luckyluna

Kan godt sætte mig ind i hvad du står med. Opdagede jo også knuder i mælke kirtlerne hos Sheila og var sikker på at nu døde hun:megaked: Det er helt forfærdeligt. Mine dyrlæger mente dog bare at de skulle fjernes, så det er de blevet. Jeg kunne da godt blive helt nervøs, når du nævner det med kræft, hvis man roder med dem, men må jo stole på min dyrlæge her, at den slags hun har sjældent starter som ondartede. Sheila er 9,5 år og jeg synes jo ikke der er langt til 11, men det afhænger jo af hvor godt hunden har det, så om Thailo kan klare en operation er det nok kun nogle der kender ham der kan vurdere. Men umiddelbart er jeg enig med dig, hvis han med stor sandsynlighed dør af alderdom/noget andet inden en evt kræft plager ham, så er der jo ingen grund til at operere ham. Men trøstekram herfra:ae:

Sheila er igen, igen blevet angrebet af en hund:damn: Ny opereret og luftet i kort snor, går vi ind i en løs hund om et hjørne. De stivner begge to og så springer den anden hund direkte i halsen af Sheila! Min hånd tog så det værste (3 bidhuller) så ingen i Sheila og det hele sluttede hurtigt. Det er en uge siden og jeg har spekuleret noget over hvad søren det er ved Sheila der gør at hunde enten eeeeeelsker hende eller hader hende ved første øjekast. De virker som om løse hunde bare må og skal over til lige hende, blandt mange andre hunde, uanset om hun har set dem eller ej? Vi har prøvet en del gange at en løs hund kommer hen til lige hende, selvom der var kortere vej til mange andre hunde vi var sammen med.. Og så har hun gennem sit liv fået ovennævnte behandling af helt fremmede hunde en del gange, bare fordi hun eksisterer:hmm: hun er også blevet angrebet bagfra af hunde hun slet ikke havde set, men hvor hun har passeret deres have tidligere på andre ture. I dette tilfælde kan jeg jo godt se at det at hun stirrer igen kan virke provokerende, men hvilken utryg hund med dårlige oplevelser tager øjnene fra en truende hund? Mysla gør så, bliver helt lille og dæmper som en gal, men det er jo også hendes erfaring at det virker, hvor sheilas erfaring ligger i at man må skræmme væk. Hun lugter jo helt fantastisk i hanhundenæser, kan det have noget at sige, så tæver finder hende som en større rival?

Nej, jeg var også skeptisk.. tænkte hun kan jo finde min grankogle blandt en milliard andre, så hun skal bare vide det er det jeg vil have hende til;-)

Mystisk fordi mine hunde og heste spiser dem i stor stil uden problemer.. Men ja, kunne også google mig til at stenfrugter indeholder forstadiet til blåsyre og det vidste jeg jo egentlig godt i forhold til gnavere..

Det lyder meget mystisk... Vores forhenværende hund åd mirabeller i stor stil og Sheila har også lige været igang uden problemer... Men tragisk er det da:megaked:

Vores træner vil have vi skal træne med klemmer, hvor der er klemt en godbid fast i den rigtige.... Og så finder hun da også klemmen men om hun kopler min lugt på er jeg i tvivl om?

Tak, det var jo egentlig sådan at jeg trænede blandt andet, da Sheila lærte det. må se om Mysla er kvik nok til at finde du af det;-) Ved bare ikke om hun overhovedet tænder for næsen i den træning, så hun kan finde ud af forskellen?

Kunne godt finde på at tage derud, vil gerne se det i ny udgave:)

Havde lidt samme problem med Mysla, men nu går det fremad. begyndte at give hende apporten, som trine siger, mens hun stod og bevægede mig så lidt væk fra hende og da hun havde fattet at den skulle i hånden på mig, fulgte hun med og trykkede den i hånden på mig;-) Og så satte jeg lidt længere afstand på og en sit før hun kunne aflevere. Og optag fra gulvet, hvilket var den største hurdle her. Og nu er vi begyndt at jeg kan dutte den med en finger uden at hun må slippe. Slipper hun før tid, siger jeg hovsa, venter lidt og prøver igen. Hun synes efterhånden det er en kanon sjov øvelse men gider max 4 gange i træk og helst med en trægenstand... Måske det var en ide at starte med at bruge en fast pind eller bidereb? jeg startede faktisk med bidereb, da hun ikke ville tage andet i munden;-)

Ja, hvordan har I indlært det? Mysla (islandsk fårehund) finder det ikke videre naturligt det der med at finde genstande og komme med dem. Hun kan dog næsten en færdig apport, så det er ikke den del der er besværlig, men søget. Hun kan finde den rigtige pind/grankogle i skoven bare med fært på, men der ser hun den kastet og ved så lidt mere hvad hun skal. Hun har problemer med at forstå hvad hun skal lede efter hvis jeg gemmer den inde eller i haven uden at kaste. Så hvordan er i gået frem?

Før de hunde jeg har nu, havde vi fra jeg var 7 til 23 Futte en islænder /labrador blanding. Mere fantastisk hund skal man lede længe efter:hjerte: Og så havde en en kanin der hed Samba som barn. Min hest har jeg endnu, en kanin og en undulat. Makkeren til dem begge er død, så der har været en mere der også. Og så har jeg haft fisk.. Og 4 skønne geder, Holger, Mille, Mikkel og Mette. Især Mikkel var et studie for sig. Hun kunne harve gårdspladsen, gå med i skoven uden snor og var bare en charmetrold:lun:

Umiddelbart kan vi godt lokkes hvis det er tur i snor, men så vil vi også rigtig gerne:)

nej, den hører jeg også ofte herhjemme og det er jo også forkert.. Altså det er jo ikke enten eller, der er jo omplasseringshunde i begge kategorier:5up:

Jamen det er lidt nemt i mit tilfælde, da mysla bare er en upser:lol: De første mange år med sheila og alle de problemer det indebar gjorde at jeg næste gang ville have en hvalp.. Det blev det så ikke, det var ligesom sådan at skulle jeg have en hund mere overhovedet, så var mysla en kendt hund i forvejen hvor jeg vidste hvad jeg fik, så hun flyttede stille og roligt over til mig. Nu har jeg det sådan at jeg har svært ved at se mig selv få en hund fra hvalp faktisk... Synes det er så svært at vurdere personligheden hos en hund på 8 uger og da jeg nu har oplevet hvordan det er at have sheila, hvor jeg blev forelsket i det sekund jeg hentede det gule lyn på 11 mdr og så at have mysla, som jeg har kendt fra hun var 5 uger og fulgt hele opvæksten og alligevel ikke står mit hjerte helt så nær... Ja, så har jeg bare oplevet mig selv falde pladask for hunde i alle aldre, klar til at putte dem i lommen, men jeg har sjældent oplevet det samme med en hvalp.. Så næste hund kan meget vel blive en omplassering igen og kender jeg mig selv ret, så sikkert en lidt problmematisk hyperaktiv en af slagsen:lun:

ja, jeg har jo også 2 af slagsen. Fejl nummer et er nok at tro at man kommer nemmere til en "ordentlig" hund ved at vælge en voksen. Det kan godt være hunden er renlig, men det er så også næsten det.. langt de fleste hunde skifter jo hjem når de er unghunde og med det følger at det på mange måder er mere besværligt end at overtage en hvalp. Men kan man lære hunden lidt at kende først eller er det en man kender, hvor man ved hvad man får, så er der jo kun gevinst ved at få en hund som er lidt mere færdig:-D Må lige tænke videre og skrive noget mere i morgen.

Begge mine er utroligt gode til at "være med" og slappe af og være på når vi skal. Vi har flere gange været hjemmefra i 6-8 timer før vi skulle på og alligevel er det ikke trætheden der fejler hvis vi ikke gør det ordentligt. Tror bare det kommer af træning. Vi har også lang transport tid til træning og vente tid, så de er vandt til det. I starten var mysla nemlig tæske træt til træning bare pgs transporten, nu klarer hun at tage til træning efter en hel dag i mols bjerge og rent faktiks være motiveret for at lave noget:lun:

øv altså! Men Luna bliver vel også en helt voksen dame på et tidspunkt, der rent faktisk ikke gider lege hver dag.... eller noget:genert:

Tusind tak ninna, Hun er godt nok fin og det der bedøvede trætte blik er helt væk nu!

Ih, hvor er det betryggende, så tør jeg godt gå lidt længere med hende i morgen:) Vi har lige været et smut på marken og jeg havde en længere diskussion med hende om at hun altså ikke skulle grave efter mus:blink: Sheila har også plaster på maven, som falder af på et tidspunkt har vi fået at vide. Og det har ikke blødt idag, så hun har vel opført sig ordentligt:engel:

Mine hunde har rundsyede halsbånd med hundetegn på stort set hele tiden. De ødelægger overhovedet ikke pelsen. En ting er at loven faktisk siger at hunden skal være udstyret med et, noget andet er at jeg synes det er smart. Jeg ved snart ikke hvor mange hunde jeg har samlet på hvor ejeren bare lige idag har glemt det der halsbånd og det er altså når man mindst venter det at hunden stikker af. Og da jeg ikke kan huske det der med at sætte halsbånd på hver gang de skal i haven, så går de med dem hele tiden, kunne jo have glemt at lukke lågen ordentligt en dag.

Tak for alle de krydsede fingre, beskeder og den million sms´er jeg har fået:bighug: Som doberfan skriver, så er vi ganske rigtig i fasen nu om hvordan man holder dyret i ro:blink: Men det er skønt at kunne slippe sin bekymring for om hun lever i morgen! Sheila klarede det hele i stiv pote. Jeg havde forberedt at måtte sige til dyrlægen at min hundepige var lidt utryg ved fremmede, men det havde sheila vist bestemt sig for at hun ikke var! Sikke da en flinker mand synes hun, så jeg ville vist have været helt til grin hvis jeg havde nævnt det:genert: Hun kunne bare ikke forstå hvor pølserne blev af... han havde jo hendes yndlings lige oppe på bordet, fatsvage menneske altså! Ikke engang at sidde så pænt til blodprøven udløste en pølse:vedikke: Blodprøven var forresten helt iorden på alle områder:5up: Jeg fik lov at følge hende ned til operations bordet, så hun var ikke helt det sidste jeg så, men hun var faktisk så tryg ved dyrlægen at jeg var ok med det. Og de opdaterede hvordan det gik undervejs og så fik jeg en usikkert gående hundepige op efter ca en times tid og sad så og ventede ved hende et par timer til hun var lidt mere frisk og vores lift kom:mrgreen: Første nat gik fint, men hun havde så alligevel blødt en del og igennem sin body, så vi fik søde N1nna til at skaffe os en rigtig:5up: Nu bløder det ikke mere og jeg skal bare forsøge at holde hende rolig. men hvor meget må de gå tur egentlig, i snor? Kan i andre huske hvad i gjorde? Sheila nægter jo at bruge haven til wc, så hun skal ud på tur...

Så har vi været afsted første gang:) Mysla var super dygtig egentlig. Lidt træt da vi havde været i mols bjerge hele dagen, men arbejdsom som altid:mrgreen: Vi skulle lave lidt forskellige øvelser. Lineføring gik super, spring kom jeg til at træde hende over poten:stupid: men ellers fin, i indkald kom hun før jeg kaldte, men nydeligt på plads:blink: og hun fandt næseprøvepinden og afleverede:banan: Så ganske godt tilfreds er jeg:klap: At jeg så føler mig helt uden for nummer i alle de unge hundes voldsomme hilseri på hinanden (det havde mysla ikke lyst til at deltage i) er nok noget andet. en enkelt tævefight blev det sørme også til:shock:

:lun:frida:lun: sødeste hvalpepige. Fine billeder, ser ud til at være fin kvalitet:)

Lækkert med alle de hunde der er med på arbejde:-D Vores uge ser nogenlunde sådan ud. mandag, tirsdag, torsdag og fredag: Mellem en halv til en times morgentur, så morgenmad i skål da det er hjemmelavet. Så puttes de med fyldte ben/kong og jeg tager på arbejde. Når jeg kommer hjem hygger vi lidt, jeg spiser og så står den på tur mellem 1 og 3 timer. ca 2 af de dage er det aftentur med en hundeven. Onsdag har jeg tidligere fri eller helt fri og der er mysla lige begyndt til lp træning, sheila passes imens hos min mor. har jeg helt fri står den på ekstra lang tur ovs. Lørdag arbejder jeg hver anden, så hveranden er der lang tur, hundetræf eller andet sjov. Søndag 1 times tid til en morgentur, så stener hundene mens jeg rider hesten og når jeg kommer hjem bruger vi en 4- 5 timer på at tage og være til rally træning:)

God bedring til Luna! Træls at i skal døje med så meget sygdom. Håber du kan få det passet ind med at tage luna med til bare lidt træning. Men ellers kunne du såmænd nok låne mysla..