a9

Når jeg engang bliver befriet fra dette kontor skal Cille og jeg først gå en kort tur på ca. 45 min., derefter bliver hun smidt i bilen, og så skal vi - eller rettere hun - ud at gå spor 8-)

Nemlig :5up:

Altså jeg kan ikke helt udelukke, at noget i hendes lugt har ændret sig, så flåter finder hende mindre tiltrækkende :hmm: Min gamle Lucki måtte jeg pille flåter - ja i fleretal - af dagligt i sæsonen, men efter han blev opereret, var der højst én om ugen - og turene gik de samme steder hen De samme ture gik jeg med Bondo, og han fik ikke ej heller ret mange flåter (gav ham Bayvantic én gang i hele hans liv). Nu går jeg de samme ture med Cille, og hun er en ren flåt magnet - så hun er blevet dryppet. Så kemi/lugt og ændringer i samme kan jeg ikke sådan lige afvise

Du kunne jo også benytte denne metode, hvis den med fotoalbummet er liiiidt for smart Du kan f.eks bruge http://imageshack.us/ - du behøver ikke indtaste din mail eller registere eller andet 1) Vælg dit billed i gennemse - tryk host it - Forskellige muligheder kommer frem 2) Fjern flueben i include details 3) Marker og kopier link i hotlink for forums 4) Indsæt herinde og vupti

Tjaa, så har jeg misforstået emnet helt Kan man passe sin gamle hund derhjemme til den dør, er det selvfølgelig nummer ét, men der er begrænsninger, så som smerte og værdighed - jeg ved I ikke kan lide det ord "værdighed", men du bringer det fx selv på bane. Men hvor grænsen går er meget individuelt og afhænger af ens holdninger i øvrigt fx om man går ind for aktiv dødshjælp eller ej

Hvis ens hund har smerter, og man ikke vælger at gøre noget, fordi den er gammel eller en det går nok over af sig selv holdning er man i mine øjne en kujon - man havde muligheden for at gøre noget, men valgte intet at foretage sig :twisted: Og ja, jeg kender til eksempler på folk der har valgt intet at foretage sig, hvorefter hunden er død en meget smertefuld død, blandt andet én der valgte at sidde og se på, at hunden døde af mavedrejning :twisted::twisted::twisted::twisted::twisted::twisted::twisted: Mit største ønske for mine hunde har altid været og vil altid være at de stille sover ind herhjemme mæt af dage, det er i øvrigt også mit ønske for mig, men er lyset slukket i deres øjne, har de kroniske smerter og er deres tid alligevel stærkt begrænset grundet sygdom/smerter - ja så forbeholder jeg mig til hver en tid retten til at slippe dem/give dem fred måske en uge/en måned før de naturligt ville udånde. Udover min tante og onkel kender jeg faktisk ingen, der har haft hunde, der har haft privilegiet at have hunde der er døde en naturlig død - familiens øvrige hunde er alle blevet aflivet grundet sygdom, som spondylose, nyresvigt og svær HD. En enkelt er død efter at være blevet kørt over. Men som sagt håber jeg selv at kunne komme til at opleve det en dag, måske med den næste.

Den vil jeg også godt have uddybet

Jeg både kan og kan ikke følge dig med hensyn til skyldfølelsen. Med Lucki føler jeg overhovedet ingen skyld, tværtom - havde jeg ladet ham leve, havde situationen været helt anderledes, og min skyldfølelse ville være enorm - men Lucki er jeg slet ikke i tvivl den rigtige beslutning blev taget på det rigtige tidspunkt. - Men som sagt hoved og hjerte er fuldt på linie her, i balance. Med Bondo er det desværre en anden situation - og jo med Bondo føler jeg skyld/tvivl, kunne jeg have gjort mere, burde jeg have gjort mere - eksperterne siger nej, siger, at det var det rigtige at gøre, og tidspunktet var rigtigt - mit hoved er enig med eksperterne - men mit hjerte er ikke - her er ubalance, og tvivlen og skylden vil leve i mig så længe den ubalance eksisterer. Med hensyn til at miste en del af en selv, er jeg fuldkommen enig. Når man holder af/elsker giver/forærer man en del af sit hjerte væk, så når den man har kær går bort/glider bort, mister man en del af sit hjerte og dermed en del af sig selv. Med hensyn til at vælge aflivning fremfor at vente på, at "Fido" selv går bort - er det for at bruge mit før brugte ynglingscitat - the choise between doing that is right and what is easy - den sidste tur til dr. dyr er aldrig let, mens at vælge at vente på at "Fido" selv sover ind, ofte er kujonens udvej, da den ikke kræver, at man selv "gør noget"

Jeg har stemt "andet" Mit hus er i 2 etager med en smal stejl hønsestige til trappe, som en hund ikke kan komme op og nedad ved egen kraft (de fleste menneske-gæster har besvær nok ) Så hunde har hele underetagen til rådighed, som regel lægger de sig i baggangen lige nedenfor trappen (hvor der er køligst), men ellers er de faste sovesteder i stuen. Sover jeg neden på sofaen, hvilket jeg hyppigt gør i weekender, eller hvis hunden er syg/utryg, har jeg ofte en schæfer i fodenden og så kan en almindelig 3 personers sofa altså godt blive lidt kort, så jeg har ofte ondt i benene af at ligge sammenkrummet men hellere det end at smide kræet på gulvet

Jeg er i den situation, at jeg indenfor de sidste 18 måneder har måtte lade 2 hunde aflive under vidt forskellige omstændigheder :cry: Først min Lucki på 11 år og 2 mdr. :hjerte: - han blev aflivet pga kroniske fysiske smerter, han havde spodylose fra krydset og op midt i nakken - spondylosen i nakken klemte på en nerve, så han havde ondt. Jeg var helt indstillet på, at hvis han kunne holdes smertefri og iøvrigt havde det godt så skulle han have lov til at være her (vi mennesker stopper os også med alverdens piller for at komme gennem dagen, så hvorfor ikke også en hund), og jeg ville fuldt og helt indrette mig efter det aktivitetsniveau, han nu kunne holde til. Desværre kunne pillerne ikke holde ham smertefri, og da han ikke skulle lide for min skyld, var det tid at sige farvel. Beslutningen var let på den måde, at hjerte og hjerne var enige. Men jeg savner ham stadig, savner at kunne begrave næsen i hans pels og indånde hans duft :hjerte: Lucki var helt helt speciel :hjerte: :hjerte: Næst min bette Bondo på sølle 19 måneder og 1 dag :hjerte: - han blev aflivet pga kroniske psykiske smerter :cry: Bondo var aldrig en psykisk stærk hund, og var usikker på/bange for stort set alt bortset fra mig - verden var for stor og kompliceret og skræmmende til og for ham Skulle han holdes symptomfri, skulle Bondo og jeg opholde os indendøre alene, og det var ikke et liv for en ellers aktiv ung hund, han var jo ingen indekat, men en schæferhund. Da Bondo ej heller skulle lide for min skyld, måtte jeg igen tage turen til dyrlægen. Beslutningen var på ingen måde let, min hjerne ved, at det var det rigtige at gøre, mit hjerte kan slet slet ikke forstå, om det nogensinde kommer til at forstå, er mig uklart - og savnet er stadigt frisk og ekstremt smertefuldt :cry: Bondo var noget ganske ganske særligt :hjerte: :hjerte: Min indstilling er, at har man et dyr er det ens f*rb*ndede pligt at sætte ens egne ønsker, behov og drømme i anden række frem for dyrets fysiske og psykiske veg og vel - er man ikke i stand til det, er man ikke dyret værdigt og bør frakendes retten til at holde dyr Jeg anerkender, at man sommetider er for tæt på til selv at kunne se, at man ikke varetager dyrets tarv, men så må man lytte til de mennesker man omgiver sig med inkl. dyredoktoren. I øvrigt går jeg som andre i tråden ind for aktiv dødshjælp til mennesker også.

Så har jeg skrevet under Men man behøver ikke foretage sig extra, jf denne bekræftelse:

:ae: :ae: kender det kun alt for godt, den med at det pludselig går op for én, at det her altså er permanent, at h*n ikke kun er på ferie men aldrig kommer hjem igen - og når det sker, er det som at miste igen og smerten føles ubærlig :cry: Dejligt billede - gravhunden i hendes fornægtes ej :hjerte:

:5up:

Det er super med de mange nye smileys :5up: Meeen perfektionisten i mig byder at gøre opmærksom på, at der stadig er 2 af disse på "quick-smiley" - beklager at jeg er plagsom

Billeder af smukke schæferhunde ser vi meget gerne :hjerte:

Velkommen til Lidt flere info vil være ønskeligt - b.la. hvilke skueresultater/prøver har han, er han avlskåret, kåringsbeskrivelse etc. Schaeferhunden.dk har en side, hvor man kan tilbyde sin hanhund til avl Schferhunden - Bde for Gule og Gr - schaeferhunden.dk

Jeg synes, faktisk at der bør laves en anden inddeling - de fleste af de faste herinde har den status både dem med 200 og 2.000 indlæg. Men hvis man er afhængig med 200 indlæg, hvad er man så ikke ved 2.000

Nuuuuj, hvor var hun nuttet :hjerte: Havde aldrig gættet, at hun var mørk som hvalp :hjerte:

...... og fristende Andre herinde der skal med, som jeg kan koble mig på

Juhuuuu Jeg får fri fra arbejde, Århus C, kl. 16:30 - og jeg har planlagt at køre direkte til Silkeborg, hvor jeg bare slet slet ikke er kendt , så hvis andre er overlader jeg gerne planlægning til dem

Det i Herning var da også stress, oder I følge hans egen hjemmeside, så hans program for marts således ud Men det er nu også lige meget, for i marts var jeg ikke til "pænt" brug - men derfor måtte han da meget gerne afholde et lignende i Jydeland - maj og juni passer mig bedst :blink:

Har I aldrig hørt om moms, knickbacks o.lign.

Hmmm, man kan godt, men det ser ikke ud som på det gamle forum, og man kan tilsyneladende ikke multiquote ens eget indlæg

Jeg skal lige lege med multiquoten

Jeg synes, det nye forum er rigtig fint Men, og der er jo altid et men , jeg kunne godt bruge en redigeringsmuligheden "klip", når man skriver indlæg - så man kan evt. kan flytte rundt på en sætning uden at skulle skrive den igen, man kan indsætte men ikke klippe Kunne man tænke sig at denne funktion blev mulig *håbefuld-fedte-smiley*