KarinaO

Det her har været en dejlig tråd at abonnere på. Tusind tak for alle jeres dejlige billeder.:klap:

Jeg har samme problem som dig, så lige nu står den faktisk kun på ridning i weekenderne. De andre dage sidder hunden tålmodigt i stalden og venter imens jeg for klappet, nusset og fodret hestene.

Jer der ptter vand på, bløder I det helt op? Tænker det åske er meget godt hunden også har lidt at tygge på? Men hvis det belaster nyrerne?

Ja det er rigtig pænt af dem. Den anden dag så jeg dog at nogen puttede deres børn derned. Jeg havde så nok fundet noget mindre klamt vand at putte dem i, hvis det var mine unger.:hmm:

Hvor er det bare typisk.:hmm: Hvorfor slåt det ofte fejl, nåtr vi vil gøre det lidt ekstra godt for vores hunde på den ene eller den anden måde.

Min gamle hund som jeg havde med dengang gik meget bedre uden snor end med, og jeg havde ingen problemer med at kalde ham til mig og få ham til at blive ved siden af hesten. Forstår hunden en kommando der beder den blive hos dig, tror jeg ikke det er anderledes, medmindre den er utryg ved hesten. Måske kan du træne det ved at cykle med ham, og have ham løs ved siden af. Det træner jeg med min hund lige nu. På cykel skal hunden jo være i højre side, og hun er efterhånden ved at forstå hun skal blive på den side. Kommer hun om på venstre side, stopper jeg cyklen og lokker hende om på den rigtige side igen ved at knipse med fingrene på højre hånd. Den har hun fattet. Nu skal hun bare lære det uden jeg behøver stoppe cyklen. Det funker lige nu kun når hun sakker bagud. Er hun først kommet om på venstre side, vil hun gerne FORAN cyklen og ikke bagved, for at komme om på den rigtige side.

Nej, du må ikke ride med hunden i snor. Jeg synes også det er uforsvarligt. hvis hesten bliver forskrækket og hopper til siden, går tingene rigtig stærkt, og hunden kan nemt blive trådt på eller sparket. Især en flexline kan da rigtig blive viklet rundt oom hesten, men nu synes jeg så også det er svært nok at styre en flexline GÅENDE. Jeg har dog et par gange haft min hund med på tur på hesteryg på private markveje uden snor, og det fungerede fint nok.

Jeg bløder tørfoderet en smule op i varmt vand, for at gøre det mere attraktivt. Min hund er ikke den mest madglade, og synes tørfoder er kedeligt. Da jeg var lille blødte vi altid maden til hunden hest op, da min mor sagde at det ellers ville svulme op i maven på hunden og gve mavedrejning. Vi har så også miste en hund grundet mavedrejning, men jeg tror det skyldtes han spiste for hurtigt og at skålen ikke var hævet oover gulvet, så højden passede til hunden.

Der hvor jeg bor, er der sådan et underligt bassin med en drageskulptur i. Hvis det ikke er tiltænkt som soppebassin til hundene om sommeren, ved jeg ikke havad det ellers er til? Gracie måtte bæres ud i det de første par gange, efter hun havde sat alle 4 poter i ved kanten og smuttet ud af halsbåndet, men nu synes hun det er skide skægt.:banan:

Ja da. Vi er friske hvad dag det skal være. Hun skal jo luftes alligevel.

Jamen det vil vi da gerne. Gracy møder som regel fremmede hunde lidt forsigtigt, og hvis de ikke gider lege eller løbe med hende, gider hun de egentlig ikke rigtigt og går sin vej. Så der burde ikke ske din lille Duffy noget.

Jeg håber også snart der bliver hundetræf igen. Det var så hyggeligt sidst. Hvis nogle fra andre dele af byen vil med, kan vi for min skyld gerne mødes på Hundens Jord unde i byen indimellem.

Den har jeg godt nok hørt lidt om. Norsk er jo heller ikke så svært at læse, så den er nok ikke så tosset. Det lyder som en bog hvor de går m eget i tybden med klikkertræningen. Men med Superhund bliver man hjulpet godt i gang med klikkertræning + der også er øvelser og tricks for de mere garvede. Alt sammen beskrevet på en let og forståelig måde, så man nemt kan omsætte teori til praksis. Man læser lige én gang, og går ud og udfører øvelen. Det er smart.:klap:

Hvor er han altså bare sjov. Gad vide om det bliver ved? Hvad skal du have for at lægge den vidio på nettet?? Vi vil se! Vi vil se!:banan: Er der nogen der er med på en indsamling?) En morgen jeg havde lagt tøj frem på mit sofabord til jeg skulle i bad, kigger jeg ned i haven og ser noget hvidt på græset, og opdager så at det er min BH hun har stjålet fra stakken og smidt udenfor. Og hun er altså 1½ år.

Nu ved jeg godt I er i gang med noget lidt andet, men jeg vil gerne dele min begejstring over bogen "Superhund" af Mary Rays, med jer. Jeg har godt nok først købt den i dag, men den virker meget overskuelig og nem at forstå med mange gode illustrationer. her til aften har jeg lært min hund kommandoen fremad. Det virkede bare så nemt så nemt. Den hjælper en godt i gang, hvadenten man vil træne lydighed, agillity eller tricks. Og så koster den kun 199 kr.

Dejligt for jer at den første hårde tid er ovre, og I får søvn igen og overskuddet tilbage. Hvor er Skipper dog bare sød som pirat. Han er den perfekte skipper til sejlturen. Hvornår rejser I?

Lidt mere fra Crazy Daisy og Baloo. Havde glemt jeg havde taget de billeder med mit lommekamera. Planen var jeg ville filme dem, og tage nogle seje løbebbilleder, men det var vi flere om at bestemme. Den ene var mere doven end den anden.:hmm:

Nå ja, det har vi da også. Pinligt jeg ikke havde lagt mærke til at det var dig. Så bare du boede i Midtjylland:lun: Men jeg mener det faktisk, men håber jeg kan få solgt ham den sorte. Glemte nemlig at tilføje at jeg faktisk heller ikke har råd til 2 heste. Indtil da ville det være dejligt at have en til at hjælpe med at motionere.

Du er velkommen, men hvis jeg var dig, brugte jeg hellere benzinpengene til en hest, for det bliver dyrt i længden at køre fra midtjylland til Odense.:hmm:

Tusind tak for alle jeres svar:genert: Ja, gamle Nickie har fyldt meget i mit liv. jeg kan stadig tude over ham, og jeg bliver også meget påvirket når jeg hører om andre der skal eller har sagt farvel til deres hunde. Det er nok meget almindeligt. Og til alle jer der vil have islænder, så er den sorte Tjaldur til salg. Jeg må erkende at jeg ikee har tid til 2 rideheste,, nu jeg også har fået hund.

Tak for svar. Tror ikke jeg vil købe det, nu jeg har en hund der skal tage lidt på. I stedet har jeg netop bestilt Wulfblut fra Tyskland i forskellige varianter, så tager vi den derfra.

Hvis jeg har forstået det rigtigt, taber de sig så af det? I så fald kan jeg ikke bruge det. Gracie får Hennes Petfood, fordi hun også fik det hos tidligere ejer/opdrætter, men hun var for tynd da jeg fik hende og har ikke taget på. Det mente forrige ejer ellers hun ville gøre, fordi hun flyttede fra landet til byen og nok ville løbe mindre, men hun render altså stadig sit foder af sig. Nu varer det ikke længe inden sækken er tom, så jeg leder med lys og lygte efter et alternativ, så hun kan få en blød overgang.

Ej for pokker da en smøre. det er langt. Gad vide om der overhovedet er nogen der gider læse det???

....og jeg allerede bruger en stor del af min sparsomme fritif herinde, kan jeg lige så godt præsentere mig. Jeg hedder Karina og er 27 år. Jeg er opvokset med hunde og katte, og har fra jeg var helt lille ogå gået til ridning. Da jeg blev født havde mine forældre en smuk langhåret schæfer/collieblanding der hed Dingo. Han blev aflivet 11 år gammel, da han var syg og mæt af dage. Jeg kan huske jeg om morgenen inden jeg skulle i skole fik at vide at jeg skulle sige farvel til ham, fordi han ikke ville være der når jeg kom hjem. Det var hårdt. å fik vi en langhåret schæfer der hed Lupus. Han var den dejligste krammebamse. Desværre mistede vi ham allerede da han var 4 år gammel pga. en mavedrejning. Min far og jeg var alene hjemme og min mor var i byen med nogle kollegaer, da Lupus blev dårlig. Vi kendte ikke symptomerne på en mavedrejning, og der gik for længe inden vi fik ham til dyrlægen. Dyrlægen opererde på Lupus o natten, men forgæves. Da min mor kom hjem, ud på morgenstunden sad min far i en stol ved telefonen og sov, og der var ingen hund. Det var et kæmpe chock for hende, for Lupus var jo frisk da hun tog af sted. Vi græd i dagevis, og jeg skrev utallige digte til min elskede Lupus. Så fik vi en alm. schæfer. Vi mødte hans mor, og hun var den dejligeste venlige hund over for alle, og faderen var en rigtig fint højt bedøt tysk hund. Men Bianco som han hed, viste sig at være utilregnlig. han lystrede kun min mor, men respekterede ingen andre. Hun gik til træning med ham, hvor hun bl.a. lærte at bruge kastekæder. Biancos adfærd blev værre og han bed mig. Vi skulle have aflivet ham der, en hundetræneren med kastekæderne, satte min mor i forbindelse med politiet som var at kigge på ham. Men der kunne han ikke bruges, da føreren der skulle have hund var ung og havde et lille barn. Han endte ed at blive solgt til en and der nok mente han kunne rette op på ham, men Bianco slog alle hans høns ihjæl, og angreb manden om natten, så han nær havde mistet det ene øre. Det blev enden på Biancos liv. han blev 2 år gammel. Jeg var nu ræd for schæfere, og manden der købte Bianco foreslog os en golden retriever. Det blev Nickie, som vi fik da jeg var 15 år gammel. Han harr siden været min trofaste hundeven og hele familiens darling. Jeg har længe sagt at jeg ville have min helt egen hund inden vi blev nødt til at sige farvel til Nickie. Det nåede jeg bare aldrig. Nickie blev aflivet i april i år 12 år og 15 dage gammel, efter at have skrantet et par måneder. Han havde forstørret prostata og scanningsbilleder af haan mave viste der var noget i hans tarme (måske cancer) han havde problemer med appetitten og med tynd blodig afføring. Lyset var slukket i hans øjne. Han ville ikke mere. Så vi tog den sidste svære tur til dyrlægen med ham. Jeg gik rundt med ham i snor på gårdspladsen, han logrede med halen og fik læst en masse avliser og visitkort. Min mor og jeg var afklarede og rolige, men det var sværet for min 19 årige lillesøster, der har haft Nickie det meste af sit liv. en det var den rigtige beslutning, og det rigtige tidspunkt. det bekræftede dyrlægen også. Nickie sov ind på dyrlægens terasse, og først da han var væk, gav vi tårene frit løb, og græd som piskede, ja selv dyrlægen græd og måtte gå. (og jeg tuder nu igen igen.) Nej, man bliver aldrig parat til at sige farvel til en god ven, heller ikke selvom han var gammel og træt. Her er Nickie 9 år Julen 2007, hvor jeg gav ham Gokhanen. Den var han glad for. 10 år I efteråret fik min mor en hvalp. Det var baloo, der skulle være Nickies afløser. Han fik Nickie til at live gevaldigt op, og de havde mange gode timer sammen, de to. Her er de sammen her i marts i år. Vi kaldte dem Gumpen og Klumpen. Nu er der kun klumpen tilbage, og navnet er stadig aktuelt. Dette billede tog min lillesøster med sin telefon kun et par timer inden Nickie drog over regnbuebroen. Det er Nickie der står op. Kvaliteten er ikke den bedste, men motivet siger mere end 1000 ord. Dette billede er også taget et par timer før... Nickie giver baloo en krammer. Behøver jeg sige at jeg savner min gamle ven ubeskriveligt meget?:hjerte: Jeg græd og græd, men trodsdet gik jegten på min egen hund ind. ´Jeg kunne ikke få en tro kopi af min Gumpe, og der var ingen hvalpe til salg af de racer jeg gerne ville have. Men så fandt jeg Gracy, en aussie på 1½ år, men hun var for dyr og for gammel, og jeg ville ikke have en tæve. men jeg blev ved med at kigge på hende, og endte med at tage ud og se hende, og opdrætter og jeg fandt frem til en pris. Så nu er jeg ejer af min helt egen hund. Gumpen kan hun aldrig erstatte, men hun gør sorgen og savnet mindre. Hun er en sød og nem hund, og jeg e allerede meget glad for hende, selvom jeg kun har haft hende en måned. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden hende.:hjerte: Da ande tråde herinde allere er fyldt med Gracybilleder, skal jeg prøve at begrænse mig. Nå ja, og så har jeg også 2 katte og 2 islandske heste. Duchess snart 6 år Felix 7 år om 14 dage Tjaldur sammen med Nickie, Baloo og jeg Litli Ras Det var alt. Og nu vil jeg ikke høre nogen klager ogver at jeg ikke har præsenteret mig selv og min hundehistorie ordentligt. Tak til dem der kom igennem min historie. Mange hilsner, Karina

Ja han er i den grad fotogen, og han ved det.:hjerte: Især det første billede er rigtig godt.