Tullemus

Hvad er det for nogle antihistaminer i har liggende og hvor meget giver I hunden, hvis uheldet er ude ?

Også mange krydsede herfra. Er sikker på, at han bliver rask og er hos jer i rigtig mange år endnu. Mange tanker og til jer.

:hjerte:.... Sikken et held for hunden, at I kom forbi og at I handlede på det I så :kys:... Håber, at det lykkedes, at finde et godt hjem til ham :hjerte:

Jeg tænker, at det nok er en god ide, at adskille dem, når I ikke er hjemme, så de ikke kommer op og slås. Har I undersøgt jeres tæve for hundebid ? Måske har hun ondt et eller andet sted ?

Ok

Der står jo ikke nogen steder, at Mimas ikke har passet sine hvalpe omhyggeligt,tværtimod så står der, at hun er en god hundemor, så hvorfor denne udtalelse ?

Er enig med Hopsa. Kan heller ikke forstå, at det skulle være et problem, at tæven selv styre hvor længe hun vil die hvalpene ?...Vores hunhund fandt da selv glimrende ud af, at afvænne sine hvalpe og der var da ikke noget med brystbetændelse eller andre dårligdomme.

Ja undskyld mig, men hvis der er noget alvorligt, så kan i morgen være for sent.

Jeg ville nu få den tjekket alligevel. Hunde er gode til, at skjule smerte og der kan sagtens være noget, et brud f.eks eller som pivpiv skriver. Det var jo et langt fald for sådan en lille hund. Better safe than sorry.

Det lyder da voldsomt, stakkels lille hund....Jeg ville straks tage til dyrlægen og få den undersøgt. Uanset hvad dyrlægen sagde til dig i telefonen, så kan han/hun jo ikke udtale sig om noget uden, at have set hvalpen.

Mange og tanker til dig. Det må ikke have været en nem beslutning.

Puha...sikken en ubehagelig oplevelse :ae: Håber hun snart er sit gamle jeg igen.

Ja, mit var så heller ikke møntet på trådstarter ... bare en undren over en slap holdning hos mange forældre, som ikke er til gavn for nogen. Men ja, børn skal have lov til, at være børn, så længe de kan istedet for, at opdrages som små voksne, der skal inddrages i alle beslutninger i og udenfor hjemmet.

Ja, vi er nogle der har fået nogle pædagogiske røvfulde i vores barndom, ønsker heller ikke den tid tilbage, men undre mig nogen gange over den vattede holdning mange forældre i dag har vedrørende opdragelsen af deres børn. Det virker nogle gange som om, de er bange for, at sætte grænser og være konsekvente.

Fuldkommen enig :5up: Havde skrevet næsten det samme i mit slettede opslag.

Slettet

Hej og velkommen til

Stort tillykke med ham ...hvor er han smuk:hjerte:

Hmmm....tænker også lidt, hvem gider rende ud af døren først, sommer og vinter, om natten i bar r.. , hvis hunden skal ud og tisse i haven/ terrassen?

Jeg ville sende et brev til de hundeejere, der lader deres hunde løbe løs og forklare dem problemet, men samtidig også skrive, at hvis de ikke gør noget ved det, så vil der blive klaget. Så har I ligesom meldt klart ud og der er da temmelig sikkert nogen, der bliver sure, men omvendt, så kan det jo ikke være rigtigt, at andre ikke kan lufte deres hunde uden, at blive rendt over ende af løse hunde. Det andet problem har jeg ikke noget bud på andet end stress og måske Uma er ved, at komme i løbetid

Ja, men en ret så dyr uvane

Tulle gør det samme af kedsomhed og tager det for lang tid, at tale med de mennesker vi møder, bider hun sin hundesnor over ( er sket 3 gange ), hvis jeg ikke lige er opmærksom på hende.

Kender heller ikke noget til racen som sådan, men hvis der er hyrdehund i ham, så er det jo vigtigt, at man ikke fejlfortolker hundens normale reaktioner i de givende situationer, som værende usikkerhed. Efter beskrivelsen af en Rumænsk hyrdehund at dømme, så er det en yderst stærk race, både fysisk og mentalt og jeg hæftede mig netop ved, det markerede. Men vil også tro, at den manglende socialisering ikke har gjort det bedre. Beskrivelse af Rumænsk Hyrdehund Carpatin Carpatin - også kaldet Rumænsk Hyrdehund - er en hunderace, der først blev anerkendt af FCI i 2003. På grundlag af arbejde som blev gjort i "National Club of Carpathian Shepherd Dog Breeders" (stiftet i Rumænien i 1998), havde man fundet ud af, at en del af de hyrdehunde, der fandtes i nogle nord-østlige regioner af Rumænien var i familie med den original Carpatin- en ulvelignende, vogtende hyrdehund, som havde været udbredt i området i mange tusinde år. Man har nemlig igennem mange år, arbejdet aktivt blandt rumænske hundeavlere, for at nedfælde en standard for "den nationale, rumænske hyrdehund"; hvor den første version blev udgivet allerede i 1934. Man formoder, at Carpatinen opstod - som de øvrige hyrdehunde fra regionen - for cirka 9,000 år siden i Mesopotamien, i forbindelse med at får og geder blev domesticeret i samme område. Her havde man brug for en stor og stærk hunderace, som kunne vogte hjordene mod indtrængene vilddyr, som for eksempel bjørne, losser og ulve. Temperamentet på Rumænske hyrdehunde, afspejles tydeligt af deres oprindelige arbejdsopgave som vogtende hyrdehund. Modige, selvstændige, reserverede og viljestærke, en høj smertetærskel og et stærkt vogtende instinkt, er ord der kan sættes på en ægte Rumænsk Hyrdehund Carpatin. Carpatin beskrives nogle steder som "stolt, stærk, trofast; men på grund af dens indelukkede natur er den ofte udstyret med et temperament som en ulv. Dens øjne og holdning, når den er rasende, har lighed med et vilddyr. Men dette kan forklares med dens levevilkår, langt væk fra mennesker og samfund, og altid kæmpende mod den fjender - de vilde dyr." Der er altså tale om en stor, stærk og reserveret hunderace; som er forholdsvis sjælden uden for Rumænien. Hundeejere, der påtænker at anskaffe en Carpatin, bør have stor indsigt i hundeadfærd og have mulighed for at give hunden frie rammer i dagligdagen. Den Rumænske hyrdehund er både meget vogtende og yderst selvstændig, og man bør derfor kun have racen løs bag forsvarlig indhegning, på steder hvor der ikke kommer uventede besøgende. Pelsen på en Rumænsk Hyrdehund Carpatin er halvlang; men kræver ikke ret meget pleje. Man skal dog forvente, hunden tager en masse skidt med sig ind via pelsen. Vægten på Rumænsk Hyrdehund Carpatin er ikke angivet i racestandarden, men hundene skal give indtryk af at være massive, kraftige og stærke, uden at de virker tunge og klodsede.

Men jeg tænker også, at han har stået på internatet i de første vigtige 4,5 måneder af sit liv. Det er jo der hvor en "normal" (ikke negativt ment ) hund bliver socialiseret og lærer at møde nye mennesker, lyde o.s.v. På internatet har der nok kun været sporadisk kontakt til andre mennesker og bestemt ingen socialisering af nogen art. Hvis der er rumænsk hyrdehund i ham, kan det måske også være derfor, at han er reserveret overfor andre mennesker.

Jeg har sendt dig en pb, for noget tid siden, men ved ikke, om du har set den. Vi har også haft problem med vores ene gadehund og var ved, at opgive, men det er simpelthen blevet trænet væk, med tålmodighed, kærlighed og masser af godbidder. Derud over, er der så bare nogle ting, som vi må acceptere, at sådan er vores hund. Man skal virkelig gå helhjertet ind i kampen og ikke opgive eller miste modet, hvis man ryger et par skridt tilbage. Husk, at det ikke er nok, at vise, at I passer på ham, hvis I ikke også selv føler det. Han kan mærke jeres energier. Så hvis I udstråler usikkerhed, så bliver hunden også usikker. Nu ved jeg godt, at det kan være svært, at se hvilket mix en gadehund er, men måske ligger det også i hans gener, at være vogtende. Til sidst, vil jeg bare sige, at det er altså ikke nogen skam, at aflevere ham tilbage til den respektive foreningen, hvis I må kapitulere. En gadehund kan som sagt, være en stor udfordring og især hvis udfordringen er større end ressourcerne, så kan man hurtigt løbe sur i det ...men håber da, at problemerne løser sig til alles bedste. Ellers så ring til foreningen og forelæg problemerne for dem, de fleste vil hellere end gerne hjælpe, hvis man har problemer.