Hop til indhold

Ajsas

Members
  • Antal indlæg

    119
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ajsas

  1. Hej alle, Jeg har lidt svært ved at vurdere hvordan jeg skal håndtere situationen herhjemme. Jeg er på juleferie og har min 7 måneders hanhund med. Her er der en 3½ årig hanhund. Begge intakte. 1. De leger mange gange om dagen meget vildt og den ældste, Marco, har meget lyd på. Jeg vælger indtil videre at stole på at de kan klare situationen selv og prøver at blande mig udenom. MEN det foregår som regel indenfor og hele familien er efterhånden trætte af larmen og al den tumlen. Kan man lære dem at den vilde leg skal foregå udenfor eller er det helt tåbeligt? Det er nemlig tit når vi spiser eller ser fjernsyn (og garanteret når vi skal gå om juletræet) og det er virkelig forstyrrende. Jeg har prøvet at skille dem ad når det blev for voldsomt, men så skal de i snor for ellers begynder de igen indtil de er færdige. Hvis de får lov til at fortsætte er der ofte mere ro bagefter. Vi giver dem flere muligheder dagligt for at krudte af udenfor og på gåture. 2. Hvis jeg så skal lære dem at det skal foregå udenfor, hvordan gøres dette bedst? Jeg tænkte først at jeg konsekvent ville tage min den lille i snor hver gang. Men legen starter tit sådan at den store ikke kan lade den lille være og slikker på og snuser til ham hele tiden. Så bider den lille ud i luften et par gange. Den store fortsætter med at slikke og snuse. Og så springer den lille op og så er legen (eller hvad det er) ellers begyndt. Så hvis jeg tager den lille i snor hver gang virker det lidt som om at han ikke må sige fra? Engang imellem er det selvfølgelig også den lille der byder op til leg og enten er den store med eller også vender han hovedet væk og det kører egentlig fint nok. 3. Jeg tror det er den store der startede, men i hvert fald er de begyndt at strinte indenfor. Der er løbetid i nærheden. Kan det være derfor? Den store forsøger også at humpe den lille mange gange om dagen. Vi gør grundigt rent når de har strintet og jeg lægger nogle godbidder på stedet i håb om at det kunne holde dem væk. 4. Når vi gerne vil have ro giver vi dem hver deres tyggeben, men den lille stjæler fra den store og den store finder sig for det meste i det. Synes I jeg skal gribe ind og holde den lille væk? Han nægter at tage sit eget tyggeben når den store ligger og tygger i et der åbenbart er meget bedre. Får den lille bedre manerer med alderen eller er det mig der burde hjælpe ham med det? Håber der er en venlig sjæl der orker sådan et langt indlæg. God jul
  2. Jeg prøver mig frem og ser hvad der sker. Tak for de meget hurtige svar. Rimelig effektivt forum må man sige!
  3. Han får helt almindelig tørfoder og er ellers sund og rask. Jeg havde også regnet med at jeg måtte give ham rå ben, men da jeg søgte inspiration på Google dukkede det altså op at man åbenbart ikke måtte. Men dejligt at det kører for jer. Jeg regner også med at min bliver happy happy når jeg kommer hjem med forsyninger
  4. I min jagt på at finde nogle lækre tyggeben (som er mere spændende end de almindelige oksehuds) stødte jeg på rå ben. Og nøj, der er jo mange spændende muligheder som jeg ved Uffe vil kaste sig frådende over. MEN - så stødte jeg på det her: "Giv aldrig ben til en hund, som hovedsageligt lever på tørfoder eller dåsefoder, da dens system slet ikke vil kunne bearbejde de rå ben" Er det rigtigt? Skal han så nøjes med oksehudsben fra supermarkedet, gulerødder osv? Det har aldrig været min mening at give ham rå ben hver dag, men måske et par gange om ugen hvis han lige skulle hygge sig.
  5. Ajsas

    Omkring valg af hund

    Du kan helt sikkert præge din hvalp så den udvikler sig til at blive en dejlig hund. Ingen tvivl om det! Men jeg synes stadig ikke at man kan være lige glad med racer af den grund. Der er STOR forskel på de forskellige racer og fx deres aktivitetsniveau. Jeg er selv noget overrasket over hvad der egentlig skal til før min lille fyr har en indholdsrig hverdag, men hvis det er det der skal til - ja, så er det det jeg gør. Og det kan jeg forstå på dig at du også vil gøre. Hvis du vil have en hund der forbliver så "hvalpet" som muligt er det jo nok de små racer du skal kigge på. Læs om de forskellige racer, tag evt. på udstilling og snak med de voksne hunde. Du nævnte selv en pomeranian som jeg nok ikke vil kalde en klassisk begynderhund, men siden du ikke vil snakke temperament osv. vil jeg lade den ligge. En pomeranian, og andre af de små langhårede racer, kan man klippe i hvalpeklip. Ikke at det så ligner en hvalp igen, men det er en mulighed hvis du falder for den helt rigtige hund, men synes den var pænest som korthåret hvalp. Papillon og chihuahua er også muligheder.
  6. Ajsas

    Omkring valg af hund

    Hvis du vil være sikker på stadig at have hunden når den begynder at blive gammel, er det ret vigtigt at du også kigger på hvilken hund det egentlig er du anskaffer dig og ikke kun på udseendet. Det er rigtig ærgerligt, men ofte duer det bare ikke at vælge den hund man synes ser sødest ud. Så hvad kan du tilbyde hunden? Hvor mange timer skal den være alene? Hvor meget tid har du til træning, mental aktivering osv. En sød pomeranian kan sagtens udvikle sig til en sand lille djævel hvis man ikke bruger tid og kræfter på den. Og så er det altså lige meget hvor sød den ser ud
  7. Vauw. Mit første karma! Tak :)

  8. Ajsas

    Snehunde

    Synes lige jeg vil dele mit yndlingsbillede fra i dag med jer
  9. Ja, det var jeg så heller ikke sikker på at den skulle. Jeg overvejede bare om den kunne være så stor at det ganske enkelt ville være for unaturligt for hunden at bære den. Men det er vel bare noget med at prøve sig frem og se hvad han siger til at sidde med den i munden :hmm:
  10. Da jeg gik i gang med indlæring af apport indså jeg at det ikke duede med bolde eller pinde fordi Uffe har erfaring med at håndtere disse på sin egen måde. Jeg har så fået en apportdummy med posten i dag. Den mindste jeg lige kunne finde som ikke var lavet til hvalpe. Men jeg synes godt nok den er stor! Den vejer 300 g. og er 24,5 cm lang og jeg har en hund på 6 måneder og 6,5 kilo. Nu er vi ikke kommet dertil hvor han skal holde apporten endnu, men jeg kan se at han ikke kan holde hele vejen rundt om den. Der er den simpelthen for tyk. Jeg tænker at det er et problem da det helst skal være behageligt at bære apporten? Burde små hunde nøjes med en hvalpeapport?
  11. Ajsas

    Arion laks og ris

    Ris, laks min. 28% og Koncentreret planteekstrakt · stivelse · lakseolie · roetrevler · ølgær · licithin · planteolier · F.O.S. er hvad der er i Arion laks og ris. Jeg kender flere hunde der fungerer fint på Arion inkl. min egen. Jeg køber det hos en privat forhandler og der er det billigere end i butikkerne.
  12. Don't be Efter nogle dage fortrød jeg at jeg havde skrevet om det i denne tråd og derfor skrev jeg en lille opfølgende besked så I ikke behøvede at svare på den første. Og det er ikke engang løgn.. jeg synes jeg har godt styr på tingene med det alene hjemme nu :klap:
  13. Hehe, det er helt ok. Jeg fandt ud af at det her ikke lige var det rigtige sted at møve sig ind Desuden tumler jeg ikke med problemer der kan nærme sig jeres. God træning fremover
  14. Aha... For et par uger siden hvor der ikke var problemer kunne han godt forlades uden han var helt træt. Men jeg tror det er det der er problemet. NU skal han være gennemtræt før han kan acceptere at skulle være alene. Det er vist godt vi skal øve forfra nu her.. Jeg må indrømme at han ikke er vant til at vi lige forlader ham hurtigt fx for at gå ud med skraldet. For det første bor vi to her og så er der jo en tilbage hvis den anden lige hurtigt går. For det andet bor vi på 1. sal og når man skal ned med skraldet skal man heeeeele vejen ned ad trapperne og ned på parkeringspladsen, så jeg plejer bare at tage skraldet med når vi alligevel skal gå tur (vi går mange små ture i løbet af dagen).
  15. Tusind tak for svar. Vi har gjort meget ud af træningen og jeg troede det var en god nok base til at kunne klare teenageperioden. Helt i starten smed vi godbidder på gulvet, men han ville hellere følge med hen til døren hvilket resulterede i en hylende hund der ikke ville have døren lukket lige for snuden af sig. Vi introducerede så marvbenet med super lækker mad som han aldrig havde smagt før og som han KUN får når han er alene. Og det har virket super. Nogle gange kan jeg godt se at han lige har sovet når vi kommer hjem, men jeg har aldrig filmet ham, så jeg ved ikke hvor meget af tiden han sover. Det tror jeg at jeg vil prøve. Indtil videre er der ikke problemer hver gang han forlades (der har kun været problemer 3 gange), så vi klarer lige ugen ud og så er der en måned med alene hjemme træning forfra for en sikkerheds skyld. Jeg vil prøve med et visuelt signal også :5up: - og så ellers sørge for at der sker noget spændende i hverdagen for ham. Vi er vant til bare at støde ind i vores hundevenner flere gange om ugen, men når jeg tænker tilbage har vi ikke mødt dem den sidste uges tid og så må jeg jo huske at arrangere noget.
  16. Her har vi Uffe som er halv pomeranian
  17. Jeg kan godt forstå hvis I ikke rigtig orker at skulle til at sætte jer ind i endnu en ny situation og hund. Jeg tror også selv jeg har fundet ud af hvordan jeg vil træne det fremover. Indtil videre går det godt og jeg går op i at give ham nogle ugentlige ture med masser af hundebekendtskab, så der sker lidt ekstra flere gange om ugen. Så jeg satser på at det var mere generelt han var begyndt at kede sig og ikke lige inden han skulle være alene. God weekend fra os der lige har været til intro agility og HELT sikkert skal på et hold når han er gammel nok :klap:
  18. Inden jeg fik hund var der et par ting jeg tænkte meget over: Var jeg villig til at bruge så mange penge som det kræver på min hund? Var jeg villig til, efter en lang dag på uni, at lufte hund og aktivere ham som det FØRSTE når jeg kom hjem? Jeg har fundet ud af at jeg er fuldstændig lige glad med hvor mange penge jeg bruger på min hund. Jeg bruger garanteret flere penge på ham end jeg gør på mig selv og jeg forstår ikke helt at jeg hver måned kommer i tanke om nye ting jeg vil skaffe til ham. Og det handler slet ikke om, om man orker at lufte hund som det første når man kommer hjem. JEG har da savnet min hund når jeg har været væk, så det er da helt naturligt at han får en spændende tur selvom sofaen kalder og jeg er skrupsulten. Til sidst har jeg dog også lært at man bare ikke kan alt hvad man vil. Jeg vil være impulsiv og fri, jeg vil rejse jorden rundt igen... men jeg har ikke lyst til at efterlade ham til pasning i mere end en uge. Måske har jeg mest af alt lært at man ikke skal have hund for tidligt i livet
  19. Måske er det ikke så lige til i dit tilfælde hvis hunden har hylet og pebet i en hel måned nu? Det kan være at du skal øve helt forfra, men hvor du hurtigere øger intervallerne? Han peber vel ikke når I bare går hen og tager i håndtaget? Og så videre med lige at gå ud og gå ind igen. Måske skal han lige have repeteret tingene igen efter så lang tid med hylen. Nogen hunde har også brug for rutiner i forbindelse med alene hjemme træningen. I starten var min ikke glad for at jeg efterlod ham flere gange om dagen. Så jeg forlod ham på det samme tidspunkt hver dag i et stykke tid og det hjalp
  20. Jeg har i dag skrevet et indlæg i alene hjemme tråden om præcis samme problem. Min er knap 6 måneder og indtil for nylig var der ingen problemer med at være alene. Men nu er han begyndt at være lige glad med maden og går hellere med hen til døren når vi går ud - hvilket resulterer i peben og hyl. Jeg ved at han ikke bliver ved, men det er alligevel rigtig synd at han pludselig er så utilpas med det. Mange alene hjemme problemer opstår først når hunden når en 6-7 måneder, så det er helt normalt. Jeg tror de fleste anbefaler ekstra aktivering. Hunden har jo også brug for mere nu da den ikke er helt lille længere. Men det kan selvfølgelig også være andre ting. Vi må se om der er nogen der har nogle gode råd
  21. Øv, jeg tror at min hund er ved at udvikle et alene hjemme problem - hvis han da ikke allerede har det. Håber det er okay jeg lige joiner jer med al alene hjemme erfaringen Indtil for en uges tid siden er det gået fint siden han var helt lille (nu er han knap 6 måneder). Han får en halv times gåtur/aktivering hvorefter der bliver slappet af i 20 min. Når jeg så begynder at gå og lukke dørene og gøre klar til at tage afsted, hopper og springer han og render ivrigt hen i sin kurv for at få sit fyldte marvben. Og det gør han sådan set stadigvæk.. MEN 3 gange i løbet af den sidste halvanden uges tid er marvbenet ikke interessant nok (og måske heller ikke de ekstra guffer der også er der) og han smutter med mig hen til døren og peber og hyler efter mig. De første 2 gange var det bare i få sekunder og da jeg kom hjem var marvbenet da også tomt. Men i dag var det nok nærmere 30 sekunders peben og hylen og marvbenet var IKKE rørt. Jeg tror han har det med at blive lidt træt af mad han er vant til. Og jeg prøver virkelig at variere indholdet af marvbenet og sprede ekstra ting ud på gulvet osv. så maden er så interessant som muligt. Nu er han jo også ved at være i den alder hvor de fleste alene hjemme problemer opstår, så jeg tænker også at det bare handler om mere aktivering? Der er sket meget i den halvanden uge hvor problemet er opstået. Han er begyndt at lette ben flere gange dagligt. Han har forkortet sin nattesøvn med 1-1½ time (også selvom vi har en aktiv aften) og vi har skåret ned på de daglige gåture fordi vi simpelthen "havde glemt" at han stadig er en hvalp og helst ikke må gå meget mere end en halv time dagligt. Til gengæld prøver jeg så at træne mere med ham. Tror I bare at vejen frem er varierede guffer og mere aktivering? Eller skulle jeg prøve noget helt andet? Om en uges tid skal jeg gå hjemme en måned med læseferie og eksaminer, så der har jeg tænkt mig at starte forfra.. men så er det lige hvordan jeg skal gribe det an :hmm:
  22. Ajsas

    alene hjemme..?

    At være alene hjemme er for hunden unaturligt, så hvis ikke der trænes med at være alene hjemme fra få sekunder og så langsomt op til et par timer, er det rigtig svært for mange hunde. Hvordan har I trænet det? Det er vigtigt at hunden er mæt og træt (især mentalt) og har fået tid til at falde til ro inden I forlader den. Og så er det for mange en god idé at give den noget ekstra lækkert (fx en frossen KONG) at beskæftige sig med. Der er ret mange tråde herinde om alene hjemme problemer og en maaaasse gode råd
  23. Ajsas

    Lopper

    Det skulle virke optimalt efter 24 timer, så det kan du sagtens nå :5up: Til det med om lopper kan sidde i tøjet.. det ved jeg egentlig ikke. Jeg synes man hører mange ting om lopper. Men de kan i hvert fald ikke leve på mennesker, men de kravler jo flittigt rundt og bider en hvis man er uheldig - og så smutter de vel når de er sultne. Det er en lidt uheldig situation, men hvis du giver Freya en pipette i nakken inden de kommer, så har du nok gjort hvad du kunne. Det er ikke engang sikkert at det bliver så slemt. Du kunne eventuelt tjekke Freya for lopper om noget tid med en tættekam (hvis det kan lade sig gøre med al den pels! ) for at være sikker på hun ikke har lopper som bare bliver til flere og flere alt for hurtigt. Da jeg opdagede min havde lopper, var der allerede ret mange. Med en tættekam finder man tit loppernes afføring som kunne ligne små jordklumper. Hvis man tester de klumper på et stykke vådt køkkenrulle og de bliver røde (afføringen er ufordøjet blod) - ja, så er der lopper.
  24. Ajsas

    Lopper

    Hvis det var min hund som ikke var i forebyggende behandling mod lopper, som skulle være sammen med en hund der lige har haft lopper -ja, så ville jeg helt sikkert behandle. Især fordi én behandling ofte ikke er nok, så hunden har dem nok stadig. Og især hvis de ikke vasker sengetøj osv. De kan risikere at have lopper et stykke tid så. Behandlingen skulle gerne gøre sådan at de lopper der eventuelt kommer på Freya, dør inden et døgn (inden de lægger æg) og så er du fri for at have dem boende hos jer. Frontline og andre loppemidler (der er delte meninger om hvilke der er bedst) kan købes hos dyrlægen ja, men også hos nogle dyrehandlere og i matas. Husk at købe så det passer til hendes vægt Edit: Det farver IKKE pelsen
  25. Ajsas

    Lopper

    Vores hund fik lopper og blev behandlet med en pipette i nakken. Jeg undrede mig over at der stadig var lopper 3 uger efter, da der stod i indlægssedlen at lopper på hunden ville dø indenfor 24 timer. Og SÅ mange kunne der da ikke være tilbage i vores lejlighed efter grundig rengøring og vask af ALT der kunne vaskes... Men jo. Jeg snakkede med dyrlægen om det som sagde at vi kunne forvente at se en loppe i ny og næ i et halvt år Nu har han fået 4 behandlinger med 4 ugers mellemrum og jeg tror endelig de små bæster er helt væk.
×
×
  • Tilføj...