Nollike

Tag det roligt, den første hund er altid lidt en "prøvekanin", man fødes jo ikke som 100-meter-mester vel? :ae: Han skal nok lære det, nogle har bare nemmere ved det end andre og du er heldigvis så priviligeret at du har rig mulighed for at træne det uden at skulle være færdig på bestemt tid, så når bare du træner det, så skal det såmænd nok komme :5up: :ae:

Jeg synes måske at det er noget som er lidt voldsomt at tage ellers gode avlshunde ud af avlen for... Det må da alt andet lige være vigtigere at forældrene har et godt sind og er fysisk sunde og raske end at de kan være alene hjemme? Alene-hjemme kan jo trænes, det kan et par C-hofter ikke. Jeg ved ikke om det er arveligt, men jeg tænker om du mon havde stået med problemet hvis ikke du havde fået at vide at det var arveligt og at det lige lå i Møffes gener? Hvis Møffe ikke er så god til at være alene endnu, kan det så ikke nærmere skyldes, at du har (for?) god tid til at træne det og derfor ikke får det gjort som du ellers ville have hvis du havde vidst at der var en deadline?

Nææh, men kan du ikke forklare mig hvad PennHip er?

Ja på nogle områder er hun sgu kvik nok lille Autonoomi

Det behøver jeg tilgengæld stort set aldrig, Noomi plejer selv at finde en fremmed hund hun kan tørre det af på

Noomi har også store kinder Kan da godt være at der er en sammenhæng der? :hmm: Hun er dog vældig godt tilfreds med dem, forleden lykkedes det hende at logre rundt med både en tennisbold og to suttedyr i munden på en gang

Noomi skummer også Det er hovedsageligt hvis hun har leget med andre hunde og især hvis hun har fundet noget spændende hun har snuset rundt efter. Så jeg opfatter det bare som sådan noget "intensitetsskum"

Stakkels stakkels lille hvalp Tænk at blive født ind i en verden, hvor man bliver mødt med så lidt forståelse og empati Min hund bed også af h... til indtil hun havde fået skiftet sine tænder, men aggressiv? Ikke på vilkår!!! Jeg tror at man skal lede længe for at finde en der er så blid som hende. Hun er unghund og en krudtugle nu og kan godt blive voldsom i leg og iver, men aggressiv bliver hun sgu aldrig, det er jeg sikker på! Og så kan jeg simpelthen ikke forstå, at man kan købe en 5½ måned gammel hvalp som til og med har boet alt for mange steder og blevet svigtet alt for mange gange og tro at den er renlig??? Jeg ved ikke hvad der er det rigtige at gøre her, om det er at omplacere ENDNU ENGANG eller om det er at aflive. En side i mig siger: Stop nu! Lad den stakkels hund få fred. En anden siger: Giv den en chance for at blive elsket og få stabilitet og kærlighed i livet. Alt for mange har svigtet allerede, der MÅ da være nogen som har tid og overskud til at give den et godt og stabilt liv??? Og så kan jeg godt have lyst til at opfordre hvalpekøbere med små børn til lige at overveje GRUNDIGT om de overhovedet er klar til at få en hvalp i huset!! Hvalpe/unghunde er en opgave som ligger et godt stykke fra den voksne og modne hund. Mange af dem bider en del indtil de har skiftet tænder osv. og det ER et stort arbejde at sørge for at hvalpen ikke kommer til at bide børnene. Min var storslem mht. bideriet og jeg priste mig lykkelig for at jeg ikke havde børn at skulle skærme fra hvalpetænderne samtidig med at jeg selv forsøgte at slippe. Så har man børn, så tænk lige over det med hvalpe en ekstra gang, det er altid hvalpen der kommer til kort i den sag og det er jo ikke rimeligt vel? At hvalpen bliver valgt fra udelukkende af den årsag at den er hvalp Jeg er klar over at en del af ovenstående er en gentagelse af hvad der allerede er blevet sagt mange gange, men jeg bliver altså frustreret af at læse, hvordan en 5½ måned gammel hvalp kan nå at blive svigtet så mange gange på så kort tid Og så har jeg også lige brug for at sige, at hvis Lises Hundehjem er så elendigt til at vurdere deres "kunder" så er det nok meget godt hvis det sted lukker...

Hovsa-hvalpe vil vi gerne være fri for!

Det er også noget andet, det er en kontrolleret situation Jeg synes at det ville være synd for alle parter, både Noomi og hanhundene, så i løbetid er der nul skov til Autonoomi. (Det gjorde nu heller ikke så meget sidst, jeg havde virkelig frygtet 3 uger med en unghund i snor, men hun sov Tornerosesøvn nærmest 3 uger i træk, så problemet løste sig selv )

Vi krydser fingre for at det bliver bedre med alderen Uden at tage overhånd forstås Godt at du hjælper hende mere fremover :5up:

Enig! Og faktisk et ret godt eksempel!! :5up: Det vil jeg tage med mig ud i skoven, måske det er et sprog hanhundeejerne kan forstå (Ikke at jeg render med Noomi i skoven når hun er i løb altså, det synes jeg alligevel er at holde for meget på sin ret )

Jeg havde nøjagtig samme problem et godt stykke tid efter Noomis første løbetid, hun duftede fantastisk og hanhundene kunne slet ikke lade hende være og hun kunne ikke sige fra Det var ret ærgerligt, for der var også hanhunde som var ved at komme op og slås og det er jo super synd (og nogle af ejerne blev sk**e sure og troede at hun var i løb, men det VAR hun altså ikke ) Jeg gav hende Klorofyl-tabletter i en periode og det hjalp noget og på et tidspunkt gik det over. :5up: Noomi er stadig ikke god til at sige fra, men har også kun været i en løbetid endnu, selv om hun fylder 2 til december. Jeg mødte en i skoven forleden som også have goldentæver. Den ene var 2,5 år og var ved at være i løbetid og hun var efterhånden begyndt at sige fra, så mon ikke det er noget der kommer med alderen, når de er blevet lidt mere modne og tør Det har hjulpet Noomi en del at jeg har fjernet hanhundene og hvis ejeren selv har gjort det, så har jeg ladet som om det var mig (stillet mig så det så ud som om det var mig der fjernede den) så Noomi fik fornemmelsen af at hun kunne få hjælp hos mig (det har hun nemlig aldrig været særlig god til ) men det kan godt være sin sag at fjerne en lysten hanhund, de tager som regel ikke et nej for et svar :slem: Men på med vanten, det går formentlig over igen :ae:

Det ved vi jo heller ikke om hun gør Mon ikke et naturligt spørgsmål ved undersøgelse af legatet vil være, hvor lang tid der går før godkendelse/udbetaling? :blink: Og hvis man opretter legater til brug for dyrlægebehandlinger, så kan der vel ikke være sindssygt lang sagsbehandlingstid? Forhåbentlig!

Det er jeg også med det svar du gav

Selvfølgelig er der forskel, i forhold til mennesker går man meget langt, nogle gange FOR langt. Men hvis hunden skal have medicin for at kunne have et godt liv, HVAD SÅ om det slider på de andre organer? Den tid der er gået godt kommer ikke skidt tilbage og hvorfor fratage den nogle gode år hvis det ikke er nødvendigt? Jeg er meget enig med dig i, at man ikke skal holde hunden i live for ens egen skyld, alligevel har vi jo hunde for vores egen skyld, så det er vel rimeligt nok at give medicin til glæde for begge parter så længe hunden trives på det? Jeg er klar over at hunden ikke "er ked af at være død" eller hvad det var du skrev tidligere, men omvendt er den jo heller ikke ked af at være i live vel? :blink: I hvert fald ikke så længe den har det godt og hvis medicin kan gøre at den har det godt, så kan jeg ikke se problemet i det.

Citat SaraMax: Jeg har haft forsikring og også brugt den, men det løb stadig op i rigtig, rigtig mange penge. I øvrigt kan jeg ikke forstå hvorfor det er så tabu at mene man kan bruge for mange penge på sine dyr. I gamle dage brugte man praktisk talt ingenting på dem, og i dag er man så gået fuldstændig i den anden grøft. Findes der ikke en pæn middelvej..? Tror du egentlig ikke at det er det hovedparten af danskerne gør? Altså bruger de penge de har mulighed for på deres hunde uden at gå bankerot af den grund? Jeg har svært ved at forestille mig at folk lader deres børn gå for lud og koldt vand for at behandle hunden, men omvendt kan jeg altså ikke få ondt i måsen af at man bruger x antal (mange) kroner på sin hund når man har mulighed for det og det i øvrigt tjener hundens tarv :blink:

Ville du selv undlade at tage medicin hvis det var nødvendigt?

Det er klart, bivirkningerne skal selvfølgelig tages med i overvejelserne :5up: For Futtes vedkommende opdagede jeg dog ikke nogen, medmindre det selvfølgelig var det han fik en tumor af til sidst, men det finder jeg jo aldrig ud af og uanset hvad, så fik han som sagt 2-3 gode ekstra år på den konto og kom afsted på det rette tidspunkt, så jeg ville ikke have ændret på noget selv om jeg fik chancen

Hvad er problemet i at give hunden medicin, hvis det giver den et godt liv?

Jeps, forsikringer er en god ting :5up: Især hvis man har en der er livslang. Futte var i en hvor jeg fik et brev da han fyldte 10 år nærmest med ordlyden "tak for pengene, hav det godt" Det var først derefter regningerne kom og da var han/vi smidt ud. Af skade bliver man klog, men sjældent rig: Noomi er i en der er livslang

Også mig :5up: Futte fik flydende Metacam mod sin gigt og havde aldrig ondt. Tilgengæld skiftede jeg ham på et tidspunkt over på pillerne i stedet, men de virkede overhovedet ikke på ham. Pludselig klaskede han sammen og havde svært ved at komme op at stå og havde møg ondt i det hele taget, faktisk så meget at han tissede i opgangen for at slippe for at gå ned af trapperne Heldigvis virkede det flydende hurtigt igen, men jeg skal da lige love for at jeg fik forståelse for hvor effektivt det flydende var Jeg er producenten af Metacam evigt taknemmelig, jeg fik 2-3 ekstra gode år med Futte pga. det produkt!!! :5up:

Jeg er helt enig :5up: Min Futte var på smertestillende de sidste år af hans liv og det fungerede til ug med kryds og slange. Jeg har heller ingen problemer med at give medicin hvis det er det der skal til for at hunden får nogle ekstra år, hvis de er gode vel at mærke