Ajsas

Jeg er lige kommet hjem fra en ellers vellykket træningsgang. Inden vi smuttede, fik Uffe lov til at lege med et par andre hunde og deres ejere og en træner står og kigger på. Uffe er en meget ivrig 1-årig hanhund der ELSKER at lege og elsker andre hunde. Uffe snuser meget til en tæve der altid har det med at smide sig. Han kravler og hopper også lidt rundt på hende. Han er ret frembrusende. Den hanhund tæven legede med inden Uffe kom, kommer hen og brummer lidt og prøver at få Uffe lidt væk. Det virker sådan lidt gårdvagt agtigt. Men træneren forklarer de andre ejere at det er fordi Uffe er dominant og prøver at overtage tæven og det vil den anden hanhund altså ikke have. Kan der være noget som helst rigtigt i det? Det håber jeg, for jeg synes det er ærgerligt hvis en træner i klubben ikke er opdateret på hundeadfærdskontoen. Jeg har aldrig set min hund som dominerende. Han lægger sig ned hver gang han møder en ny hund og har aldrig svaret igen eller sagt nej i det hele taget til nogen andre hunde. Til gengæld er han meget ivrig og stresser rigtig let. Jeg tænker derfor at det er stressrelateret og ganske enkelt fordi tæven gav ham opmærksomhed og godt ville have sådan et klatredyr hængende. Havde de fået lov at lege længe, var han garanteret begyndt at humpe hende. Men igen ser jeg det som et tegn på stress og hormoner. Jeg kan ikke lade være med at diskutere al det her med træneren og kommer vist til at kalde al det med dominans for noget 80'er pjat. I virkeligheden ved jeg ikke særlig meget om det. Kan I anbefale nogle bøger der beskriver emnet godt? Jeg ville så gerne kunne dokumentere mine påstande.

Det kommer helt an på hvad du er for en person og hvordan du gerne vil leve dit liv :blink: Hvad kan du forestille dig at du vil lave efter skole? På café, sidde i fredagsbaren, shoppe, i bio.. eller er du mere til at dase lidt derhjemme? Du skal også tænke på at der kommer til at ske helt vildt meget med dig som person når du går på gym. Du kan få nye interesser, venner og få lyst til nogle helt andre ting. Man kan meget let føle sig bundet af en hund fordi den kræver din tid hver evig eneste dag. Alt dette kommer selvfølgelig an på hundens aktivitetsbehov og hvor meget din mor er indstillet på at hjælpe. Jeg er universitetsstuderende og er rigtig glad for at have min hund nu. Jeg læser på et meget fleksibelt studie hvor jeg går meget hjemme, så for mig er det meget optimalt at have hund i disse år. Men når jeg tænker tilbage havde jeg altså ikke lyst til at have hund mens jeg gik på gym. Jeg lavede mange forskellige ting som jeg ikke havde mulighed for hvis jeg altid lige skulle hjem og være ved hunden. Så for at opsummere... det kommer meget an på hvilken person du er.. og bliver i løbet af de næste par år

Det er ikke så længe siden at jeg skiftede over til Orijen. Min hund elskede det! Det er det eneste foder vi har prøvet hvor jeg kan få ham op på en fornuftig dagsration. MEN han kan ikke tåle det. Hans afføring var fin, men han kastede ret tit op. Ikke hver dag, men for tit og det startede da vi begyndte på Orijen. Jeg har efterfølgende googlet lidt og det virker til at nogle hunde kan have svært med så proteinrigt et foder

For mit vedkommende var det meget svært at undgå at socialisere. Vi fik gæster, var på besøg hos folk, kørte med bil, bus, mødte voksne hunde, hvalpe osv. helt uden at gøre nogen indsats. Jeg fortsatte bare mit liv som jeg plejede og som jeg vidste jeg ville gøre fremover også. Min hund tror også at alle mennesker og hunde skal hilses på. Og det på trods af at jeg aldrig selv har taget initiativ til at min hund skulle hilse på hverken fremmede mennesker eller hunde. En lille hvalp tiltrækker frygtelig meget opmærksomhed og jeg havde svært ved at sige "nej", når folk kom og spurgte om de måtte hilse. Faktisk kan folk slet ikke forstå hvis de og deres hund ikke må hilse på den lille, søde hvalp.

Både efter aftensmaden i går og morgenmaden i dag kastede han op kort efter han havde spist, så nu er der i hvert fald ingen tvivl om at han skal på skånekost og er det nu. De andre gange har det ikke været lige efter han havde spist og slet ikke hver dag. Jeg håber han kommer til at kunne fungere på Orijen for det er indtil videre det eneste foder han spiser hver gang det bliver serveret og det eneste hvor jeg kan få ham op på en fornuftig dagsration, så smagsmæssigt er det virkelig en succes

Hej alle, Jeg har lagt mærke til at Uffe er begyndt at kaste op rimelig tit. Jeg kan i hvert fald tælle 5 gange på halvanden uge. Der er gået et par dage imellem hver gang og maven har været fin, så jeg har ikke haft ham på skånekost. Når jeg tænker tilbage passer det ca med at vi har skiftet foder. Det gjorde vi over et par uger og jeg kan huske at han startede med at kaste op mens vi stadig blandede med det gamle. Da han så var 100% på det nye, var der opkastningsfrie dage (der går som sagt nogle dage imellem) og jeg tænkte: "Godt det ikke var foderet". Nu har han kørt 100% på det nye foder i en uges tid. Jeg ved ikke om det bare er foderskiftet han har svært ved eller om det kan være han ikke kan tåle det nye foder? Det er Orijen vi er gået over til og han er ikke vant til et så proteinrigt foder. Synes I jeg burde tage til dyrelægen eller skal jeg sætte ham på skånekost først og så langsomt vænne ham til foderet igen? Han har aldrig reageret på foderskift før og jeg synes det er længe at gå og kaste op selvom det ikke er hver dag

Jeg træner forresten i den lokale klub og bor ca 2. minutters gang derfra, så jeg kan sagtens hjælpe dig med at sætte et opslag op, hvis det er

Jeg kan sagtens forstå dig. Det ville være rigtig ærgerligt hvis han først blev glad for at være her og at det så ikke gik alligevel. Men jeg tror nu heller ikke jeg ville fortryde på den måde. Det er mere måden det skulle planlægges på jeg er i tvivl om. Hvis du fx ønsker at det fast skal være alle lige uger. Det vil nok ikke være fleksibelt nok til mig. Det skulle mere være sådan at vi satte os ned og så på en måned af gangen. Så ved jeg om jeg planlægger at være væk en weekend. Jeg er altid hjemme mindst 2-3 weekender om måneden. Og så er der det med om han kunne lære at være alene her, hvis min kæreste ikke er hjemme og jeg lige skal ned og handle eller noget. Vi kunne nemt planlægge os fra det de første mange gange, men jeg tror at jeg med tiden ville sætte pris på at kunne smutte ned og handle fx. Men alt sådan noget kan vi snakke videre om. Jeg skriver lige en PB til dig :blink:

Det kan nemt være at vi kan hjælpe. Min kæreste og jeg bor i Aalborg Øst med vores hund, Uffe, som også er en lille hund og er knap 1 år gammel. Uffe elsker alle andre hunde og jeg har tit tænkt på at han ville have glæde af at have selskab af en anden hund. Jeg er dog ikke meget for altid at være bundet af fast at skulle være hjemme hver anden weekend, men det er nu alligevel rigtig tit vi er hjemme i weekenden, så mon ikke vi kunne finde ud af noget? Vi kunne starte med at mødes med hundene og se hvad de siger til hinanden. Du kan skrive en PB hvis du er interesseret.

mig! Og så endda midt på træningspladsen hvor jeg følte mig meget magtesløs og uduelig. Min unghund kunne ikke lave andet end at sidde og stirre på de andre hunde, ignorere ALT hvad jeg sagde og ALLE godbidder. Vi kunne ikke gøre noget som helst. Efter jeg havde holdt ud i 45 min snakkede jeg med træneren og hun roste mig for mit gode humør og indsats... Og det kunne jeg ikke lige klare og så væltede tårerne frem. Jeg kan huske at jeg tænkte "Nu står jeg her midt i det hele og græder.. og jeg er fuldstændig ligeglad, for hvor er det dog uretfærdigt!" Det værste er næsten at problemet slet ikke var så svært at løse og efter hormonerne forsvandt lidt og jeg lærte nogle nye teknikker, er han super til træning.

Jeg er så enig i det du skriver :5up: Herhjemme er vi to studerende på SU og ingen studiejobs eller studielån. Og vi klarer os bare så fint. Som mange andre også er inde på - det handler om prioritere. Og vi har så et par fine opsparinger fra vores sabbatår. Samlet set går jeg nok hjemme halvdelen af året med læseferie og ferier. Og når jeg så er på uni er det 2-3 timer af gangen 2-3 dage om ugen. Jeg er ret overrasket over hvor meget frihed man har af at være studerende og er rigtig glad for at have fået hund som studerende. Det er lige før jeg overvejer at få børn mens jeg er studerende også, fordi jeg så vil have den tid som de fleste småbørnsfamilier mangler.

Jeg troede egentlig at de fleste hunde, når de har lært det, havde det ganske fint med at være alene hjemme. Ikke at de foretrækker det, men at de ser det som en nødvendig del af deres hverdag og ikke bliver synderligt påvirket af at blive forladt.. Men well. Jeg har faktisk slet ikke overvejet et bur. Det vil jeg lige tænke nærmere over. Jeg har efterhånden hørt om flere hunde nu der har det bedst med at være alene i deres bur

Tusind tak! Det er virkelig sødt af dig. Jeg vil her i weekenden se på hvad jeg kan få skrabet sammen af pasning. Jeg vil først have en adfærdsbehandler over når jeg er sikker på at jeg følge den plan vedkommende laver til os. Jeg skriver en PB når jeg ved mere :5up: Og igen - tak!

Ja, vi bor i lejlighed. Heldigvis snakker vi rigtig godt med vores naboer. Min kæreste mener faktisk ikke at de ville klage over det. Meeen... jeg tror ikke det er helt gennemtænkt når han siger sådan. Vores hund gøer ikke. Han piber højlydt og laver nogle gange adskillige af hvad jeg vil kalde ulvehyl. En slags flokkald vel. Og jeg tror ulvehylene er det eneste naboerne ville kunne høre. Men dem kommer der også flere og flere af.

Han har flere gange hørt hylene når jeg sidder og hører optagelserne igennem. Men han hørte ikke den i går hvor det var helt slemt og som overbeviste mig om at vi ikke kan klare det selv længere. Men den har jeg slettet - jeg kunne ikke lige forestille mig at skulle høre på det igen. Han er også med på en adfærdsbehandler .. på et tidspunkt. Men så er det jo ikke værre end at hvis jeg mener det er nu, så betaler jeg selv.

Edderkopper Jo, jeg tror også godt han kan forstå det hvis jeg behersker mig lidt og prøver at forklare det stille og roligt. Jeg bliver ofte alt for frustreret over at vi ser tingene så forskelligt.

Problemet er lidt at vi bare ikke ser lige alvorligt på det herhjemme. Jeg mener nemlig også, som jeg skrev, at det er mishandling at efterlade ham nu. Men min kæreste synes faktisk ikke det er synd Han tænker at det er noget der skal til for at han lærer det. Og det der med at din hund gik fra 3 min. til 6 timer på få dage - det vil jeg slet ikke fortælle ham

Ellers mange tak Men ja.. Jeg synes egentlig der findes mange af den slags kommentarer indenfor hundeverdenen. Jeg er blevet overrasket over hvor lidt mange folk ved om hunde og at de så oven i købet er lidt fordomsfulde overfor os der påstår noget andet. Jeg havde ingen idé om at der var så stor forskel på.. ja, lad os bare sige HF'ere og resten af befolkningen for at overdrive

Aalborg Ja, det ville i hvert fald være dejligt at finde nogle hundemennesker der kunne have ham. Det er nok lidt derfor jeg ikke har søgt i supermarkeder osv. endnu fordi jeg jo ikke ved så meget om de folk der evt. ville svare. Men jeg tror også først det er i dag at jeg for alvor har erkendt at en adfærdsbehandler er den rette vej for os nu.

Ja, det må jeg gøre. Det kan også være jeg er heldig at finde en der kan passe ham den tid det nu engang tager

Jeg satsede også på at jeg kunne have ham med i en taske på uni, men nej. Så vi er afhængig af at finde ny pasning for at det lykkes. Jeg tænker desværre også på at det måske ikke kommer til at fungere det her, men det vil min kæreste ikke høre på. Han finder sig ikke i at hunden måske ville have det bedre et sted med en anden hund fx. Men jeg giver dog ikke op før jeg har haft en adfærdsbehandler på besøg. Jeg har faktisk kigget meget på den plan du fik lavet til Tyson og mange andre idéer herinde fra. Men det er lige det der med at finde den rigtige kombination der passer lige til min hund.

Tusind tak for dit svar Ja, det er en meget frustrerende situation. Det skal lige siges at min hund er snart 10 måneder og at han har lært at være alene hjemme som hvalp og at det fungerede fint indtil 6-7 måneders alderen hvor de første problemer opstod. Så fik vi dem løst, men åbenbart ikke godt nok og så blev det helt slemt. Og så fik vi så skrabet de 4 uger sammen til at træne i. Jeg har ikke søgt efter hundepasser i supermarkeder, i avisen og på nettet og den slags. Det må blive næste skridt. Ved du noget om hvor lang tid der normalt anbefales til træning med adfærdsbehandler? Kan vi fx klare os med 4 uger eller skal jeg finde pasning til et par måneder? Jeg er ikke meget for at bede om flere tjenester til dem der allerede har hjulpet os for de er i virkeligheden ikke super meget for at være bundet af at have en hund. Jeg fik dem overtalt fordi det "bare er 2 uger" og så lige en uge mere osv.

Tusind tak. Det er en rigtig god tråd som jeg faktisk har læst meget i

Ja, jeg har brugt forum meget til at surfe rundt og få en masse gode idéer. Jeg synes også selv jeg har godt styr på hvordan man lærer en hund at være alene hjemme (han fik det jo også lært som hvalp). Men jeg tror bare ikke de gængse metoder duer længere.. eller også gør de, og så er 4 uger bare for lidt tid

Jeg er så ked af det i dag. Vi har trænet alene hjemme forfra i knap 4 uger og jeg har indset i dag at det ikke bliver i denne omgang at han lærer det. Til at starte med havde vi to uger og da vi nåede op på 10 min. måtte jeg indse at vi havde brug for mere tid. Det fik vi. Både en 3. og en 4. uge og alligevel lykkedes det ikke for os. Jeg tænkte så at vi måtte få det bedste ud af situationen og alligevel prøve at få ham op på de 5-6 timer han skal være alene, for vi har ikke mulighed for at få ham passet længere. -og det er bare blevet MEGET værre nu. Før sad han måske og peb og hylede lidt en 3-4 minutter og var ellers rolig resten af tiden. Og nu er det blevet så slemt at jeg synes det er mishandling at lade ham være alene. Jeg tror det er et spørgsmål om tid før naboerne begynder at brokke sig. Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne have en adfærdsbehandler ind over, men det kræver jo også at jeg kan følge den plan der bliver lavet. Og det kan jeg ikke lige foreløbig. Vi kan ikke finde pasning til ham. Det har krævet meget tiggen og beden at få det til at hænge sammen i 4 uger nu. Jeg tænker helt vilde tanker om at han skal bo et andet sted indtil vi kan få ferie. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg vil helst ikke droppe ud af mit studie - vi ville heller ikke kunne få det til at hænge sammen uden min su. Jeg står meget alene med det her. Jeg kender INGEN der kan forstå hvor stort et problem det er og at det bare bliver værre og værre. Min kæreste tror at han med tiden vil lære at være alene hjemme. Jeg sagde i dag "Nu kan du se hvor slemt det allerede er blevet". Han sagde så at han ikke mente det ville blive bedre lige nu.. men måske om et år :damn: Alle jeg fortæller det til og beder om hjælp til pasning siger "tror du ikke det kommer lidt af sig selv når han bliver ældre?" osv. Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg. Men alene hjemme problemer er det mest frustrerende jeg nogensinde har prøvet. Som jeg har det nu ved jeg ikke om jeg nogensinde tør at få en hund igen.. tænk hvis den skulle få alene hjemme problemer.