luckyluna

jo, islandsk fårehund har en del problmer med hd og skal testes for det, men ellers ikke nogen racerelaterede sygdomme, så vidt jeg ved..

Jeg har haft nogle stykker i træning da jeg boede på samsø Flere generations samsøhund:lol: Det var dog nemt at se labrador andelen, men den træder som regel også tydeligt igennem, men derud over kunne der være hvad som helst i og hvalpe fra samme kuld kunne falde meget forskelligt ud;-) Det bedste var dog at de alle have et meget dejligt temperament:5up:

Hov, så lige den her:) I er da seje og ja, det er hårdt når man skal være kreativ og samtidig gerne vil nå en del til træning. I det daglige behøver du jo ikke træne mere end få repetitioner ad gangen. Og så husk at du kan øge værdien af de "dårligste" belønninger ved at servere dem lige inden favoritterne;-) Vi har feks en hund hvor jeg går til træning, som arbejder for afstandsbelønning, men hun træner flere repetitioner hvor hun får serveret en godbid og så sendes hun mod sin bøtte en gang imellem. Det kunne man jo stille og roligt arbejde hen imod:)

Lyder fuldstændig som sheila og eftersom negativ forstærkning ikke er hvad der virker bedst på hunde, så er det ikke ligefrem noget de knokler for;-) Jeg tror helt kalrt at du så skal til at generalisere din træning, så hun lærer at være på flere steder. For det er jo de de skal lære.. at der er andre gode ting i verden end dem de selv finder! sheila er sådan fordi jeg har presset hende til at skulle ting på gåturene, henvendt mig til hende i tide og utide, villet aktivere hende med øvelser og søg og hvad har vi. Og sågde hun endelig ja til at lave noget, så blev jeg overivrig og hun skulle alt muligt. jeg mærker ikke så meget til det mere, nu er hun meget let at få til at samarbejde, som regel. Og det er kommet igen ved at jeg trænede ultra kort når hun rent faktisk selv ville og gjorde godbidderne så gratis som overhovedet muligt. Og frem for alt stoppede med det samme, så hun stadig havde lyst:)

Hvor dejligt at hun var "på":banan: Jeg tror da helt sikker Misja kan have betydning. Igen med Mysla som eksempel, hun har jo sædvanligvis Sheila med hvor vi går til rally, men er alene hos dkk. Og så mangler hun ligesom noget kan man mærke men igen det er jo også næsten den eneste gang om ugen hun er på egne ben, da de jo normalt altid går tur sammen... Og til det med at din forstærkning kan virke som straf. Er det kun til træning at hun er sådan? Min erfaring er at man blive nødt til at lære at observere hvornår hunden har tænkt sig at sige nej tak og der undgå at tilbyde den noget. Og i andre sammenhænge hvor hunden er på og gerne vil have de forstækninger man har, så indlærer man noget rigtig god ros, som betyder herre gode godbidder på vej. Så har jeg oplevet at når hunden står der og ikke gider, så kan man pludselig motivere den med sin ros og undervejs tænker den så at den hellere må få den godbid. Altså klassisk betingning. Sheila vil bestemt heller ikke altid have godbidder eller anden forstærkning men så får hun ikke noget tilbudt. Dog har jeg erfaring for at godbidder kastet til hunden, på jorden eller givet på anden måde end den almindelige, bedre kan gå an:) Så ganske ofte forstærkes Sheila med en lille håndfuld guf kastet hen af jorden. At det virker på hende, tror jeg er fordi, at den slags belønning er der ikke nogen krav forbundet med, så de er "trygge" at tage;-) Hånd til mund godbidder er farligere, da de ofte indikere at hun så skal nogen andet igen, eller fjerne fokus eller i det hele taget forholde sig til noget...

enig og for mig kan man næsten sige at det var mageligheds hensyn at jeg lod være... hun var en rolig drømmehund i de måneder hun var gravid og dermed havde jeg mulighed for at arbejde meget lettere med nogle af hendes problemer;-) feks udnyttede jeg hende løbetid til at vende hende til at fremmede hund var helt ok. hun var jo selv motiveret og vi rendte jævnligt ind i lystne løse hanhunde der så kunne fungerer som træningskandidat;-)

Jamen så er det det du kan regne med, at hun bliver helt sig selv, hele tiden:-D

Jeg havde det fuldstændigt som dig for bare et par måneder siden! Havde sheila ikke fået problemer var hun ikke steriliseret endnu, den der narkose skræmte livet af mig, især fordi hun under bedøvelse engang holdt op med at trække vejret:shock: Men jeg var totalt overrasket over hvor nemt det gik. Samme narkose og procedure som til mennsker, så hun kom sig lynhurtigt:) Og med hensyn til skarphed, så er der ganske vist noget der kunne tyde på at allerede aggressive tæver bliver værre, så det venter jeg på og se om er rigtigt;-) Men tror man kan generalisere her, det må afhænge af hvorfor hunden er aggressiv. usikkerhed forværres ikke i hvertfald som det kan hos hanhunde. Det er jo nogle andre hormoner vi leger med. Hvordan er Karla mellem løbetider?

Der skal falsk drægtighed til i form af mælk i patterne, det er den forandring der på sigt øger risikoen for knuder. Hvordan er lua ca 2 måneder før løbetid? Det giver dig et fingerpeg:)

Ja hun er glad for at hun kan brænde lidt energi af sammen med sin yndlings bokse kamerat:vuf: Var Mio træt?

Med hensyn til sygdomme: Som forebyggelse af mælkekirtel knuder (som 25 % af ikke steriliserede tæver får) så skal hunden steriliseres inden 3 løbetid for at formindske risikoen. Og den er Lua vist forbi. Hvis hunden bliver falsk drægtig så har den op imod 45 % risiko for for knuder har jeg lige lært idag ved at have mailet med en dyrlæge med den slags viden i forbindelse med sheila. Så rent sygdomsmæssigt er der nogle fordele, hunden kan jo heller ikke få livmoderbetændelse som ganske rigtig er det mange gamle tæver ender med at dø af. Nu er Sheila lige blevet steriliseret pga problemer og at undgå en livmoderbetændelse. Hun er belevt som jeg forventede, bims i låget:lol: Det vil sige hyper aktiv, som hun normalt er de der 2 x 2 måneder udenfor hormon påvirkning. Og netop derfor blev hun det aldrig tidligere. Det var aldrig gået. Nu har hun en alder hvor hendes hyperaktivitet er mere passende:blink: Men som udgangspunkt har jeg ikke tænkt mig at sterilisere bare fordi, men måske hvis næste hund jeg har fra ung viser sig at blive falsk drægtig at jeg så gør det inden 3 løbetid:hmm:

Måske ikke hundene, men hvad med flere dufte af hunde eller andre ting? Vi har trænet lidt helt nye øvelser, feks næseprøve. Så beder jeg om kontakt (som hun kan på signal) og forsøger at gøre det så let for hende som muligt og skal der lokning eller iscenesættelse af øvelsen til at hun udfører det, så er det det vi gør:) Kan du prøve for meget? Så Luna fornemmer et pres når hun endelig henvender sig? I den forbindelse skal man jo huske at selv en "lækker" godbid, kan fungerer som positiv straf, hvis hunden ikke ønsker den;-) Du skal nok have fat i flere ting:) Feks at hun starter med at få lov at glo helt uden pres fra din side. Og så msåke andre tiltag, som anden form for belønning, mere lokning ovs. Kunne man prøve at finde ud af hvad Luna vil på pladsen ved at prøve at lade hende bestemme hvor i skal gå hen (indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig) Kunne det måske give et hint? Og så vil jeg lige sige at islændere også er eksperter i at sætte sig med ryggen til og beder jeg hende om at gøre det samme mere end 3 gange i træk, så kan hun ikke høre hvad hun skal overhovedet:lol:

nej, det er ikke bare dig. den kennel er ikke for smart ved jeg fra flere der har købt der:???:

Jeg synes den er interessant denne her tråd! Jeg kan i hvertfald fortælle at jeg slåsser lidt med det samme med mysla. Hun kan slet ikke de samme hos dkk som hun kan hvor vi går til rally. Men der er så også langt flere forstyrrelser hos dkk end det andet sted. Hvis jeg så forventede at hun selv tog initiativ, så ville jeg ikke få trænet overhovedet hos dkk. Hun sætter sig simpelthen ned og glor på alle de hunde:blink: Hun var så til gengæld på samme måde på den anden plads i starten, der var bare de 4-5 andre hunde rigeligt for hende at holde øje med. Ved Mysla virker det at give hende tid. Til konkurrence har hun skullet bruge et par timer på at glo, før jeg kan forvente hun kan magte at være på. Og lige nu når vi er hos dkk, så prøver jeg at give hende lidt tid, men meget af tiden bliver vi jo holdt igang, så der må jeg bare bede hende om hvad jeg vil og forstærke bedst muligt når hun er på Kan der ligge noget af det samme i det for Luna?

Det håber jeg sandelig og med det energi niveau hun viser i en alder af 9, så lover det godt:hjerte: Men altså hendes sterilisation har jo gjort damen lidt ekstra sulten, så nu kan man pludselig finde på at stjæle fra bordene og skraldespanden:lol: Og gø mig ind i hovedet fordi hun vil træne hele tiden når vi er til træning:roll:

Godt nyt! Henover weekenden er sheilas knude(er) næsten væk:klap: Jeg har så både mailet med en kræft ekspert fra århus dyrehospital, snakket med Gudrun dyrlæge og haft fat i højbjerg hvor oparationen skulle ske på onsdag. Og Gudrun er så sød at skælde mig lidt ud over at jeg ikke vil høre når hun siger jeg skal se tiden an:genert: Hun var temmelig sikker på at det bare var en hormonel reaktion, som hun også sagde i først omgang. (hun sagde jo så også at de ikke skulle vokse, hvilket de jo gjorde og var hvad der gjorde mig nervøs) Så hvad kan man konkludere af det, jo det kan sørme lade sig gøre at man går for meget til dyrlægen;-) Så vi ser tiden an et par uger endnu og tager så stilling igen. Lidt af en op og nedtur det her og jeg tør ikke rigtig stole på det endnu!

Ja, foder søg. Mine er gode til at køre hinanden op til tider, så jeg kaster som regel en håndfuld foder ud over gulvet og er det ikke nok til at falde ned, så hjælper det som regel med en tur i haven og en god omgang kæl. Sheila ber nogle gange bare om at ligge i arm, det er meget hyggeligt:lun:

har selv en allergi hund, så har været omkring en del foder. Min erfaring dels med egen og dels med kunder jeg rådgiver der hvor jeg arbejder, så er foder med fisk en rigtig god ide til mange hunde med symptomer som din. Det skyldes bla det høje indhold af omega 3 og 6 fedtsyrer. Jeg kan anbefale olivers selected fish som den bedste jeg kender. kronch fra Henne petfood er der også mange hunde der bliver rigtig fine igen på. Dernæst har dyrlægen et foder som din hund med garanti kan tåle da proteiner deri er forarbejdet på en måde så hunden ikke kan "genkende" dem. Men det er monster dyrt.

Tak for svar:) Synes det var lettere hvis dyrlægen selv havde henvist mig jeg er jo faktisk rigtig glad for den dyrlæge jeg har nu og som opererede sidst, stoler fuldt ud på ham i den henseende:) Og netop kirugi er hans speciale:blink: Hvor dejligt at læse om den cavalier der blev super gammel:klap: Ingen biopsi taget nu nemlig, min dyrlæge vil fjerne hele mælkekirtlen først som sidst og så sende til undersøgelse.

Jeg er lidt eller meget i vildrede omkring den bedste behandling af Sheila, der har knuder i mælkekirtlerne. Og får jo læst for meget rundt omkring. Kan se af de dyrlæger der har specialiseret sig i kræftpatienter anbefaler en lidt andet fremgangsmåde end den min dyrlæge har anbefalet og så bliver jeg jo i tvivl:???: Vil jo nødig lave en fejl lige her.. Kan man tillade sig at ringe og spørge om deres vurdering over telefonen? Jeg vil jo ikke virke somom jeg ikke tror på min dyrlæge, men altså

hvis jeg nu lige graver mig op fra kuldkælderen et øjeblik, så ja, hun er jo nødt til at blive her og sørge for at enzo benzo bliver en ordenlig hund, der kan tåle en ordentlig mosletur;-) Og ikke mindst lære ham det der med blikket, en meget vigtig detalje:hjerte: Og nu må jeg hjem og sove, skal jo tidlig op:shock:

Det sidste er det ikke... Arvæv vokser ikke.. så det er spørgsmålet om det er ond eller godartet cancer og om det har spredt sig..

Kan godt følge dig, men jeg så ikke nogen hund blive slap eller helt væk:) Hun fik en beroligende indsprøjtning og jeg fulgte hende hen til operationsstuen og gik inden de lagde hende i narkose. Og fik hende op i vågen men baldret tilstand. hun var meget, meget glad for at se et kendt menneske:)

ja, pylrerøv kan vi tåle at være:) Og kan godt forstå du gerne vil have Luna til at give et godt indtryk og det gør i jo også når hun hilser på de andre hunde:) jeg ved jo heller ikke om mine medkursister tænker det at hunden må være gal eller ejeren. Jeg ved bare at jeg holder hende ude af de "slagsmål" der har været mindst et af hver gang jeg har været der! Netop fordi alle skal hilse på alle de trækker hen imod også selvom det er i strakt line og rejste børster:roll:

Uh, den kender jeg godt.. Den anden ejer bliver måske lidt ked af det, men det har jo ikke noget med at gøre at hendes hund er utilregnelig, men mere at du så at Luna var utryg ved hende og at du ikke mener Luna har noget ud af at hilse på hunde hun er usikker ved... eller noget;-) Jeg har prøvet at tørre sådan en svada af nogle gange og det hjælper tit at tage den på egen kappe. Der hvor Mysla og jeg går om onsdagen tør jeg næsten ikke hilse på nogen hunde, da de fleste er totalt på mærkerne og jeg vil ikke have at Mysla skal have en dårlig oplevelse. så jeg bakker troligt væk fra alle hilseentusiasterne og så er jeg ligeglad med at de tror at det er min hund der er sur:blink: De holder afstand..