Hop til indhold

Dina

Members
  • Antal indlæg

    4.037
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Dina

  1. Du har fuldstændig ret, hvis man ikke som køber gør et stort forarbejde, kan hvalpekøbet meget nemt ende med Held eller endnu værre Uheld.

    Hvis opdrætteren blot vil være så venlig at lave så gode og sunde hvalpe som overhovedet muligt, så kan vedkommende ikke forlange mere. Alt er fremover op til hvalpekøberen, som bestemt ikke på forhånd kan forventes at sætte sig ind i diverse avslprincipper. Vi er ganske almindelige (kommende) hundeejere og forlanger egentlig blot sunde hunde! Så skal vi såmænd nok selv sørge for resten.

     

    Mere indviklet er det heller ikke.

     

    Og den holdning med, at det naturligvis er opdrætter, der vælger, hvilken hvalp der går til hvilken hvalpekøber, er noget nymodens pjank i mine øjne. Det er muligt (og i høj grad ønskeligt!), at opdrætter kender sine hvalpe, men opdrætter kender sgutte hvalpekøberen, uanset hvordan denne vælger at beskrive sig selv og hvalpens kommende hverdag.

     

    Det er der mange opdrættere, der efterfølgende sørgeligen har måttet sande. Så opdrættere bør efter min mening "nøjes" med at vurdere, om en hvalpekøber lyder rimelig god og fornuftig. Og hvis ikke, så undlade at sælge en hvalp til vedkommende.

     

    Mere indviklet er dét heller ikke.

  2. Den blanding af glucosamin sulfat, msm og condroitin, som jeg omtalte, er tæskedyr i pilleform. Men det kan købes på en hesteside i pulverform (Vital Horse). For 1 kg af hvert bliver det lidt over 2.000 kr. Det holder et par år eller mere for en stor hund.

    Det er en rigtig god idé at sørge for at vedligeholde hendes muskelmasse ved svømning. Specielt ved HD er muskelpanseret af vital betydning, så svømning er en rigtig god idé.

     

    Jeg fik for et par år siden et godt HD-link af en veninde:

     

    Operationen und Behandlungsmöglichkeiten von HD-Hunden

     

    Teorien er, at mange hunde måske ikke danner nok C-vitamin selv, at mangel på C-vitamin giver løse ledbånd, og at løse ledbånd giver HD.

    Siden er på tysk, men det korte af det lange er, at man har lavet forsøg med otte kuld schæferhvalpe, hvor der var stor risiko for udvikling af HD. Hvalpene fik alle natriumascorbat og ingen fik HD.

     

    Man mener iflg. artiklen, at HD ikke blot er en genetisk fejl, men snarere skyldes mangel på C-vitamin, fordi enhver form for fx stress kan kræver en større mængde, end hunden selv kan danne.

     

    Nu siger jeg bestemt ikke, at Liva er spor stresset!! Men alle, inkl. hunde, bliver jo nemt lidt stressede i vores moderne samfund.

     

    Det er naturligvis bedst, om natriumascorbat (som er et C-vitamin) gives fra starten af et hvalpeliv, men man kan også give hunde med HD natriumascorbat. Det skulle iflg. forsøgene have en god virkning.

     

    Personligt har jeg valgt at give Sofus 2 måleskeer hver eneste dag af dette lige fra starten. Jeg købte 500 g fra nedenstående link:

    Nascorbat syreneutral C-vitamin 500 g

     

    Du drukner sikkert i gode råd, men det er nok også meget rart at kunne sidde og sortere og evt. diskutere rådene med din dyrlæge.

     

    Jeg håber alt det bedste for Liva og jer fremover!!

     

  3. Det gør mig så ondt, at Liva har HD. Jeg har ikke læst alle indlæggene (kun side 1 endnu), så det kan være, at du har fået tonsvis af gode råd allerede. Det kan også være, at den nye smertemedicin virker perfekt?

     

    Måske du kunne snakke med din dyrlæge om den guldkur, som de har på Københavns Dyrehospital. Den hedder Gold Treatment-kuren og går ud på, at hunden via en scanner - mens den naturligvis er i narkose - får indsprøjtet små guldspiraler. Det har i hvert fald ved spondylose i givet totalt smertefrie hunde i 70-90% af tilfældene.

     

    Yderligere er en blanding af glucosamin sulfat, msm og condroitin en god støtte for hunde med "rygvrøvl".

     

    Jeg håber for jer, at I må kunne finde en god måde at leve med tilstanden på. Mht træning så er spor en fredsommelig disciplin.

     

    Jeg føler inderligt med dig, Dorte.

  4. Jeg og min kæreste har lige købt en lille hvalp som skulle være 75% chihuahua og 25 % york terrier,

    Ørerne er terrier-ører og resten er bedårende tøjbamse. Det bliver sikkert nemmere af afgøre, når han bliver lidt ældre. Hvalpe kan skifte udseende, så det er forbløffende.

     

    Da vores første airedale var 3 måneder, mødte vi en vrissen, ældre dame, der pegede på ham med sin stok, mens hun forhørte os om, hvilken race det dog var....hvis der da overhovedet var tale om en RACE.

     

    Da jeg stolt berettede, at det skam var en airedale terrier, kiggede hun fornemt på mig og sagde: "Jaaar, sådan ser de i hvert fald ikke ud på udstillinger!", hvorefter hun uden videre vendte sig og gik sin vej.

     

    Da vi havde grinet færdig, kunne vi i grunden godt se, at vores hvalp mest lignede en pjusket udgave af en slags rottweiler....med bjørnebande-briller.

     

    Så fortvivl ikke....tingene kan hurtigt ændre sig.

  5. Så nu er vi gået tilbage til det oprindelige mål, det skal være sjovt :-D

    Du har netop sat foden ned på det allervigtigste punkt i al hundetræning....det skal være sjovt!!!

     

    For der ér jo de færreste af os, der ligefrem skal leve af det, som vores hunde kan præstere.

  6. På første side skriver en debattør at trådstarter skal skamme sig :damn: Hvad er det at trådstarter skal skamme sig over?

    Uhha, den var svær....forventer du virkelig, at jeg skal kunne vide, hvad andre mennesker mennesker har tænkt, da de skrev, hvad de skrev? :slem:

     

    Man har ret til en mening - men man kan ikke tilkendegive sin mening når man ikke aner noget om situationen.

    Tak, fordi du deler din mening omkring sådanne ting med os andre. Jeg deler den ikke, men erkender, at du har ret til at føle sådan.

     

    Mht om barnet er sygt eller om TS's mand er sømand.....vi er ude i vilde gætterier nu, så jeg tror, at jeg stiger af her.

     

    Du er velkommen til at spørge mig om hvad som helst, men IKKE om, hvad andre har tænkt, da de skrev, hvad de skrev. Der må jeg altså melde pas.

  7. Føj!! Hvor er nogle af jer bare dybt uanstændige i jeres udtalelser. Det er bare jante når det er aller værst. Ad!

    Det er måske så lige i overkanten, blot den anden vej. :cool:

     

    Jeg giver dig helt ret i, at det bestemt ikke er bedre, at TS beholder sine hunde. Allerede når man har taget beslutningen om, at man ikke længere vil have dem, så er der ingen vej tilbage. Så udestår blot at finde et eller to gode hjem til hundene.

     

    Men at det ligefrem skulle være udtryk for Jantelov at sige sin mening, kan jeg ikke se. Der kan opstå situationer i livet, hvor man kan være nødt til at tage meget sørgelige beslutninger, men hvis årsagen i dette tilfælde blot er, at der kommer et barn i huset.........?!

     

    Folk har alle dage orket at have barn og hund samtidig. Vel giver det mere arbejde, men det giver også mange glæder, i øvrigt også på lidt længere sigt for barnet.

     

    En sådan indstilling kalder jeg nu ikke at være totalt fanatisk omkring sit hundehold.

     

    Og at man er uenig i en beslutning medfører altså ikke automatisk, at man mangler respekt for sine medmennesker.

  8. Undskyld mig, hvis jeg bliver en anelse dømmende uden at kende alle detaljerne, men hvordan kan en lille ny retfærdiggøre, at 2 velfungerende hunde, som ejer selv har valgt at anskaffe, skal omplaceres/aflives?

    Jeg siger ikke, at hundeliv går foran menneskeliv, men stå dog ved det valg, man selv har taget. Hunde er ikke en køb-og-smid-væk-ting.

     

    Hvorfor anskaffe hund/hunde, uden at gøre sig selv klart, og ikke mindst efterleve, at man har påtaget sig et ansvar 8-14 år ud i fremtiden?

     

    Jeg kan sætte mig ind i det, hvis barnet har damp/kolik/allergi eller andre uforudsete komplikationer, og ellers synes jeg bare man skulle skamme sig, og derefter skamme sig en hel masse mere.

    Jeg er helt enig med dig. Medmindre den lille ny er syg og trænger til ekstra pleje og opmærksomhed, så burde to 5-årige velfungerende hunde ikke være til besvær.

     

    Jeg forstår det ikke.

  9. Mit bedste råd må være dette: LEG med din hund efter hver øvelse....gør ham glad.

     

    Mit værste råd er straks værre, for jeg synes, at jeg har hørt masser af vrøvl i min tid. Hmmm, jo, det værste må være denne bemærkning: Vær glad for, at han har skæg....riv ham i det, hvis han ikke vil høre.

  10. Det kan alle jobs jo :lol:

    Ja, men så kan lønnen og de gode kolleger måske opveje de kedelige stunder.

     

    I min lokalafdeling får kun dommerne kørepenge, når de er ude og dømme. Men ingen får løn som sådan. Egentlig synes jeg, at gratis medlemskab for trænere ville være rimeligt, men....

  11. Ansvar og ansvar ??

    Ja, for du mente, at såfremt træneren var spændende nok, så skulle hundeejerne nok komme, når der blev kaldt?!

     

    Typisk står træneren og brokker sig over dem, som ikke kommer til træningen og hvem skal så lige høre på det brok: Dem der er kommet :fornaermet: Der fremmer da ikke "mødeprocenten"

    Hvis det irriterer, så sig fra. Fortæl træneren, at h*n kan ringe og skælde rette vedkommende ud.

  12. Det skal jeg ærligt indrømme, at det kan sgu også irritere mig. Når man står med 2 kursister ud af 10 og ingen har meldt afbud. Det er simpelthen for dårligt. Men det sker desværre - især i efteråret/vinteren.

    I dag er mange heldigvis på FB og mailen, så det burde være rimeligt nemt at meddele, hvorvidt man agter at dukke op eller ej.

  13. Jeg har stort set aldrig syntes det var en utaknemmelig hobby at være træner i DcH! Så havde jeg ikke gjort det :-D

    Jeg har ellers ofte hørt trænere i DcH brumme over, at nu var de stået hammertidligt op på en søndag med møgvejr, kørt mange kilometer og så kom der kun 2 hundeførere. De øvrige havde ikke ulejliget sig med at ringe afbud.

     

    Og derudover betaler trænerne fuld pris for selv at kunne gå på et andet hold med egne hunde. Der kunne man vel med rimelighed give dem friplads, synes jeg.

     

    Så det kan sikkert godt føles som en lidt utaknemeligt job til tider. :cool:

  14. Tjah på det hold min veninde går på der lærer de at hvis hunden ikke lystrer så skal man tage den omkring hovedet og stirre den ind i øjnene indtil den viser tegn på underkastelse, det kan der vist nogle gange gå lang tid med for hunden har jo vundet hvis ikke den underkaster sig...

    Det må være en noget misforstået udgave af Anders Hallgrens' læsen paragraffer. Personligt tror jeg, at man skal holde sig fra den, for jeg tror ikke, at mange kan udføre den som oprindelig tænkt.

     

    Jeg synes også, at det er flere år siden, at han har refereret til den metode?

  15. Jeg siger "kik", men man kan lige så godt sige "smølf" eller hvad som helst :-D

    Du har ret i, at man kan sige hvad som helst, men netop "Kig" er ret genialt, har jeg opdaget. Til konkurrence,r hvor græsset måske lugter liiiiiige spændende nok for en uartig hundetud, kan man - uden at bevæge læberne og næsten lydløst - hurtigt hviske "Kig".

     

    Dommeren har ingen chancer for at høre det (men kan muligvis gætte det ud fra hundens pludseligt ændrede opførsel). Men kigger du ligeud, når du hvisker, bliver selv den bedste dommer i tvivl. Og er kommandoen overindlært, følger hunden automatisk med.

     

    Ski'smart.

  16. Jeg mener singletræning eller træning i små grupper, det behøver man jo ikke komme til holdtræning for at kunne gøre.

    Jo! For det kræver øget koncentration for hunden at blive i stand til at lave en fremadsendelse, mens en anden hund i nærheden napper en apport og den tredie hund laver et spændende feltsøg.

     

    Langtidsafdækning er også anderledes, hvis der er flere hunde tilstede, uanset om disse arbejder med noget eller også ligger afdækket.

     

    Det er altid - synes i hvert fald jeg - en fordel at træne sammen med andre. Og så er det hyggeligere, når man holder pause. :cool:

  17. Hvis fok har betalt en vis sum penge, bruger deres tid og energi på træningen går jeg ud fra de har undersøgt instruktørens ideologi og træningsmetoder - og er med på disse.

    Jeg har trænet forskellige steder gennem de sidste tyve år, men ingen, hvor jeg på forhånd havde mulighed for at kende noget til instruktøren.

     

    Det ville da ellers have været dejligt. :-)

     

    Jge har da kendt nogle gode trænere, men der har desværre ofte været (alt for) langt mellem snapsene. Det var naturligvis ærgerligt i starten, da jeg var helt ny og meget grøn, men i dag er jeg fuldt tilfreds med en træner, der har humor, er villig til at stå figurant og som måske endog kan overtales til at lægge spor til os i ny og næ.

     

    Derudover må h*n gerne bruge lidt tid på at vandre rundt blandt hundeførerne og give lidt konstruktiv kritik til enkelte øvelser. Og også meget gerne gå med på sporet.

     

    Og h*n skal være rummelig nok til at kunne acceptere, at en erfarren hundefører evt. har en anden mening om indlæringen af en øvelse - også uden at tage det som en personlig kritik. Til gengæld skal der også være lydhørhed den anden vej. Det kunne jo være, at det var et meget fornuftigt input. :slem:

     

    Jeg træner med Sofus i DcH og netop sådan en træner som ovenstående havde vi. Desværre måtte vedkommende stoppe af personlige årsager. Holdet (meget lille) valgte så at fortsætte uden træner, men med hinanden som kritikere, figuranter, inspirationskilder..... Vi møder flittigt op hver gang, holder en enkelt pause, hvor vi diskuterer hundehundehunde og er gode til at holde hinanden i ånde.

     

    Men vi har også kendt hinanden i årevis, og har tidligere andetsteds fra været vant til at træne således.

  18. Der er stor forskel på hvordan forskellige hundeejere ser på sameksistensen med deres hund.

    For mig forekommer det at schæferhundeejere nærmest hader deres hunde af et godt hjerte - sådan sat lidt på kanten.

    Border Collie folk elsker at de kan styre deres hund totalt med en fjernbetjening - også sat lidt på kanten.

    I begge tilfælde er hunden mest af alt et slags redskab.

    Nu kender jeg personligt kun to mennesker, der har schæferhunde og jeg kan med sikkerhed sige, at hos dem ville jeg gerne være hund - i mit næste liv. De trænes med stor forståelse og glæde og er rigtig dygtige til både lydighed og de mere selvstændige discipliner (spor, felt, rundering). Og de er bestemt ligeværdige medlemmer af familien.

     

    Men okay - du nævnte selv, at det var sat "lidt på kanten".

     

    De af os der har hunde som er af mere selvstændig natur har nok en tilbøjelighed til at lade vores hunde være mere selvstændige -

    Jamen, det er vi jo da næsten også nødt til. :banan:

     

    Men det var nogle skægge eksempler, du kom med fra festpladsen. Så kreative har mine airedales godt nok aldrig været. Jeg må straks ind og give Sofus en opsang.

×
×
  • Tilføj...