Tusind tak! Ja og beskrivelsen lyder rigtig fin...
Begge lagottoens arbejdsområder har krævet en samarbejdsvillig og lydig hund, hvilket tydeligt mærkes idag. Lagottoen er meget nem at arbejde med og holder sig altid til sin fører. Den er ivrig efter at stille dig tilpas og fungerer godt som hobbyhund i de fleste sportsgrene. Vi har trænet lydighed, agility og spor med vores lagottoer, og de elsker det hele. Derudover er de fleste af vores lagottoer stadig vilde med vand, og de elsker at svømme om sommeren. Apportering falder selvfølgelig helt naturligt for, og lagottoen elsker at hente og bringe ting til sin ejer og at bære ting i munden. Det er en blid hund, som aldrig behøver hård hånd eller hævet stemme. Vi behøver kun sige tingene en gang, så forstår vores lagottoer det. De elsker mad, hvilket selvfølgelig også gør dem nemmere i en træningssituation. Alle vores lagottoer kan gå løs og kommer, når vi kalder, det har faktisk aldrig været noget vi behøvede at træne, de holder sig helt naturligt til os og løber aldrig langt væk. Vi har aldrig hørt om en lagotto, der strejfede. Racen er ideel som familiehund, da den netop er nem at opdrage, har en god størrelse og er venlig ved alle mennesker og dyr. Det er ingen supermodig hund så ønsker man sig en vagthund eller lignende skal man lede efter en anden race. Lagottoen er blød og tit lidt forsigtig når den møder nye ting første gang.
Men det er jo en opdrætter der skriver det så de har jo en interesse i kun at fremhæve det positive