luckyluna

lige stedet bliver svært at besøge igen, da vi var på vandretur. men måske jeg kan lave afreaktion andre steder?

Men virker det?

Sheila var så uheldig på vores sidste langtur for knap en uge siden at få stød af et elhegn:cry: Hun sprang ind i det fordi der kørte en trailer forbi (dem vil hun gerne jage) og efterfølgende af mig da jeg ville hjælpe hende. Så for at gøre en lang historie kort, så blev hun rigtig bange. Resten af turen (der gik jo nok 5 timer fra det skete til vi var hjemme med transport ovs) var hun mere eller mindre utryg. Især når der kørte bare lidt larmende trafik forbi. Straks vi kom hjem fik hun baldrian samt nødhjælpsdråber og ellers fået lov at sove en masse de sidste dage. Hun er meget træt. Jeg henter zylkene samt vitamin tilskud til hende idag. Hun har så virket rimelig ok over weekenden men igår ville vi lige på tur med en hundeven og skal over en vej, hvor der så kommer mange biler med trailere i træk.. Det blev for meget for sheila som selv efter vi var komme væk og hun tilsyneladene var ovre det lynhurtigt blev bange igen:cry: og på morgenturen varn en lastbil et stykke væk på vejen nok til at hun var utryg resten af turen.. Hun har alle de klassiske tegn på chok. Følsom overfor lyde/indtryk, træt, forsigtig ved nyt, overreaktioner og så har hun lavet en hel masse koplinger inde i hovedet af hvad der er farligt:cry: Hun kan feks ikke lide jeg løber, hun er bange for flexen nogengange når den ruller ind, det meste trafik, hegn, bestemte vendinger jeg siger med mere.. Det er noget rigtig ged og jeg tror lidt mine følelser kommer i vejen for at jeg kan tænke mig til hvad der er det rigtige at gøre for hende i de situationer hvor hun bliver bange. Jeg bliver i tvivl om jeg skal opmuntre hende med stemmen og give guffer som jeg har gjort hidtil eller om det feks bare er bedre at gabe og lade mere som ingenting.? Hun søger mig hver gang, med kæmpe tungeslik om snuden, halen nede, ørene ind til hovedet og så lige hen og dutte min hånd. Hun dæmper ikke mig (tror jeg ikke) men udtryk for hendes eget ubehag i situationen. Nogen der har nogle kuldkorn er nogen slags? Eller hvad virker for jer hvis hunden bliver bange for noget?

tak for at i kom så jeg kunne nusse martha:lun: Sådan en hvalp laver altså mange sjove ting, så som at bakke væk fra vandkanten, når man egentlig gerne vil ind:mrgreen: Men fine billeder, selvom mysla mangler;-) Hun var jo så godt nok også lidt tilbageholdende igår, træt;-)

hvordan skulle du kunne det? Hvis du har mulighed for at få nummeret så er det da oplagt at ringe og sige undskyld og at de endelig skal kontakte jer ved problemer? Og fortælle at ved fremtidige besøg er haven hegnet ind.. Selvom det da er svært at ringe om...

smukke, smukke jaroff, stort tillykke med dagen:hjerte:

øv altså!! Skal vi ikke satse på de er helt almindelige fornuftige mennesker, der kontakter dine forældre igen hvis hunden trænger til dyrlæge? Jeg kan ikke forestille mig at i i allerværste fald kan få andet end en påtale i så fald de melder det..Når begge hunde var løse er det jo meget svært at placere skyld..

også tak for turen herfra, super hygge:klap: Ved altså ikke rigtig om qairo på billede 3 mest ligner en whippet eller et sø uhyre:lol: kroppen kan i hvertfald sno sig;-) Men skøn og læææææækkkker hvalpeblød:lun:

Interessant debat og jeg kan sagtens kende det! Ikke så meget fra egne hunde, men fra andres;-) Sheila har lært mig at hun vil have meget tid til at være hund når hun er på tur! Jeg stressede hende simpelthen enormt i min iver efter at gøre det så godt og "træne" hele tiden i stil med hvad Lenschow skriver. Det var positiv træning men nok med for mange henvendelser fra min side af. Jeg har fået en meget mere opmærksom hund på tur ved at lade hende være i fred og i stedet roligt forstærke hendes egne initiativer til kontakt, samt går op i de aktiviteter hun syntes om:5up: Hvis jeg træner meget med Mysla i en periode på tur, så bliver hun sådan ret klæber agtig også, men det går nu hurtigt over, man er vel spidshund:lol: Til gengæld har vi en hundeven som i den grad har fået lov bare at være hund. Han har ikke fået den store træning, socialisering eller opdragelse i noget som helst, været rigtig meget fri (og kan ikke altid administrere det) og han er altså bare en herlig hund! Han har et enormt naturligt forhold til andre hunde og mennesker og takler rigtig mange ting så flot på egen pote og det i sig selv er tankevækkende... Jeg tror han bliver et pragteksemplar af en hund der har stor forstand på livet, fordi han selv har fået lov at drage sig sine erfaringer;-) Lidt som vores gamle hund egentlig.. indkald og kontakt fungerede kun til husbehov, men hun var en hund man kunne "regne" med på den måde at hun var meget klog på livet;-)

Mysla og jeg er også klar, så vi ses om snart:)

måske i kan bruge dette.. Jeg klippede engang sådan en halvt afrevet negl af med en lille negleklipper, mini stykke for stykke. kun klippe i selv hornlaget og ikke bare tværs over. Så kunne jeg trække neglen af roden indeni og rense og forbinding på

Hejsa, bliver lidt nysgerrig:genert: Nu ved jeg godt cujo nok kan virke lidt voldsom på en gæst i sin glæde, men har i prøvet at gæsten simpelthen ignorerer ham fra start til slut? Simpelthen vender ryggen til ham og overser ham hver gang han hopper.. (og altså heller ikke ser på ham indimellem) For på den måde at bygge et nyt mønster op der hedder : gæster = ganske kedeligt og jeg skal bare give mig til noget andet. Og først når det er indlært begynder gæster at henvende sig roligt til ham. Og var der ikke noget med en dap der virkede?

Jeg trækker Sheila fra turen, men satser stadig på at komme med med lillehunden:klap:

En münster kan også være helt brun;-)

Ih, sammy, super billeder:hjerte: Elsker mysla der ruller (og det fik hun gjort meget), enzo der kigger med frække øjne på sheila og Sheila og hendes jeg elsker livet blik:lun: Og det sidste billede af dem hvor de går tæt, men altså bliver også helt ked af sille pigens hale afslører humøret, godt enzo kan være støtte pædagog;-) Og silles pigen har fået sin glade hale på igen:klap:

Helt sikkert;-) Hvis man går i et stræk, kan man godt gå de der 15 km på 5 timer...men det er slet ikke så hyggeligt og sjovt som at bruge det meste af dagen og tage nogle gode pauser:klap:

Nåh yes, nogen var trods alt træt da vi kom hjem:hjerte:

Hehe, 15 km er er meget normalt dagligt for de vandreture jeg har hundene med på, men det tager jo så også hele dagen agtig, med et par pauser. og tak

Uha, han er endnu smukkere nu:hjerte: Jeg tror nu fint på den blanding... Blandinger kan jo falde enormt forskelligt ud. Jeg kendte en hund engang der var irsk setter/ husky. Hun havde meget samme farver og blød pels og jeg troede ikke rigtig på blandingen.... indtil jeg så hende løbe efter fært af hare på en stubmark;-) Så var setteren tydelig:lol:

Igår var de 3 firbenede og 2 tobenede på vandretur på mols:) Super herlig tur i det bedste vejr overhovedet til den slags. Og selv min gamle sille pige klarede 16 km i ganske god stil. Hun gik i hvertfald stadig foran da vi nåede i "mål":klap: Vi tog nogle gode pauser undervejs, hundene fik badet og selv en lille tagfat leg i frokost pausen blev det til:lol: Ja, selv den gamle tosse gad ikke rigtig det der pause, så hun kunne da starte en fest med en pind og derefter stjæle enzos rest tyggeben, hehe Her et lille uddrag af billeder af de smukke tosse hunde:vuf:

Dejligt at høre:) og ja, det tager lidt tid at lære hinanden at kende både fra hundens og ejerens side, når man sådan får et styk genbrugs guld:klap:

god humor:5up: Og mangler hun en hund at gå med, kan hun bare låne mysla;-)

Jamen jeg kender nogle helt tilbage fra træf via et andet forum og træf på dette forum. Og så har jeg fået et par rigtig søde veninder herigennem, hvor man starter med at hundene fungerer godt på en gå tur og så fungerer menneskene også godt:5up: Nogle har jeg så også gået til træning med før eller efter jeg kendte dem fra hf;-)

hehe, så er hun jo heller ikke just en lille pige;-) I hvertfald ikke noget problem for os:5up:

stort tillykke, han er så dejlig ud:5up: Håber i har god tid til at lære hinanden at kende i starten. Ved man hvad andre racer der er i ham? Jeg blev helt forelsket i en af de andre hunde der havde fået nyt hjem:lun: Kan slet ikke tåle sådan nogle sider..