Tullemus

Tak, skal du have Dorte ...men jeg gør nu ikke, så meget andet end, at lægge dem på diverse hundesider, så der er så mange, som muligt der ser dem Det er Käthe og hendes mand Niels, der gør et kæmpe arbejde, for at få så mange hunde, som muligt adopteret eller i pleje, inden vinteren sætter ind. Man kan følge dem på fb gruppen : https://www.facebook.com/groups/251248964978143/?fref=ts

De er fra Bosnien

Hvis der er nogen, der kan tilbyde det ene eller det andet, eller der er spørgsmål, så kontakt mig, her på siden eller skriv en Privat Besked, så formidler jeg kontakten videre til Käthe, som er kontaktperson. En evt. plejefamilie får foder til hundene [h=5]HJÆLP LILLE GOLDIE OG CHUBBY, EVT MED ET PLEJEHJEM MIDLERTIDIGT. Nu er der ikke megen tid tilbage og vi er lidt desperate...Goldie og Chubby har deres livs chance for at komme væk fra gaden og komme til Danmark, men vi har endnu ikke fundet et hjem til dem. Vi finder et, uden tvivl, men hvad gør vi i mellemtiden for de 2 små. Er der nogen der kunne tage dem i pleje midlertidigt eller kender nogen der har plads og hjerte til at hjælpe til de 2 små skønne hunde:hjerte:[/h] Goldie & Chubby - 2 små hunde der sammen søger et hjem, da de siden de var hvalpe har holdt sammen på gaden og været uadskillige. De 2 små hunde lever hver eneste dag i frygt på gaden i Tuzla, hvor mennesker ikke altid behandler dem godt og hvor de ofte bliver jaget bort fra området, men de 2 små hunde har ingen steder at gå hen. Begge hunde er omkring 1 år gamle, vejer 8 kg, er lavbenede og meget charmerende af udseende. De er endvidere sunde og raske og fungerer særdeles godt med andre hunde, katte og meget gerne børn. Goldie, den lille lyse hunhund er steriliseret og Chubby, den lille sorte hanhund er neutraliseret. Begge hunde har endvidere fået de nødvendige vaccinationer, er chippet og har EU-pas. Hundene skal ud i den samme familie, da de er meget knyttet til hinanden og trives dårligt uden hinanden. Hundene er klar midt i september 2013

I menuen Forum er der en under menu der hedder Løst snak , der opretter du bare en ny tråd

Hej og velkommen til Puha...det er da et værre dilemma, du er kommet i ...det kan tage pippet fra selv den bedste ( og naboer ) med en lysten hanhund i huset. Har prøvet det nogle gange efterhånden, men der er ikke andet, at gøre end de råd du allerede har fået. Med hensyn til dine 2 hanhunde som ikke kan sammen, så er der nok ikke så meget andet, at gøre end, at acceptere det. Vi har selv 2 hanner og her kan den ene heller ikke lide den anden, hvilket også har resulteret i slåskampe. Så vi har delt vores hus op, det er heldigvis så stort og når de er i samme halvdel, så er der et børnegitter i mellem dem.

Trådstarter er stadigvæk aktiv herinde ...og tråden kan vel stadigvæk "bruges" :blink:

Jo jo...det er jeg også helt med på. Har selv problemer med mel/gluten og mælkeprodukter. Men det var også mere en strøtanke, om det måske også kunne være en udløsende faktor hos hunde.

Genial ide, du der har fået :5up:...og sikke et sødt postbud, det midt i sin pressede arbejdstid tager sig tid til, at gøre Boris fortrolig med sin tilstedeværelse

Det kan godt være, at jeg er på tynd is, men sidder og læser vegetarbladet.dk, da jeg falder over denne interessante franske undersøgelse om IBD hos mennesker. Undersøgelsen tyder på, at proteiner fra kød og fisk øger risikoen for tarmbetændelse hos mennesker, så er det jeg tænkte på, om det måske også kan være tilfældet hos hunde? Når jeg læser om IBD på netdyredoktor, så ved man ikke hvad der udløser sygdommen, men man har selvfølgelig nogle teorier : fejl i immunsystemet, arvelig disponering, allergi, infektioner m m. Er godt klar over, at der hos mennesker også kan være andre forhold der spiller ind, men synes da, at det er tankevækkende. http://www.vegetarbladet.dk/vegetarblad.aspx?artikel=72

Har han fået tjekket sit syn ?...kender en svagtseende hund, der gør nøjagtig det samme med, at holde øje med ens ben.

Hende kender jeg da ...skal nok holde min personlige mening for mig selv, men I har vist allerede fået en ledetråd igennem testens spørgsmål Bestod med 185 point...men er enig med jer andre. Den kan da ikke bruges til noget som helst, den test.

Nååååååååå...hvor er han sød :hjerte:...og stort tillykke med ham

Rigtig god bedring med ham :ae:. Håber, at han snart er fit for fight igen. Masser af tanker og

Nøøøøøøøøøøøøøøj...hvor er de lækre :hjerte:...sikke meget de har forandret sig siden sidst, du postede billeder Kan ikke huske om I beholder en af dem og i så fald hvilken en ?

Hej Anne og velkommen til Det er heller ikke sjovt, at skulle undvære en hund, hvis man har haft hunde før og gerne vil have igen...men det lyder til, at du har gennemtænkt det hele og så er det jo bare, at vente på det rette tidspunkt dukker op, så du kan få en ny hund. Men hold da op...du er da godt nok et kreativt menneske ....må man spørge om, hvad din single hedder ?

Hej og velkommen til Han ser vel nok sød ud, som han står der og dypper poterne i vand

Dejlige Bubber :hjerte:...du poster alt for lidt billeder af ham

Shii : Begge mine gadehunde/internathunde har været renlige fra dag 1, selvom de er gamle hunde og jeg kender mange hvis gadehunde også har været renlige fra første dag og vi er alle blevet positivt overrasket over det, for det var nok noget af det sidste vi forventede. Det gælder også meget yngre hunde. Selvfølgelig kan der være nogle der er urenlige, men jeg har faktisk kun hørt positive udmeldninger. Sorry for OT

Altså, vores dyrlæge laver altid kontrol test, hvis hundene har haft blærebetændelse. Det er jo den eneste måde, man kan kontrollere det på

Jeg går ud fra, at du efter, at han har været i behandling for blærebetændelse, har fået lavet en kontrol test for, at se om betændelsen var væk, så han ikke stadigvæk render rundt med blærebetændelse.

Prøv at se her, måske det var en mulighed ? Spørg Dyrlægen.dks oversigt over fonde og legater | Ressourcer | Ressourcer

Ok tak...jeg har Alnok liggende, da jeg har haft nældefeber.

Ja, vi er mange herinde, der har oplevet den store sorg ved, at miste en elsket hund og det er lige hårdt hvergang man må tage afsked, med et elsket kæle dyr. De sætter kæmpe potespor i vores hjerter og tager en stor bid med, når de forlader os, så vi mister også en del af os selv hvergang, vi må sige farvel. Du vil få det bedre på et tidspunkt, men sorgprocessen tager tid og man skal give sig selv lov til, at sørge. Ord er så fattige, når man vil trøste eller lindre smerten, men kan kun sige, at jeg er sikker på, at han holder øje med dig og at han ved hvordan du har det. Da jeg mistede vores gamle hund, kunne jeg nogle gange i tiden derefter ligesom fornemme hende, at hun var der et eller andet sted i min nærhed og det trøstede mig.

Ved ikke om du kender digtet om Regnbuebroen : Regnbuebroen (Forfatter ubekendt) Lige inden man når himlen, ligger der et sted der hedder Regnbuebroen. Når et dyr dør, - ét, der har været specielt knyttet til én hernede - vil dyret stoppe ved Regnbuebroen. Der er enge og bakker hvor alle vore særlige venner kan løbe og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin og vore venner har det varmt og dejligt. Alle de dyr, der har været syge og gamle har fået deres helbred og kræfter igen, de der var sårede eller lemlæstede er hele og stærke igen, ganske som vi husker dem i vore minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse, de mangler kun en enkelt lille ting: de savner hver især én, der betød meget for dem, én, de var nødt til at forlade. De løber alle sammen og leger sammen som en stor flok - men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare og intense og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele. Pludselig forlader den heldige flokken og flyver over det grønne græs, hurtigere og hurtigere går de små ben. Du er blevet opdaget, og når du og din specielle ven endelig mødes igen, klynger I jer til hinanden i glædesstrålende genforening, for aldrig at skulle skilles mere. Glade kys regner ned over dit ansigt. Dine hænder kan igen kærtegne det elskede hoved og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde øjne der tilhører dit kæledyr, der så længe har været forsvundet fra dit liv men aldrig fra dit hjerte. Så kan I krydse Regnbuebroen sammen........

Det gør mig rigtigt ondt, at høre :ae: Kan godt forstå, at du er ked af, at du ikke fik sagt farvel til ham. Hvis han er begravet hos dine forældre, så har du et sted, hvor du kan gå hen og sørge. Sorg er en process der tager tid. Da vores gamle hund blev aflivet p.g.a kræft, skrev jeg dagbog til hende. Jeg skrev om min sorg og savn og om alt og intet, men det hjalp mig til, at komme videre og pludselig en dag, kunne jeg tale om hende uden, at græde. Sorgen var blevet mindre smertefuldt, men savnet var der selvfølgelig stadigvæk. Mange og tanker til dig