luckyluna

Stakkel jer begge:ae: Hvor var det godt at halfdan havde dækken på altså! Og din reaktion er helt normal, det kan tage kortere eller længere tid at blive "normal" igen. Jeg har selv haft rigtig god gavn af nødhjælpsdråber fra bach, både til mig og hunden sammen med baldrian. Sidste gang tog jeg endda selv en omgang baldrian at sove på Og ja, lad ham lige få lidt ro på og posistive møder med de bedste venner, før du tester om han reagerer anderledes på fremmede hunde.

lækker mås:hjerte: Og nu er det jo lige om lidt:banan:

ikke helt, bare den helt almindelige, som stjernetosse henviser til. "I seler", step in seler.

Puh ha, sheila kan mange seje trick synes jeg selv:mrgreen: Feks har vi genindlært at sidde på ryggen som en rygsæk, men ellers er publikums favoritterne nok at hun kan bakke væk fra mig vende rundt og bakke tilbage og ind mellem min ben og så hendes "hvor er næsen" trick, hvor jeg først spørger hende hvor sheilas næse er og hun så tager en pote over næsen og dernæst spør hende hvor min næse er og hun så dutter min næse:lun: Mysla sejeste trick er nok at hun kan se farlig ud på signal:lol: Det sejeste jeg har set er svært for de kan ligeså vel være udførelsen af det der er imponerende. Men jeg synes det er vildt imponerende at se en hund lave "hestedressur" øvelser ved siden af ejer i samme takt:shock:

Jeg er ved st skrive en lille artikkel om seler og er blevet helt i tvivl om hvad især en bestemt type sele ofte kaldes. Jeg støder på flere forskellige navne nemlig;-) Det drejer sig om selen hvor hunden skal træde begge forben ind i den og den så lukkes på ryggen. Så hvad siger flertallet, hvad kalder i den type og også gerne i de andre:) Det er helt med vilje at jeg ikke selv lige skriver hvad jeg normalt kalder dem:mrgreen:

nogle gange måske, men er hunde genetisk disponeret for det, så kan det godt nok være svært at gøre dem helt stabile. kender da nogle stykker der har prøvet med jagthunde af andre racer;-)

og lige tager med i betragtning af den hel del pudler er skudangste nu om dage;-) jeg er også pudelfan og gad godt træne en kommende hund til jagt, men sku ikke sammen med en kæmpe pels! bare en tur i høet ved hestene gav mig rimelig meget arbejde med at redde øre ud på mit plejebarn og hun er kort på hele kroppen;-)

Forkert fordi det jo til dels er nogle ret sørgelige historier, så det da næsten virker forkert at kunne lide læse;-) Og ja til det sidste:) Må hellere lige tilføje at jeg ikke ser Mio som værende rigtigt egetkønsaggressiv, det drejer sig vist om få hanhunde og i pressede situationer, men det kan N1nna nok selv bedre forklare:)

Det lyder jo helt forkert at sige det, men jeg kan altså godt lide dine mollie historier, det er så meget samme problematikker som jeg har/har haft med Sheila. Bortset fra smerter. Og det er det sidste du skriver her jeg lige netop mener:) Jeg har selv skiftet holdning i forhold til neutralisering og når man kommer der til hvor man ikke rigtigt har så meget at tabe ved det og gør op med sig selv om kan leve med det hvis det værste skulle ske, så er det ligesom nemmere:)

Ja, men lad os så sige at det sker: han får en træls pels =kun til gene for jer, han bliver madglad= både positivt og negativt men op til jer om han bliver tyk, han bliver moppet af hanhunde= nu bliver han lagt ned af hanhunde og i forvejen undgår i hundeskove... Jeg prøver bare lige at sætte det på spidsen her. Jeg tror at nogle af de gange hvor man har troet at en kastration hjalp på en hanhundeaggressiv hanhund har man taget det for givet og ikke trænet på det. Og aggresivitet der får lov at udvikle sig bliver værre og så kan du bagefter give kastrationene skylden. man skal jo ikke straks kaste sin nye kastrat ud i en hundeskov hvor han så lige skal finde ud af sin nye status, så ville enhver da blive usikker;-) men jeg kan sagtens forstå din tvivl, det er nemmere for mig (når det ikke er min hund) at sige at jeg ikke havde været helt så tålmodig, jeg tror de boller havde røget sig en tur:blink:

Som du ved har det også været super at sterilisere sheila, men jeg tror bare ikke man helt kan sammenligne de to ting. Det er jo meget forskellige hormoner og dermed påvirkning man fjerner;-)

Nu er den artikkel jo ikke særlig objektiv og maler lidt fanden på væggen i mine øjne. men faktisk siger den jo at kastrering har effekt på adfærd og stress der er seksuelt orienteret og i mine øjne er en del af mios stress forbundet med tæve duft. Og muligvis en overmaskulin hjerne. Og som du selv siger, sindet har ikke ændret sig hos din hanhund, så han er vel ikke blevet usikker af det.

Puh, kan godt forstå du er frustreret og som jeg sagde sidst jeg kan godt forstå hvis i vælger at kastrere ham alligevel... I gør jo alt det rigtige som jeg ser det.:5up: Jeg tænker lidt på hvad i har at tabe ved at kastrere ham? Og selvom han måske kan have indlært en reaktion omkring tæveduft, så det ikke helt forsvinder ved kastrering, så vil det være mærkeligt hvis det ikke mindsker reaktionen.. Jeg skal ikke være den der skubber i nogen retning, men har svært ved at se at det kan trænes væk, når mio har den alder han har. Det er jo ikke forstærkede teenage hormoner længere;-)

Som ejer af en islænder kan jeg svare at ja, der er en del lyd:genert: Meen har efterhånden mødt en del der ikke gøede ret meget, ikke på grund af træning men simpelthen fordi de har været roligere af natur. Det er faktisk min opfattelse at islændere generelt gør når de kommer op at køre af den ene eller anden årsag. Så det er bare svært at vide på forhånd om man får en af de mere stille eksemplarer. Og så skal det med at de har en virkelig høj gøen, når de gør... Men dejlig hund, samarbejdsvillig, meget knyttet til ejer, meget social, elsker alle mennesker og omgås som regel fint med andre hunde. Nogle hanhunde er dog ikke så glad for andre hanhunde (men den er vist generel for de fleste racer). Jeg har heller aldrig mødt en islænder der ikke var god til børn:) Stort set kun pelspleje i fældetiden. Som hyrdehund er den hurtigt på mærkerne hvis der sker noget spændende, så en hund der trives bedst med en hvis ro og rutine i hverdagen, så den ikke er "på" hele tiden. Nu har jeg lige været passer af den dejligste mellem puddel i 10 dage og det er godt nok en skøn lille hund:lun: Generelt kan især de små pudler dog også være lidt gøende, hende her gør lige så meget som min islænder feks. Og så er de som regel temmelig aktive, især på øverste etage;-) Der skal udfordringer til og ikke bare gåture. Og med hensyn til pelsplejen, så har jeg nu ladet mig fortælle at det er hver 2 - 3 måned de skal klippes, men man kan dog lære det selv, hvis man er lidt fiks:)

Desværre ja... Altså mysla siger jo bare HØJT og tydeligt til, alle kan gå ind til hende og de vil bare få kys og glædeshop. Men hun larmer så hun lyder gal og skulle nogen formaste sig til at røre en af hendes mennesker eller sheila uden accept fra hendes side af, så er hun ikke bange for at gå imellem med endnu mere larm. Sheila er jo mere skeptisk overfor fremmede så hun mener det mere alvorligt, det værste er hvis fremmede pludselig står indenfor eller i haven!! Så har jeg seriøst været bange for om hun kunne finde på at bide:shock: Men torpedoen er stoppet liiige opad folk hvor hun laver den nydeligste figurantgøen lige op af dem. straks jeg når frem og siger de er ok, slapper hun af, selvom hun lige skal have et par minutter til at godkende en fremmed mandsperson i før hun vil kæles;-) Engang skulle hun luftes af en ung pige vi kender, men hun blev forhindret, så hendes far tog hen for at hente sheila i stedet! Ups, han sagde at det da var godt han ikke var bange for hunde... men ind kom han og sheila blev luftet og ingen kom til skade. Sheila var bare temmelig stresset da jeg kom hjem, når sådan en mystisk fremmed havde været inde og stjæle hende:mrgreen:

Nu har jeg lige "ventet" på en mulighed for at sige det til dig, men altså der kommer 4-5 forskellige dsg blandinger i butikken jævnligt og de er alle utrolig lig karla, så det er helt utroligt! Sådan typemæssigt. Der er en cocker/dsg, en lab/dsg, en dsg/? og en dsg/samojede jeg lige kan huske. Hende den sidstnævnte er simpelthen noget af det skønneste, lige en amocca hund. Hun har aldrig snor på, følger altid lige i hælene på ejer, kæmpe personlighed og noget så smuk og korthåret;-) Hun er en smule større end karla dog. Så dsg blanding tror jeg giver dig rimelig sikkerhed for en karla type;-)

Hej:vinken: Vi leder altid efter nye gåturs venner, så har i lyst til en går tur med et par voksne tanter hvoraf den mindste godt gider en spæner, så er vi friske fesk på en strand tur på moesgård strand:)

Dét gør det og man får sådan en trang til at råbe det ud:genert:

Vi plejer at gå i fløjstrup skoven eller beder:) og der er så tur igen i marts. men indtil da skal du bare sige til hvis du har lyst til en tur med to søde voksne tantehunde der begge er meget tålmodige med hvalpe:blink:

Ja det gør og dejligt for din hvalp. heldigvis kan hvalpe som regel hurtigt overbevises om at andre hunde er sjove igen;-) Det forholder sig lidt anderledes med sådan en gammel pige som min der har flere rigtig dårlige oplevelser i bagagen, det tager tid. Men kan se i holder til i århus, så skulle i have lyst til at møde nogle søde tanter eller evt komme med på næste "hvalpetur" er i velkomne:blink:

tak:blink: Det betyder også rigtig meget for mig at jeg endelig kan se at det giver tydeligt pote. Og at hun af sig selv vælger at jeg kan passe på hende i spids situationer som feks en løs hund der løber i mod os. Der har hun nu flere gange præsteret bare at se op når jeg giver hende signal om at der er en hund og derefter kigge glad på mig i forventning om godbid:banan: Og så kan vi stille og roligt komme af banen. en del gange efterhånden har hun også været kold overfor at mysla begynder at gø og skabe sig, for ikke at tale om at hun nu i langline også begynder at kunne blive kaldt ind (turde vende ryggen til) hvis vi ser hunde:banan:

jepp, men en ikea pose larmer for meget til at Mysla synes den er fed at sidde i. Den min veninde har fået syet på min ide er genial simpelthen og så flot lavet. Fylder ikke mere end et regnslag:5up:

Og det er da fantastisk:mrgreen: I søndags var pigerne og jeg på "hvalpetur" med nogle af hundene der var på hvalpehold i sommers, det vil sige at nu er de jo unghunde på 6-10 mdr. Og her er det så at jeg bliver så frygtelig stolt at især Sheila. Det er meget nøjagtigt et år siden en løs hund skræmte livet af hende og satte hendes tillid til hunde voldsomt tilbage i en grad så hun reagerede negativt på alle fremmede hunde. Og siden har jeg jo brugt mange kræfter på at skabe denne tillid igen hos dem begge, for mysla går jo selvfølgelig med på Sheilas uro, samt at hun selv for 1,5 år siden blev bidt. Og det er jo ofte 2 skridt frem og et tilbage med sådan noget, fordi man ofte render ind i situationer der er for sværre til det hundene kan klare på det tidspunkt. Men jeg har jo blandt andet fået fantastisk hjælp af faste hundevenner og en hel del hunde og mennesker herfra:5up: Og så er det jo så at vi på denne "hvalpetur" pga skovarbejde tvinges til at gå på stranden. Det er der i og for sig intet i vejen med bortset fra at der sådan en søndag formiddag i godt vejr vrimler med løse hunde.. Og i tillæg kender Sheila ikke de fremmødte unghunde særligt godt. En har hun set 2 gange, den anden en gang og sidste mand har hun aldrig mødt før. Det klarer hun som smør, blød logrende hale overfor ham hun aldrig har mødt og labrador pigen som jeg er ekstra opmærksom på det skal gå godt med ikke så meget som kigger hun ekstra på da hun kommer.:banan: De løse hunde på stranden går vi behændigt udenom, men ellers klarer hun også passagen af dem til UG:) Og mysla hygger sig for vildt med to unghunde af egen race, rigtig sjovt at se. På vej tilbage møder vi så en løs sort labbehvalp som bag en busk drøner over til os. Jeg når lige at advare sheila, der står med ryggen til og hun vender sig, stivner (fuck en sort lab der æder mig) registrerer det er en hvalp og hilser pænt:hjerte: Nu bliver Mysla og de 2 islænderdrenge samt labbepigen så sluppet løs så de kan lege. Mysla og labben bestemmer sig for vild retriever leg med hop, skub og knur og Sheila trak lige vejret dybt et par gange da labben satte lyd på, rejser børster og hoppede ind i hende, men så kiggede hun på mig og sagde at det da bestemt måtte resultere i en godbid:klap: Så vi brugte lige muligheden for at træne "labrador hopper knurrende ind i mig uden at der sker noget ved det" det næste kvarter:5up: Det kostede mange guffer, men hun klarede det bare så flot. Det var simpelthen en fantastisk tur, der virkelig fortalte mig hvor langt hun er kommet. Eller dem begge to egentlig for man kan også mærke at Mysla er blevet mindre utryg. Hun gør stadig en del, men meget af vane og som beskyttelse af Sheila. Men denne søndag mødte og passerede vi 11 hunde uden nogen former for ballade:5up::banan: De får hjælp af mig, bevares, men alligevel, mor er stolt;-)

Jeg mangler seriøst en taske til en lidt større hund, så den kan komme med bybussen. Min veninde har fået lavet en, som faktisk bare er en blød aflang pose med lyn lås og kraftig hank. men den lynes bare rundt om hunden og så bæres hunden på normal vis, da så stor en hund (15 kg) sjældent føler sig tryg nok ved at blive båret i en hank.

Hej, jeg fodrer med hjemmelavet, kogt ris, grønt og kød. Har kørt 100 % men nu er det kun halvvejs, resten er tørfoder. Min hund vejer 27-28 kg og skal have ca 900 gr kogt hjemmelavet om dagen, man skal jo regne med at det meste er vand. Jeg har oplevet mere energi, et større overskud, pænere afføring, pels og immunforsvar af at skifte til hjemmelavet. Som desuden i vores tilfælde er dyrlæge ordineret;-) Men vores dyrlæge er så også specielt uddannet i ernæring. Min hund kunne ikke fungerer på råt, men hjemmelavet som jeg laver det koster ca det samme som kvalitets tørfoder.