Siri

Det er jo lidt svær at vide, at du har hørt det på 1. hånd, når du skriver "efter hvad jeg har hørt".

Det er dælme et vildt halsbånd. Men det er jo både super smart og praktisk for hunden!

Jamen de er jo også i samme "familie". Altså de østeuropæiske, vogtende hyrdehunde. Jeg er sgu ligeglad om det er en Kangal, en Sarplaninac eller en karst - jeg vil bare gerne undgå at møde nogen af dem :blink: jeg tror også det er skønne hunde - i de rigtige hænder. Men med hunde der har en vagt-radius på 200meter - 1 kilometer, så kan jeg virkelig ikke se, at de hører hjemme i DK.

Hun har da overhovedet ikke lavet mange kuld på sine hunde? Prøv engang at gå ind på hundeweb og se! Hun er i mine øjne en meget fornuftig og dygtig opdrætter. Trist når der florerer sådanne ubegrundede rygter!

Netop!! Det vil jeg bare gerne undgå, tak!

Jeg er ikke enig med Hallgren. Det kan godt være, at det er sjovt at motivere en "doven" hund og opnå noget med den - men det er det bare ikke, hvis man er ambitiøs omkring sin træning og har helt klare mål. Jeg synes ikke det er sjovt, at skulle "løfte" en hund rundt på træningsbanen og jeg tager virkelig hatten af for de Hundeførere, der gør et stort stykke arbejde med deres hunde, på trods af hundens manglende drive. Jeg synes bare ikke det er sjovt. Men igen - det er nok forskelligt hvordan man træner. Jeg træner efter at blive verdens bedste. Det bliver jeg nok aldrig, men jeg har det klart bedst med at have et højt mål at træne imod. Ift. det med at være sur på sin hund, når man kommer ud, så tror jeg du har ret - til dels. Der findes hundeførere, der kommer ud og er sure og irriterede. Men for de flestes vedkommende er det bare et kort øjeblik. Det er klart at man bliver både frustreret og irriteret, når man har trænet målrettet på noget og det så ikke lykkes. Så kan jeg sgu også sagtens blive sur. Det ser jeg også andre blive. Heldigvis er langt de fleste dygtige til lige at tage 5-10 minutter uden hund - sunde sig og så starte forfra Vi elsker alle vores hunde (håber jeg da) også selvom vi har ambitioner. Men lige i øjeblikket kan jeg sagtens forstå at man kan være skuffet og sur.

At aflive hvalpe (reducere størrelsen).

Nej, jeg træner med dem på alle mulige måder. Men i eliten, så ligger de altid på række. Det er lidt forskelligt hvordan dommerne gør - nogle smider dem, andre lægger dem på række. Jeg oplever dog klart flest, der lægger på række.

Og man kan sige, at har man sund respekt for sine avlsdyr, så er det måske også en meget god idé at overveje reducering, hvis en tæve eks. får 14 hvalpe. Det handler vel om respekt for både hvalpe og tæve.

Nej, det er den ikke. Men der er jo et hav af de der østeuropæiske vogtende hyrdehunde - jeg tror højest at de har fået halvdelen på. Den her mindst ligeså heftig som en sarplaninac eller lignende. Generelt, så har de fleste af de hunde bare intet formål i DK...

Nej, det gør hun ikke... ved ikke lige hvem der har fundet på det. Men hvis man er i tvivl, så synes jeg da man skal spørge hende. Det er virkelig lækre hunde. Super godt temperament!

Jeg har hørt om den - ikke mødt nogen (heldigvis). Det er en af de østeuropæiske, vogtende hunderacer. Ikke en jeg har lyst til at møde en mørk nat...

Det er sgu ikke kun dig. Jeg har stadig brug for folk, der siger: hvorfor i alverden gør du sådan? Så står jeg som regel og ligner et spørgsmålstegn og laver så øvelsen korrekt....:stupid:

Jeg er ikke enig. Jeg tror slet ikke det handler om den "hyldest" man drømmer om. Det gør det i hvert tilfælde ikke for mig. Det handler mere om vejen dertil. At det er fedt at træne målrettet og opnå målene. Men det er bare ikke fedt, hvis hunden ikke er motiveret. Det er på ingen måde sjovt at træne, hvis ikke hunden kan motiveres til at være "på". For mig personligt er den regelmæssige træning og den målrettede træning det absolut fedeste. At man så får resultaterne af denne træning i form af eks. at vinde konkurrencer - det er da også fedt. Men jeg tror at "hyldesten" er mindre væsentlig for mange hundeførere.

Jeg tror sådan set også, at det er fint nok, men jeg tror samtidig at det er vigtigt at komme videre relativt hurtigt til det, der er det "rigtige billede". Altså at de ligger ude på række. Det er klart min erfaring, at hvis ikke man rykker videre fra hjælpemetoderne relativt hurtigt, så kan man få en hund som er afhængig af hjælpen. Eks. som er afhængig af, at næseprøven er gemt i græsset for at der kommer et søg eller som er afhængig af en target i feltet. Jeg har nemlig lavet det flere gange med Carla og sikken et arbejde det er efterfølgende! Jeg har så også bare lavet virkelig mange fejl med hende

Skulle jeg have gul eller tigret GD, så skulle jeg uden tvivl have fra Grand Krøyer!! Grand Krøyer

Jeg vil sige (og jeg har ikke ret - bare min "idé"), at du indtil nu har trænet optag og apportering. Du har ikke trænet søget. Søget mener jeg skal trænes helt selvstændigt. Her vil jeg som udgangspunkt ligge mange pinde ud - gerne i en bunke i starten. Jeg ville aldrig træne med mindre end 5-6 stykker. Det er som om, at når der er færre pinde, så bruger hunden synet. Det er i hvert tilfælde mig erfaring. Jeg træner næseprøve med Spot nu. Der træner jeg altid med 6 pinde. I starten havde jeg en bunke, men da han er ret vild, så skiftede jeg hurtigt over til 6 (han smed sig ovenpå bunken og samlede alle dem, han kunne have i munden). Jeg træner kun søget pt og lægger godbidder ud den første gang jeg sender ham til søget (altså under hver træningsgang). På den måde får han "gang i næsen" og forstår øvelsen.

Jeg har også oplevet noget i stil med det du beskriver. Det er som om, at nogle gange så forventer folk, at når de køber en bestemt race, så kan den bestemte ting. Hvis den så ikke kan det, så bliver den skiftet ud. Selvom det er lettere, at træne LP med en border end med en tæppetisser, så bliver der altså også lagt maaaange træningstimer i en border collie. Det er ikke noget den er født til at kunne. Men der er jo også tilfælde, hvor hunde bare ikke har evnerne - og så er det fint med mig.

Fedt at hun har genopdaget pladsen! Hvad mener du med, at hun bliver forvirret hvis der ligger to pinde? Det er min oplevelse at det ikke er en fordel at træne med to eller tre pinde. Er der flere pinde (jeg træner altid med seks), så bruger hunden oftere snuden i stedet for øjnene.

Jeg synes i og for sig, at det er fint at man omplacerer, hvis hunden ikke lever op til forventningerne. Det forudsætter naturligvis, at man forinden har gjort et godt stykke arbejde med hunden, for at undersøge dens potentiale. Men hvis nu hunden virkelig ikke har evnerne, og man kan finde en anden familie, der kan opfylde dens behov, så er det fint med mig at omplacere. Jeg mener helt klart at en hund er bedre tjent med et nyt hjem, der kan opfylde dens behov, end med at være påhæng hos en fører, der ikke kan bruge den ordentligt. Men med det sagt, så kunne jeg aldrig selv gøre det.

Han er bare fin! Kan vi ikke lige få lov til at se lidt flere billeder. Troede først, at han var en arbejdskelpie, da jeg så billedet. Kan forestille mig at en kelpie/bc både kan være en fantastisk blanding og lidt af en udfordring.

Jeg synes det giver god mening! Det er, sådan som jeg ser det, en helt anden form for drift der er tale om ved hyrdeadfærd, samtidig med at man netop kan kontrollere omgivelser og genstanden for drift. Det er virkelig svært med 10 vilde får. Derfor starter man også ofte på søde rolige får, men det er levende dyr med deres egen vilje. Det er netop det sjove ved hyrdning - at man arbejder med et levende dyr på levende dyr Det kommer aldrig til at ske med en hyrdehund! En hund med god og sund drift vil aldrig, aldrig "kigge sig over skulderen" efter godbidder. Jeg kan kaste engelske bøffer efter mine hunde, når de hyrder og de vælger fårene. Ja, man kan fra starten kontrollere det til en vis grad. Men der vil uundgåeligt komme tidspunkter hvor en ung hund skal se hvor grænsen går eller lige prøve på egen hånd. Det gode er så, at man sjældent dæmper hunden, selvom man bruger positiv straf. For tolerancetærsklen er så høj, når de arbejder. Der er ingen idé i at arbejde med et får af gangen. En del af læringsprocessen er jo netop at hunden skal lære at arbejde med flokken. Et får er ikke meget ved at hyrde på - heller ikke til træning. Hunden må selvfølgelig godt tænke selv, men de må helst ikke være for selvstændige. En veltrænet hyrdehund adlyder hver kommando - også selvom det ikke giver mening for den (eks. at den skal gå den forkerte vej ift. balancepunktet.) Da jeg var ude i weekenden, så blev jeg helt overrasket, for da jeg sendte Spot med en "come by", så løb han hele vejen rundt om fårene og startede på en ny "come by". Det er så en veltrænet hund - han har jo ikke fået besked om andet, så derfor fortsætter han med come by, indtil han har fået anden kommando.

Hov, hvem er det? Ny hund?

Positiv betyder at man tilfører noget, negativ at man fjerner noget. Så ved positiv straf påfører man hunden ubehag.

Man kan undgå meget positiv straf ved eks. at starte ret kontrolleret med sin hyrdehund og lære de basale ting, uden at det går galt. Men med langt de fleste, så vil de på et tidspunkt prøve grænserne af. Motivationen er jo skyhøj og intet i hele verden kan trumfe hyrdearbejdet. Så er der i mine øjne brug for positiv straf. Altså jeg hverken slår eller sparker hunden. M en jeg kan eks. finde på at kaste noget efter den, eller at tage den i nakken/halsbåndet og fjerne den fysisk. Der findes ikke noget, som jeg kan belønne med. Belønningen er, at flytte fårene og det er den bedste belønning. Det er også derfor at jeg hellere vil bruge positiv straf en eller flere gange end jeg vil lade hunden slippe afsted med eks. at snappe i haserne. For fårene flytter sig jo - ergo hunden får en super belønning. Jeg tror også, at det er meget individuelt fra hund til hund. Otto er virkelig hård på får, selvom han er blød i hverdagen og han kan tåle enormt meget! Hvis ikke jeg er super konsekvent - så tager han virkelig røven på mig. Spot er meget mere blød og nem og jeg behøver ikke at bruge positiv straf. Jeg kan på ingen måde forestille mig - i hvert tilfælde inden for hyrdning - at man kan gøre så meget andet. Man kan naturligvis bruge negativ straf så vidt muligt og fjerne hunden fra fårene. Men har man en heftig unghund, så er det altså lettere sagt end gjort. Så er der stor sandsynlighed for at man skal bruge positiv straf for at fjerne hunden (den negative straf) og så er man jo ligevidt...