme, kommer han nok under kniven allerede samme dag. Der er ikke blevet lavet meget forskning omkring sygdommen og derfor er der ikke vanvittig mange informationer at hente. Jeg har surfet nettet tyndt for forskellige artikler og forumopslag. Der er dog desværre ikke meget om genoptræning og de forskellige former for genoptræning, som kan bruges. Der skal nemlig gode til at Aiko kan få et godt og smertefrit liv med den rette genoptræning. Hvordan har I genoptrænet jeres hunde efter en operation? Hvad er for meget eller for lidt? Skulle jeres hunde holdes helst i ro? Jeg lytter gerne til jeres erfaringer, for det vil give mig en god base for diverse spørgsmål til kirurgen ... og en bedre forståelse for, hvordan man genoptræner en hund. Mange tak Julehilsner Maria PS er stadig rundt på gulvet, for det er aldrig sjovt at se sin lille perle være syg ...
×