Ajsas

Ja, det med kun at kalde én gang har jeg styr på og indkaldet er som sagt også stabilt så længe hunde og nogle gange også mennesker er på rimelig afstand af os. Jeg var bare begyndt at undre mig over at han bliver siddende når han har fået fri og venter på at jeg kalder på ham igen. Det må være fordi det er det samme sted vi øver hver gang, men jeg er ikke meget for at øve andre steder da jeg så ikke har samme udsyn og han så vil få et par "gode" oplevelser med at rende andre hunde i møde uden at få lov først. Men altså, før eller siden bliver man vel nødt til at tage skridtet videre og øve med flere forstyrrelser og så syntes jeg det lød fint med line så han ikke får for mange erfaringer med at rende væk fra mig. Men det med linen er dog kun en god idé hvis hunden så en skønne dag kan overføre det til at være løs uden de store problemer.

Han har allerede 100% indkald når der ingen forstyrrelser er i sigte og de sidste par dage har vi trænet med svinemørbrad, så vi er allerede lidt på vej. Så er det bare ud og købe en sporline. Tusind tak for hjælpen

Det giver god mening og for hunden er det det samme at løbe med lang line som at løbe uden line? Dvs. kommer den hver gang med lang line vil den komme hver gang uden line? Det var min træner der anbefalede os at have ham løs hver dag. Hun mener at hvis han ikke er vant til at løbe løs og komme ved indkald fra hvalp af, så bliver det svært at lære. Men jeg vil helt sikkert prøve med sporline. Og så kan jeg allerede nu begynde at træne med forstyrrelser, dvs. kalde ham ind når der er en anden hund i sigte? Han vil helt sikkert stå som forstenet og skal jeg så rykke lidt i linen og minde ham om at jeg er der? Ikke at jeg tror han så vil komme

Hej, Jeg har en 5 måneders hvalp som jeg hver morgen øver indkald med på en stor græsplæne ikke så langt fra hvor vi bor. Jeg vil ikke slippe ham løs andre steder for jeg har brug for udsyn til alle sider så jeg kan nå at se andre hunde (og nogle gange også mennesker der kommer for tæt på) inden han ser dem og drøner væk. Nu er han så begyndt at blive siddende når han er løs og venter på at jeg kalder ham ind, så han kan få en godbid. Når jeg så går videre og han har fået fri, bliver han stadig siddende (med mindre jeg går ret langt væk) og venter på indkald. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er godt eller skidt? Jeg tænker lidt om man skal træne indkald flere steder og nye steder før det med tiden bliver stabilt? Vi træner det også indenfor herhjemme. Når han engang imellem er løs et nyt sted er han helt oppe at køre og farer rundt og skal have styr på alle de nye dufte. Da er han meget svær at få kontakt med.

Jeg tror ca det sker en gang om dagen hvor han sidder foran døren og vil ud selvom der kun er gået en time eller derunder. Det er ikke på samme tidspunkt hver dag. I går var det ved aftenstid og i dag var det efter hans morgentur (som var på ca 20 min med 3-4 x tis) (Til TS: Det var ikke min mening at overtage din tråd, men det var lidt samme emne)

Jeg har fulgt lidt med i denne tråd fordi jeg også er interesseret i hvornår en hund både fysisk og mentalt ville kunne holde sig i længere tid. Jeg har en hvalp på 5 måneder som er ved at være renlig. Han har i hvert fald lært at sætte sig foran døren og vente og så ved han at han kommer ud. Jeg mistænker ham dog nogen gange for at udnytte det - dvs. han skal ikke tisse, han vil bare gerne ud at gå en tur (vi har ikke have, så når man sætter sig foran døren bliver det til en lille gåtur). Ville det være rimeligt at bede ham om at vente, hvis han allerede sidder foran døren en time efter han sidst har besørget? Eller kan en hvalp på 5 måneder stadig være trængende efter en time? Indtil videre er jeg bare gået ud med ham for jeg vil jo heller ikke risikere at ødelægge renlighedstræningen.

Tak for svar. Men det med at ens hund er alene hjemme hos dem der passer den er måske ikke så normalt? Jeg tænker lidt at vi godt kunne finde på at tage en uge til udlandet til sommer og jeg vil da gerne have at hundepasseren fx kan gå ned og handle i den uge. Jeg vil selvfølgelig bare træne det til den tid, men jeg troede måske det var mere normalt at hunden en sjælden gang var alene andre steder end hjemme?

Hej alle, Vi skal tilbringe weekenden hos min mor og jeg troede egentlig hun var hjemme fredag aften da vi skal til en fest. Det er hun desværre først kl. 20 hvilket betyder at vores 5 måneders hvalp skal være alene hjemme et par timer et nyt sted. Han har været på weekend der et par gange før sammen med os, så helt nyt er det dog ikke. Da vi skulle lære ham at være alene herhjemme virkede metoden med at smide godbidder og gå fra ham flere gange om dagen ikke, men vi fik fundet en løsning der virkede og i løbet af 3-4 uger lærte han at være alene hjemme de 5-6 timer det er nødvendigt. Også flere gange på en dag hvis vi skal noget om aftenen hvor han ikke kan være med. Så alt i alt har han nok ikke haft de store problemer med at lære at være alene her. Han skal med tiden lære at være alene hjemme hos min mor også, men jeg havde nu tænkt mig at træne det lidt for en sikkerheds skyld. Men nu er der så ikke tid til træning hvis det allerede er fredag. Hvad tænker i? Kan han sagtens være alene de par timer (hvilket min kæreste absolut mener) eller skal jeg kontakte nogle gaaamle barndomsvenner der stadig bor i byen og se om de er friske på at passe en vild hvalp der skifter tænder?

Man kan vist sagtens konstatere at der er stor forskel på hvalpe når det gælder renlighed. Men min Uffe sov også natten igennem som 10 ugers og kan også sidde pænt og vente foran hoveddøren når han skal ud. Men så er der bare de gange hvor han vælger at tisse på gulvet alligevel inden der er gået en time og ikke lige efter han har sovet, leget eller spist. Jeg bliver altid lidt misundelig når jeg hører om folk med hvalpe der er renlige SÅ tidligt, for det tager meget tid for os at rende ud med ham hver gang der er gået en time. Og det har stået på i 3 måneder nu. Men well.. Så har jeg en hvalp der kan så mange andre ting

Det er måske så individuelt at det ikke er til at give et bud? Jeg har en hvalp på knap 5 måneder der stadig ikke er renlig, så vi har ham stadig ude hver eller hver anden time når han er vågen. Når der så sker uheld indenfor er det inden der er gået en time og jeg ved ikke om det er fordi han ikke kan holde sig eller om han bare ikke har forstået det der med renlighed endnu :hmm:

Ja, det har du helt ret i. Jeg havde ikke tænkt sætningen som noget man siger for at beskytte ens hund mod dårlige oplevelser, men det kan man selvfølgelig godt. Når jeg har hørt folk sige den, har den tit været efterfulgt af en "for han kan bare ikke med andre hanhunde".

Tak for jeres svar. Jeg har også selv tænkt at Marco bare var tålmodig, men det var inden han så begyndte engang imellem at generobre sit legetøj, "skrappe" og sige nej på en anden måde. Men der skal jo også mere til jo ældre og dermed mere døv Uffe bliver Jeg er glad for at høre at socialisering også er vejen frem hvis man har en hund der viser sig at være meget dominerende. Jeg møder bare tit den der "Er det en hanhund, for så kan min ikke hilse" og det ville jeg være rigtig træt af hvis jeg selv skulle sige engang.

Hej alle, Jeg har igennem længere tid læst herinde, men nu synes jeg det er på tide at stille et par spørgsmål. Min kæreste og jeg har en 4½ måned gammel pomeranian/gårdhunde hvalp (ja, det er en sjov blanding, men den er faldet heldigt ud). Han er hvad jeg vil kalde en "stærk" hvalp. Han er i hvert fald frygtløs, springer ud i livet og har lige i dag prøvet at lette ben TO gange. Det så rigtig sjovt ud, men jeg synes det er lidt tidligt? Den svage hund jeg refererer til i overskriften er min mors dværgpuddel, Marco, som først var klar til at flytte hjemmefra som 12 ugers og hele sit 3 årige liv har været en ret forsigtig herre. Jeg har hele tiden vidst at hvis vi fik en hanhund, var det vores der ville komme til at bestemme i deres indbyrdes forhold. Jeg undrer mig bare over at vores Uffe bestemmer allerede nu. Men det er måske normalt i sådan et tilfælde? De har udviklet et slags brødreforhold hvor de bare VIL have de samme ting. De vil lege med den samme bold, tygge på det samme tyggeben, spise på samme tidspunkt af den samme madskål osv. Det er mest Uffe der vil have eller gøre det Marco har gang i, men jeg har også set det omvendt. Men det er Uffe der "vinder" hver gang. Marco er hurtig til at trække sig tilbage og må så bare stå og kigge på at hans yndlingstyggeben bliver gnavet i. Et andet eksempel er når Uffe vil lege og hopper op og vil bide Marco på snuden eller i hans hængeører. Marco siger næsten med det samme fra med sådan en skrappelyd og bider ud efter ham, men det respekterer Uffe ikke før han har trukket den meget langt ud. Jeg kan godt være bange for at Marco ender med at bide ham da Marco én gang før har bidt en af os da han følte sig meget presset. Jeg er så begyndt at sige "NEJ" til Uffe (han ved godt hvad det betyder) og han stopper så rimelig hurtigt efter, men er det forkert at skælde en hvalp ud der trods alt bare vil lege? Jeg siger kun "nej" når Marco selv har prøvet at sige nej, men det så ikke har virket. Hvis I har nogle forslag eller ændringer eller nogle svar på de par spørgsmål der har sneget sig ind i min roman, må I meget gerne sige til. Til sidst vil jeg bare lige spørge, hvad er det der gør at nogle dominerende hanhunde generelt ikke kan være sammen med andre hanhunde? Hvordan er det kommet så vidt?