Jeg har en veninde som har fået en hund fra en hvalpefabrik. En engelsk toyterrier (som senere at have vist sig ikke at være helt raceren). Hun er 1. Gangs-hundeejer og har ikke gjort som hvalpebøgerne foreskriver mht. Socialisering. Idet hun slet ikke vidste ret meget om at eje hund, da hun startede ud med hunden. Hun er nu en god hundeejer og har sidenhen indrømmet, at hun ikke burde have købt hunden dengang og støtte det opdræt, men hun havde fået ondt af hvalpen. Hvalpen var i øvrigt ældre end de 8 uger, da hun købte den. Mener den var 3 mdr. Dvs den var ovre den periode, hvor hvalpen helst skal præsenteres for alt muligt, for at blive socialiseret godt ifølge hvalpebøgerne.
Hun er endt ud med en super god hund, med et fantastisk temperament. Den tager alt nyt med en totalt Laid back attitude. Den har ligeså godt temperament, som min Boris, der har en fantastisk mental arvemasse (han er af tjekkiske löwchen-linier) og en rigtig god socialisering.
Så jeg hælder også til, at generne spiller en meget vigtig rolle.