Hop til indhold

Dina

Members
  • Antal indlæg

    4.037
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Dina

  1. Det er vel forsøget værd.. De fleste folk er vel ærlige til at indrømme hvis de ikke kan.. Ehm, Helsingør? Jeg tænker Sverige?... :roll:

     

    Bor i Taastrup..

    Du tænker Sverige? Lidt skægt, for han og konen er faktisk flyttet til Sverige. Han tager så over Sundet 4 dage om ugen.

     

    Han hedder Ejner og har butik i Sct. Olaistræde i Helsingør. Og han er en stor hunde- og hestemand. De har selv - udover heste og andet småkravl - 4 aussier.

     

    Og så er han en rar fyr. :banan:

  2. Tak for de søde hilsner:hjerte:

     

    Nu skal vi bare vente en uge på resultatet. Så der krydses poter herhjemme.

    Stakkels, bange lille hund. Men det er altså heller ikke helt nemt og smertefrit, hvis blodårerne ligger dybt. Og hun aner jo ikke, hvorfor hun pludselig skal mishandles. Arme unge.

  3. Dne mundkurv sidder faktisk rigtig skidt, og jeg ville så gerne have en speciallavet til hende, men har endnu ikke fundet nogle steder på sjælland der kan det

    Kunne du evt. finde en skomager og få en mundkurv specialsyet til hende?

     

    Det fik jeg gjort med et halsbånd til min forrige airedale. Aldrig har jeg haft så godt et halsbånd og det var ikke dyrere end et købt, godt halsbånd.

     

    Nu har jeg ikke lige set, hvor i landet du bor, men "min" skomager har butik i Helsingør og er god til at tage mål på hunde.

  4. For at kunne være en flok, vil flokmedlemmerne være nødt til at være seksuelt prægede på hinanden - ellers indgår man ikke i flokken. Simpelt og logisk...

    Helt enig.

     

    Men jeg tror, at når man i dagligdags tale anvender ordet "flok", så er det ikke i den helt så stringente betydning, som fagfolk anvender.

     

    Hvis jeg fx siger: "Jeg så en flok knægte i aftes", så ønsker jeg ikke samtidig at antyde, at de er seksuelt præget på hinanden. Jeg bruger blot ordet "flok" i den mere sløsede betydning "en samling knægte".

     

    Så sløset opfatter jeg egentlig også mest vores forhold til vores hund. Vi ér skam en hyggelig lille "flok". :slem:

  5. Jo men Ascha, ville du bare lade to hunde være, der på hunde-facon stod overfor hinanden ligesom kattene på videoen ? Mener du, at alt bare ville fade ud til ingenting bare man (menneskerne) lod være med at blande sig, røre sig, kalde osv ?

    Jeg ville....altså lade sådanne to løse hunde være, men dog selv være parat til at springe ind og brøle osv.

     

    Men hvis først to hunde står på stive ben overfor hinanden, medens de måler hinanden med stirrende øjne, så skal der intet til, før slagsmålet går i gang.

     

    Ved intet at gøre er der en chance for, at de lydløst bliver enige om, hvem der er den"stærkeste", og så letter spændingen og de kan efter et stykke tid gå hver til sit uden så meget som et blik på hinanden.

     

    Men en møgsituation at komme ud for, ædr.

  6. I det skovområde, hvor jeg går med Dexter, hvor hunden gerne må være løs, har jeg også mødt mountainbike-kørere. Der har jeg også tænkt på, hvordan reaktionen ville være, hvis Dexter løb efter dem, for at lege. Bare sådan rent hypotetisk.

    Det kan desværre gå rigtigt galt. For 7-8 år siden mødte vi en mand i parken ved Frederiksborg Slot. Han havde umiddelbart forinden fået sin lille hvalp kørt ihjel dér af en cyklist, som bare var kørt videre.

     

    Manden gik der nu hver dag for at pågribe cyklisten. :evil:

  7. Hvilke kontaktøvelser bruger I, når i træner jeres hund?

    Med en terrier får man ikke megen kontakt forærende, så jeg besluttede, at Sofus helt starten skulle lokkes til selv at kigge op på mig.

     

    Med en skål guffer på køkkenbordet og en klikker i hånden tog jeg ham i snor ude i køkkenet og så ventede jeg tålmodigt og uden et ord på, at han skulle undre sig over, hvorfor i alverden vi dog stod der og bare stod.

     

    Og det varede da heller ikke særligt længe, før han kiggede nysgerrigt op på mig, og flux klikkede/belønnede jeg - stadig uden et ord. For en sikkerheds skyld smed jeg godbidden væk fra mig, så han ikke endte med bare at sidde og stirre non-stop og med åbent gab op på mig.

     

    Der gik faktisk ikke mange dage, før han kunne gå ved siden af mig og kigge op på mig hele tiden, og denne sympatiske vane sørger jeg så for at holde vedlige. :slem:

  8. jeg forstår ikke de foreninger som simpelthen nægter at have muskelhunde i klubben, det er da at have fordomme,

    Lige for at få en enkelt ting sat på plads....det kan sagtens være, at mange klubber har fordomme over for kamphunde, men det er altså ikke årsagen til, at de nægter at have disse i klubbeene.

     

    Det er, fordi klubberne foretrækker at følge lovgivningen, som siger, at sådanne hunde skal være iført mundkurv og holdes i en max 2 m line.

     

    Disse foranstaltninger gør, at sådanne hunde ikke kan lave stort andet end lineføring, og der er dermed ingen idé i, at de optager en plads på holdet.

     

    Hvorvidt der også er tale om fordomme, skal jeg så ikke kunne udtale mig om.

     

    Redigering: Uuuuups, jeg så da heller ikke, at tråden var så gammel. Jeg trækker mig tilbage i god ro og orden og pudser brillerne en ekstra gang.

  9. Hvis min første airedale havde lavet en særlig flot eftersøgning eller gået et særlig svært spor til UG, så rev jeg mit pandebånd af og gav ham det om halsen. (Om sommeren trak jeg det op af lommen.)

     

    Ingen tvivl om, at han følte det som en udmærkelse, og han Pluto-spankulerede rundt med højt hævet hoved uden at se til hverken højre eller venstre.

     

    Vi trænede sammen med en stor blandingshund, der af ydre så temmelig voldsom og truende ud, skønt han indvendig var elskeligheden selv.

     

    Når vi runderede i Melbylejren, hvor der kunne komme forbipasserende, fik han altid et sjovt tørklæde om halsen for - som hans far sagde - ikke at skræmme publikum.

     

    Udover det har jeg ingen personlige erfaringer med hundetøj, og medmindre en hund klædes direkte komisk ud (lyserød kjole med flæser), så er jeg temmelig ligeglad.

     

    Man skal vælge sine kampe. :slem:

  10. Desværre slår de fleste spaniels hul på deres hale når de bruges på jagt. Min er ingen udtagelse, jagterne er nu på sit højeste og vi reparere igen på halen, det bliver desværre værre og værre for hvert år der går.

    Man lærer noget hver dag, hvis man da bare vil. :cool:

     

    Jeg er en af de utallige jagt-ukyndige, der har tænkt, at det nok var lidt overdrevent, når jægere talte om, at visse jagthunde fik skadet halen under jagt.

     

    Efter at have læst beskrivelserne omkring, hvilken funktion de forskellige jagthunde har under jagten og ikke mindst efter at have set dine sørgelige fotos, er jeg helt og aldeles overbevist om, at loven er aldeles forkert.

  11. Så vidt jeg ved, ændres DNA da ikke på baggrund af påvirkninger :confused:

    Jo, DNA kan faktisk godt påvirkes udefra gennem mutagener, der både kan være kemiske (fx formaldehyd) og fysiske (ioniserende stråler i fx kræftbehandling).

     

    Begge former for mutagener kan ændre cellernes arvemasse (DNA).

  12. Og både h/l-orm og ræveskab kan behandles med Advocate. To fluer med ét smæk..

    Ups, den så jeg først nu. Faktisk tror jeg, at min dyrlæge bruger Milbemax. Sofus har indtil nu kun fået kuren en enkelt gang. Han fik en pille en gang om ugen i 4 uger.

     

    Det var skrækkeligt med Silke. Godt, at du gør så meget ved det!

  13. Resistens opstår jo også på grund af utilstrækkelig behandling, ved du nok, ikke?

    Lige præcis! Vi har en ven, der gennem de seneste 25 år har haft et skadedyrsbekæmpelsesfirma. Han er konstant på kursus, fordi de hvert år ændrer sprøjtegiftene. Og grunden til, at de pludselig ikke virker, er, at folk selv går rundt og sprøjter deres huse mod lopper og andre smådyr.

     

    Men hvor vores ven går rundt iført rumdragt med iltapparat på ryggen og derfor kan opholde sig i huset, så længe det skal være, så er almindelige mennesker nødt til at holde vejret, mens de sprøjter.

     

    Dvs. at de overhovedet ikke kommer i nærheden af at slå alle fx lopperne ihjel. Nogle af dem får en dosis, som de overlever og som de udvikler resistens overfor. Denne evne videregives til næste generation, fordi deres arveanlæg nemt kan påvirkes.

     

    Så du har fuldkommen ret. Resistens opstår ikke pga. behandling, men pga. ufuldstændig behandling. Jeg overvejede faktisk selv at skrive et indlæg om det, men orkede det ikke. Godt, at du orkede. :vinken:

  14. Men nu kom ormekure jo på recept for ikke at parasitter skulle blive resistente.....

    Det er jo altid en risiko, så jeg er helt tilfreds med, at man lige skal ind over sin dyrlæge.

     

    Måske er det anderledes andre steder i DK, men i Nordsjælland er der to ting, der hærger: hjerte-/lungeorm og ræveskab. Derfor er det vigtigt for mig, at min hund bliver behandlet omgående - også alene på mistanken!

     

    Så ved din dyrlæge noget andet end min, for hun siger at testen er rimelig sikker, hvis bare afføringen har været opbevaret rigtigt.

    Rimelig sikker er så heller ikke helt nok for mig, når det gælder min hund, men det var faktisk min hundevens dyrlæges argument. Hun var selv tysker og stolede meget på netop de tyske laboratorier, så hundens (mange!) prøver blev sendt afsted til Tyskland.

     

    Men det forhindrede desværre ikke prøverne i at være falsk negative, og min hundevens hund betalte prisen.

     

    Ved aflevering af de sidste prøver slog min hundeven, der i mellemtiden havde hørt om de mange falsk negative prøver, i bordet og forlangte hunden i behandling, og dyrlægen accepterede endelig.

     

    De sidst indleverede prøver viste, at der var endog temmelig mange hjerte-/lungeorm i hunden. Derfor blev skaderne på ham så store.

     

    I følge min dyrlæge er risikoen for, at prøverne er falsk negative for store, og derfor finder jeg ikke, at det er at overreagere at behandle alene på mistanken.

  15. Jeg synes det er uansvarligt at dyrlæger bare behandler præventivt, for at tækkes kunderne der gerne vil spare penge.

    Jeg vil nu nødigt sættes i bås med hundeejere, der bare gerne vil spare penge. Det er ikke mit formål med at få en forebyggende kur til Sofus.

     

    Og jeg ser intet skummelt i fremgangsmåden set fra dyrlægens side. Kuren er ikke skrappere for hunden end en ganske almindelig ormekur, og personligt vil jeg hellere behandle én gang for meget end én gang for lidt. Det er en uhyre grim sygdom, der - hvis den får tid - kan lave uoprettelige skader på hunden.

  16. Forstår ikke helt dem, der behandler på mistanke

    Det er nok, fordi du ikke har min erfaring med netop hjerte-/lungeorm. Jeg tror, at jeg før har fortalt om en hundeven, hvis hund blev behandlet flere måneder for sent, fordi dyrlægen blev ved med at insistere på nye prøver. De allerede indleverede var negative.

     

    De var så desværre bare falsk negative, hvilket slet ikke er ualmindeligt i en lang, lang periode og imens trives og formerer ormene sig lystigt inden i hunden!

     

    Omtalte hund blev skadet på både lunger og hjerte og er nu på en fast, forebyggende kur for resten af livet. Den består simpelthen i, at hunden får en relevant ormekur 4 gange årligt.

     

    Hvorfor du mener, at det ikke er lovligt at udskrive en ormekur på mistanken, ved jeg ikke?

     

    Og at der er bivirkninger i forbindelse med uddrivelse af ormene gør bare i mine øjne, at jo før man kommer i gang, jo bedre. Så er der ikke særligt mange, der skal uddrives.

×
×
  • Tilføj...