Alt der er opslået af Siri
-
Hvad skal hvalpen lære først?
Det kan godt være at nogen træner det - det ved jeg faktisk ikke. Men så vidt jeg har forstået, så er det rigtig svært at træne noget uden får. Altså at træne før hunden er "klar" til får. For selvom en liedown bare betyder "læg dig", så arbejder hunden jo stadig med fårene når den ligger. Den har pres på fårene, selvom den ligger stille. Derfor er det meget svært at træne noget uden får. Det er i hvert tilfælde sådan jeg har forstået det - men du må ikke hænge mig op på det... jeg er ret nybegynder
-
Hvad skal hvalpen lære først?
Det er da helt hen i vejret at sammenligne et barns udvikling og en hvalps udvikling? Både mentalt og fysisk udvikler de sig jo i meget forskellige tempi!
-
Hvad skal hvalpen lære først?
Så vidt jeg har forstået, så laver man faktisk ikke ret meget med en hyrdehund før den er omkring 6-8 måneder. De bliver ofte lige sat på får kort som helt små hvalpe og så er det vist det indtil den rigtige træning kan begynde. Problemet er lidt, at man ikke kan træne øvelser uden får.
-
Hvad skal hvalpen lære først?
Tror du ikke der er stor forskel på behovet for at træne/lære bidehæmning alt afhængig af hvordan kuldet er? Ingen af mine har haft behov for at træne bidehæmning, men begge kuld var også rimelig store.
-
Hvad skal hvalpen lære først?
Jeg forstår ikke lige, hvad det er du præcist henviser til i det indlæg?
-
Stol aldrig på dit udstyr!
Det var godt nok held i uheld, at du fik fat på ham! Pyha. Tror du ikke, at du skal investere i en rigtig god sporline - evt. af læder. Hvis du behandler sådan en pænt, så holder den i maaange år!
-
At lære hvalpen, ikke at hoppe op.
Er der ikke lidt to problemstillinger - der er indkald og der er hoppen op. Jeg mener at de skal trænes separat. Ift. indkald, så er det på med sporline indtil det sidder. Ift. at hoppe op (som jo også kan ske, hvis man eks. får gæster), så er jeg åbenbart ret konservativ. For jeg ville nok bare sige nej til hunden... altså naturligvis har hunden forinden lært hvad et nej betyder, men når det sidder, så vil jeg simpelthen bare bruge det i situationen.
-
Hvad skal hvalpen lære først?
Jeg synes det er vigtigt at skelne imellem de ting, du ridser op her. For i mine øjne er der meget stor forskel på basal opdragelse og træning. Det er helt hul i hovedet at forvente en renlig og velopdragen 8-ugers hvalp. Det skal naturligvis trænes. Samtidig ser jeg ingen grund til at vente til hunden er 1 år med at påbegynde træningen? Hvad godt skal det gøre? Mine hunde har behov for aktivering og stimulering og det giver jeg dem igennem træning - også når de er hvalpe. Om det er at give pote eller plads man lærer dem, kan vel komme ud på et, så længe man indlærer på hvalpens præmisser og det er en "leg" for hunden. Jeg ved ikke om jeg synes det beror på race eller klub. Jeg træner i mange forskellige klubber og har meget forskellige racer. Der er ikke stor forskel på hvordan jeg træner med en hvalp om det er en tæppetisser eller en border collie. Jeg håber ikke, at du med din beskrivelse af en hund, der ikke er trænet før den er 1 år, dermed mener at en hund der har gennemgået træning som hvalp ikke kan lege med sin fører eller elsker at være sammen med sin fører? Hos mine hunde er det netop træningen (også som hvalp) som giver det gode forhold og det tætte bånd. Det er herigennem at jeg får en hund, som elsker at træne og som finder meget stor værdi i at være sammen med mig. Når jeg træner med en hvalp, så forlanger jeg jo aldrig at man skal lære at gå en fuld "fri ved god" eller fremsending. Det er små, sjove delmomenter af øvelserne, som trænes. Det kan være at løbe hen til en kegle og finde bolden, der ligger bagved eller det kan være at lege løbe lege hen til et felt.
-
Hvor mange hunde har du?
Har tre stks. pt. Carla på 4 år (coton de tulear) Otto på 15 måneder (border collie) Lily på 8-10 år (lille og grim græsk rundkørsel) Er efterhånden ved at tænke, at jeg snart skal have en plejehund igen... 3 er åbenbart ikke nok
-
Hvad skal hvalpen lære først?
Jeg kan ikke rigtig følge det der med at hvalpen bliver "for dygtig". Mener du ikke at man kan lære hvalpen nogle grundfærdigheder og samtidig lade den være hvalp? Personligt mener jeg ikke at det ene udelukker det andet.
-
Hvad skal hvalpen lære først?
Når jeg får hvalp, så er fokus i start på: Plads+fri ved fod (at være lige ved min venstre side skal være det sjoveste i verden) Genstandsarbejde (glæde ved at lege) Leg med mig (leg uden genstand) Impulskontrol (stimulikontrol) Frishaping (for at få en kreativ og problemløsende hund) Stillingsskifte (ikke selve stillingsskiftet, men de korrekte muskelbevægelser. Trænes helt enkelt ved at lokke med godbid. Det giver et korrekt bevægelsesmønster i senere træning)
-
Vandrestøvler...
Jeg er totalt fan af Meindl - de er mine yndlingsstøvler! Og jeg foretrækker klart dem af læder og ikke af kunsttof. Jeg bruger dem fra cirka september - april hvert år og jeg bruger dem til alt. Til havearbejde, hundeluftning, ridning - alt!
-
Hund nr. 2..??
Umiddelbart betragter jeg slet ikke en collie som aktiv og en lab som rolig? Du mener vel ikke en border collie? Generelt synes jeg ikke det er en løsning at få hund nummer 2 for at aktivere hund nummer 1. Hvis ikke man kan imødekomme de behov hund nummer 1 har - så kan man slet ikke honerere de krav 2 hunde stiller. Det er dobbelt aktivering og dobbelt træning. Ja, de har glæde af hinanden og leger og aktiverer hinanden på den måde, men de kræver stadig den samme mængde motion og træning.
-
hvad oplyser man til skod-opdrætter..?
Umiddelbart så kan jeg faktisk ikke forestille mig, at opdrætter er særlig interesseret. Jeg synes du skal gøre op med dig selv, om du har behov for at skrive til opdrætter - ikke hvad han har behov for eller ret til. Hvis du har behov for at fortælle ham det, så send en kortfattet mail og ellers så lad det ligge.
-
ikea
Vi er storforbrugere af rotter og mus fra IKEA, her i familien. Har også en kæmpe isbjørn derfra, som er et hit. Jeg opfatter det som ligeså holdbart som rigtig hunde-tøjdyrs-legetøj fra hundebutikker.
-
Hundesvømning træf.....
Altså det kunne da være rigtig hyggeligt, men jeg tænker bare at det er lidt off season. Det er jo netop i juli, at det er perfekt at bade i hav og sø. Men ift. det sociale aspekt, så kunne det da være super hyggeligt;-)
-
Hvad gør I når en løs hund kommer løbende...
Jeg ved ikke om det er henvendt til mig, men for mit vedkommende passer det i hvert tilfælde ikke. Jeg er ikke ret disciplineret eller kontrolleret ift. mine hunde. Men jeg har bare set rigtig, rigtig mange hunde på træningspladsen, som har fået dårlige oplevelser med hundemøder. Og jeg har desværre også set de langvarige effekter det kan have på hundens mentale tilstand. Det vil jeg bare ikke risikere med mine hunde. Så derfor hilser mine hunde ikke på gåturen - de hilser på deres faste venner og får nogle nye indimellem.
-
så var der noget galt alligevel...
Jeg er virkelig ked af at læse, at hun blev så dårlig at du måtte træffe den svære beslutning. For selvom det uden tvivl var den rigtige beslutning, så må det være skrækkelig hårdt! Stort kram herfra!
-
Tidlig reservation af hvalpe?
Sig til hvalpekøberne, når de kommer at de først kan vælge hvalp, når hvalpene er 6-7 uger. Så kender du hvalpene rigtig godt og kender deres personlighed og kan sammen med familien rådgive om hvilken der passer bedst til dem.
-
Hvad sker der for min hvalp?
Jeg tror det er meget almindeligt at føle irritation og afmagt i forhold til sin hvalp. Før man har stået i situationen er det svært at forstå hvor meget det rent faktisk kræver - det er jo et fuldtidsarbejde. Jeg synes det er nogle super gode råd, du har fået - følg dem og så kommer du langt. Derudover skal du helt sikkert melde dig til træning i en fart, så du og hvalpen kan komme ud og få gode tricks til træningen. For indtil din hund er fuldt udvokset, så er det de mentale aktiviteter, der skal gøre din hund træt.
-
Hunde der underkaster sig
Årh altså - begge historier er virkelig bare sådan nogen man får ondt i maven af at læse. Hvor er det synd at hunde kan blive så angste i mødet med andre hunde!
-
Hvad gør I når en løs hund kommer løbende...
Byen ligger mod nord - jeg bor i Aalborg C og har gjort det så længe jeg har haft hund. Jeg oplever ikke at havne i konflikter. Jeg forklarer gerne hvorfor mine hunde ikke skal hilse, hvis de vil have en forklaring og langt de fleste er heldigvis venlige at tage deres hund i snor, når jeg beder dem om det. Jeg synes faktisk der er en god genisidig respekt for hinanden her. De enkelte der ikke respekterer det - dem skræmmer jeg væk. Jeg ved ikke om jeg mener det er dirkekte skadeligt, men jeg mener at det giver en markant øget risiko for at hunden får trælse oplevelser, såfremt den ukritisk skal møde nye hunde hele tiden. Det sjove er, at hvis man læser i tråden "det ville jeg gøre anderledes", så er der helt vildt mange der helt konkret skriver, at de næste gang de får hund vil være mere kritiske med hvem hunden møder, pakke den mere ind i vat, sørge for den ikke lærer at alle hunde skal hilses på osv... Fordi det for nogen ret hurtigt bliver et problem med alle de ukontrollerede hundemøder. Det kan være fordi hunden får dårlige oplevelser, fordi den ikke kan styre sig i omgang med andre hunde (manglende impulskontrol) og lign.
-
Har haft den underligste oplevelse...
Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Det er jo super smart - sådan en slags universelt rygmærke, som man ikke engang behøver at tage på!:blink: Uanset hvad du tolker og hvor meget der i virkeligheden er en subjektiv vurdering, så synes jeg stadig det kunne være fint at skrive en kort mail og forklare, at I ikke følte jer velkomne. Man behøver jo ikke at gå i konkrete detaljer.
-
Hunde der underkaster sig
Grunden til at jeg tænker at det i nogle tilfælde kan være tillært, er at jeg har set en del gadehunde, som bruger underkastelse i meget voldsom grad. Det giver jo rigtig god mening, da det er en forudsætning for at overleve, at de kan klare sig socialt. Og hellere underkaste sig en gang for meget, end at få et bidsår, der kan koste livet. Jeg ser det i langt højere grad hos gadehundene end hos danske hunde.
-
Hunde der underkaster sig
Helt sikkert! Det kan du i hvert tilfælde godt bilde mig ind :blink: Det lyder ret plausibelt at legeadfærd kan tolkes som dæmpende/opblødende signaler, der forhindrer konflikter...