Nollike

Hovsa-hvalpe vil vi gerne være fri for!

Det er også noget andet, det er en kontrolleret situation Jeg synes at det ville være synd for alle parter, både Noomi og hanhundene, så i løbetid er der nul skov til Autonoomi. (Det gjorde nu heller ikke så meget sidst, jeg havde virkelig frygtet 3 uger med en unghund i snor, men hun sov Tornerosesøvn nærmest 3 uger i træk, så problemet løste sig selv )

Vi krydser fingre for at det bliver bedre med alderen Uden at tage overhånd forstås Godt at du hjælper hende mere fremover :5up:

Enig! Og faktisk et ret godt eksempel!! :5up: Det vil jeg tage med mig ud i skoven, måske det er et sprog hanhundeejerne kan forstå (Ikke at jeg render med Noomi i skoven når hun er i løb altså, det synes jeg alligevel er at holde for meget på sin ret )

Jeg havde nøjagtig samme problem et godt stykke tid efter Noomis første løbetid, hun duftede fantastisk og hanhundene kunne slet ikke lade hende være og hun kunne ikke sige fra Det var ret ærgerligt, for der var også hanhunde som var ved at komme op og slås og det er jo super synd (og nogle af ejerne blev sk**e sure og troede at hun var i løb, men det VAR hun altså ikke ) Jeg gav hende Klorofyl-tabletter i en periode og det hjalp noget og på et tidspunkt gik det over. :5up: Noomi er stadig ikke god til at sige fra, men har også kun været i en løbetid endnu, selv om hun fylder 2 til december. Jeg mødte en i skoven forleden som også have goldentæver. Den ene var 2,5 år og var ved at være i løbetid og hun var efterhånden begyndt at sige fra, så mon ikke det er noget der kommer med alderen, når de er blevet lidt mere modne og tør Det har hjulpet Noomi en del at jeg har fjernet hanhundene og hvis ejeren selv har gjort det, så har jeg ladet som om det var mig (stillet mig så det så ud som om det var mig der fjernede den) så Noomi fik fornemmelsen af at hun kunne få hjælp hos mig (det har hun nemlig aldrig været særlig god til ) men det kan godt være sin sag at fjerne en lysten hanhund, de tager som regel ikke et nej for et svar :slem: Men på med vanten, det går formentlig over igen :ae:

Det ved vi jo heller ikke om hun gør Mon ikke et naturligt spørgsmål ved undersøgelse af legatet vil være, hvor lang tid der går før godkendelse/udbetaling? :blink: Og hvis man opretter legater til brug for dyrlægebehandlinger, så kan der vel ikke være sindssygt lang sagsbehandlingstid? Forhåbentlig!

Det er jeg også med det svar du gav

Selvfølgelig er der forskel, i forhold til mennesker går man meget langt, nogle gange FOR langt. Men hvis hunden skal have medicin for at kunne have et godt liv, HVAD SÅ om det slider på de andre organer? Den tid der er gået godt kommer ikke skidt tilbage og hvorfor fratage den nogle gode år hvis det ikke er nødvendigt? Jeg er meget enig med dig i, at man ikke skal holde hunden i live for ens egen skyld, alligevel har vi jo hunde for vores egen skyld, så det er vel rimeligt nok at give medicin til glæde for begge parter så længe hunden trives på det? Jeg er klar over at hunden ikke "er ked af at være død" eller hvad det var du skrev tidligere, men omvendt er den jo heller ikke ked af at være i live vel? :blink: I hvert fald ikke så længe den har det godt og hvis medicin kan gøre at den har det godt, så kan jeg ikke se problemet i det.

Citat SaraMax: Jeg har haft forsikring og også brugt den, men det løb stadig op i rigtig, rigtig mange penge. I øvrigt kan jeg ikke forstå hvorfor det er så tabu at mene man kan bruge for mange penge på sine dyr. I gamle dage brugte man praktisk talt ingenting på dem, og i dag er man så gået fuldstændig i den anden grøft. Findes der ikke en pæn middelvej..? Tror du egentlig ikke at det er det hovedparten af danskerne gør? Altså bruger de penge de har mulighed for på deres hunde uden at gå bankerot af den grund? Jeg har svært ved at forestille mig at folk lader deres børn gå for lud og koldt vand for at behandle hunden, men omvendt kan jeg altså ikke få ondt i måsen af at man bruger x antal (mange) kroner på sin hund når man har mulighed for det og det i øvrigt tjener hundens tarv :blink:

Ville du selv undlade at tage medicin hvis det var nødvendigt?

Det er klart, bivirkningerne skal selvfølgelig tages med i overvejelserne :5up: For Futtes vedkommende opdagede jeg dog ikke nogen, medmindre det selvfølgelig var det han fik en tumor af til sidst, men det finder jeg jo aldrig ud af og uanset hvad, så fik han som sagt 2-3 gode ekstra år på den konto og kom afsted på det rette tidspunkt, så jeg ville ikke have ændret på noget selv om jeg fik chancen

Hvad er problemet i at give hunden medicin, hvis det giver den et godt liv?

Jeps, forsikringer er en god ting :5up: Især hvis man har en der er livslang. Futte var i en hvor jeg fik et brev da han fyldte 10 år nærmest med ordlyden "tak for pengene, hav det godt" Det var først derefter regningerne kom og da var han/vi smidt ud. Af skade bliver man klog, men sjældent rig: Noomi er i en der er livslang

Også mig :5up: Futte fik flydende Metacam mod sin gigt og havde aldrig ondt. Tilgengæld skiftede jeg ham på et tidspunkt over på pillerne i stedet, men de virkede overhovedet ikke på ham. Pludselig klaskede han sammen og havde svært ved at komme op at stå og havde møg ondt i det hele taget, faktisk så meget at han tissede i opgangen for at slippe for at gå ned af trapperne Heldigvis virkede det flydende hurtigt igen, men jeg skal da lige love for at jeg fik forståelse for hvor effektivt det flydende var Jeg er producenten af Metacam evigt taknemmelig, jeg fik 2-3 ekstra gode år med Futte pga. det produkt!!! :5up:

Jeg er helt enig :5up: Min Futte var på smertestillende de sidste år af hans liv og det fungerede til ug med kryds og slange. Jeg har heller ingen problemer med at give medicin hvis det er det der skal til for at hunden får nogle ekstra år, hvis de er gode vel at mærke

Jeg ved ikke hvor grænsen går, det tager jeg stilling til i det enkelte tilfælde. Jeg synes at det er svært at sige "når jeg rammer x antal tusinde kroner, så er det slut". Det kommer an på hvad hunden fejler, hvordan den har det osv. Og så er der jo også de dyrlægeregninger der kommer hen af vejen ikke kun "denne operation koster x antal kroner og der er x % chance for helbredelse". Men hvis man går tilpas mange gange til dyrlægen, så løber det jo også hurtigt op, min gamle hund var temmelig dyr de sidste år af hans liv f.eks., men det slog mig aldrig at aflive ham fordi jeg brugte for mange penge på dyrlægeregninger. Da han tilgengæld til sidst fik en kæmpe tumor i maven sagde jeg stop. Ikke pga. økonomien, men fordi det ikke havde været rimeligt at trække ham gennem en operation som han skulle døje med at komme sig over bagefter. Det havde ikke været for hans, men for min skyld. Han havde været verdens bedste hund og skulle have lov til at komme herfra med værdighed. Især fordi han selv var klar...

Selvfølgelig skal der ikke gå måneder, men når man er 18 år kan det da godt være svært lige at stampe x antal tusinde kroner op af jorden i løbet af en weekend. Hun skal jo lige have en chance for at kontakte dem der skal kontaktes mht. legater, lån, dyrlæger for pris osv. Alt andet lige, hvis hun får at vide at det tager måneder for at et legat bliver udbetalt, mon så ikke hun får hvalpen aflivet? Jeg kan da godt forstå at hun lige vil undersøge mulighederne før hun griber til den blå sprøjte.

Giv hende nu lige en chance, hun er lige kommet hjem med hvalpen! Jeg er enig i at det ikke er det mest gennemtænkte hvalpekøb der findes, men når nu skaden er sket, så er det da smartere at råde frem for at klaske hende i hovedet med en våd søndagsberlinger. Hun HAR jo opdaget at hun har jokket i spinaten, men jeg ser ingen steder at hun så meget som overvejer at lade hvalpen sygne hen. Tværtimod ser jeg at hun kommer herind for at få gode råd til hvad hun kan gøre for hvalpen, så mon ikke begge (både hvalp og ejer) er bedst tjent med at vi råder frem for at bebrejde? Det er stadig weekend og det er jo nok ikke lige det nemmeste tidspunkt at få styr på operation, penge osv. så skal vi ikke lige slå koldt vand i blodet?

Du har været udsat for en massiv gang følelsesmæssig afpresning Hvor gerne vi end ville, kan vi jo ikke herinde svinge en tryllestav og gøre ham rask eller sætte penge på din konto, så desværre er det nok sådan, at hvis du ikke vinder i Lotto, får det legat, tager et banklån eller andet, ja så har du trukket nitten og må gå den tunge gang til dyrlægen Der er desværre ikke altid en happy ending når man lader sit gode hjerte løbe over med sig Jeg har stor respekt for at du ville forsøge at redde ham, men det var ikke helt gennemtænkt :ae:

Jeg har aldrig haft problemer, så jeg tror at du har været uheldig :ae: Jeg synes som Guanomo at du skal ringe til dem :5up:

Stort tillykke med dem :klap2:

Tillykke Rene, det var en velfortjent sejr :5up: :klap:

:5up:

Men alligevel rart at få det "rigtig" bekræftet ik'? :5up:

Jeg tror at du skal holde en sikkerhedsafstand uanset hvad!!! Den lyder ikke til at være særlig "hyggelig" at komme i nærheden af Og under alle omstændigheder er det nok lidt for stort et sats at forsøge at finde ud af om den er decideret agressiv eller "bare" understimuleret :blink: Når du nu ikke skal være der så meget længere, kan du så ikke gå ud af opgangen, eller tilbage i lejligheden alt efter hvad der er nærmest, når den dukker op?