Nollike

Jeg har nusset Ninja, jeg har nusset Ninja na-na-na-naa-naaaaaa

Selvfølgelig skal man prøve, men at tro at det lykkes 100% er... du må selv vælge mellem de to :blink: Jeg tror bestemt ikke at den du får er den første, jeg ved da godt at du har haft hund før, men derfor kan jeg jo godt glæde mig til at se om dine visioner holder :blink:

Årh, det var godt at det stadig går fremad. Det er jo et super sundhedstegn når hun ikke er til at holde i ro Pøj pøj på fredag :ae:

Jeg kigger ind igen i morgen, jeg er nødt til at gå i seng nu Sov godt

Kan der være sket noget udenfor eller ved døren som hun har reageret på?? Jeg skyder lidt i blinde her... Hvad jeg sådan lige kan komme på af muligheder så er det noget med ændringer i hverdagen, noget hun er blevet bange for/frustreret over udendørs, smerter eller andet fysisk ubehag eller at hun måske hele tiden har været bange for at være alene, men det først kommer frem nu. Men jeg er overhovedet ikke ekspert på området Hvor gammel er det hun er?

Jeg kan garantere dig, at havde jeg haft en have, så havde jeg forsøgt samme løsning som dig!!! Og måske havde Baloo så været her endnu... Men som jeg bor nu, kunne jeg ikke forsvare over for de andre at have ham. Selv om han var en kærlig hund, så var han meget voldsom og der bor en lille dreng længere henne af gangen og eftersom Baloo var en stor hund, så var han svær at holde og drengen var bange for ham og jeg syntes ikke at jeg havde styr på situationen, så jeg turde faktisk ikke at gå forbi på gangen med Baloo når drengen var der Jeg har en gang præsteret at stå nede på vejen og kalde på drengens far for at han lige fik ham ind (eller i det mindste bare styr på ham, de lod ham rende derude uden opsyn ) så jeg kunne komme op med Baloo Egentlig ville der nok ikke være sket noget, for han trivedes fint med opdrætterens børn da han kom derover, men jeg følte ikke at jeg kendte ham godt nok og var usikker på hans reaktioner udendørs, så jeg turde ikke tage chancen. TÆNK hvis det var gået galt Han var, som din, helt fantastisk at træne med, han var en lille træningssvamp, men forældrene på begge sider var også af brugslinier, så det lå jo ligesom til ham. Dog måtte vi holde os i periferien på det lydighedshold vi fik lov til at komme med på, for han gik helt amok når vi kom for tæt på Og den ene gang vi forsøgte med et spring mens de andre stod lidt derfra, gik det galt, han gjorde udfald mod de andre Heldivis havde jeg ham i snoren, så der skete ikke noget, men det var ikke sjovt Når der var optræk til frikvarter gik jeg hen i bilen med ham, så sad han der... Alle de ting jeg gerne ville have ham med til måtte jeg undlade (præcis som du), det kunne simpelthen ikke nytte noget. Det er faktisk derfor jeg har købt Noomi, jeg havde brug for en hund som var garanti-glad og det plejer goldens at være Jeg har for længe (også med Futte, han var dog ikke nær så slem) været afskåret fra den slags ting og det er ikke det jeg vil med min hund! Jeg ved faktisk ikke hvor han er i dag og om han er overhovedet Opdrætteren gav ham videre til en hun kendte som trænede hos hende to gange om ugen, men siden jeg fik den besked har hun ikke svaret når jeg har skrevet til hende Og efterhånden har jeg givet op Et eller andet sted, så håber jeg at han er kommet til Regnbuebroen, for han havde det ikke godt. Der var alt for meget angst i hans liv. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at aflive så ung og fysisk rask en hund, jeg håbede at opdrætteren kunne gøre en forskel og troede at det var mig der bare ikke var god nok. Men det KAN jo være at han er et eller andet sted og at han har fået det bedre. Håbet er jo lysegrønt. Jeg synes faktisk at du kan være stolt af dig selv. Uanset om han mest har været luftet i haven (det er der jo desværre mange hunde der bliver) så har du gjort hvad du kunne for ham :5up: Han har bare haft nogle issues som ikke har været mulige at få bugt med og som har gjort at hans liv måtte være sådan, men jeg tror nu ikke at hans liv har været så ringe endda :ae: Det lyder som om du har aktiveret ham det du har haft mulighed for og han har i hvert fald fået masser af kærlighed :ae: Futte var også en bølle med andre hanhunde, så vi gik på steder (og mest af alt i snor) hvor man ikke mødte andre hunde undtagen til agility hvor han fungerede fint fordi han var så fokuseret på selve agilty'en og de andre med hanhunde vidste at de skulle holde afstand, men jeg bilder mig ind at han faktisk havde et rigtig godt liv alligevel Så set med mine øjne skal du ikke være så hård ved dig selv, du gjorde dit bedste ud fra de forudsætninger der var sat pga. en rigtig ringe hvalpetid og hvis du spørger ham, så vil han nok give mig ret :blink: Det er jo det der kan være problemet med genbrugshunde, man har ikke selv haft indflydelse på deres hvalpetid og må slås med det de nu har med sig i bagagen. Ikke altid lige sjovt, men jeg tror at både du og jeg har gjort en forskel for alle tre hunde. Baloo ikke nær så meget som jeg gerne ville, men han fik da andet indhold i sit liv i form af træning som han elskede, det havde han aldrig prøvet før. Det eneste han kunne da jeg fik ham var "sit" og han kunne en hel del da han blev afleveret. Futte er jeg sikker på havde et godt liv ud fra de forudsætninger jeg/han havde med hans problemer med andre hanhunde (han var 14 mdr. da jeg fik ham) og det samme gælder for din. Så skal vi ikke blive enige om at forsøge at pakke den dårlige samvittighed væk og i stedet fokusere på det vi rent faktisk opnåede? :5up:

Uhh, den er godt nok svær den der Er der sket nogen forandringer i hendes liv det sidste stykke tid?

Nøjagtig det samme Han havde ikke oplevet noget som helst fra hvalp af (mere eller mindre) og han var endda blevet solgt med et hvalpekursus i DCH i bagagen, men tidligere ejer havde været der to gange og så var hun blevet væk resten af tiden. Opdrætteren havde gjort hende kraftigt opmærksom på hvor vigtigt det var med miljøtræning og socialisering af den type hund (hyrdehundeblanding) men det havde hun åbenbart ikke taget så tungt. Havde hun været ærlig da jeg købte ham, havde jeg aldrig kastet mig ud i det, men jeg var på besøg i Jylland og der var to timers kørsel fra der hvor jeg var til hvor han boede, så der var ikke så store muligheder for at få "testet" ham (vi var der kl. 18.00) og han virkede til at have et dejligt sind. Det havde han nu også... indendørs! Når vi kom ud forvandlede han sig til en sand djævel, han angreb alle hunde der var yngre eller mere usikre end ham selv, han hapsede efter cyklister, rulleskøjteløbere osv., han var top-stresset konstant pga. alle lyde, biler, nye indtryk, han gøede voldsomt hvis noget så "underligt ud" så som vores vicevært på en stige i opgangen, en kondiløber der strakte ud på en trappe osv. Det var et helvede for ham at være her, selv om jeg ikke bor i Københavns centrum, så var det alt for meget by og alt for mange indtryk til ham. Det værste var dog det med de andre hunde. Jeg havde spurgt tidligere ejer meget indgående om han kunne med andre hunde, for jeg orkede ikke en hund igen de næste 12-14 år som ikke kunne omgås andre og hun løj mig lige op i ansigtet. Det er super hårdt at bo i byen med en hund som ikke kan med andre, i hvert fald her hvor jeg bor. Der er alt for mange hunde, så man støder på nogen hele tiden og har ikke en jordisk chance for at slippe hunden så den kan krudte af. Jeg måtte tage ud til en jeg kender som arbejdede et sted hvor der var et stort indhegnet område så jeg kunne slippe ham så han kunne komme til at strække ud nogle gange om ugen, men det var jo ikke en holdbar løsning og han var kun 11 mdr. da jeg købte ham Jeg kontaktede Etologisk Institut for at få hjælp til ham, men det fik jeg ikke meget ud af ud over det ekstremt dårlige råd om kastraktionen og det kunne kun gå for langsomt efter deres mening Til sidst fyldte han hele mit liv, jeg brugte min fødselsdag med gæster og det hele på at sidde og tude over ham, så frustreret var jeg. Det var en kæmpe overvindelse at skulle gå med ham, jeg skulle VIRKELIG tage mig sammen hver gang for hver gang var et helvede. Folk her i blokken var bange for ham fordi han gøede sådan af det der så underligt ud og havde en tendens til at hoppe op og snappe efter næsen (der var ikke noget ondt i det, han var en kærlig sjæl over for mennesker, men det er altså lidt svært at forklare folk ) og når man bor på en svalegang og skal gennem en opgang fra 2. sal for at komme ud, så er det umuligt ikke at rende ind i nogen fra tid til anden og det er ikke altid til at komme væk. Det var helvede på jord at have ham med udenfor, indendørs knus-elskede jeg ham, han var blid og kærlig og mindede om Futte på mange områder Så det var en lettelse at aflevere ham, men samtidig også utrolig hårdt og det gav min selvtillid som hundeejer et ordentligt knæk, jeg sad seriøst og overvejede om jeg overhovedet egnede mig til at have hund. Jeg syntes jo at jeg burde have kunne rette op på det Det hjalp dog lidt da jeg nytårsaften fik en mail fra opdrætteren om at han selv hos dem var ved at dø af skræk over fyrværkeriet og de boede ude på landet, så jeg kunne levende have forestillet mig hvordan det havde været for ham at være her hos mig. Opdrætteren måtte efter nogen tid selv videreformidle ham fordi han blev ved med at slås med sin bror (som de havde beholdt) og en af hendes sønner havde været ved at komme i klemme og opdrætteren var ellers en som selv tog hunde ind som havde adfærdsproblemer, rettede dem op og fandt en god familie til dem, så det trøster da lidt, at jeg ikke har været alene om ikke at kunne håndtere det, samtidig med at jeg jo synes at det er så frygtelig synd for hunden, det bedste havde været hvis jeg havde kunnet klare det, så han ikke skulle skifte hjem så mange gange Æv

Æv for pokker da for en grim historie :megaked:Hvordan f***den kan man finde på at opbevare en hvalp fra 8 uger til 7 mdr. i en kælder??? Nu kender jeg jo ikke hele historien, men noget må du da have gjort godt, siden han blev 8 år :ae: Vi laver alle fejl, man ved af gode grunde ikke alt fra en start og i det mindste har dine intentioner været gode. Jeg har også dårlig samvittighed over for en genbrugshund, som jeg købte og jeg har helt sikkert ikke gjort hans liv nemmere, for jeg fik det råd at få ham kastreret (af Etologisk Institut), hvilket ikke lige er den smarteste løsning for en usikker hund :megaked:Han var en meget større mundfuld end jeg kunne magte og til sidst måtte jeg smide håndklædet i ringen og aflevere ham ved opdrætteren som efterfølgende har videreformidlet ham og nu svarer hun ikke når jeg skriver til hende, så reelt ved jeg ikke om han er i live i dag. Og i bund og grund burde jeg måske også bare have givet ham fred Så jeg kender godt det med at have dårlig samvittighed, men så længe man gør tingene ud fra gode intentioner, så er det vel et eller andet sted tilladt at fejle? Og i det mindste så GJORDE du noget, ellers havde han vel levet hele sit liv i den kælder? Det er skrækkeligt at have dårlig samvittighed, men man handler jo som man tror bedst i situationen. At man så bliver klogere senere, ja det er vel en del af at blive ældre og mere erfaren? Jeg tror at du (og jeg selv i virkeligheden) skal forsøge at fokusere på det positive i at have forsøgt at gøre en forskel. Det er ikke altid det lykkes, men det skal vel ikke afholde en fra at forsøge? :ae: Undskyld at jeg fik gjort dig ked af det :ae:

Wiechert, enten har du nogle naive briller på eller også er hunde kun for folk med min. 40 års erfaring inden for hundeadfærd. Måske er det i virkeligheden kun Hallgren der kan tillade sig at holde hund :hmm: Jeg ved godt at din holdning er at hvis hunden kommer ud i en situation som ikke går som forventet, så er det ejeren der ikke har forudset tingene godt nok, men det ER altså ikke alt man kan forudse. Så at tro at man kan få en hund som aldrig har fejlet i sit liv er en tand for utopisk i mine øjne. Jeg glæder mig til at følge din hund når du får den

Ved du hvad, det er mig der undskylder Som du kan se har jeg slettet mit indlæg, jeg havde simpelthen ikke set dit indlæg om miljøtræning og socialisering tidligere (og det er ellers langt, så hvordan jeg kunne overse det ved jeg ikke ) så jeg opfattede den sidste linie i det indlæg jeg quotede som negativt ladet Undskyld!! (Og denne gang mener jeg det :blink:)

FOX, hvordan går det med Sookie? Går det stadig fremad? (altså ingen væske mere og sår'n) Og fik du fat i Irene?

Jeg kender ikke det foder du beskriver der, men sørg for at skifte ham langsomt over på det nye for at forebygge dårlig mave :blink: Du giver ham mest af det gamle og lidt af det nye blandet i og efterhånden giver du mere og mere af det nye og mindre af det gamle for til sidst at være helt ovre på det nye

Jeg melder mig under fanerne her Jeg anser mig dog ikke for at være besværlig (på det punkt :blink:) for min dyrlæge har altid været helt med på, at jeg kom med hunden når den skulle bedøves og var der til den sov og så ringer de til mig når h*n er klar til at blive vækket så jeg er der når h*n vågner. Men min dyrlæge er så også typen som gerne går ud til folks biler og kigger på hunden, hvis den er bange for at komme ind i konsultationen :5up: Jeg har en helt fantastisk dyrlæge!!! :5up: For mit vedkommende handler det ikke om at jeg betaler = jeg bestemmer, men at min dyrlæge skal være dyrlæge fordi han har et stort hjerte over for dyr, så hvis han ikke kan forstå at det er vigtigt at hunden føler sig tryg, så er det bare ikke den rigtige dyrlæge at bruge!!!

Guanomo, jeg gentager lige at jeg synes at det er super flot at du tager fat i problemerne og arbejder med dem :5up: Du har nemlig helt ret i, at hvis Cujo har en adfærd der er for meget for jer, både dig, din datter og Heidi, så ER det for meget!!! Det vil da være det nemmeste i verden at lægge det ind under "unghundeadfærd", men hvis Heidi ikke vil gå med ham mere, din datter bliver ked af det og du ikke er tryg ved ham, så er det bare ikke ok længere og selv om noget af det måske vil ændre sig med tiden når han bliver lidt ældre, så går "forvandlingen" nok alligevel lidt hurtigere hvis I får trænet og han finder ud af hvad I accepterer og hvad I ikke gør. Så keep up the good work :5up: :ae: Jeg synes at det er al ære og respekt værd at I har fået sat en adfærdsbehandler "på" ham og ville ønske at hele Danmarks hundeejere havde samme ansvarlige tilgang til deres hunde som du har :kys: Jeg krydser fingre for at træningen hurtigt begynder at give pote!!! Cujo er en super dejlig hund og han fortjener ikke de konflikter/problemer hans adfærd udløser. Her tænker jeg f.eks. på at det må være enormt frustrerende for ham når hans voldsomme hilsen og opkørthed ikke giver den respons han håber på, jeg er sikker på at han på sigt vil få meget mere positivt ud af at kunne hilse stille og roligt Desuden går han jo glip af gåture sammen med Heidi (det ved han ganske vist ikke, men alligevel) osv. osv. Så for jeres alles skyld inkl. Cujos, så synes jeg som du selv, at I skal følge adfærdsbehandlerens råd i stedet for bare at acceptere at "sådan er det" og mere eller mindre håbe på at det går over af sig selv

Jeg er ikke sikker på at du har helt ret, men hvor ville det da være dejligt nemt

He he, jeg sidder lige og får sjove flash backs fra Noomis hvalpetid Det var enormt vigtigt for mig at hun lærte at mennesker kan se forskellige ud og gå på forskellige måder. Min mor er halvsidigt lammet efter en blodprop i hjernen og går med en firpunktstok når hun er indendørs og sidder i kørestol hvis hun skal længere end ud til bilen. Så da jeg var i skoven sammen med Ascha og Thailo og lille Noomi kommer der en mand gående som mildest talt gik ejendommeligt, hans ben vendte indad og han snublede faktisk også på et tidspunkt , han gik nærmest og spændte ben for sig selv... Det må have været et kønt syn da jeg med Noomi på slæb storkede efter ham og spurgte om han ville være sød at hilse på min hund Ascha holdt sig i hvert fald lidt på afstand :blink: Men han var med på det og hilste lige kort på hende og gik så videre og så havde Noomi jo ligesom lært det Faktisk er det en god ide at opsøge handikappede. Da vi var på udstilling engang var mine forældre med og min mor blev kørt i kørestolen som har en påhængsmotor på og jeg skal da lige love for at det var tydeligt hvilke af hundene der ikke var vant til sådan noget... Der blev gøet og bakket forskellige steder, men Noomi hun gik ganske upåvirket rundt efter mormor og morfar og der var da også andre som ikke tog særlig notits af det. Jeg fangede også en øhh... hvad må man sige i dag? :hmm:Nå, politisk ukorrekt, så var det altså en neger og bad ham om at hilse på hende. Han tog det nu også ret pænt Noomi har til dato ikke veget tilbage for nogen som helst, måske fordi hun har været vænnet til alle mulige forskellige mennesker? Det er jo ikke til at vide om det er derfor eller om det bare er hendes psyke der gør det, men der er jo ingen grund til at tage chancen. Så på med vanten, ud og møde mennesker!!! :5up:

Jeg glæder mig til at høre om jeres træning og hvordan det går fremad :5up: Go' træning!!

Jeg synger i kor med A9, jeg synes at det er super flot at du deler dette med os!! :5up: Jeg håber meget at det lykkes for jer at få Cujo til at få tillid til andre hunde (hanhunde) igen! (Eller har jeg misforstået, det er måske slet ikke det det handler om?) Skal I træne mere med adfærdsbehandleren, eller er det slut med hende nu?

Øv for en dum situation, det er sådan nogle fjolser der ødelægger det for andre som kan finde ud af at holde hund på en ordentlig måde Jeg ville afgjort klage over dem, som de andre også skriver :5up: I har jo forsøgt at tale med dem (som bør være første skridt), men når de ikke vil kommunikere, så er der ikke meget andet at gøre end at klage.

Det er heller ikke altid at jeg får sagt tak, så hermed TAK for karma :kys:

Sig mig lige PinPoynter, sover den hund altid??? Men skøn er hun uanset om det er i vågen eller sovende tilstand

Juhuuu!!! Glædelig hvalp Susi!:klovn: Hit så med de billeder og hvornår skal jeg nuldre????

Og så lærte du også lige det med vegetar/veganer, som du så kunne bruge til at jorde en anden bruger med Meget modent :stupid: Og det undrer mig såmænd ikke at du ikke vil diskutere, det er et gennemgående træk hver gang der bliver skrevet noget som går dig imod, så ingen overraskelser på den front Næh, så hellere bruge energien på at dunke en yngre bruger (af alder, ikke af indsigt) Det er sgu godt gået :5up:

Og så lærte du også lige det med vegetar/veganer, som du så kunne bruge til at jorde en anden bruger med Meget modent :stupid: Og det undrer mig såmænd ikke at du ikke vil diskutere, det er et gennemgående træk hver gang der bliver skrevet noget som går dig imod, så ingen overraskelser på den front Næh, så hellere bruge energien på at dunke en yngre bruger (af alder, ikke af indsigt) Det er sgu godt gået :5up: