Alt der er opslået af Siri
-
Hvad er jeres hundes ynglingslegetøj?
Ottos er uden tvivl den her: Chuckit Tennis Trainer Den er tilpas blød og super god at lege trækkelege med. Carlas er den her: Triple Crown Treat Ball Den hopper på alle mulige mystiske måder og smager dejligt:-D
-
Når hunden slipper verdensherredømmet
Jaja.. nuttet og alt muligt. Meen - tag dig i agt! Det er bare et led i planen, som du selv er inde på. For hunde VIL altså overtage verdensherredømmet - det er sikkert og vist:slem:
-
Nogen der kender den her?
Jeg har prøvet alle mulige godbidstasker, men synes faktisk det er for besværligt - så jeg er gået over til træningsvest og elsker det. Jeg kan have både apport, bold, klikker, telefon og et hav af godbidder:-D
-
Tandskift
Ring til dyrlægen og hør ad. Jeg tror bestemt ikke de falder ud af sig selv, men tror I skal have dem fjernet operativt. Når hunden er 8 måneder skulle tænderne for længst være faldet ud af sig selv. Ift. løbetid varierer det meget. Store hunde omkring 7-9 måneder og små hunde omkring 6-7 måneder. Men jeg har oplevet en del, der ikke har deres første løbetid før de er knapt et år.
-
Hvilken hvalp er dette?
Jeg kommer straks til at tænke på "racen" labradoodle. Altså blandingen af puddel og labrador, som er blevet vældig populær i USA. Det ligner både på pels og størrelse.
-
Nu får vi en hvalp!
Jeg kunne aldrig drømme om at få hund fra en opdrætter der ikke ligger uhyre stor vægt på socialisering. Men alligevel mener jeg at der er en masse ting, som hvalpen skal introduceres for efter 8 ugers alderen og frem til 16 ugers alderen. Ting som jeg personligt ikke tør vente tre uger med. Men altså - virker det for dig, så er det da bare super:-D Så længe slutresultatet er en tilpas og afslappet hund, der håndtere nye situationer uden stress og ubehag - så er vejen dertil ikke helt så vigtig.
-
Nu får vi en hvalp!
Lige en tilføjelse: Hvalpen dør ikke, hvis ikke den når at se en båd eller en bus eller noget tredje inden den er 16 uger. Så længe man har givet den forskellige positive oplevelser, så danner disse tilsammen et solidt grundlag for nye oplevelser og indtryk senere i livet. Så du skal ikke få stress over at nå det hele:-D
-
Nu får vi en hvalp!
Jeg begynder på to ting i samme øjeblik at hvalpen er trådt ind ad døren: renlighedstræning og alene-hjemmetræning. Væn fra starten hvalpen til at den godt kan lege med legetøj eller ligge med et godt ben, selvom I er i et andet rum. Allerede fra dag 2-3 begynder socialiseringsprocessen. Nú skulle opdrætter jo gerne have gjort et godt forarbejde og det er her du skal tage over. Det er fint, hvis det virker for nogle, som Ina, at vente til hvalpen er 11 uger, men jeg vil aldrig anbefale det til nogen!! DEn allervigtigste prægninsperiode foregår frem til hvalpen 16. uge (plus/minus). Det er her at du har mulighed for at give den en masse positive indtryk, som for altid vil danne hundens billede af dens omverden. Der er selvfølgelig ting der kan ændres, selvom hvalpen er over 16 uger, men det er her at den grundlæggende indstilling til tingene fastlægges. Det vil sige at du skal introducere din hvalp til alle de ting du kan komme på. Det er både andre hunde, andre dyr, forskellige mennesker, biler, tung trafik, menneskemængder, byliv, landliv, transport med forskellige transportmidler, paraplyer, cykler, knallerter og så videre og så videre. I den vigtige prægningsperiode er det vigtigt at give hunde positive oplevelser og samtidig er det vigtigt at undgå negative oplevelser. Vær derfor meget omhyggelig med eksempelvis hvilke hunde din hvalp får lov til at hilse på. Der skal ikke meget til for at forskrække en lille hvalp på den størrelse. Vælg søde, forsigtige hunde´som din hvalp kan lege med og undgå hvalpe af store racer. Det kan godt være at densøde golden hvalp ikke mener det ondt, men det er bare ikke super sjovt at blive lagt ned af 12 kilo hvalp:lol:
-
Splint
Ih altså - det er godt nok et svært dilemma. Men jeg må nok erklære mig enig med flertallet og hvis Splint har det fint hos Simon og ikke har problemer med at undvære de andre - ja, så er det vel fint for hende at blive der? Jeg ville bruge en udstationeringsaftale og få alt på skrift. Så kan man jo kende hinanden nok så godt, men det er bare så dumt at havne i en situation hvor der opstår en tvist omkring hunden. Jeg har også særeje i huset, som jeg ejer sammen med min kæreste. Det er da ikke fordi jeg ikke holder af ham, men når det hele er skrevet ned, så er der bare ikke noget at komme efter.
-
foder til golden retriever
Hvis du har svært ved at holde hende i god stand, så kan det være en god idé at skifte over på et højenergifoder. Altså et foder, hvor energiindholdet er højere end almindeligt. Der er mange forskellige foderfirmaer der laver højenergifoder, blandt andet Royal Canin.
-
Jeg har et flovt problemt mht. klikkertræning
Jeg skal lige have det skåret ud i pap. Er det selve det at hunden skal fryse munden på din hånd der er problemet, eller er det at tage godbidden fra din hånd? Godbidsproblemet kan løses ved at kaste (som Trine skriver) og fryseøvelsen kan modificeres, så din hund lærer at fryse snuden/hovedet eksempelvis 10 centimeter fra hånden. Den behøver ikke at have fysisk kontakt for at du kan bruge hånden som target, det kan jo bare være en visuel target.
-
Hvalpen og natteroderiet
Jeg er også klart af den holdning at hunden bør sove sammen med familien - for som Maustique skriver, så er de jo rigeligt alene i hverdagen. Hvis ikke din mand vil have hunden i soveværelset, så er der ikke andet for end at rykke sengen ned i gangen eller finde drømmesengen frem og overnatte sammen med hunden indtil den er helt tryg ved sit nye sovested. Det er alt for tidligt at forvente at hunden sover for sig selv efter to dage og det kan på sigt give problemer hvis i fortsætter sådan her. Så ryk sengen ned eller overtal din bedre halvdel, så jeres hvalp får en tryg nattesøvn:-D
-
Alternativ til "krave"
Det er en fin løsning med t-shirten - det kunne jeg godt overveje. Hvad jeg lige skal sige til kraven i pink ved jeg derimod ikke:blink: Den er godt nok pink:-D Men altså skal hunde absolut have krave på, så kan den da ligeså godt være lidt festlig!
- Alternativ til "krave"
-
Slikker og gnaver i tapetet
Selvom det er et tidsbegrænset problem, så er det alligevel rart at lære ham gode sovevaner. Det er bare guld værd på lang sigt. Håber I får løst gnaveriet:-D
- ...SOS...
-
...SOS...
Ej altså en historie! Kan virkelig godt forstå hvis du er ked af det og rystet ovenpå sådan en oplevelse! Når han bider i sådan en situation, så kan jeg ikke forestille mig at det er et direkte bid rettet mod dig. Det er nok snarere en overspringshandling, som udspringer af at han er komplet spændt, fuld af adrenalin og klar til at hoppe på den anden hanhund. Så kommer du ind i billedet og han reagerer uden at tænke sig om. Lidt ligesom når to hunde er meget spændte og eksempelvis står og gør ved hegnet. Ud af det blå kan al deres adrenalin og spænding resultere i at de sidder i nakken af hinanden - også selvom hundene normalt ikke har konflikter. Jeg vil ikke give dig gode råd om hvad du skal gøre. Jeg synes uden et sekunds tvivl at du skal henvende dig til en kompetent adfærdsbehandler, som kan se situationerne og vurdere hvordan I arbejder videre derfra. Har du en dygtig adfærdsbehandler nær dig?
-
Slikker og gnaver i tapetet
Hvor gammel er Skipper? Jeg ville klart aflære adfærden i stedet for lappeløsninger. Bur er også en fremragende løsning, men når han er så ked af at sove i det, ville jeg ikke gøre det. Når han vågner skal han så ud? Hvis han skal, så synes jeg I skal lufte og gå på hovedet i seng. Når i har luftet (selvfølgelig kun hvis han skal luftes) så tag ham i snor og gå i seng igen. Hvis han sover ved siden af jeres seng er det klart det letteste - så kan I nemlig ligge i sengen, men han ligger i kurven med snor på. Sørg for at han ikke har stimuli som legetøj og tyggeting - han skal sove eller hvile - ikke underholde sig selv. Hvis han forsøger at tygge i tapetet, så korter i bare snoren op, så han kun kan være omkring kurven. Har han en god forståelse af nej, så ville det være fint at korrigere ham med den kommando. Bottom line er at han skal lære at der er ro frem til i står op (inden for rimelighedens grænser naturligvis). Han skal ændre sit hvile/sovemønster og det kan I hjælpe ham ved, ved at tage ham i snor og "tvinge" ham til at forholde sig roligt. Jeg har jævnligt plejehunde fra Grækenland og bruger rigtig meget at have dem i snor den første periode. Det er en hjælp for at få dem til at forhold sig roligt og lære gode indendørs vaner. Jeg ved godt at det kræver et par morgener hvor i måske ikke får 8 timers søvn - men det er klart det værd. Og man kan altså sagtens blunde en times tid, selvom man har snoren i hånden:genert:
-
Alternativ til "krave"
Nå ja - jeg havde slet ikke tænkt på at han også kan "ordne" såret. Altså Carla er vant til at have flyverdragt på om vinteren, så jeg tror ikke at hun rynker på næsen over en bodystocking:blink: Kønt er det jo ikke, men det er jeg ligesom kommet ud over med flyverdragten!
-
Alternativ til "krave"
Hun er lidt af en "gnaver", der bruger meget tid på at ordne sin pels:-D Så jeg tror desværre ikke hun kan holde sig fra såret, hvis jeg kender hende ret.
-
Alternativ til "krave"
Jeg tror faktisk det er helt perfekt! Sådan en bestiller jeg - det er penge godt givet ud i forhold til en hund, der skal gå med krave i 10 dage. Alternativt skal jeg bruge bodystocking, men min dyrlæge sagde at de har oplevet en del hunde, der gnaver igennem stoffet.
-
Alternativ til "krave"
Har netop bestilt tid til sterilisering af min tæve, men jeg er virkelig ikke meget for at sætte sådan en plastickrave på hende. På dyrehospitalet har de desværre ikke flere "luftringe" i hendes størrelse, så derfor leder jeg efter alternativer. Kender I steder hvor man kan købe disse "baderinge" til at have rundt om halsen. Har I erfaringer med bodystocking som alternativ? Hvad gjorde I, da I skulle holde såret frit for hundetænder og tunge?
-
Et enkelt spørgsmål
Nej nej - det betyder intet. Så længe de begge er hvor de skal være - så er lidt skævhed vist kun en skønhedsfejl:-D Intet problem der!
-
Et enkelt spørgsmål
Der ER virkelig meget at gøre inden en parring - men det er det hele værd! Hvis i får ham tjekket for arvelige skavanker, markprøvet og udstillet og det hele går godt - ja, så kan I være med til at bidrage aktivt til en sund og dejlig race. Og det er bare det hele værd. I en tid med en del tvivlsom avl og mange blandingshunde, så kan det kun være en fornøjelse at sætte sunde og racetypiske hunde i verden:-D
-
Hvor finder man Royal Canin Vet. billigst?
Her: http://medicanimal.com/product/~royal-canin-veterinary-clinical-gastrointestinal-canine-dry/~product_id=5051 Og så er der ovenikøbet 10% rabat lige nu. Har bestilt flere gange fra hjemmesiden og køber alle ikke-receptpligtige medikamenter der.