Hop til indhold

Dina

Members
  • Antal indlæg

    4.037
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Dina

  1. Det skyldes uden spor tvivl, at han ved, hvad det handler om. Vores første airedale prøvede at spille smart, da hans første "kone" kom for at blive parret, men det var et par dage for tidligt, hvilket hun fortalte ham, så det ikke kunne misforstås. Efter første "bryllupsnat" var han lige så nem som din avlshund. Han vidste af erfaring, at den stod på fæle hug, hvis han forsøgte sig før tid, så det lod han nemt være med.
  2. Jeg har ikke læst, at andre, inkl. du selv, ikke må/bør besvare et indlæg. Naturligvis må vi alle det. Men der var faktisk ingen grund til at blive så vred. Jeg opfattede det ikke som nedladende, men som en genvej til forståelse. Der KUNNE i mine øjne lige så godt have stået noget i retning af (som du foreslår): "Som en del af mit arbejde er jeg en erfaren adfærdsbehandler, og jeg er dybt uenig i det du har skrevet". Men undertiden skriver vi alle lidt hurtigt, skønt meningen er god nok. Det er ikke for at være efter dig på nogen måde, jeg syntes bare, at dit indlæg var unødigt hårdt!
  3. Næ - og er det i grunden ikke lidt småtrist?:slem:
  4. Eller måske var eksemplet der for at skære tingene ud i pap?
  5. Ro på. Du vidste jo godt, at Irene er uddannet adfærdsbehandler, så det kan da aldrig undgå at skinne igennem hendes svar. Hvorfor så vred? Hold da helt op for en grim smøre. Hvorfor så vred? Det er ubehageligt at læse.
  6. Det går jo fint i hundeskoven, så det ville da være fjollet at undlade det. Din hund lyder til at nyde turene dér.
  7. Du har virkelig fat i noget dér. At sidde og kaffesnakke er megahyggeligt, men kun hvis hundene VIRkelig kender og kan lide hinanden. Ellers er det ofte født til at gå galt. Jeg er helt enig med dig i, at bevægelse er en god ting.
  8. Lyder det ikke lidt, som om hun betragter hundeklubben som "sit" område, hvorimod hun er klar over, at hundeskoven er en åben fest for alle? Hvordan er hun hjemme, hvis der kommer hunde på besøg? Men selvfølgelig skal du da ikke tænke på aflivning. Snor på, hvis du er usikker og lad hende nyde tilværelsen mange år endnu. :5up:
  9. Om man skal hilse, når man kommer hjem? Ja, selvfølgelig. Man hilser da også på resten af sin familie?!
  10. Panorama....fatamorgana. Venstre har altid haft mange idéer. Men at eliminere alle hunde uden tavle vil ikke eliminere noget som helst sundhedsproblem. Og når jeg så ydermere tænker på alle de pragtfulde blandingshunde, der har krydset min vej, så ville jeg føle det som et meget stort og helt urimeligt savn, om sådanne individer fremover ikke kunne ses i gadebilledet. I øvrigt er forslaget helt uigennemførligt. Hvem ved sine sansers fulde brug ville sige til en rask og velfungerende blandingshund: "Høp do, du er vist ikke helt ren, hva'? Du skal da vist aflives!". I min egen race har mange prøvet at få indført en mentaltest (eller hvad det nu hedder). Om det så er sket nu, aner jeg ikke, for jeg følger slet ikke med mere, men indtil for et par år siden var der kæmpestor modstand mod sådant et forslag - blandt opdrætterne. Jeg er enig i, at det væsentligste for en familie ikke er, om et hundeøre står direkte op i vejret eller om hunden har en forkert plet et forkert sted. Det væsentligste er sundhed og temperament. Men man må også holde øje med, at standarden ikke bliver helt ændret. Så selvom Sofus ser sød ud med sit stritøre, så ville han alene af den grund aldrig få lov af mig (eller af en ordentlig opdrætter) til at indgå i avlen. Ordnung muss sein.
  11. De krav kan jeg sagtens være enig med dig i. Men opdrættere er tit lidt mere .... øh .... large, så derfor avles der til stadighed på usunde individer. Hvis jeg skulle være opdrætter, ville jeg formentlig kun lave et eneste kuld i hele min karriere - og samtlige hvalpe ville sikkert blive hos mig. Bl.a. derfor er jeg ikke opdrætter.
  12. Gætte, gætte - vrøvl med bentøj eller sind måske?
  13. Vito lyder lige så dejlig som han ser ud. Du har gjort et godt job med hans hundeopdragelse.
  14. Ja, jeg ville så ganske afgjort have sagt noget. Bl.a. ville jeg have rejst mig og forklaret ungerne, hvorfor lågen var der og hvorfor den kun skulle åbnes ganske kortvarigt og med opmærksomhed på de hunde, der var på området. Jeg ville også have fortalt dem, at de meget gerne måtte hilse på min hvalp, men at det skulle foregå uden for området, for det var kun beregnet til hunde og hundeleg, og at der jo kunne komme en hund, som måske ikke var så glad for børn. Og så ville jeg glad have lokket dem med udenfor. Børn er temmelig fornuftige, også i flok, så de ville formentlig have forstået det. Men jeg ville diskret have rystet på hovedet både ad og til pædagogen og bedt ham om at gemme den sjove pose et andet sted.
  15. Hvad mener du så med dét? Sværhedsgraden skal SÆNKES for overhovedet at gå i gang med at træne en elskovslysten hanhund til at opføre sig "ordentligt". Det er jo lige det, der er problemet?! Nå, skidtpyt.
  16. Nu er jeg kommet i min bedstes alder, og mænd kan normalt sagtens trække vejret normalt, når jeg går forbi, men alligevel siger jeg Eder: Pas på, at du ikke pludselig bliver trukket til en "dyr læge" og.....
  17. Dine svar (pyt, det skal da bare trænes) svarer til, at du vil lære nogen at cykle og så bare siger "Når man træner at cykle tidligt nok, er det ikke noget problem!". Intet om, hvordan man kommer op på den satans cykel, ej heller hvordan man holder balancen, drejer til højre og venstre, bremser....you name it. Jeg kan simpelthen ikke tage din udtalelse spor alvorligt. Ingen kan bruge den til noget. Du er ikke til nogen hjælp. Det kunne du måske have været, hvis du havde kunnet overtales til at indvie os andre i, hvordan I i jeres klub træner hanhunde til at ignorere duften fra løbske tæver. Men nix - eneste svar er, at det skal trænes. Og er man ikke lykkedes skønt utallige gode råd, så er svaret "så har du bare ikke trænet det godt nok". Goddag mand, økseskaft.
  18. Overlevelsesdriften, sexdriften og togdriften er de vanskeligste at bide skeer med.
  19. Dejligt. Og igen - hvis man tager hensyn, klares alt langt bedre. :5up:
  20. Jeg ved det ikke, for jeg kan jo ikke spørge ham. Du ved det ikke, for du kan jo ikke spørge ham. I øvrigt må alle handyr leve med, at det trods inviterende dufte, ikke altid er muligt at få lidt ff... kaffe. That's life.
  21. Du lyder meget uerfaren med hensyn til hanhunde og løbske tæver, så jeg opgiver at få et svar fra dig på, hvordan I lærer hanhundene det i jeres klub. Og nej - skønt jeg har haft hund i mange år, er det stadig ikke lykkedes mig, hverken selv eller med hjælp fra søde træningsfolk, at lære min hund at ignorere løbsk tæveduft. De fleste råd har gået fra det naive til det hårde. Men mange andre har da erklæret, at "ork, det kan man træne sig ud af". Sjovt nok har de fleste været ejere af tæver eller kastrater. Egentlig ikke, det kunne stort set enhver gøre, der gider en bestemt form for træning. Men du mener jo nok noget andet med din "respekt".
  22. Jeg mener, præcis hvad jeg skriver: "Hvordan foreslår jeres klub, at hanhundeejerne træner deres hunde i at kunne lave noget, når der lugter af løbetid over hele området"? Hvis der lugter af løbetid over hele området en stor del af året, så bliver hanhundeejere stillet over for et problem, skaffet dem på halsen af klubben. Derfor må man vel formode, at klubben - som efter nøje overvejelser tillader løbske tæver på området - også har barslet med nogle "gode råd" til de stakkels hanhundeejere, som jo betaler samme kontingent for at kunne træne som en tæveejer? At skrive "så de lærer at den duft ikke betyder noget for deres træning" er simpelthen for...nej, jeg ved ikke, hvilket ord der dækker og samtidig er høfligt. Du må da have en idé om, hvordan de lærer, at den duft ikke betyder noget? Læs igen det indlæg, som du kommenterer på. Der står svaret - helt tydeligt. Der er ingen grund til at blive spids. Naturligvis træner forsvaret deres hunde, for ellers kunne de ikke bruge dem! Og jeg spurgte dig om, hvorledes forsvaret greb denne træning an, for det må du have viden om, siden du nævner det. Forsvaret (fx Flyvevåbnet) tager omplaceringshunde ind med henblik på bevogtning, tester dem og kan enten bruge dem eller kassere dem. Hvad angår bombehunde, som jeg - i modsætning formentlig til dig - har trænet adskillige gange sammen med, så foregår der både dér og hos narkohundene en nøje udvælgelse, ikke blandt omplaceringshunde, men hos bestemte opdrættere. Jeg har været på flere natøvelser sammen med bl.a. chefen for bombehundene og han understregede, hvor vigtigt det var at præge en bombehund helt fra "barnsben". Fra andre ved jeg, at nogle af narkohundene hentes som hvalpe i en bestemt lab-kennel, hvor opdrætteren er bidt af en gal sporhund og meget, meget seriøs med sin avl og træning. Hun tester hvalpene, så snart de kan kravle. Men jeg mangler stadig svar på, hvordan din klub hjælper hanhundeejerne med at træne deres hanhunde til at ignorere deres næststærkeste instinkt. Mange står i hvert fald hjælpeløse i udkanten af træningsområdet med deres hanhund i snor eller kan så bare holde sig væk fra træningen en stor del af året.
  23. Fordi jeg foretrækker, at en hanhund ER en hanhund. Sorry, hvis det er for banal en grund. Men der sker altså noget oven i hovedet på en kastreret hanhund. Hm, det er vel også grunden til, at nogle ønsker at kastrere. Men personligt foretrækker jeg hele pakken. Man kan sagtens træne i nærheden af løbetidstæver, blot de ikke er højløbske. Nogle tæveejere kræver så også at kunne komme til træning på disse tidspunkter, men hvis man uden resultat - efter flere gange at have foreslået ejeren at gå temmelig langt væk fra hanhunden - på et tidspunkt bliver træt og giver sin hanhund fuld line, hvis tæven igen-igen kommer helt tæt på, så plejer tæveejeren at reagere. Selv skal man dog også være ret hurtig på aftrækkeren. Men såfremt alle tager hensyn til hinanden (og vindretningen), så er det faktisk muligt at træne sammen - på god afstand.
  24. Hvordan foreslår jeres klub, at hanhundeejerne træner deres hunde i at kunne lave noget, når der lugter af løbetid over hele området en meget stor del af året (for tæverne kommer jo ikke i løbetid samtidig)? Det skal jeg så ikke kunne udtale mig om, for jeg har aldrig trænet i forsvaret. Hvilken form for træning har I dér? Jeg kunne forestille mig, at det mestendels var bevogtning?
  25. Jeg har heldigvis ikke de store problemer omkring løbetid med Sofus. For metoden med at lade ham indgå i avl er udelukket for hans vedkommende. Hans ene øre står direkte op i luften som på en god schæferhund (ser sødt ud, men er yderst ureglementeret for en airedale), hans to brødre har vrøvl med albuerne (det har han gudsketakoglov ikke) og desuden er han for reserveret af natur, hvilket kan give problemer, hvis det ryger videre til afkom, der måske kunne blive skarpt. Men han er en dejlig hund at have i huset! :banan:
×
×
  • Tilføj...