luckyluna

Nu har mysla det meste af Januar "gået" til massage/osteopati fordi hendes gamle krop begyndte at drille... Mysla har altid gået lidt stift på forparten til tider og i sommers blev hun så ved at halte en smule på et forben. Jeg kunne så mærke at hendes muskler ikke var lige store og de var sten hårde. Da vi så var på sommercamp fik hun behnadling af den dygtige massør der var med der og Mysla kunne nærmest flyve bagefter. Jeg havde så også selv masseret hende ugentligt. Problemet forsvandt for så at genopstå her i nov/dec, nu også med urenhed på et bagben. Så jeg havde hørt så meget godt om moonsisters hundemassage så der har vi så indtil videre været 3 gange med en uges mellemrum. Hendes største problem er hendes bækken som sidder skævt og bliver ved med at falde tilbage.. Det har så sandsynligvis siddet sådan siden fødslen og er formentlig derfor hun overbelaster sine forben for at skåne bagdelen. Så jeg er helt klar over at hvis hendes bækken har siddet skævt i 7 år +, så bliver det ikke bare sådan lige siddende, men det er ret frustrerende at hun kan gå så fint de første 2 dage efter en behandling (hvor hun holdes meget i ro) for så at vælte rundt på 4 dagen når hun må gå lidt længere.. Hun er dog blevet mere smidig i ryggen (vrikker med bagdelen når hun går) og de første dage løber hun også så fint med store skridt og forbenene under kroppen i stedet for ud til siden for at tage så meget vægt på dem som muligt. Og mest imponerende er at hun ikke er blevet bange for behandleren! Hun er normalt SÅ utryg ved dyrlæger og andre der piller, men her har hun fået så meget tid og gode guffer at hun næsten frivilligt deltager:) Har I andre nogle erfaringer om kiropraktik, osteopati, massage eller andet i den dur i vil dele ud af? Hvad er jer andres erfaringer med hvor mange behandlinger der skulle til ovs?

Hun skal i hvertfald være klar over at i er gået, så hun netop ikke skal lede efter jer... Måske der bare skal en genopfriskning til at alene hjemmetræningen og så kommer det hurtigere igen end første gang:) Nu ved jeg ikke helt hvordan i har trænet det, men jo, brug nogle dage på at køre rutiner igennem igen og se om det ikke gør hende tryg ved det igen:)

Det kan altid lade sig gøre at ændre på adfærd. Men det kan selvfølgelig tage længere tid at ændre langtidshodlbare vaner.. Jeg synes dog at luca lyder som om hun egentlig ikke gider lege og derfor ender med at sige voldsomt fra, men det er svært at sige.. Nogle hunde leger jo altså gså vildt med tænder og knurren uden at det er andet end leg. Hvordan reagerer den anden hund? Nu ved jeg ikke om i har nået at finde nogle faste kendte hunde venner, men hvis i har, hvordan er hun så med dem?

ja, det kunne altså være interssant.. skal hun længere end få meter sætter hun nok fart på ja, men der må da næsten være nogen situationer hvor hun er så træt og afslappet og ikke skal bevæge sig så langt at hun kan nøjes med at gå?

Ja, min gamle pige blev også meget mere madglad efter sterilisation og med alderen generelt. Hun har altid været lidt svær at belønne for leg i den henseeende har ikke haft den store interesse og godbidder heller ikke nogen man ikke kunne leve uden;) Men nu, 10 år gammel, så tager hun næsten altid godbidder i alle miljøer og de behøver ikke være specielt lækre:) og en handske ruske leg, siger hun ikke nej til hvis den tilbydes på det rigtige tidpunkt:) Den eneste bold sheila gider, er fodbolden og kun i kort tid af gangen...der skal den så også DØØØØ, hehe

heller ikke indendørs?

enig med birgitta, det ligner snarere et orme angreb eller noget andet der driller i halsen. reverse sneezing er det ikke. Mine ser begge sådan ud hvad de har fået et hår på tværs i halsen som driller..

Og det læste jeg så først bagefter, men fedt nok, det passer også meget bedre til ham!

Et emne jeg har tænkt meget over, da jeg har ønsket mig hund nummer to siden jeg fik sheila næsten:) havde jeg plads og råd havde jeg mange flere hunde, hehe Så da sheila var ung, tænkte jeg at hun i hvertfald ikke skulle være mere end 8 år, så de værste hvalpenykker var ovre hos hvalpen før hun evt blev for træt til at holde den ud.. Jeg overtog jo så mysla da sheila var 7, men det gælder jo ikke rigtigt i den sammenhæng da mysla bestemt ikke var den af de tog der var "for meget". Det har altid været sheila der har været en tosse hund. Nu har jeg så en hund på næsten 11 og næsten 8 og havde jeg kun sheila ville jeg ikke opgive drømmen om en hund mere, unghund eller hvalp. Der er så meget krudt i måsen på sillepigen endnu at jeg ikke ville være bekymret. jeg ville så nok ikke vælge den største bulderbasse af en hvalp uden hæmninger eller stopknap, ej heller den alt for selvsikre type, da min gamle hund ikke skal undertrykkes på sine gamle dage;) Men nu har jeg mysla og hun er langt mere træt i kroppen end Sheila og orker ikke de der hvalpe streger og tumult, så skulle jeg finde på at få en hund mere når sheila er væk engang, så er mysla så gammel at jeg ville overveje det meget nøje.. og så nok kun en voksen hund jeg vidste faldt i hak med mysla,evt en mellempuddel:hjerte: Men Bamse...han lyder så ungdommelig at jeg tvivler på at det ville være et problem overhovedet:)

ih, hvor dejligt at læse og sikke en uge i har haft, meget uheldig maka at hun på en gang skulle have en bold på tværs og livmoderbetændelse! Stærk hundepige at hun klarede alt det:) Nu skal det bare går fremad, så er hun snart så god som ny:)

Og når du keder dig i norge, så poster du bare endnu flere billeder af Pajko og tanter eller andet du har på lager:) God tur i morgen, hvis jeg glemer at sms det:)

ih, hvor er de fine! igen igen:) Elsker altså pajko med stritører, haha og gribe billederne, ret sjovt at man kan se godbidden så tydeligt også, det må være dit FEDE kamera, som nu skal til norge og øve sig på sne billeder:) Dem glæder vi os til at se:)

Når du gerne vil bruge grimen for at skåne dig selv, så vil jeg anbefale dig at du sætter den ene del af linen i grimen og den anden del i et alm. fast halsbånd. Det kan lade sig gøre hvis du går med en såkaldt dressur line. Du holder så i den del af linen der er forbundet til halsbåndet og kun når din hun er ved at trække af med dig og ikke reagerer på presset i halsbåndet eller dine ord, bruger du den anden hånd til at tage fat i snoren med grimen:) Så har du nemlig øget chancerne for at din hund lærer at undgå grimens tryk, ved at hun finder ud af at reagerer hun på halsbåndet og dig, så slipper hun for træk på snuden:) Og så SELVFØLGELIG træn gradvist sværere steder, start i rolige miljøer, gå i buer udenom mennesker og andre hunde, så du får chancen for at belønne korrekt adfærd istedet for at straffe den forkerte. Her er hundetræning meget, meget anderledes end hestetræning! Heste som er et flugtdyr, reagerer langt bedre og hurtigere ved brug af negativ forstærkning (ophør af pres fra feks grime) end hunde gør. Hunde reagere langt hurtigere ved at udnytte deres store samarbejdslyst og mad/legelyst, samt nysgerrighed.

Det er da bestemt ikke sjovt at hun har ændret sig sådan! Har I prøvet at lade hende være alene i kort tid uden at være i bur for at se om hun kan klare det? Jeg tænker faktisk mest om hun har ondt et sted i kroppen... Altså skelet/muskler. Det kunne forklare forskrækkelsen, stirren ind i væggen, utryghed ved din mand (hvis han feks på et tidpunkt har ramt et ømt sted) og sitren i musklerne. I så fald er det kiropraktor eller lignende du skal have til at tjekke hende. Din mand gør nok bedt i ikke at forsøge at lokke med hende, bare det at han evt bøje sig frem imod og kigger på hende, som mennesker ofte gør når vi kalder på hunde, kan få hende til at være utryg ved ham. Dyrk de situationer hvor hun gerne vil ham noget mere i stedet og lad generelt hende komme til ham. Gør hun det kan det så med fordel bellønnes med en godbid, Måske din mand kan gå rundt med guf i lommen der hjemme, han lige kan kaste et stykke af hvis hun kommer tæt på ham. I starten skal hun ikke ofres mere opmærksomhed eller prøves at kæles med samtidig, bare have sin godbid på gulvet:) Tiggeriet skal som en anden siger ignoreres. Og er hun for belastende mens i spiser, så put hende i et andet rum/bur med en aktivitet hun gider imens.

Denne forskel i tempo mener jeg også er en af grundene til at det kan være en større udfordring at lære fesk en terrier at "gå pænt", det vil sige følge vores tempo. For når den ikke kan følge med i skridt og trav eller galop er for hurtigt, så bliver det let sådan, " snuse og så løbe ud i strakt snor":) Hun der selv har et naturligt roligt gang tempo, som fesk en berner sennen, har sjældent samme form for trække møsnter, med mindre den da er voldsomt understimlueret..

lige præsis, men det fordrer jo at hunden er bygget til det, hvilket en gravhund feks ikke er... eller jo den traver fint, men vi går for hurtigt til at den kan følge med. Over lange afstande i og løs vælger de fleste hunde selv at trave:)

øh, jamen det vil den jo helt logisk vise... Hvis vi taler snor i tur, så går vi mennesker jo i et tempo svarende til 3- 5 km/t og har hunden ikke skridtlængde nok til at følge med i skridtgang i det tempo så må den jo som minimum trave:) Prøv at tjekke en gravhunds løbemønster ud næste gang du ser den, hovedparten foregår i galop og lidt trav. Selv i almindelig menneske gå tempo er en gravbasse nødt til at galoppere for at følge med:) Jack russels, dsg og lignende små hunde bevæger sig sjældent i skridt mange skridt af gangen udover måske indendørs. Heldigt nok at de store hunde ikke bevæger sig i samme gangart inde, man ville da blive sindsyg! Kunne I lige se for jer en GD´er, som hver gang den skulle bevæge sig længere end 5 meter inde i huset, satte i trav eller galop!!!!

Det var trods alt dejligt at høre!

Med løb mener du vel galop, hehe For både når hunden traver og galoperer løber den jo teknisk set.. Sorry hvis jeg er lidt pernittengryn, men en hestetøs som mig ved jo at gangarterne har navne, alle sammen:) Tilbage til dit spørgsmål, så ja, begge mine går i skridt gang det meste af turen. Eller det vil sige, Sheila skridter stort set en hel tur hvis det er kort snor, afbrudt af nogle enkelte travtrin hvis hun kommer lidt bagefter, hvor mysla kortere ben fordrer mere trav hele turen igennem. Løs eller i flex, galoperer de også, langsomt eller hurtigt. I tillæg går mysla nogle gange i pasgang hvis hun er træt. Jeg synes mange ivrigere terriers bevæger sig meget i galop eller hurtig trav, jo meget naturligt for hunden, når den gerne vil hurtigt fremad:) I kunne prøve at gå et langt stykke meget langsommere end normalt, som om i kiggede på vinduer med lidt kort line og se om hun så ikke sætter farten ned til skridtgang:)

Jeg mangler også et andet ord end overfald for nogen af de ubehageligheder der kan optræde mellem hunde. Og jeg oplever også at der nogengange overdrives... Hvis en hund er blevet skældt ud/lavet udfald imod er det nok lidt stort at kalde det overfald... men på den anden side kan sådan en oplevelse sagtens sætte spor, hvis det feks skete bagfra, altså hvor de hund det gik ud over ikke havde set den anden hund kom. Og hvis hunden kom bagfra uden provokation fra den anden hund, kan man jo dårligt sige det var en irrettesættelse og var kaldes det så? Jeg er fuldt enig i at vi skal passe meget på som ejere ikke at eskalere en situation ved at råbe op, hive i hundene eller nogen gange bare være for tæt på.. Jeg har holdt vejret en del gange når mysla har mødt mopsede anspændte løse tæver og hun bare har skyndt sig at smelte ned i jorden og lukke øjnene og hun har i alle de situationer hvor hun har kunnet komme til at vise den adfærd sluppet for bank.. At det så helst ikke skal ske for tit at det er nødvendigt for hende at blive til gulvtæppe er noget andet.. Men det er langt fra elle hunde der har denne taktik og så går det jo galt når en hund med den indstlling møder en der ikke lige tænker på at underkaste sig. Det kunne være så dejligt hvis ejere af de der "jeg kræver underkastelse af alle" hunde ville være mere bevidste om deres hundes opførsel og ikke bare tilskrive det den anden hunds mangel på respekt at deres angreb. Jeg har også set opdragelsen af uhøflig unghund, også fremmede hunde imellem, hvor unghund stormer hen til voksen hund uden særlig grad af høflighed og bliver mødt af GRRRROOOW, som får unghund til at kaste sig i jorden og når den har udvist passende respekt får lov at komme op hvorefter den optræder helt anderledes høfligt overfor voksen hund som nu desuden ikke er sur mere... Og disse episoder har jeg flere gange så hørt beskrevet af ejeren til unghunden som overfald og de har skyndt sig at hive deres unghund væk. Istedet ville den nok have haft godt af at følges lidt med sådan en selvsikker voksen hund, så den måske kunne huske til næste gang at man ikke stormer hen i hovedet på en fremmed hund;) Men vi ejere bliver sku forskrækket når vores hund overfaldes/overrumples af en anden uvenlig hund, det er sørme ikke rart og der sker alt for mange deciderede overfald synes jeg..

bare du er forberedt på at en voksen omplassering også behøver tid til at falde til og blandt andet lære at være alene et nyt sted. Nogle tæver er ikke særligt legesyge som voksne, afhængig af race og individ, så hvis du gerne vil have en legekammerat til coda så skal du nok gå efter en dert ydeligt viser at hun er meget legesyg. Min egen labbeblandning var jo bestemt ikke færdig med at lege da hun var 2-3 år, faktisk er hun stadig ikke færdig i en alder af snart 11 år, så de legesyge tæver findes bestemt.

ok, så håber jeg godt nok at det snart går den rigtige vej! Hvordan havde hun det da du var inde ved hende?

Der ligger en bonnie dyrecenter (tror jeg den hedder) i den lille gågade... mener det er frederiksgade den hedder.

ej, hvor er det bare trist læsning! jeg håber godt nok din hundepige kommer sig og gerne snart! Var livmoderen betændt da de tog den ud så?