Mallemuk

Tak for jeres kommentarer allesammen. Det er rigtigt, at der er mange meninger om, hvor lang tid, man vil bruge på alenehjemmetræning. Min sidste hund fik jeg i en sommerferie, så der havde jeg to måneders fri, men alligevel var der alenehjemmeproblemer, så bare fordi man har meget tid til at træne det, så betyder det ikke nødvendigvis, at det er bedre. Jeg er enig i, at hunden fra start skal blive vænnet til dagsrytmen; altså at man ikke er så meget hjemme. Jeg tror, jeg vil se, om den rigtige hvalp kommer omkring efterårsferien, og hvis den ikke gør, så få den i juleferien eller til næste sommer. Men jeg håber, at det bliver i efterårsferien - jeg kan næsten ikke vente.

Tak for jeres svar. Det er en Jack Russell Terrier, som jeg vil have. Jeg heller selv mest til min juleferie, men jeg ved, at der kommer til at være gang i den der: familiefester, nytårsaften (som jeg "bare" skal holde hjemme) og eksamener. Efterårsferien er der mere ro på - der jeg skal slet ingen ting. Er der nogle, der har erfaringer med at få hund i efterårsferien? Jeg ved, at der er en del, der får hund der og "kun" har ca. to ugers fri sammen med den. Jeg har ikke noget imod at få en efterårs/vinterhvalp, det har jeg slet ikke dårlige erfaringer med.

Hej. Jeg har lige fået en ny lejlighed, hvor jeg gerne må have hund. Det er noget, jeg har villet have rigtig længe, det er velovervejet, og nu har jeg så langt om længe fået et sted, hvor jeg må få det. Jeg er dog i tvivl om, hvornår det er bedst at anskaffe mig en? Jeg har efterårsferie i uge 42, hvor jeg har mulighed for at tage to ugers fri, hvor det eneste, jeg skal er at tage mig af hunden - men det er måske for kort tid? Jeg kommer efterfølgende kun til at være i skole ca. 2-3 dage om ugen, så det er ikke fordi den skal være alene i 8 timer eller noget hver dag. Ellers har jeg juleferie i midten af december + hele januar, men der skal jeg til gengæld op i 4 eksamener, så det bliver måske lidt hårdt, at få hund der? Hvilke tanker har I omkring det? Venlig hilsen Mie

Hej allesammen. Tak for jeres kommentarer. Det bliver nok en Bichon Frisé frem for en JRT. Jeg er også helt vild med Bichonen. Jeg tror, at den passer bedst til mig, og hvad jeg søger i en hund.

Hej. Jeg går og overvejer, hvilken race, som jeg godt kunne tænke mig at få engang når jeg er færdig på universitetet og ved, hvordan min hverdag ser ud. Jeg kunne rigtig godt tænke mig en JTR, men jeg er lidt nervøs for dens energiniveau. Jeg har haft en slædehund, så jeg kender udmærket til hunde, der har brug for rigtig meget motion. Jeg regner med at kunne gå ca. 1,5-2 timer om dagen med den (hvor den også får mulighed for at løbe frit), og så kan den, når den er gammel nok, komme med mig ud og løbe et par gange om ugen. Jeg vil selvfølgelig også stimulere den mentalt, men jeg vil ikke bruge den til jagt. Jeg er lidt nervøs for at JTR kræver konstant beskæftigelse (og ikke kan ligge indenfor og slappe af) - det er jo en brugshund. Er det muligt "bare" at bruge den som familiehund/selvskabshund? Hvilke erfaringer har I med JTR's motionsbehov? Og hvad er folks erfaringer i forhold til dens "terrier-temperament"? Jeg vil helst have en hund, der kan med andre hunde. Altså ikke en, der vil slås. Som "andetvalg" tænker jeg på at få en Bichon Frisé (også en fantastisk hund - men meget anderledes). Dens energiniveau og temperament passer måske lidt bedre til mig? Jeg er bare ikke så meget for at skulle have en masse pelspleje og at skulle bade og klippe den ofte. Undskyld de mange spørgsmål, jeg vil bare gerne være ordentligt forberedt. De JRT som jeg har mødt, har alle været rigtig flinke hunde og jeg har endda mødt et par stykker, hvor det var ældre mennesker, som havde dem. Så hvis de kan, så kan jeg vel også? Vh Mie

Hej Birgitta. Jeg får skam SU, og det kan jeg sagtens leve af uden problemer. Jeg kan endda spare op af den hver måned. Jeg er lidt anderledes end de fleste andre unge mennesker, og stolt af det. Og de få timer om ugen er meget almindelige, når man går på universitetet. Der er rigtig meget selvstudie, hvor jeg læser derhjemme. Det påvirker ikke min SU. Mit dejlige rækkehus med have er et jeg lejer til under 3000 kr. om måneden, så det er der ikke noget mærkeligt ved. :5up: Og jeg behøver ikke arbejde ved siden af mit studie, så jeg har masser af tid til hunden.

Jeg heller selv mest til at vente med at få hvalp til næste sommer, selvom jeg jo egentligt helst ville have en så hurtigt som muligt. Det er hårdt at vente. Men der er helt klart mange fordele ved en sommerhvalp, det kan jeg sagtens se. Min forrige hund fik jeg også om sommeren. Jeg har også en ide om, at det måske bliver en stressende tid, hvis jeg til vinter både skal have hund, til to fødselsdage (min egen og min søsters), holde jul, nytårsaften og har 4 eksamener. Alt sammen fordelt på lidt over en måned. Det er lidt meget, og nok heller ikke helt optimalt for en ny hvalp. Til sommer har jeg 2 måneder efter mine eksamener, hvor jeg kan slappe fuldstændig af og have ordentligt tid til hvalpen, så det er nok sådan det bliver.

Tak for jeres svar. Jeg har allerede kontaktet 5 kenneler, så jeg har godt styr på at finde den perfekte hvalp. Jeg ved, der er nogle ulemper ved en vinterhvalp, som ikke er så stor, men hvis det nu bliver sne, så kunne jeg jo "grave" en gang udenfor i min have, så den i det mindste ikke "drukner", når den skal tisse m.m. I forhold til socialisering, så er der rigtig mange hundeejere her, hvor jeg bor og generelt mange friluftsmennesker (også om vinteren). Så hun skal nok blive introdukseret til lidt af hvert. Her er fx også får, der ikke bliver taget ind om vinteren. Hvert år bliver der født bichon frise hvalpe om vinteren, så helt tosset kan det vel ikke være? Men kulde var ikke et problem, jeg havde med min slædehund, så det skal jeg lige vænne mig til.:hmm::hjerte: Andre, der har nogle erfaringer/tanker om emnet?

Hej alle sammen. Jeg er en 24-årig pige, der har tænkt mig at købe hund enten nu til vinter eller til næste sommer. Jeg har haft hund selv fra jeg var 20 år til 22. Jeg mistede hende desværre, fordi hun havde en hjertefejl. Hun døde kun 2 år gammel. Det har taget mig to år at komme mig over tabet, men nu føler jeg mig klar til at få en ny hund. Jeg savner nemlig rigtig meget det at have en hund; når man først har haft en hund, så mangler der altså noget, når man ikke har en. Min forrige hund var en slædehund, og jeg var rigtig glad for hende, men jeg har besluttet mig for denne gang at købe en Bichon Frise. Jeg ved hvor meget en slædehund kræver, så jeg har valgt at skifte race til en noget ”nemmere” hund/selvskabshund. Mit spørgsmål er; skal jeg få hende nu til vinter eller vente helt til næste sommer? Jeg går på universitetet, så alt efter hvilket semester, jeg er på, så har jeg kun mellem 6 og 12 timer om ugen og sådan kommer det til at være de næste 4 år. Jeg bor i et lille rækkehus med en stor have til, og man må godt have hund her. Samtidig bor jeg kun 1 km fra mine forældre og endnu tættere på mine bedsteforældre. Derfor kan de hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. Jeg er nemlig alene. Jeg har ca. 7 ugers ”ferie” til vinter (fx hele januar måned), hvor jeg dog lige skal lave 4 eksamener (tre af dem er overstået på hver deres ene dag, og den sidste varer 14 dage og skal skrives derhjemme). Jeg syntes derfor, at det kunne være et udmærket tidspunkt at få hund på. Jeg ved godt, at det bliver hårdt med en hvalp midt i min eksamensperiode, men jeg glæder mig bare sådan til at få en igen og nu er jeg jo hjemme til at lære den at være alene og blive renlig. Til sommer har jeg efter mine eksamener 3 måneders ferie, så der ville det selvfølgelig også være en oplagt mulighed at få hvalp. Jeg ved bare ikke om jeg kan vente så længe. Hvad vil i foreslå mig at gøre? Venlig hilsen Silke Madsen

Jeg vil langt fra mene at Tippi er let. Hverken i forhold til de mere "almindelige" hunde eller slædehunde generelt. Men det ser jeg ikke som noget negativt. Jeg var forberedt på at få en slædehund med alt hvad det indebærer, og det er lige præcis hvad jeg har fået. Jeg har en hund (hun er forresten 1 og et halvt år nu, tiden flyver afsted ) som er meget dominerende, selvstændig og til tider hård at bo sammen med. Hun har stadig problemer med selvkontrol (har altid haft det), og nu hvor hun er kommet i 2. lømmelalder er hun igen begyndt at lave en masse ulykker, og har genoptaget dårlge vaner. :damn: At polarhunde bliver udstillet som "nemme" og "familie hunde" syntes jeg er skræmmende. Det er så vigtigt, at man ved hvad man roder sig ud i, når man anskaffer sig en slædehund. Jo, Tippi er en god familiehund, uden tvvil, i den forstand, at hun simpelthen elsker alle. Men hun er kun en god familie hund i en ganske bestemt slags familie, slet ikke "almindelige" familier. Der er så stor forskel på at have en labrador eller shæeferhund og så en samojedhund fx. Polarhunde kræver simpelthen bare noget ekstra af deres mennesker. Jeg elsker slædehunde, og det er bare dem som passer til mig som person. Jeg har så meget til fælles med min vildbasse at det er helt skræmmende. Og jeg håber da virkelig ikke at man begynder at avle på dem ud fra deres udseende og prøver at fjerne deres "punch"/identitet/temperament. Det som jeg elsker ved polarhunde er jo netop at de er naturhunde, og at de stadig har så meget af deres naturlige egenskaber i behold. Jeg elsker at det er sådan en gammel race og at de er blevet avlet udfra et formål: nemlig at trække slæder, og ikke udfra hvordan man ønsker at de ser ud. Hvis jeg skal være ærlig så syntes jeg at det er så skørt med alle de hunde, som kun er blevet avlet udfra et bestemt ønske om udseende, og som følge ikke har noget andet formål end at være selvskabshund. Det giver ingen mening for mig. Jeg syntes at mange af de hunde helt har mistet "hunden" i dem. Undskyld, hvis jeg lige kom ud på et sidespor, jeg er ret træt. Men jeg håber at det giver mening det jeg har skrevet. Og det her er i hvert fald min oplevelse af det at have en af de mere "racetypiske" polarhunde. :slem: Jeg vil sige næsten alt det man bliver advaret om eller som bliver fremsat som noget negativt eller "krævende" ved slædehunde, det er noget jeg kan nikke genkendende til med Tippi. :blink:

Hej, Min slædehund er en udehund med stort u. Hun ville være ude 24 timer i døgnet, hvis det stod til hende. Hun ligger udenfor i regnvejr og snevejr, det eneste som hun undgår som pesten er sol og varme (så om sommeren ligger hun i skyggen, men stadig udenfor). Det er rigtigt hvad de andre har skrevet ang. at det kommer an på den enkelte hund, for de har alle forskellige temperamenter og vaner. Men én ting er 100% sikkert, og det er: slædehunde SKAL simpelthen have mulighed for at være udenfor i en have uden opsyn. Så du må få hegnet haven ind, og så må du løbende holde øje med om den skal sikres ekstra. Min hund er en udbryder konge, så det er nødvendigt med et højt hegn, som også er gravet ned i jorden eftersom hun elsker at grave. Held og lykke med hunden, når du når så langt. Jeg skal selv have en alasken malaute når min guldklump altså lige er blevet lidt mere voksen. Så kommer der virkelig gang i hytten!

Det er præcis hvad min guldklump også har haft (Follikulær conjunctivitis). Og hold op, hvor så det forfærdeligt ud! Jeg blev rigtig bange og pyldre-agtig. Hun lignede bare slet ikke sig selv. Det var rigtig uhyggeligt, og hun var tydeligt generet af det. Desværre så er det noget, som når de først har haft det én gang, så har det tendens til at komme igen. Tippi har haft det 3-4 gange nu, øv øv. Det er bare så træls.. :damn: Men dr. dyr har lovet at det nok ikke er et problem mere nu hvor hun er over et år, så det krydser jeg fingre for.

Hej, Tippi plejede ikke at have nogen problemer med katte overhovedet da hun var lille, men nu da hun er blevet over 1 år så er det som om visse instinkter er blevet vækket. :damn: Grunden til at jeg skriver er egentligt, at jeg har meget svært ved at styre hende når vi går morgentur, og det er ved at være et problem. Jeg tænkte om i måske har nogle råd til mig? Selve problemet: Vi går morgentur ca. kl. 5.45-6.30 hvilket er tidligt og mørkt, og det er også et tidspunkt hvor alle kattene er ude og jage. (Jeg bor ude på landet, omringet af marker og fjord) så her er mange mus, rotter og KATTE. Derudover har jeg en slædehund, som er skide god til at fange og dræbe ting. Her snakker vi: mus, frøer, tudser, fasaner, små fugle... ... Men sikkert også en kat, hvis hun fik "lov" til det. Når vi går om morgenen er det som om hun decideret er på katte-jagt, det er alt hun tænker på, for hun ved de er der, og vi møder mindst to hver morgen (øv øv), for der er så mange. Når hun ser dem går hun helt amok og trækker heeeelt vildt fordi hun prøver at løbe efter dem. Samtidig gør hun heeeelt vildt, og bagefter når jeg har fået trukket hende væk så bliver hun ved med at være helt ustyrlig for hun er fuld af adrenalin. :damn: Hvad kan jeg gøre?? (Og undskyld den lange post)

Tippi spiser ikke særlig meget selvom hun er en stor hund. Hun har altid mad i skålen. Nogen gange kan vare det også til dagen efter. Så jeg giver hende simpelthen bare når skålen bliver tom, så hun styrer selv hvornår hun spiser. :5up:

Kald jeres hund det i syntes er flottest, og som i bedst kan lide. :hjerte: Folk kan uanset hvad ikke se om det er en dreng eller tæve. Alle tror konsekvent at Tippi er en dreng. :stupid: Jeg har aldrig oplevet at de "gættede" rigtigt i første hug.. Men det er da lige meget.