Forhistorien er at skipper da han var ca 3 mdr fik en stor byld i hovedet, dyrlægen kunne ikke rigtig finde en årsag og vi var afsted til mange undersøgelser hvor der blev pillet og skåret i bylden. Til sidst blev der lagt noget dræn og vi skulle så herhjemme rense såret 2 gange dagligt ved at proppe noget creme ind i såret.
Der er ingen tvivl om at det var en meget voldsom omgang for skipper og at han følte det som gentagne overgreb, men det skulle jo gøres og selvom han blev proppet med godbidder så havde vi ikke tid/mulighed til at gøre ham tryg ved situationen
Det er snart 1 år siden og vi døjer stadig med efterveerne. Han elsker at blive kælet med og vi kan røre ham overalt så længe det er som klap eller kælen. Så snart vi er nødt til at fastholde ham, fx tage en pote for at klippe en negl eller holde ham stille så vi kan fjerne en flåt så går han fuldstændig i panik.
Han styrter afsted og gemmer sig og vi kan slet ikke komme i nærheden af ham uanset hvor beroligende og ikke truende vi forsøger at være. Forleden tog det os 1 time at få lov til at komme til at fjerne en flåt jeg prøver at være rolig og ikke udstråle nogen frustrationer, men jeg er simpelthen ved at tude når min hund opfører sig som om vi vil ham ondt
Dyrlægebesøg er et mareridt for ham og dyrlægen har faktisk anbefalet at han ikke skal komme derind medmindre han har fået noget zylkene eller andet beroligende fordi det er synd for ham og de kan ikke komme til at undersøge ham.
Jeg har droppet udstillinger fordi han gik i panik så snart der var tandvisning m.m. det er ærgeligt, men til at leve med, men han kan jo ikke undgå at skulle til dyrlægen og jeg tør slet ikke tænke på hvis han kommer til skade igen og vi skal igennem et længere forløb
Hvordan kommer vi videre? Jeg har fx besøgt dyrlægen bare for at vænne ham til stedet og det går fint og uden stress, men jeg ved jo at så snart de rører ved ham så panikker han. Og det samme herhjemme, jeg må røre, men så snart han ikke har fuld kontrol så smutter han.
Det skal siges at han ikke er udadreagerende på nogen måde, dyrlægen roste ham faktisk rigtig meget sidst og sagde at det var meget få hunde der stressede så meget og værgrede sig så voldsomt at hun ville behandle uden mundkurv.