Sheila er igen, igen blevet angrebet af en hund:damn: Ny opereret og luftet i kort snor, går vi ind i en løs hund om et hjørne. De stivner begge to og så springer den anden hund direkte i halsen af Sheila!
Min hånd tog så det værste (3 bidhuller) så ingen i Sheila og det hele sluttede hurtigt.
Det er en uge siden og jeg har spekuleret noget over hvad søren det er ved Sheila der gør at hunde enten eeeeeelsker hende eller hader hende ved første øjekast.
De virker som om løse hunde bare må og skal over til lige hende, blandt mange andre hunde, uanset om hun har set dem eller ej?
Vi har prøvet en del gange at en løs hund kommer hen til lige hende, selvom der var kortere vej til mange andre hunde vi var sammen med..
Og så har hun gennem sit liv fået ovennævnte behandling af helt fremmede hunde en del gange, bare fordi hun eksisterer:hmm: hun er også blevet angrebet bagfra af hunde hun slet ikke havde set, men hvor hun har passeret deres have tidligere på andre ture.
I dette tilfælde kan jeg jo godt se at det at hun stirrer igen kan virke provokerende, men hvilken utryg hund med dårlige oplevelser tager øjnene fra en truende hund?
Mysla gør så, bliver helt lille og dæmper som en gal, men det er jo også hendes erfaring at det virker, hvor sheilas erfaring ligger i at man må skræmme væk.
Hun lugter jo helt fantastisk i hanhundenæser, kan det have noget at sige, så tæver finder hende som en større rival?